
Livet skal leves med Vicki Gylling
En ærlig podcast, der takler livet, energi, positivt livssyn, transformation, selvudvikling, manifestation og hvordan vi hver især, kommer til at leve livet helt indefra.
I podcasten bliver du også introduceret til spændende mennesker, med inspirerende historier og ikke mindst inviteres du til at mærke efter, hvad der føles sandt inden i dig.
Det er min intention at give dig mulighed for, at få pirret nysgerrigheden, prikket til værdierne og overbevisningerne og på alle måder klæde dig på, til at gå ud i livet og leve det fuldt.
Du bliver også introduceret til noget, der har ændret mit liv markant, nemlig Human Design.
Har du lyst til at connecte med mig, kan du finde mig her:
www.instagram.com/vickigyllig/
Og læse mere om alt hvad jeg ellers laver lige her:
www.vickigylling.dk
Livet skal leves med Vicki Gylling
Med Frejamay November: Om at turde stå bag sine valg, også når man ikke kender vejen
Der er 2 måder at leve livet på. Enten forsøger vi at forudsige og kontrollere, og når tingene skrider, eller ikke går som planlagt, så holder vi endnu strammere i tøjlerne og forsøger ikke at panikke.
Eller... Vi mærker efter, retter ind, samskaber og tillader os selv at leve fra en tillid til liver og en vished om, at vi aldrig kan se det fulde billede, og nogle gange vises vi en vej, som vi ikke umiddelbart selv havde fået øje på.
I denne episode deler Frejamay om hvordan livet tog en drejning, da der ellers lige var styr på drømmeuddannelse og det hele, og hvordan man bliver ved med at stå bag sine valg, som træffes fra alt andet end logikken, og som nogle gange udfordrer egoet, og som omgivelserne muligvis ikke forstår. En åben og ærlig snak om livet, selvopdagelse og moderskabet.