Plante-podcast fra SEGES Innovation
Din mark Lige nu er podcasten, hvor du får gode råd om det markarbejde, som er aktuelt lige nu. Vores eksperter og mark-nørder på SEGES Innovation giver dig konkrete råd til markarbejde, og vi kommer omkring alt fra etablering og gødskning til dæktryk og digitale platforme. Med den rette kombination af værktøjerne kan du øge udbyttet og mindske klimapåvirkningen. Lyt podcasten, mens du sidder på kontoret eller i traktoren. Skal du ikke selv i marken, så del linket med din markmand eller maskinstationen. God lytning.
Plante-podcast fra SEGES Innovation
Kvælstofudvaskning: Sammenligning af vintersæd og efterafgrøder
Hvad er op og ned, når man sammenligner udvaskningen fra vintersæd kontra efterafgrøder?
Det har vi ny viden om, og det debatterer vi i denne podcast. I studiet er:
- Elly Møller Hansen, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet
- Gitte Blicher Mathiesen, seniorrådgiver ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
- Nanna Hellum Kristiansen, afdelingsleder, gødning og produktion, SEGES Innovation
- Leif Knudsen, chefkonsulent, gødskning, SEGES Innovation
Krav om efterafgrøder kan blokere for dyrkning af vintersæd, og der er løbende diskussion om, hvorvidt vintersæd i nogle egne kan reducere udvaskningen til samme niveau som efterafgrøder kan.
En ny vidensyntese samler ny og eksisterende viden på området. Hør de vigtigste pointer diskuteret af forfatterne i denne podcast. Du kan også læse artiklen om emnet her på landbrugsinfo.dk
Podcasten er produceret i projektet ”Er kvælstofudvaskningen fra vintersæd større end fra efterafgrøder?” og er støttet af Promilleafgiftsfonden.”