
Stemmebåndet - den levende stemme
Velkommen til Stemmebåndet – den levende stemme.En podcast om stemmen i alle dens afskygninger.Merete Nørgaard har gennem 25 år arbejdet med stemmen som skuespiller og stemmetræner og har arbejdet med topledere, skuespillere og mennesker, der har mistet stemmen, eller som ikke kan trænge igennem, når de taler.Nu er hun vært på en podcast, hvor hun taler med sine gæster om, hvad en stemme egentlig er, hvad det vil sige at have en stemme – både bogstaveligt, men også i mere eksistentiel og filosofisk forstand.Merete Nørgaard vil i hver udsendelse have en gæst, hvor de blandt andet taler om alt fra, hvor vores stemme kommer fra, hvordan vi bruger den, hvorfor alle har ret til at have en stemme, hvad vil det sige at blive hørt, hvorfor har nogle en stemme, der er irriterende at høre på, og hvorfor vil vi ofte hellere høre på en mand end på en kvinde?
Stemmebåndet - den levende stemme
Har stemmen en plads i en digital tid - samtale med Kresten Schultz Jørgensen
•
Merete Nørgaard
•
Season 1
•
Episode 4
Har stemmen en plads i en digital tid?
Tidligere tiders helt analoge kommunikation, hvor man måtte op på ølkassen, hvis man ville trænge igennem til en større forsamling, er slut. Vi sidder bag hver vores skærm, når vi kommunikerer og debatterer med hinanden, og langt det meste foregår gennem korte tekster – for det skal gå hurtigt. Og når vi skal kommunikere, hvad vi føler, bruger vi emojis, for sproget i sig selv slår ikke længere til.
Merete Nørgaard taler i denne podcast med direktør, kommunikationsrådgiver, debattør og forfatter Kresten Schultz Jørgensen om, hvorvidt stemmen stadig har en rolle, når der udtænkes kommunikationsstrategier, og er stemmen overhovedet noget, man tænker over ?