24. SSA - Naturfag: Mikroorganismer: Bakterier, virus, svampe, parasitter, Virulens, Antibiotika

Afsnittet i dag handler om læringsmål Naturfag Dag 3.
Fra bogen Naturfag SOSU, niveau D og C

Vi skal igennem: 

• Mikroorganismer
• Bakterier
• Virus
• Svampe
• Parasitter
• Virulens
• Antibiotika
• Rengøring, desinfektion og sterilisation

⚠️⛔️ OBS: Jeg har ikke længere tid til at hjælpe med skoleopgaver grundet min videreuddannelse.⛔️⚠️

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

Transcript

Episode 24: SSA - Naturfag: Mikroorganismer: Bakterier, virus, svampe, parasitter, Virulens, Antibiotika

Velkommen hertil podcast’en: SOSU  Episode 24. Mit navn er Kennet Wedel.

Afsnittet i dag handler om læringsmål Naturfag Dag 3.
Fra bogen Naturfag SOSU, niveau D og C

Vi skal igennem: 

• Mikroorganismer
  • Bakterier
  • Virus
  • Svampe
  • Parasitter
• Virulens
• Antibiotika
• Rengøring, desinfektion og sterilisation

SHORT JINGLE

Mikroorganismer

Du lever sammen med alle mikroorganismerne

Vi er konstant omgivet af mikroorganismer: bakterier, virus, parasitter og svampe. 
De sidder på vores tøj, de er i den luft, vi indånder, og i den mad, vi spiser, og de sidder på de mennesker, vi kommer i kontakt med. Kort sagt: De er overalt!

Vi lever med dem hver dag, og når samarbejdet går godt, bliver vi ikke syge af dem. 
Men en gang imellem går det galt, og vi bliver ramt af infektioner som fx influenza eller lignende sygdomme. 
Er man i øvrigt rask, er det ikke så alvorligt, og man bliver frisk igen i løbet af nogle dage. 
Men hvis man er svækket på grund af andre sygdomme, er der fare for alvorlige komplikationer.

Livsbetingelser

Mikroorganismers livsbetingelser og de fem faktorer, der har størst betydning for deres vækst: næring, oxygen, vand, varme og pH. Mikroorganismer er meget enkle organismer og kan tilpasse sig nye forhold, selvom betingelserne i en periode er dårlige.

Næring og stofskifte er vigtigt for mikroorganismers overlevelse og vækst. Bakterier kan overleve under vanskelige forhold og finde nok salte og organiske stoffer til at dele sig selv i destilleret vand. Virus trænger ind i kroppens celler og udnytter deres stofskifte uden at bruge nogen energi. Svampe kan ikke optage større næringsdele, men udsender enzymer, der nedbryder omgivelserne til små molekyler, som trækkes ind i svampen ved det osmotiske tryk. Candida albicans er en svamp, der kan forårsage infektioner i mundhulen hos svækkede og ældre personer.

Oxygen (O₂) er en vigtig faktor for mikroorganismer, men nogle kan overleve uden det. Bakterier kan være aerobe eller anaerobe afhængigt af deres iltbehov. Virus er ikke afhængige af ilt, men kræver, at de inficerede celler har nok ilt til at danne nye viruspartikler. Svampe kræver normalt ilt for at formere sig, men der er også svampe, der kan klare sig med lidt eller slet ingen ilt.

Temperatur

• Patogene bakterier klarer sig bedst ved 35 °C, og jo højere temperaturen bliver, jo langsommere bevæger de sig og jo sværere har de ved at formere sig. Feber gør det lettere for immunforsvaret at bekæmpe bakterier. Bakterier er svære at slå ihjel med kulde, og nogle kan endda formere sig i køleskabstemperatur.
• De fleste bakterier dør ved 85-100 °C, og autoklavens kombination af tryk, varme og vanddamp bruges til at sterilisere genstande og instrumenter.
• Virus kan tåle en let nedfrysning, men de celler, som virus invaderer, er afhængige af en temperatur tæt på 37 °C.
• Svampe klarer sig bedst ved temperaturer omkring 25 °C, og derfor er der flere svampeinfektioner i tropiske områder.

Faser i bakterievækst
Bakteriernes vækst er eksponentiel, og de kan formere sig hurtigt ved at dele sig til to, hvilket fører til en konstant fordoblingstid på 20 minutter. Derfor kan bakterievækst beregnes ved hjælp af potensen 2x, hvor x er antallet af delinger. I idealforhold kan bakterier vokse uendeligt, men i virkeligheden vil mange gå til eller blive dræbt. Sundhedsmyndighederne brugte samme matematiske funktion til at beskrive udviklingen i corona-pandemien uge for uge ved hjælp af smittetrykket, som viser antallet af nye personer, én smittet person smitter. Hvis smittetrykket er mindre end 1, er antallet af smittede faldende, men hvis det er større end 1, er antallet stigende, og der er behov for at gøre noget for at bremse udviklingen.

Bakterievækst er en proces, der kan inddeles i fem faser: lagringsfasen, vækstfasen, stationærfasen, nedgangsfasen og hvilefasen. 

1. Under lagringsfasen samler en bakterie næring og energi til at formere sig igen. 
2. I vækstfasen deler bakterier sig regelmæssigt, og antallet af bakterier vokser eksponentielt. 
3. I stationærfasen opstår der en balance mellem døde og delende bakterier, og antallet af bakterier er konstant. 
4. I nedgangsfasen dør de fleste bakterier på grund af mangel på næringsstoffer og en stigning i affaldsstoffer, og antallet af bakterier falder eksponentielt. 
5. Endelig dør de fleste bakterier i hvilefasen, når livsbetingelserne er dårlige. Bakterier i hvilefasen kan overleve længere tid og blive mere modstandsdygtige over for antibiotika og andre behandlinger. Der er også risiko for, at bakterierne muterer og bliver sværere at håndtere.

Man kan sige at "Mikroorganismer er som at have gæster - nogle er sjove og underholdende, mens andre bare ødelægger alt!"

SHORT JINGLE

Virulens – evnen til at skabe infektioner

Virulens er en betegnelse for patogene mikroorganismers evne til at trænge ind i levende væv, formere sig og fremkalde skadelige virkninger.
En lavvirulent mikroorganisme kræver særligt gode forhold for at skabe en infektion, og forårsager kun milde symptomer.
En højvirulent mikroorganisme kan skabe en infektion ved overførsel af få mikroorganismer, og kan forårsage voldsomme symptomer og svækkelse af kroppen. Mikroorganismer har udviklet forskellige evner, der øger deres virulens, såsom kapsler/slimlag, pili, signalmolekyler, biofilm, toksiner og endosporer. Endosporerne er særligt modstandsdygtige over for forskellige påvirkninger såsom pH, varme, kulde, saltkoncentrationer og UV-lys.

Antibiotika kan bruges til at behandle infektioner ved gradvist at svække bakterierne og give immunforsvaret tid til at bekæmpe dem. Hvis antibiotika-behandlingen stoppes for tidligt, kan det føre til resistente bakterier og en forværret infektion. 
Det er vigtigt at tage antibiotika på de rigtige tidspunkter for at undgå for mange bakterier og for at give immunforsvaret den bedste chance for at bekæmpe infektionen. 

Virus angriber cellens DNA

Hvordan forskellige vira angriber celler, afhængigt af om de er kappebærende eller ikke kappebærende og om de indeholder DNA eller RNA. Der gives eksempler på forskellige vira og deres egenskaber. Når virus inficerer en celle, trænger den ind og dens arvemateriale bliver en del af cellens eget DNA. Virus-DNA danner derefter virus-mRNA, som kopierer virus' arvemateriale og danner nye viruspartikler ved hjælp af cellens ribosomer og energi. Processen er effektiv og hurtig, så der kan dannes flere hundredetusind viruspartikler på et døgn. 

Epedimi

En epidemi er en betegnelse for en sygdom, der breder sig hurtigt og rammer en stor del af befolkningen i et geografisk område. Der findes forskellige former for epidemier, herunder endemier, epidemier og pandemier. 

1. En endemi er en sygdom, der er til stede i et bestemt område i en konstant lav grad, mens en epidemi er en pludselig og kraftig stigning i antallet af tilfælde af en sygdom i et bestemt område. En pandemi er en global epidemi.

I Danmark opstår der hvert år influenzaepidemier, som skaber markant flere sygedage og øget dødelighed. 
Statens Serum Institut overvåger antallet af influenzarelaterede dødsfald. Epidemier kan skyldes forskellige mikroorganismer, og de opstår typisk af to årsager: mutationer af mikroorganismer af samme art og immunforsvarets manglende evne til at bekæmpe de muterede mikroorganismer.

Under en epidemi kan antallet af smittede stige markant i starten på grund af manglende immunitet i en stor del af befolkningen. Når flere udvikler immunitet, falder antallet af smittede, og epidemien aftager. Epidemier har i menneskets historie haft stor indflydelse på samfundets udvikling, som f.eks. pesten, syfilis og influenza.

I 2020/2021 opstod corona-pandemien, og hele verden blev sat i stå. Pandemier kan være uforudsigelige, og det kan være svært at kontrollere antallet af smittede, især hvis virus muterer og skaber nye, mere smitsomme varianter. 
For at bekæmpe pandemien blev der udviklet vacciner, der kunne beskytte befolkningen mod covid-19. 
Uden vacciner er det op til kroppens immunforsvar at bekæmpe sygdommen.

Endemi, epidemi og pandemi er alle begreber, der beskriver udbredelsen af en infektion. Udbrud er et øget antal infektioner i en mindre gruppe, mens endemi er en smitsom sygdom, der kun forekommer inden for et afgrænset område. Epidemi beskriver en pludselig forøgelse af antallet af smittede i en befolkningsgruppe, mens pandemi er en spredning af en epidemisk sygdom over store dele af verden, som ofte sker på grund af de gode transportmuligheder, der findes i dag.

En influenzaepidemi varer typisk mellem 4 og 6 uger, og under epidemien rammes ca. 20% af befolkningen.
Influenza er en virus, der konstant muterer, hvilket giver virus nye muligheder for at inficere.

Der findes tre typer af influenza: Influenza A, som skaber en alvorlig infektion i luftrøret og bronkierne; influenza B, som rammer de øverste dele af luftrøret og bronkierne; og influenza C, som skaber en mild infektion med forkølelseslignende symptomer.
De tre typer influenzavirus anvender antigener til at hæfte fast på en celle. RNA-stykkerne i influenzavirusset muterer konstant, hvilket skaber en ny arvemasse, der skaber en anderledes variation af antigenerne. Kombinationen af antigenerne H og N påvirker virussets virulens, og de forskellige former for virus er inddelt efter deres særlige kombination, fx H1N1 eller H3N2. Statens Serum Institut overvåger antallet af influenzaramte i Danmark, og hvis mere end 4% af patienterne hos landets læger har influenzasymptomer, taler Statens Serum Institut om en epidemi. Influenzaepidemier udvikler sig forskelligt fra år til år, afhængigt af influenzatyper og om vaccinen matcher de typer af influenza, der dukker op.

Mutationer i bakterier kan ændre deres DNA og forbedre deres overlevelsesmuligheder på forskellige måder. Disse kan omfatte bedre overlevelse under mangel på næringsstoffer, rengøring og desinfektionsmidler, overførsel af smitte, skabelse af infektioner og resistens mod antibiotika. Plasmider, som er små ringe af DNA, kan bære koden for disse forandringer og overføres mellem bakterier enten ved direkte kontakt, transport af virus eller frigivelse. Udviklingen af resistens sker gennem en række faser, og der er fokus på at sænke brugen af antibiotika i sundhedssektoren for at undgå, at bakterier udvikler resistens. 
Løsninger inkluderer at sikre en god hygiejne og afbrydelse af smitteveje, ordination af antibiotika baseret på dyrkning og resistensbestemmelse, styrkelse af den naturlige bakterieflora i kroppen og immunforsvaret. SOS-genet i mange bakteriers genom kan øge antallet af mutationer, når bakterier trues af fx antibiotika.

SHORT JINGLE

Rengøring, desinfektion og sterilisation

Håndhygiejne er en af de vigtigste metoder til at undgå smitte. Bakterier kan sætte sig fast på huden, og formålet med håndhygiejne er at fjerne eller dræbe den midlertidige bakterieflora på hænderne. Håndhygiejne kan udføres ved hjælp af håndvask eller hånddesinfektion. Håndvask er nødvendigt, når hænderne er synligt snavsede, fedtede, fugtige eller våde, og altid efter toiletbesøg, håndtering af affald eller vasketøj, og før madlavning. Hånddesinfektion er nødvendig, når der er risiko for at smitte patienter. Hånddesinfektion mindsker risikoen for, at hænderne bidrager til at sprede bakterier. For at hånddesinfektion er effektiv, skal der anvendes en håndsprit med 70-85% alkohol og glycerol som hudplejemiddel.

Desinfektion er en metode til at reducere antallet af mikroorganismer og sygdomsfremkaldende bakterier. 
Det er vigtigt at overholde producentens anvisninger for korrekt anvendelse, da forskellige desinfektionsmidler har forskellige virkninger på forskellige mikroorganismer.

Sterilisation er en proces, hvor alle levende organismer fjernes fra en genstand eller et instrument. 
Det er en vigtig metode til at forhindre spredning af infektioner og sygdomme. 
Sterilisation kan udføres ved damp, tør varme, gas, kemisk sterilisation eller stråling. 
Det er vigtigt at vælge den korrekte metode afhængig af, hvad der skal steriliseres.

SHORT JINGLE

Det var alt om læringsmål dag 3 i naturfag.
Nu ved du hvorfor det er vigtigt med den gode hygiejne.

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og har du nogle spørgsmål, eller kunne du selv tænke dig at være med som gæstevært i podcasten

er du velkommen til at sende en mail på: sosu@positivlivsstil.dk

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel.