13. SSH - Hjerte og kredsløb

Afsnittet i dag handler om hjerte og kredsløb fra den gule bog: Personlig hjælp, omsorg og pleje.

Her skal vi  igennem: 

• Hjertet & kredsløbet
• Blodets vej gennem kroppen
• Blodet & blodkar
• Lymfesystemet
• Sygdomme i hjerte og kredsløb

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

Transcript

Episode 13: SSH - Hjerte og kredsløb

Velkommen til podcast’en: SOSU Episode 13. Mit navn er Kennet Wedel.

Afsnittet i dag handler om hjerte og kredsløb fra den gule bog: Personlig hjælp, omsorg og pleje.

Her skal vi  igennem: 

• Hjertet & kredsløbet
• Blodets vej gennem kroppen
• Blodet & blodkar
• Lymfesystemet

og så slutter vi af med:

• Sygdomme i hjerte og kredsløb

1. Hjertet & Kredsløb

• Formålet med hjertet og kredsløbet er at pumpe blodet rundt i hele kroppen. Hjertet er kredsløbets pumpe.
• Det transportere ilt, næringsstoffer (fx fedt, kulhydrat, protein) og vand rundt i kroppen og fjerne affaldsstoffer.
• Det deltager i kroppens forsvar mod infektioner og i kroppens varmeregulering.

Hjertet ligger midt i brystkassen, mellem lungerne. Hjertet er en muskel, som pumper blodet rundt til kroppen.

Hjertet har ca. samme størrelse som personens knyttede hånd.

Blodårerne uden på hjertet kaldes kranspulsårer og forsyner hjertemusklen med ilt.

Hjertet består af fire kamre. Hver gang blodet skal ud af et kammer, skal det igennem hjerteklapperne. Hjerteklapperne sørger for, at blodet kun kan løbe én vej.

Hjertet selv får sin blodforsyning fra kranspulsårerne, som ligger uden på hjertet. 
Der kan komme åreforkalkning i kranspulsårerne, hvilket bevirker, at karrene bliver stive og forsnævrede. Når der er åreforkalkninger, kommer der mindre ilt til hjertets muskel, og det kan give nogle alvorlige symptomer.

Hjertets rytme styres af en nerveknude, sinusknuden, som sidder i hjertemusklen, og den sender besked igennem et net af nerver til cellerne i hjertemusklen. 

Det normale blodtryk hos en voksen person ligger ofte på 120-140 mmHg (kviksølv) i systolen og 60-90 mmHg i diastolen.

1. Blodets vej gennem kroppen

I det lille kredsløb bliver blodet pumpet fra højre side af hjertet og ud i lungerne, og det kommer tilbage til hjertets venstre side. Når blodet kommer til lungerne, får det tilført ilt, og det afgiver kuldioxid.

I det store kredsløb bliver blodet pumpet fra venstre side af hjertet og ud i kroppen, og det kommer tilbage til hjertets højre side. Ude i kroppen afgiver blodet ilten til kroppens celler, og det får kuldioxid med tilbage til hjertet.

1. Blodet og blodkar

En voksen person har ca. 5 l blod i kroppen.

Blodet er med til at regulere vores kropstemperatur, og det deltager også i kampen mod infektioner.

Det består af 60 % plasma, som indeholder vand, salte og proteinstoffer. De sidste 40 % er blodceller, som er inddelt i tre typer:

• Røde blodlegemer, som sørger for, at ilten kan komme rundt i kroppen.
• Hvide blodlegemer, som sørger for at bekæmpe infektioner ved at dræbe de mikroorganismer, kroppen udsættes for.
• Blodplader, som medvirker til, at blodet kan størkne.

Der findes tre slags blodkar, som leder blodet rundt i kroppen. 

• Arterier (pulsårer)
• Kapillærer (hårkar)
• Vener (blodåre)
   

Arterier

Arterier (pulsåre) er elastiske og har tykke vægge, så de kan give efter, når blodet bliver pumpet ud fra hjertet.

Arterierne er størst nærmest hjertet, derefter deler de sig til mindre og finere grene, som til sidst ender i trådtynde blodkar, hårkar.

Når man mærker på en arterie, kan man føle pulsen, hver gang hjertet pumper blod ud.

Den normale puls hos en voksen er 60-80 slag i minuttet.

Kapillærer

Kapillærer (hårkar) har tynde vægge, så ilt og næringsstoffer (fx fedt, protein og kulhydrat) kan komme fra blodbanen og ud til cellerne, og affaldsstoffer kan komme fra cellerne og over i blodbanen. 
Det er kun her i hårkarrene, at udvekslingen af stoffer kan ske.

Hårkarrene løber sammen til vener.

Vener

Vener (blodåre) fører blodet til hjertet. Venerne er tyndere end arterierne, og de har veneklapper, som gør, at blodet kun kan løbe mod hjertet. De tynde vægge i venerne betyder også, at musklerne i fx benene kan presse venerne sammen, og på den måde pumpes blodet tilbage til hjertet. 

1. Lymfesystemet

Lymfesystemet består af lymfevæske, lymfekar og lymfeknuder. Lymfesystemet opsamler overskydende væske i kroppens væv. Lymfevæske er klar væske, som bliver opsamlet i vævet rundt om cellerne.

Lymfekarrene samler sig i større og større kar og tømmer væsken tilbage til blodet i venerne tæt ved hjertet.

Flere steder i lymfekarrene findes der lymfeknuder. Lymfeknudernes opgave er bl.a. at rense den væske, der er i lymfekarrene, for bakterier.

1. Sygdomme i kredsløbet

Hjerte-Kar sygdomme er Fælles betegnelse for sygdomme som opstår i hjertet eller i vores blodårer. Blodårer kaldes også blodkar, deraf navnet Hjerte-kar-sygdomme

De mest almindelige sygdomme i hjerte og kredsløb er:

• åreforkalkning
• forhøjet blodtryk
• hjertekramper
• blodprop i hjertet.

Du vil også af og til kunne møde disse sygdomme:

• rytmeforstyrrelser i hjertet
• hjertesvigt.

En sygdom i hjerte eller kredsløb giver ofte problemer andre steder i kroppen.

3 farlige tilstande:

• Akut myokardieinfact (blodprop i hjertet)
• Dyb vene trombose (blodprop i benet)
• Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen)

Hvad er Åreforkalkning / Arteriosklerose?

• Fedt fra kosten, fx kolesterol aflejres på indersiden af pulsårene/arterierne. Med tiden bliver denne aflejring hård, deraf navnet åreforkalkning.
• Åreforkalkningen bevirker, at det tryk der er på blodet i pulsårene øges. Det er her vi får et forhøjet forhøjet blodtryk som kan ses som en alarmklokke og bør behandles.
   
• Åreforkalkning kan udvikle sig til en blodprop. Blodproppen opstår hvis en af fedtaflejringerne river sig løs fra pulsårene inderside og blokere pulsåren så blodet ikke kan strømme igennem. 

Blodprop i hjertet - AMI, Akut Myocardieinfarkt

• Ved et myokardieinfarkt sker der en tillukning af en af hjertets kranspulsårer, så hjertemusklen ikke får tilstrækkelig med ilt
• Tilstanden er akut og skal behandles med det samme

Symptomer på blodprop i hjertet

• Aterosklerose i kranspulsåren 

        à  Hjertet får tilført for lidt oxygen

• Symptomer

        - Angina pectoris = brystsmerter

        * Smerter der føles trykkende, strammende.

        * Smerter der stråler til arme, ryg, hals, kæbe og tænder

        - Åndenød

        - Koldsved

        - Kvalme

        - Træthed

        - Ubehag i arme, skulderblade, nakke, kæbe

Kvinder oplever ofte atypiske tegn

Behandling af brystsmerter (Angina Pectoris)

- Brystsmerter og åndenød i forbindelse m. fysisk aktivitet, stress eller kold vejr.        

- Nitroglycerin hjælper. (udvider blodårene)

- Ustabil angina pectoris

        - Nitroglycerin dæmper kun smerterne

        - Behandles med medicin, ballonudvidelse/bypassoperation

- AMI - akut myokardieinfarkt

        - Nitroglycerin hjælper ikke 

        - Kræver øjeblikkelig indlæggelse og behandling med akut                                 

     ballonudvidelse eller bypassoperation

Symptomer på blodprop i benet

• Kan være helt uden symptomer, men ofte opstår følgende: 
  - Spændthed og smerter i benet både ved gang og ved hvile
  - Rødme, varme og hævelse i området
  - Der kan opstå feber

Forebyggelse af blodprop i benet

- Blodfortyndende medicin
- Kompression strømpe (støttestrømpe)
- Venepumpeøvelser
- Bevægelse

----------------------------------------------------

Det var alt om hjerte og kredsløb

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og har du nogle spørgsmål, eller foreslag til noget jeg kunne tage op i podcasten

er du velkommen til at sende en mail på: sosu@positivlivsstil.dk

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel.