
Griseproduktion
På denne kanal har vi samlet viden og indhold om dansk griseproduktion. Værterne står for at guide dig, så du er opdateret på, hvad der rører sig inden for produktion af grise. På den måde kan du finde inspiration til økonomisk optimering, smittebeskyttelse, management, velfærd og alt det, der drejer sig om og kan forbedre en dansk grisebedrift.
Griseproduktion
Sunde tarme ved fravænning uden zink
Den 25. juni i år er det slut med medicinsk zink i dansk griseproduktion. Som smågriseproducent har du sikkert gjort dig en masse overvejelser om, hvad det kommer til at betyde for produktionen, når du ikke længere kan behandle dine grise med medicinsk zink, når der er fravænningsdiarre i klimastalden.
Tina Sørensen, seniorkonsulent i SEGES Innovation har i afprøvningen ’Sunde tarme’ undersøgt, hvorvidt det er muligt at reducere andelen af protein i foderet til smågrise i en kort periode, uden at det går ud over grisenes tilvækst og samtidig sænker antallet af behandlingsdage for diarre.
Vært: Søs Lindeborg, kommunikationskonsulent
Medvirkende: Tina Sørensen, seniorkonsulent