
Plante-podcast fra SEGES Innovation
Din mark Lige nu er podcasten, hvor du får gode råd om det markarbejde, som er aktuelt lige nu. Vores eksperter og mark-nørder på SEGES Innovation giver dig konkrete råd til markarbejde, og vi kommer omkring alt fra etablering og gødskning til dæktryk og digitale platforme. Med den rette kombination af værktøjerne kan du øge udbyttet og mindske klimapåvirkningen. Lyt podcasten, mens du sidder på kontoret eller i traktoren. Skal du ikke selv i marken, så del linket med din markmand eller maskinstationen. God lytning.
Plante-podcast fra SEGES Innovation
Hvad er regenerativt landbrug? - Konsulentens bud
Regenerativt landbrug er blevet et regulært buzzword i medier, marketing og international policy. Denne podcastserie forsøger at afdække, hvad regenerativt landbrug er, og hvad det kan under danske forhold.
I første afsnit taler vi med Janne Aalborg Nielsen, som er Landskonsulent hos SEGES. Janne har igennem mange år beskæftiget sig med jordsundhed, og hun har i projekter undersøgt meget af det der kaldes regenerative dyrkningstiltag. Vi får en god snak om, hvad regenerativt landbrug er, hvorvidt der er brug for begrebet, og hvad Janne mener, man bør prioritere, hvis man vil forbedre sin jordsundhed.
-----
Denne podcastserie er produceret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug i samarbejde med SEGES. De første to afsnit er finansierede af Fonden for Økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden.