3. SSH - Serviceloven & sundhedsloven (med SSA elev Allan Frøstrup)

Afsnittet handler om mål 2 i den lilla bog: Social og sundhedshjælperens rolle

Serviceloven
- Serviceloves formål 
- Hvem kan få hjælp?
- Kommunens omsorgspligt
- BUM-modellen
- Når du bor på plejehjem
- Hvor kan man klage? 
- Hvilken hjælp kan man få? 

Sundhedsloven
- Hvad siger sundhedsloven? 
- Hvad må I? (kompetenceområde)
- Hvem kan delegere en sundhedsfaglig opgave til jer?
- Ret til information
- Hvad er forskellen på de to love?

I episoden medvirker SSA elev Allan Frøstrup

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

📚SOSU Studiehjælp📚
Søger du hjælp til din SOSU-uddannelse? Besøg SOSUStudie.dk for personlig vejledning og støtte til dine opgaver, projekter og eksamener.

Transcript

📚Social og sundhedshjælperens rolle (Mål 2)   

Episode 3: SSH Serviceloven & sundhedsloven

Afsnittet handler om mål 2 i den lilla bog: Social og sundhedshjælperens rolle

Serviceloven

- Serviceloves formål 
- Hvem kan få hjælp?
- Kommunens omsorgspligt
- BUM-modellen
- Når du bor på plejehjem
- Hvor kan man klage? 
- Hvilken hjælp kan man få?

Sundhedsloven

- Hvad siger sundhedsloven? 
- Hvad må I? (kompetenceområde)

- Hvem kan delegere en sundhedsfaglig opgave til jer?
- Ret til information
- Hvad er forskellen på de to love?

I episoden medvirker SSA elev Allan Frøstrup

(Fortæl hvor spændende faget er)

Velkommen til podcast’en: SOSU, Episode 3. Mit navn er Kennet Wedel.
I dag skal vi snakke om Serviceloven og sundhedsloven som er mål 2  i den lilla bog: Social og sundhedshjælperens rolle.

Hvor vi skal igennem hvad din rolle og kompetencer er som fagperson, i forhold til at arbejde under serviecloven eller sundhedsloven.

Og så har jeg en lille snak med SSA elev Allan omkring emnet.

Kort om forskellen inden jeg gennemgår dem detaljeret:

Servicelov handler om hjælp til borger i forbindelse med rengøring, madordninger og personlig hygiejne.

Sundhedsloven handler om den behandlende indsats som eks. sårpleje, øjendryp og medicingivning.

1. I mål 2 lære vi at:
   Eleven kan anvende viden om Serviceloven og Sundhedsloven, herunder regler for delegering, som ramme for social- og sundhedshjælperens opgaver til at udvælge og varetage arbejdsopgaver indenfor eget kompetenceområde.

SHORT JINGLE

1. Serviceloven

Serviceloven - Generelle bestemmelser

Lov om social service (= Serviceloven)

• Loven er vedtaget i Folketinget i 1998 (senere revideret flere gange).
• Loven er en ”rammelov”. Kommunerne skal udmønte loven i praksis - inden for lovens rammer.
• Kommunalbestyrelsen udarbejder bl.a. kvalitetsstandarder en gang om året. Disse beskriver det serviceniveau, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget for den pågældende kommune.

§ 1. Serviceloves formål 

• at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,
• at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og
• at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
• Stk.2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller

at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

• Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. 

Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

§ 2. Hvem kan få hjælp?

Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Man kan få hjælp, hvis man har et behov – ikke fordi man er pensionist, har en sygdom, bor alene,  er gråhåret, 

eller lign.

Kommunens omsorgspligt

§ 82. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang.

Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med evt. pårørende og værge.

BUM-modellen

Ydelser iflg. Serviceloven skal bevilges. 

Enhver afgørelse om bevilling… 

• skal ske i samarbejde med borgeren.
• skal ske ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens behov og situation.
• skal følges op af en klagevejledning.

Borgeren har pligt til at bidrage med de nødvendige oplysninger. Dette kaldes borgerens oplysningspligt. (se Læringsmål 4) 

I praksis anvender kommunen BUM-modellen:

• Bevilliger (visitator)
• Udfører (SSH)
• Modtager (borger)

Når du bor på plejehjem

• Når du bor på plejehjem er den daglige hjælp inkluderet i bevillingen.
• Her skal visitator altså ikke spørges, hvis man fx. har behov for et ekstra bad eller hjælp til at spise.

• Hjælpen skal tilpasses borgerens ønsker og behov.
• Hjælpen skal gives ud fra hjælp-til- selvhjælp princippet.
• Borgeren skal indrages i hjælpen.
• Hjælpen skal gives i et samarbejde med borgeren.
• Hjælpen skal tilpasses kommunens regler og serviceniveau.

Hvor kan man klage? - over afgørelser i henhold til Serviceloven

• Ankestyrelsen. 

I praksis skal kommunen først revurdere afgørelsen og derefter sende sagen videre til Ankestyrelsen.

• Ankestyrelsens afgørelser kan afprøves i byretten

Hvilken hjælp kan man få?

Her vil jeg snakke om servicelovens ydelse.

”Personlig pleje og praktisk hjælp”

§ 83. Hvis borgeren har et reelt behov, skal kommunen tilbyde

1. Personlig hjælp og pleje.
2. Hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet.
3. Madservice.

Personlig hjælp og pleje

• Forflytninger ind og ud af seng.
• Af- og påklædning.
• Personlig hygiejne, f.eks. Bad, tandbørstning og frisering.
• Støtte ved måltider.

Praktisk hjælp

• Rengøring.
• Indkøb.
• Tøjvask.
• Madordning.

§83a  Behov for rehabilitering?

Kommunen har pligt til at vurdere, om træning kan gøre borgeren så selvhjulpen, at hele eller dele af hjælpen er unødvendig. 

Indtil det er afklaret, skal borgeren have den nødvendige hjælp.

”Frit valg-ordningen”

Alle borgere, der modtager hjælp, har ret til at vælge mellem forskellige leverandører. 

Oftest består valget imellem:

➢Den kommunale  hjemmepleje og madordning eller

Et eller flere private firmaer, der dækker de samme ydelser

OBS! - Beboere i plejeboliger har ikke “frit valg” i forhold til pleje og praktisk hjælp

”Den fleksible hjælp/bytte ydelse”

Borgeren kan ønske anden hjælp end den, der er visiteret til, hvis: 

• Det ikke tager længere tid end planlagt.
• Den ønskede hjælp ligger indenfor, hvad en hjemmehjælper normalt udfører.

Man kan kun bytte sig til plejeopgaver, hvis man har fået visiteret pleje.

Ved gentagne ønsker om ændringer, skal visitationen revurderes.

"Klippekort"

• Kommunen kan vælge at tilbyde en "klippekorts-ordning": Ekstra bonustid pr. uge, som borgeren kan spare op og bruge valgfrit.
• Der må max. spares fx 4 timer op.
• Ofte anvendes timerne til ture ud af huset: Tandlæge, ældrecenter, privatbesøg, indkøb og lign.

Andre ydelser iflg. Serviceloven

• Afløsning/aflastning til pårørende og midlertidigt ophold (”aflastningsplads”) til borgere (§ 84).
• Vedligeholdende træning og genoptræning (§ 86),  (+ ”Genoptræningsplan” efter kontakt med sygehus iflg. Sundhedsloven §140).
• Forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år (§ 79a).
• Ledsagelse (§ 97).

Andre ydelser iflg. Serviceloven

• Midlertidige og permanente botilbud (§ 107 og § 108).
• Hjælpemidler (§ 112).
• Tilskud til køb af bil (”handicapbil”) (§ 114).
• Boligindretning (§ 116).
• Støtte til individuel befordring (§ 117).
• Orlovsmulighed: Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom (§118). 
• Orlovsmulighed: Pasning af døende (§ 119).

Andre muligheder for økonomisk hjælp til folkepensionister 

Helbredstillæg – til dækning af medicin, tandlæge, høreapparat, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling, hvis der kan gives tilskud til behandlingen efter sundhedsloven. – dækker optil 85% alt afhængig af om du har en formue.

Udvidet Helbredstillæg – til dækning af udgifter til eks. tandproteser, briller og  fodbehandlinger, som du ikke kan få tilskud til efter sundhedsloven. Du får tilskuddet som et engangsbeløb, og du skal søge om det, inden du bestiller eller får udført behandlingen.

Varmetillæg

Ældrecheck

Personligt tillæg - man skal være særligt vanskeligt stillet økonomisk for at kunne få personligt tillæg.

”Den personlige tillægsprocent”: Afhænger af indtægt. 

Private tilbud

Personlige netværk: Familie, venner, tidligere kolleger, m.v.

Frivillige netværk: Patientforeninger, handicap- og ældreorganisationer, pensionistklubber, kirker, handicapidræt, aftenskoler, højskoler, m.v.

Spørgsmål til social- og sundhedspolitiske målsætninger, sundhedsaftaler, visitationssystem og Serviceloven generelt.

1. Hvem laver landets love?
2. Ud over de 4 KRAM-faktorer, nævn nogle andre former for livsstil/adfærd, der også indebærer risiko for helbredet.
3. Giv eksempler på levevilkår, der påvirker borgerens sundhed - og forklar hvordandet påvirker sundheden.
4. Forklar hvad formålet er med “Den nordjyske sundhedsaftale” - og hvem har lavet den?
5. Giv eksempler på kommunale tilbud i forhold til sygdomsforebyggelse og sundhedsfremmende tiltag i din/en kommune.
6. Hvad er formålet med Serviceloven? 
7. Hvad skal der til for at få bevilget ydelser?
8. Hvem skal man som borger henvende sig til, hvis man ønsker hjælp i henhold til Serviceloven?
9. Beskriv hvad "BUM-modellen" går ud på.
10. Hvor kan man klage, hvis man er utilfreds med kommunens afgørelse?

SPØRGSMÅL?

Du kommer en morgen hjem til fru Pedersen og kan se hun har hævet ben og blå mærker, er det servicelov eller sundhedslov?
 

Som SSH arbejder du primært efter serviceloven
og som SSA kan du arbejde under både serviceloven og sundhedsloven

Servicelov handler om hjælp til borger i forbindelse med rengøring, madordninger, personlig hygiejne.

Sundhedsloven handler om den behandlende indsats som eks. sårpleje, øjendryp og medicingivning.

Hej Allan, jeg har inviteret dig ind til en snak dit arbejde som SSA's elev, i forhold til servicelov og i forhold til sundhedslov.

Jeg vil gerne du tager mig igennem de opgaver du løser på en typisk arbejdedag.

Er du bevidst om hvilke opgaver er servicelov og sundhedslov?

Hvilke opgaver løser du i forhold til serviceloven? (op af sengen, nedre toilette)

Hvilke opgaver løser du i forhold til Sundhedsloven? (målte blodsukker behandlingskrævende) med apparat eller hvordan?

Tænker du det er vigtigt at jeg som sundhedspersonale skal vide hvilken lov jeg arbejder under?

Hvad gør du hvis du står med en opgave du ikke ved hvordan du løser?

Hvad nu hvis du er utryg ved opgaven?

JINGLE

Sundhedsloven

Hvad siger sundhedsloven? 

§ 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed, samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsningfor den enkelte.

§ 2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for

1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet,

2) behandling af høj kvalitet,

3) sammenhæng mellem ydelserne,

4) valgfrihed,

5) let adgang til information,

6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen og

7) kort ventetid på behandling.

§ 3. Både regioner og kommunerer ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme, samt behandling af den enkelte patient.

