20. SSA - Naturfag: Cellens opbygning, cellemembranen, cytoskelettet, flagel, cellekerne, mitokondrier

Afsnittet i dag handler om læringsmål Naturfag Dag 2.
Hvor vi tager udgangspunt i literaturen fra bogen Naturfag SOSU, niveau D og C

Her skal vi  igennem: 

• Cellens opbygning (Hvordan er en celle grundlæggende bygget op?)
• Cellens bestanddele, herunder:
• Cellemembranen
• Cytoskelettet
• Flagel
• Cellekerne
• Mitokondrier 
• Øvrige organeller (Ribosomer og Golgi-apparatet)

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

Transcript

Episode 20: SSA - Naturfag: Cellens opbygning, cellemembranen, cytoskelettet, flagel, cellekerne, mitokondrier

Velkommen endnu engang hertil podcast’en: SOSU vi skal igang med Episode 20. Mit navn er Kennet Wedel.

Afsnittet i dag handler om læringsmål Naturfag Dag 2.
Hvor vi tager udgangspunt i literaturen fra bogen Naturfag SOSU, niveau D og C

Her skal vi  igennem: 

• Cellens opbygning (Hvordan er en celle grundlæggende bygget op?)
• Cellens bestanddele, herunder:
• Cellemembranen
• Cytoskelettet
• Flagel
• Cellekerne
• Mitokondrier 
• Øvrige organeller (Ribosomer og Golgi-apparatet)

SHORT JINGLE

Cellens opbygning

Hvordan en celle grundlæggende er bygget op.

Cellen er den mindste bestanddel, der er klassificeret som værende levende i en biologisk organisme.  

En celle består af et protoplasma, der er det levende indhold i cellen, omgivet af en cellemembran. 
Inde i protoplasmaet har man proteinerne, DNA'et og andre biomolekyler, der tilsammen sørger for de biologiske processer i eksempelvis kroppen.

Cellens bestanddele

Cellemembranen: Cellemembranen består af fedtmolekyler i to lag (lipidlag), der afgrænser cellens indre, og virker som et beskyttende lag samt transportmedie for stoffer ind og ud af cellen.

Fedtmolekylerne har et polært hoved, der er hydrofilt (vandelskende) og en lang upolær hale, der er hydrofobt (vandskyende). Derfor orienterer molekylerne sig i et dobbelt lag - hale mod hale, således at hovederne vender mod cellens indre og omgivelser.

Membranens hovedfunktion er at beskytte cellens indre mod omgivelserne, men den styrer også transport af ioner og molekyler, ved at være det man kalder selektiv gennemtrængelig. 

Yderligere har nogle bakterier derudover en kapsel, der omslutter hele cellen og beskytter mod ydre påvirkninger som for eksempel at blive "ædt" af en anden celle.

Cytoskelettet: Cellens cytoskelet er det, der giver cellen dens form og muliggør, at cellen kan bevæge sig ved at strække sig (og ved brug af flageller i nogle tilfælde). Cytoskelettet er også vigtigt for den intracellulære transport af molekyler.

Cytoskelettet består af 3 forskellige tråd-/stavformede proteinkomponenter: Aktinfilamenter, mikrotubuli og intermediære filamenter.

Man kan tænke på mikrotubuli som cellens bærende bjælker og de intermediære filamenter som kablerne, der holder cellemembranen udspændt. Aktinfilamenterne virker som transportveje for molekyler, og kan bevæge cellen ved at forlænge den ene ende, mens den forkorter den anden.

Flagel: En flagel er en piskelignende udvoksning på ydersiden af nogle celler, der hovedsageligt sørger for, at de kan bevæge sig rundt. Men de fungerer også som føleobjekter, der registrerer omgivelsernes temperatur og kemiske sammensætning. Fimrehårene i lungerne er også en slags flageller, der transporterer skidt og snavs væk fra lungernes overflade.  

Arvemateriale: Cellen opbevarer arvematerialet forskelligt alt efter, hvorvidt det er en prokaryot eller eukaryot. 
I eukaryoter opbevares DNA'et i cellekernen, mens prokaryoter har sit liggende som et enkelt cirkulært DNAmolekyle.

Plasmider er små stykker DNA i bakterier, der kan replikeres uafhængigt af cellens replikation.

Cellekernen: Eukaryoter har en cellekerne, der er adskilt fra resten af cellen af en kernemembran. 
Cellekernen, hvori DNA'et opbevares i kromosome,r har til formål at beskytte og kopiere cellens arvemateriale og virker som en slags kontrolcenter for molekyler ind og ud af kernen. Inde i kernen findes proteiner og enzymer, der kopierer DNA'et i mRNA (messenger RNA), så det kan modificeres og transporters ud af kernen til cellens cytoplasma, hvor det indgår i proteinsyntesen. Inde i selve kernen befinder kernelegemet sig, der står for syntesen af rRNA (ribosomal RNA), der udgør en stor del af ribosomet. 

Organeller: Cellens organeller kan sammenlignes med kroppens organer, da de alle varetager forskellige funktioner præcis som hjertet, leveren og nyrene.

Mitokondrier leverer energi til cellen, så den kan udføre de forskellige processer. 
Mitokondriet findes i cytoplasmaet og består af to cellemembraner - en indre og en ydre. 

Inde i mitokondriet findes enzymer, der indgår i energiproduktionen. 

Grønkorn i planter er således ansvarlig for fotosyntesen. 

Det specielle ved både mitokondrier og grønkorn er, at de har deres eget DNA, der er forskelligt fra cellens.

Øvrige organeller: Ribosomer indgår i proteinsyntesen af mRNA til proteiner, og de findes i cytoplasmaet eller knyttet til membraner, som for eksempel det endoplasmatiske retikulum.

Det endoplasmatiske retikulum indgår i den videre behandling af proteinerne og syntesen af fedtkæder (lipider). Det opdeles i et granulært og et glat element.

Golgi-apparatet færdiggør proteiner og fungerer som en slags sorteringsapparat for proteiner, hvor de færdiggøres, sorteres og sendes videre til cellemembranen og andre destinationer.

Lysosomer, peroxiosomer og proteasomer nedbryder overflødige stoffer, der enten er dannet eller optaget i cellen. Og til sidst centrosomet, hvorfra celledelingen udgår.

SHORT JINGLE

Det var lidt fra læringsmål dag 2 i naturfag.

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og har du nogle spørgsmål, eller kunne du selv tænke dig at være med som gæstevært i podcasten

er du velkommen til at sende en mail på: sosu@positivlivsstil.dk

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel.