
Plante-podcast fra SEGES Innovation
Din mark Lige nu er podcasten, hvor du får gode råd om det markarbejde, som er aktuelt lige nu. Vores eksperter og mark-nørder på SEGES Innovation giver dig konkrete råd til markarbejde, og vi kommer omkring alt fra etablering og gødskning til dæktryk og digitale platforme. Med den rette kombination af værktøjerne kan du øge udbyttet og mindske klimapåvirkningen. Lyt podcasten, mens du sidder på kontoret eller i traktoren. Skal du ikke selv i marken, så del linket med din markmand eller maskinstationen. God lytning.
Plante-podcast fra SEGES Innovation
Biokul: Fra Amazonas til dansk landbrug 1/2
I dette første afsnit i vores todelte serie om biokul tager vi dig med på en fascinerende rejse fra Amazonas’ mørke jungle i 1500-tallet til moderne dansk landbrug. Vi følger Francisco de Orellanas ekspedition på jagten efter Eldorado og opdager den skjulte skat, der senere skulle forbløffe videnskaben – terra preta, en næringsrig, menneskeskabt jord.
Du vil høre om geologers opdagelser i Bolivia i 1960’erne, hvordan fortidens avancerede jordbrugsmetoder fungerer, og hvilken rolle biokul spiller i dag. Med stemningsfyldt lyddesign og interviews med eksperter dykker vi ned i hemmelighederne bag denne revolutionerende teknologi, der kan være nøglen til en bæredygtig fremtid i landbruget.
Medvirkende:
Rasmus Emil Jensen, SEGES Innovation
Tobias Pape Thomsen, RUC
Vært: Erik Suhr fra SEGES Innovation.
Kom med på denne spændende rejse, hvor fortidens viden møder nutidens udfordringer!