Plante-podcast fra SEGES Innovation
Din mark Lige nu er podcasten, hvor du får gode råd om det markarbejde, som er aktuelt lige nu. Vores eksperter og mark-nørder på SEGES Innovation giver dig konkrete råd til markarbejde, og vi kommer omkring alt fra etablering og gødskning til dæktryk og digitale platforme. Med den rette kombination af værktøjerne kan du øge udbyttet og mindske klimapåvirkningen. Lyt podcasten, mens du sidder på kontoret eller i traktoren. Skal du ikke selv i marken, så del linket med din markmand eller maskinstationen. God lytning.
Plante-podcast fra SEGES Innovation
Din Mark Lige Nu: Hanespore er den værste ukrudt i majs
Ukrudtsplanten hanespore betegnes som alvorlig trussel i majsmarken, og den er en af de værste ukrudtstyper overhovedet.
Hør i denne podcast hvorfor, og hvordan vi bekæmper. For der er muligheder, men du skal have fat i en kombination af forskellige værktøjer og din sædskiftestrategi bliver helt afgørende for, om du får succes.
Ekspert i denne podcast er landskonsulent i planteværn, Poul Henning Petersen, og med fra marken er Simon Lynglund fra Fuglsang I/S, en kvægbedrift i Nordjylland med 700 ha.
i videoerne her kan du se mere om hanesporen.
og her kan du læse mere om sædskiftestrategi i kampen mod hanespore