Hvad må I? = Hvad er jeres kompetenceområde?

• Som social- og sundhedshjælper skal I kunne udføre personlig hjælp og pleje iflg. Serviceloven.
• Ved delegeringkan I også udføre grundlæggende sygeplejeefter sundhedsloven.

Hvem kan delegere en sundhedsfaglig opgave til jer?

• Autoriseret sundhedspersonale fx. SSA, sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut

Ved delegering er det vigtigt...

• at du oplæres grundigt.
• at delegeringen dokumenteres.
• at du udfører opgaven på den korrekte måde.
• at du siger fra, hvis du ikke magter opgaven.
• at det største ansvar ligger hos den autoriserede sundhedsperson.

Sundhedsloven

• § 15. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.
• Stk. 2. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1.
• Stk. 3. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. § 16.

Ret til information

§ 16. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Patienten har desuden ret til aktindsigt, dvs. at se, hvad der er af notater, oplysninger, m.v. om ham/hende.

Hvad er forskellen?

Serviceloven

• Ydelser/hjælp efter serviceloven skal borgeren ansøge om. Man får besøg af visitator som træffer afgørelse om bevilling, eller et afslag. 
  Man har således ikke ret til hjælpen før den er bevilget.  
• Når man som borger får hjælp efter serviceloven har man mulighed for at bytte den visiterede ydelse til en anden.
• Serviceloven dækker helt alm. behov i hverdagen, som alle mennesker har.

Sundhedsloven

• Hjælp efter sundhedsloven bevilges af Sundhedsvæsnet, som regel af en læge.
• Når behandlingen er ordineret har borgeren/patienten ret til den. 
• Borgeren kan ikke bytte ydelsen til eksempelvis en anden undersøgelse eller behandling.
• Opgaven kan uddelegeres jævnfør de gældende retningslinjer, der er på ansættelsesstedet.
• Sundhedsloven dækker behov for undersøgelse og behandling af sygdom.

Serviceloven og Sundhedsloven - Forskellen for mig, der er SSH

Når du arbejder ud fra Serviceloven, er dine opgaver typisk:

• praktisk hjælp i hjemmet, fx. rengøring, tøjvask og indkøb.
• personlig hjælp og pleje, fx. hjælp til at komme ind og ud af seng, få tøj på, få bad, spise, toiletbesøg og få børstet tænder.

Når du arbejder efter Sundhedsloven, løser du opgaver, som du er blevet specielt oplært til, for eksempel øjendrypning, medicinhåndtering og specifik træning. 

De fleste arbejdsopgaver, som hører under Sundhedsloven, bliver dog udført af autoriserede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter.

Spørgsmål til 

Sundhedsloven

Mål 2

1. Hvem består "sundhedssystemet" egentlig af? Hvordan deler man det op?
2. Tænk på erfaringer fra jeres første praktik: Giv eksempler på sundhedsfaglige ydelser, som dine borgere fik (i henhold til Sundhedsloven).
3. Hvem kan delegere sundhedsfaglige opgaver til dig? Giv eksempler på, hvilke konkrete ydelser, de forskellige faggrupper kan delegere til dig.
4. Hvem har ansvaret, når du har fået delegeret en sundhedsfaglig opgave? Hvad skal der til for at få den delegeret?
5. Hvad er dine pligter, når du har fået uddelegeret en sundhedsfaglig ydelse?
6. Hvordan får man hjælp i henhold til Sundhedsloven? Hvem kan bestemme, om du må modtage en sundhedsfaglig ydelse?
7. Hvilke rettigheder har man som patient?
8. Hvad kan man klage over? Hvor kan man klage og søge om erstatning?

JINGLE

Hermed er vi færdig med gennemgang af mål 2, i social og sundhedshjælperens rolle.

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og så er du self altid velkommen til at skrive en 5 stjernet anmeldelse. 

Så podcasten kan komme til at ligge bedre i søgeresultaterne.

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel.

OUTTRO