5. SSH - Ressourcer og begrænsninger, Hverdagsrehabilitering og målsætning, Aktivitetsanalyse

Afsnittet i dag handler om mål 1 & 2 i den blå bog: Sundhedsfremme, forbyggelse og rehabilitering.
 

Resurser og begrænsninger
- Fysiske resurser 
- Psykiske resurser 
- Sociale resurser 
 

Hverdagsrehabilitering og målsætning
- Hvornår arbejder vi rehabiliterende?
- Hjælp til selvhjælp
- Mål og justering af hverdagsrehabiliteringen
- SMART modellen
- NUZO modellen
 

Aktivitetsanalyse
- Hvad er “en aktivitet”?
- Aktivitets-analysens 5 trin
- Tilføre resurser eller fjerne krav

⚠️⛔️ OBS: Jeg har ikke længere tid til at hjælpe med skoleopgaver grundet min videreuddannelse.⛔️⚠️

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

Transcript

Episode 5: SSH Resurser og begrænsninger, Hverdagsrehabilitering og målsætning, Aktivitetsanalyse

Afsnittet i dag handler om mål 1 & 2 i den blå bog: Sundhedsfremme, forbyggelse og rehabilitering.

Resurser og begrænsninger

- Fysiske resurser 

- Psykiske resurser

- Sociale resurser 

Hverdagsrehabilitering og målsætning

- Hvornår arbejder vi rehabiliterende?

- Hjælp til selvhjælp

- Mål og justering af hverdagsrehabiliteringen

- SMART modellen

- NUZO modellen

Aktivitetsanalyse

- Hvad er “en aktivitet”?

- Aktivitets-analysens 5 trin

- Tilføre resurser eller fjerne krav

INTRO

📘Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering - Mål 1 (Fortæl hvor spændende faget er)

Velkommen til podcast’en: SOSU, Episode 5. Mit navn er Kennet Wedel.

Vi skal igennem mål 1  i den blå bog: Sundhedsfremme, forbyggelse og rehabilitering.

I denne episode skal vi igennem:
1. Resurser og begrænsninger

2. Hverdagsrehabilitering og målsætning

3. Aktivitetsanalyse

SHORT JINGLE

1. Resurser og begrænsninger

Mål 1 - Advanceret - Expert

Eleven kan anvende viden om den rehabiliterende tilgang til at kunne involvere borgeren, under hensyn til dennes funktionsevne, i sammenligning, valg og planlægning af aktiviteter der fremmer borgerens livskvalitet og handlekompetence. 

Først var der livshistorien...

Hvad er den nuværende situation?

• Nuværende situation er situationen her og nu... og årsagen til vi kommer hos borgeren.
• Borgerens evne til egenomsorg her og nu er betinget af de resurser og begrænsninger, som er til stede.

Resurser er alt det, vi kan eller har

• Forhold hos borgeren selv og i hans omgivelser, der hjælper ham med at forbedre og/eller forebygge forværring af sin livssituation.
• At kortlægge borgerens resurser hjælper dig med at forstå hans funktionsevne

Begrænsninger er det vi ikke kan eller det, vi mangler

• Forhold hos borgeren selv eller i hans omgivelser, der gør det vanskeligt eller umuligt for borgeren at dække sine behov.
• At kortlægge borgerens begrænsningerer hjælper dig med at forstå hans (nedsatte) funktionsevne

Fysiske resurser/begrænsninger 

• Bevægelighed 
• Syn
• Lungefunktion 
• Sanser
• Hud
• Koordination
• Hørelse
• Gangfunktion
• Kredsløb
• Balance
• Motorik
• Træthed

Alt det, der hører kroppen til

Psykiske resurser/begrænsninger 

• Åndsfrisk
• Positiv
• Selvopfattelse
• Forvirret / Konfus
• Grundstemning
• Orienteret i tid og sted
• Motivation
• Sprog 
• Initiativ 
• Kognitive 
• funktioner
• Planlægning
• Humør 

De mentale funktioner

Sociale resurser/begrænsninger 

• Netværk
• Økonomi 
• Bolig
• Venner
• Familie
• Relationer 
• Lokalsamfund 
• Sociale aktiviteter
• Uddannelse

De ydre vilkår.

Det materielle + relationer + samfund

Mestring kræver, at der er balance mellem krav og resurser!

Det var gennemgang af Resurser og begrænsninger...

SPØRGSMÅL:

Hvorfor er det vigtige at kende borgerens livshistorie?

xxx

JINGLE

2. Hverdagsrehabilitering og målsætning

Hvad skal rehabilitering gøre godt for?

Rehabilitering har til formål at hjælpe borgeren med 

• at genvinde funktionsevner
• at vedligeholde funktionsevner

Dette sker for at

• Øge livskvaliteten
• Forebygge tab af færdigheder
• Mestre sin livssituation
• Sikre deltagelse i samfundslivet

Hvornår arbejder vi rehabiliterende?

Fx:

• Efter en hjerneskade, fx. apopleksi
• Efter et knoglebrud, fx. skulder-  eller lårbensbrud. 
• Efter sygdommed funktionstab til følge, fx. influenza, lungebetændelse, cancer.
• Ved naturlig aldring.
• Altid!

Genoptræning eller rehabilitering?

Genoptræning bruges især om forsøg på at genvinde konkrete funktioner/færdigheder.

Rehabilitering omfatter hele borgerens evne til at anvende sine resurser. 

To slags rehabilitering 

Rehabiliteringsplan

• Ved betydelige begrænsninger i borgers  fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne.
• Målrettet og tidsbestemt
• Koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.
• Tværprofessionelt samarbejde.

Hverdagsrehabilitering

Rehabiliterende tankegang i arbejdet med alleborgere.

• Foregår løbende i samarbejde med borgeren.
• Fokus på hverdagens aktiviteter i hjemmet.
• Indenfor sosu-kompetenceområde – gerne i samarbejde med andre faggrupper.

Hverdagsrehabilitering har som mål at hjælpe borgeren til selv at klare dagligdagens små og store gøremål.

"Dagligdagens gøremål" består af alle de aktiviteter, vi indgår i for at dække de løbende behov - fysiske, psykiske såvel som sociale.

"Dagligdagens gøremål" kaldes også 

ADL-aktiviteter

Hverdagsrehabiliteringen skal have fokus på borgerens behov og evne til egenomsorg.

• Borgeren er hovedpersonen, og hjælpen ydes i borgerens eget hjem.
• Borgeren har sine egne værdier, vaner, erfaringer og behov. 
• De behøver ikke nødvendigvis at være de samme som vores.

Træning kan foregå på træningscenter, men afprøvning i eget hjem er vigtig aht. overføringsværdien.

“Hjælp til selvhjælp”  Serviceloven §83

• Du skal arbejde ud fra egenomsorgs-princippet og tage udgangspunkt i borgerens resurser.
• Du skal støtte borgeren i at udrette noget og styrke hendes selvværd, så hun bevarer følelsen af, at livet har værdi.
• Du skal hjælpe borgeren med at blive uafhængig af din hjælp, så hun vedligeholder/styrker/genvinder evnen til selv at klare de daglige gøremål.

Mål og justering af hverdagsrehabiliteringen

• Hverdagsrehabiliteringen planlægges efter mål som sættes i samarbejde med borgeren. 
• Målene justeres løbende efterhånden som borgeren får flere resurser.
• Hjemmetræneren bruger meget tid hos borgeren i starten, og tidsforbruget falder efterhånden, som borgeren bedre kan klare sig selv.

S-M-A-R-T modellen

SMART-modellen er en tjekliste. Når du har formuleret målet med hverdagsrehabiliteringen  din indsats, skal du gerne kunne svare “ja!” til de 5 punkter.

S - Specifikt? Er målet for uklart/bredt? Er det svært at vurdere, hvornår og om målet er nået. 

M - Målbart? Hvordan vil I kunne se, hvornår målet er nået? Det skal være let at registrere, hvornår målet er nået. Tegn på succes?

A - Acceptabelt/attraktivt? Hvis I når målet, som I har beskrevet det, vil det så være tilfredsstillende både fagligt set og for borgeren? Kan der skabes enighed om målet?

R - Realistisk? Er det realistisk at nå det fastsatte mål? Er der de nødvendige resurser, så borgeren opnår succes – og undgår nederlaget ved ikke at nå målet. 

T - Tidsbestemt?  Hvornår skal målet være nået? Uden en konkret deadline er det umuligt at lave en konkret handleplan – og evaluere processen.

NUZO-modellen

En måde at vurdere, om målet er realistisk

JINGLE

3. Aktivitetsanalyse

Hvad er “en aktivitet”?

En aktivitet er alle de handlinger, som hjælper dig med at tilfredsstille dine behov.

Aktiviteter er alt dét, du foretager dig - fra du vågner om morgenen, og til du falder i søvn om aftenen.

Alle aktiviteter i hverdagen består af flere små dele  (= delprocesser)

Prøv at tænke over alle de aktiviteter, du har udført siden i morges.

CLOCK JINGLE

Aktiviteter dækker dine behov

Dagligdagens aktiviteter har til formål at dække dine behov.

Du gør, hvad du:

• Har brug for at gøre.
• Har lyst til at gøre.
• Plejer at gøre.

       + andet motivation.

Hvorfor udfører borgeren ikke selv aktiviteten?

(Hvorfor skal jeg egentlig hjælpe ham?)

For at kunne mestre en aktivitet, skal ens resurser passe til de krav, aktiviteten indeholder.

Aktivitets-analysens 5 trin

1. Hvad gør man? (= hvilke delprocesser består aktiviteten af?)

2. Hvilke krav er der? (= hvad skal man kunne for at udføre alle delprocesserne, og dermed hele aktiviteten)

3. Hvilke resurser har borgeren?

4. Er der balance mellem krav og resurser? (= kan borgeren det, der er nødvendigt for at udføre aktiviteten?)

5. Hvis borgeren ikke har de nødvendige resurser,

skal man:

• fjerne krav
• tilføre resurser

Hvad kan man gøre, hvis borgeren ikke har nok resurser til at udføre aktiviteten?

Så har man to valg: 

At “give” borgeren flere resurser.

At fjerne krav = at gøre aktiviteten lettere

SPØRGSMÅL?

Hvordan tilfører man resurser?

- eller fjerner krav?

Tilføre resurser eller fjerne krav

Tilføre resurser:

Hjælpemidler.

Træning.

Øge viden og indsigt.

Øge begribelse, håndterbarhed, meningsfuldhed.

Inddrage pårørende.

Dags- eller ugeskema.

m.m.

Fjerne krav:

Hjælpemidler

Andre overtager delprocesser.

Ikke udføre aktiviteten på én gang.

Sidde og ikke stå.

Tilrette omgivelserne.

Ændre på tidspunkt eller rækkefølge.

m.m.

JINGLE

Det var alt om mål 1 & 2 i den blå bog: Sundhedsfremme, forbyggelse og rehabilitering.

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og så er du self altid velkommen til at skrive en 5 stjernet anmeldelse,

Så podcasten kan komme til at ligge bedre i søgeresultaterne.

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel.