25. SSA - Naturfag: Nedbrydning af kulhydrat, protein, fedt og alkohol

📚Brug for hjælp?📚
Klik ind på ➡️ SOSU Studiehjælp ✨

Afsnittet i dag handler om læringsmål Naturfag Dag 4.
Fra bogen Naturfag SOSU, niveau D og C

Vi skal igennem nedbrydning af: 

• Kulhydrater / sakkarider
• Proteiner / aminosyre
• Fedt / triglycerider
• Alkohol
  
  

Vi skal tale om betydningen af næringsstoffer i vores daglige kost. Vores krop skal bruge næringsstofferne til at danne energi og byggematerialer til cellerne i vores krop. Vi vil se, hvordan næringsstoffer som kulhydrater, proteiner og fedt spiller en vigtig rolle i vores krops funktioner, herunder muskler, hjernen og nervecellerne. 

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

📚SOSU Studiehjælp📚
Søger du hjælp til din SOSU-uddannelse? Besøg SOSUStudie.dk for personlig vejledning og støtte til dine opgaver, projekter og eksamener.

Transcript

Episode 25: SSA - Naturfag: Nedbrydning af kulhydrat, protein, fedt og alkohol

Velkommen hertil podcast’en: SOSU  Episode 25. Mit navn er Kennet Wedel.

Afsnittet i dag handler om læringsmål Naturfag Dag 4.
Fra bogen Naturfag SOSU, niveau D og C

Vi skal igennem nedbrydning af: 

• Kulhydrater / sakkarider
• Proteiner / aminosyre
• Fedt / triglycerider
• Alkohol
  
   

Jeg vil vi tale om betydningen af næringsstoffer i vores daglige kost. Vores krop skal bruge næringsstofferne til at danne energi og byggematerialer til cellerne i vores krop. Vi vil se, hvordan næringsstoffer som kulhydrater, proteiner og fedt spiller en vigtig rolle i vores krops funktioner, herunder muskler, hjernen og nervecellerne. 

 

SHORT JINGLE

KULHYDRATER

Kulhydrater er kroppens primære energikilde, og Fødevarestyrelsen anbefaler at 45-60% af den daglige energiindtagelse kommer fra kulhydrater. Muskel-, fedt- og levervæv bruger kulhydrater som energikilde, mens nerveceller og røde blodlegemer primært lever af kulhydrater. Udover at give energi, har kostfibre, som er en form for kulhydrater, vigtige funktioner i fordøjelsen og optagelsen af næringsstoffer. Kostfibre kan gøre tarmindholdet blødere, øge mæthedsfornemmelsen, fremme tarmbevægelserne (peristaltiske bevægelser) og mindske risikoen for forstoppelse. De kan også binde stoffer som tungmetaller, kræftfremkaldende stoffer og kolesterol, og føre dem ud af kroppen sammen med afføringen. Glukose er det vigtigste kulhydratmolekyle, som kroppen optager og bruger til energi. Der er forskellige fødevarer, der indeholder kulhydrater, og de omsættes forskelligt i kroppen.
 

Hvor kommer kulhydrater fra?
Kulhydrater kommer fra planter, der bruger kuldioxid, vand og solens energi til at opbygge glukose, som de bruger til at vokse og danne frugt. Når mennesker spiser planter, frigives den energi, som glukosen indeholder, når kroppen fordøjer glukosen. Energien forbrændes i kroppens celler, og i forbrændingsprocessen dannes affaldsstofferne vand og kuldioxid, som planterne bruger til at producere glukose.
Processen kaldes fotosyntese og respirationsprocessen.
Fotosyntesen foregår i planternes blade, og respirationsprocessen sker inde i cellernes mitokondrier.
Fotosyntesen og respirationsprocessen hænger sammen i et kredsløb, hvor der transporteres energi rundt.

Når du spiser kulhydrater
Eller fødevarer, der indeholder kulhydrater, nedbrydes de inde i din krop til mindre og mindre dele.
 

Eks. Kartoflens kulhydratmolekyle nedbrydes i fordøjelsessystemet til enkelte molekyler.
Det starter med det, der kaldes polysakkarider (lange kæder af kulhydratmolekyler), og til sidst optages kulhydratet i cellen som et monosakkarid (et enkelt kulhydratmolekyle) – og her som det molekyle, der hedder glukose.
 

Når vi spiser kulhydrater, kan vi nedbryde dem til molekyleniveau i vores fordøjelsessystem. 
Det er nødvendigt, for at de kan optages i mave-tarm-systemet som glukose, der kan forbrændes i cellens respirationsproces. På den måde frigives der kemisk energi fra kulhydratet, som vi kan bruge i kroppen.

Nogle kulhydrater dannes med en cellevæg af cellulose rundt om. Vi kan ikke nedbryde cellulose i vores fordøjelsessystem. Vi har nemlig ikke noget enzym, der kan spalte cellulosemolekylerne. 
De kaldes derfor de ufordøjelige kulhydrater. Eks. majs kommer hele ud med fæces. Men var majsen blevet knust, inden den blev spist, eller tygget rigtig godt, ville vi kunne optage dele af den gennem kroppens fordøjelsessystem.

Nogle af kulhydraterne nedbryder du hurtigt, mens det tager længere tid for andre.
Der er endda nogle, du slet ikke kan nedbryde.
Det er kulhydraternes kemiske opbygning, der gør, at der er forskel på dem.

Kulhydratets kemiske opbygning

Kulhydrater er bygget op af monosakkarider, som er molekyler med grundformen C6H12O6.
Kulhydrater findes i forskellige former, og de inddeles ofte i simple (mono- og disakkarider) og komplekse (polysakkarider) kulhydrater. Simple kulhydrater findes i sukker, mens komplekse kulhydrater findes i grøntsager, kartofler, pasta, frugt, brød, ris, gryn og korn. Typen og antallet af forbundne monosakkarider afgør, hvilken type kulhydrat det ender med at blive, som f.eks. et æble, en kartoffel, korn eller ris.

Simple kulhydrater er letfordøjelige og består af få sakkaridmolekyler. Disse inkluderer sukker, strøsukker, frugtsukker og mælkesukker. Monosakkarider består af ét molekyle, herunder glukose, fruktose og galaktose, og udgør grundlaget for alle andre kulhydrater. Disakkarider består af to monosakkarider, som inkluderer sakkarose, laktose og maltose. Oligosakkarider består af 3-10 molekyler og findes naturligt i kosten eller fremstilles i fødevareindustrien, herunder maltodextrin, som bruges som kosttilskud og kulhydratkilde i sondepræparater, modermælkserstatninger og sportsenergidrikke.
 

Komplekse kulhydrater består af mange sakkaridmolekyler og nedbrydes og optages langsomt i kroppens fordøjelsessystem. De spises som grøntsager, kartofler, pasta, frugt, brød, ris, gryn og korn.

Polysakkarider er store, komplekse kulhydratmolekyler, der kan bestå af mange tusind monosakkarider. 
De inddeles i stivelse, glykogen og kostfibre. Stivelse findes i brød, mel, gryn, pasta, ris og kartofler. 
Glykogen er kroppens lager af glukosemolekyler og findes i leveren og muskelvæv. 
Kostfibre findes i korn, frugt og grøntsager og er ufordøjelige for tarmens enzymer.

 

Kulhydraternes optagelse i kroppen

I kroppen skal alle kulhydrater nedbrydes til monosakkarider, for at de kan optages via mave-tarm-systemet til blodet og herfra transporteres videre til cellerne.

De simple kulhydrater nedbrydes hurtigt til monosakkarider, og de kan derfor hurtigt omsættes til energi for kroppen.

Polysakkariderne nedbrydes til monosakkarider, men processen tager længere tid på grund af molekylestørrelsen.

Fra polysakkarider til energi

De forskellige led i nedbrydningsprocessen har behov for forskellige enzymer. 
Enzymer er stoffer, der sætter processen i gang.

Glukose transporteres fra fordøjelseskanalen videre til leveren. 

I leveren lagres en del af glukosen som glykogen, der mellem måltiderne kan omdannes til glukose og afgives til blodet. 

På den måde er der hele tiden glukose i blodet, der kan transporteres ud til cellerne. 

Glukosen i blodbanen er det, som vi normalt kalder blodglukose. 

Når vi måler blodglukoseværdier, måler vi, hvor meget kulhydrat/glukose kroppen har til rådighed. 

Blodglukoseniveauet ligger normalt mellem 4-7 mmol/l inden et måltid. 

Cirka to timer efter måltidet skal det gerne være under 10 mmol/l. 

Sidst på dagen må det gerne være lidt højere, fx 6-8 mmol/l, så kroppen har energi til natten, og man får en rolig søvn.
 

SHORT JINGLE

Protein / Aminosyre
Kroppen har behov for protein til at opbygge og vedligeholde celler, enzymer, hormoner, DNA og andre biologiske processer. Fødevarestyrelsen anbefaler, at 10-20% af ens energiindtag skal komme fra protein. Proteiner er opbygget af mindre molekyler, kendt som aminosyrer, hvoraf 20 findes naturligt i kroppen. Kroppen kan selv producere 11 af dem, mens de resterende ni, essentielle aminosyrer, skal tilføres via kosten. Protein kan ikke lagres i kroppen, og overskydende protein omsættes til energi. Proteinkilder inkluderer animalske fødevarer som kød, fisk, mælk, og vegetabilske fødevarer som bønner, nødder og groft brød.

Proteinets kemiske opbygning
Alle proteiner er opbygget af lange kæder af aminosyrer. Kroppen kan ikke umiddelbart bruge de proteiner, vi spiser.
Når vi fordøjer maden, nedbrydes proteinerne til aminosyrer.
Disse aminosyrer kan så sættes sammen til nye proteiner, som vi kan bruge.

Alle aminosyrer har samme kemiske grundform, men der er alligevel forskel på dem.
Forskellen er den plads i molekylet, som vi kalder radikalet. 
Her kan der sættes forskellige stoffer på molekylet, og det er radikalet, der afgør, hvilken aminosyre der dannes.

I kroppen skal alle proteiner, vi spiser, nedbrydes til aminosyrer. 
Herefter kan cellerne opbygge nye proteiner af aminosyrerne, som passer til de mange funktioner, 
som proteinerne har i vores krop.

Cellen bruger primært aminosyrer til at danne de proteiner, kroppen skal bruge. Det kaldes proteinsyntesen.

Proteiner nedbrydes til aminosyrer, som sendes til cellen via leveren og blodbanen. 
Aminosyrer bruges som byggemateriale til at opbygge proteiner gennem proteinsyntesen, der sker i cellens ribosomer. Leveren producerer plasmaproteiner, der hjælper med væskeregulering og transport af stoffer. 
Hvis kroppen mangler protein, vil cellen producere protein i ribosomerne baseret på DNA-koder. 
Generne i DNA'et indeholder opskriften på, hvordan proteinet skal se ud.

Proteinsyntesen er en kompliceret proces, hvor DNA-koden for proteiner kopieres i cellekernen. 
mRNA aflæser koden og sender besked til ribosomet, som bygger proteinet af aminosyrer. 
Det nye proteinmolekyle kan bruges af cellen eller kroppen. 
Hvis der er mangel på kulhydrat og fedt, forbrændes aminosyrer også for at producere energi.

 

Proteinets funktion i kroppen

Det indgår i alle kroppens dele og processer. Derfor skal du have protein, for at du kan overleve. 
For at dække vores behov bør 10-20 % af energien i den daglige kost komme fra protein.

Du skal have protein hver dag. Kroppen har nemlig ikke proteindepoter, hvor den kan gemme reserver, som den kan bruge, hvis dit behov for protein stiger.

Hvis kroppen ikke får dækket sit proteinbehov, nedbryder den de tilgængelige proteiner og bruger proteinet i musklerne for at danne livsnødvendige aminosyrer. Det kan fx ske under sygdom, på en hård slankekur eller ved hård langvarig fysisk aktivitet, hvor den tilgængelige energi fra kulhydrater er opbrugt.

Aminosyrer er byggemateriale til kroppens bestanddele:

• Hud, hår, negle
• Muskler
• Knogler
   

De fremmer processer i kroppen, i form af:

• Enzymer, som bruges i forbindelse med fordøjelsen
• Hormoner
• Signalstoffer i hjernen (neurotransmittere som fx serotonin og adrenalin)
   

De transporterer stoffer gennem cellemembraner (membranproteiner) i blodet, fx:

• Oxygen (bundet til hæmoglobin, som er et jernholdigt protein)
• Hormoner (kønshormoner, stofskiftehormoner)
   

De opretholder ligevægt i kroppen ved at:

• Fungere som buffer i forbindelse med blodets syre-base-balance
• Udveksle stoffer mellem kapillærer og celler i forbindelse med det kolloidosmotiske tryk
   

De bekæmper infektioner i forbindelse med immunforsvaret ved at:

• Danne og regulere antistoffer
• Opbygge makrofager T- og B-celler
   

og så indgår de i koagulation af blod ved at danne fibrin-tråde.

SHORT JINGLE

FEDT

Fedt har været meget omtalt for dens negative påvirkning på kroppen, men det er også vigtigt for energi og opbygning af kroppen. Der er forskellige typer af fedt, og det er vigtigt at begrænse mængden af mættet fedt til maks. 10 %. Fødevarestyrelsen anbefaler at vi får 25-40 % af energiindtaget fra fedt. 

Den kemiske opbygning

Det, vi i daglig tale kalder fedt, og som vi får gennem vores kost, består af triglycerider.
Triglycerider er store molekyler, der indeholder tre fedtsyrer, der er sat sammen med et glycerolmolekyle.

Der findes i alt 21 forskellige fedtsyrer. To af dem kan cellerne ikke danne, så dem skal du have tilført via kosten. 
De to fedtsyrer hedder linolsyre og linol-en-syre og kaldes de essentielle fedtsyrer.
 

Fedt inddeles i følgende kategorier

• mættet fedt
• umættet fedt 
  • enkeltumættet (også kaldet monoumættet) fedt
  • flerumættet (også kaldet polyumættet) fedt.

Forskellen på fedtsyrerne ligger i, hvor mange atomer der er i fedtsyrernes kulstofkæde, og om de er opbygget med kovalente enkelt- eller dobbeltbindinger.

Det er antallet af dobbeltbindinger mellem C-atomerne, som afgør, om et fedtstof kaldes mættet eller umættet.

Der findes tre forskellige typer fedtsyrer – mættet, enkeltumættet og flerumættet.

Triglycerid er en fedttype, der består af en glycerol-del og tre fedtsyrer. Hver fedtsyre er en lang kæde af kulstof- og hydrogenatomer med nogle få iltatomer. 

Mættet fedt forhøjer kolesterolindholdet i blodet, mens umættet fedt nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme. 
Det anbefales at spise mindre mættet fedt og erstatte det med umættet fedt. 

Dobbeltbindinger mellem to C-atomer giver et "knæk" på fedtsyren, og jo flere dobbeltbindinger, desto flere knæk på fedtsyren. Disse knæk påvirker fedtets fysiske og kemiske egenskaber. 

Mættede fedtsyrer har en lige kulstofkæde, hvilket gør dem i stand til at lægge sig tæt sammen og danne en fast struktur med stærke bindinger mellem molekylerne. 

Mættet fedt har derfor som regel fast form ved stuetemperatur og har et højt smeltepunkt. 
Umættede fedtsyrer har en eller flere dobbeltbindinger, hvilket giver knæk på kulstofkæden og gør fedtsyren kantet og uregelmæssig. 
De umættede fedtsyrer kan ikke pakkes lige så tæt og fast som de mættede, og bindingerne mellem molekylerne er derfor svagere. 
Umættet fedt har et lavt smeltepunkt og er som regel flydende ved stuetemperatur. 
Planteolier er et eksempel på fødevarer med et højt indhold af umættet fedt.

 

Fedts optagelse i kroppen

Triglyceriderne i de fedtstoffer, vi har spist, skal nedbrydes til glycerol og fedtsyrer, 
for at kroppen kan optage dem gennem fordøjelsessystemet.

Og uanset hvilke typer fedt du spiser, starter nedbrydningen først i tolvfingertarmen

1. Nedbrydning af fedt starter i tolvfingertarmen med enzymet lipase fra bugspytkirtlen, som nedbryder bindingerne mellem glycerol og fedtsyrer.
2. Undervejs tilsættes flere enzymer fra tarmsaften.
3. Galde fra galdeblæren tilføres for at "sprænge" de store fedtdråber til små miceller, som er vandopløselige og kan nedbrydes af enzymer.
4. Micellerne optager kolesterol, fosfo-lipider og fedtopløselige vitaminer, og transporteres videre ud i kroppen.
5. Lipidet pakkes ind i en kappe af bl.a. protein, mens det er inde i tarmens celler, og kaldes nu for et lipo-protein.
6. Lipo-proteinet føres til lymfe-banen og optages herfra i blodbanen ved højre brystben.
7. Fra blodbanen føres lipo-proteinet videre ud til vævscellerne.
8. Triglyceridet kan forbrændes til energi eller deponeres som fedtvæv inde i cellerne.
    

Fosfo-lipider og kolesterol er også en del af vores kost udover triglycerider. Fosfo-lipider er hovedbestanddelen i cellemembranen og adskiller sig fra triglycerider ved at have en fosfat-gruppe på en fedtsyre. 
Kroppen har brug for kolesterol i moderate mængder til at opbygge celler og til at danne D-vitamin og nogle hormoner. Kolesterol kan optages fra kosten og produceres også naturligt i kroppen.

Fedtstoffers funktion i kroppen

Fedt er livsnødvendige for os som næringsstof.

Dets funktioner i kroppen:

• Er en del af kroppens energireserve (fedtdepoter)
• Indgår i cellemembraner
• Indgår i isoleringen af nerveceller (myelin-skeder)
• Medvirker i optagelsen af fedtopløselige vitaminer
• Indgår i isolering af kroppen (underhudsfedt)
• Medvirker til dannelse af hormoner.
   

For at kroppen har den rette mængde og type fedt til rådighed til at indgå i alle kroppens funktioner, 

er der brug for fedtsyrer fra alle tre grupper af fedt.

SHORT JINGLE

Alkohol som næringsstof

Alkohol er et næringsstof, der kan forbrændes og give energi til kroppen, ligesom kulhydrater, protein og fedt. 
Men når vi drikker alkohol, indtager vi kun energi og ikke de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som vores krop faktisk har brug for. 
I gennemsnit udgør alkohol i Danmark 3-5% af energiindtaget hos voksne over 15 år, men for personer med et alkoholmisbrug kan det være op til 50% eller mere af deres samlede energiindtag.
 

Selvom alkohol kan give kroppen energi, har vi grundlæggende ikke brug for det som næringsstof. 
Alkohol kan have skadelige virkninger på kroppen og kan skade indre organer samt nedsætte optagelsen og omsætningen af næringsstoffer og vitaminer. 
Derfor er det vigtigt, at social- og sundhedsassistenter er opmærksomme på, 
at personer med alkoholmisbrug får en ernæringsrigtig kost.

På lang sigt kan alkoholindtagelse føre til skrumpelever, fedtlever og kræft.
Selv små mængder alkohol kan øge risikoen for nogle kræftformer.

Alkohols omsætning i kroppen
Alkohol optages hurtigt i kroppen, da det ikke skal fordøjes og kan blandes med både vand og fedt. 
Optagelsen starter allerede i mundens slimhinde og fortsætter i mavesæk og tyndtarm. 
Efter 30-90 minutter når man den maksimale alkoholkoncentration i blodet. 
Hvis man spiser fedtholdig mad samtidig med alkohol, optages den langsommere. 
Alkoholen optages direkte fra mave-tarm-kanalen til blodet og omdannes i leveren til ethan-syre, 
som kan forbrændes af kroppens celler.
 

Antabus

Antabus er et lægemiddel, der bruges mod alkoholmisbrug. Hvis man indtager Antabus sammen med alkohol, får man det dårligt. Antabus hæmmer nemlig det enzym, der omdanner etha-nal til eddikesyre. 
Det betyder, at etha-nal ophobes i kroppen. Ethanal er giftigt, og derfor får man forgiftningssymptomer som hovedpine, ansigtsrødme og kvalme.
 

Nedbrydningshastighed i kroppen

Når vi indtager giftstoffer eller medicin, så bliver det brudt ned i vores krop på en bestemt måde. Det sker normalt langsomt i begyndelsen, men så bliver det hurtigere og hurtigere, indtil det er helt væk.

Men når vi drikker alkohol, så bliver det brudt ned på en anden måde. Det bliver brudt ned i samme tempo hele tiden, uanset hvor meget alkohol der er tilbage i kroppen.

Normalt kan vores krop brænde cirka 0,1 gram alkohol pr. time pr. kilogram af vores kropsvægt. Hvis du vejer 60 kilo, vil din krop typisk brænde cirka 0,6 gram alkohol pr. time. Eller sagt på en anden måde, så kan din krop typisk brænde cirka 1 gram alkohol pr. 10 kilo af din kropsvægt pr. time.

SHORT JINGLE

Nu ved du en del om, hvad der er værd at vide om kulhydrater, proteiner, fedt og alkohol.
du kan nu imponere dine venner med din videnskabelige viden, mens du smugspiser en proteinbar og kulhydrater i form af chips. Men husk, ligesom med mange andre ting, så skal det indtages i moderate mængder - ellers kan det føre til en langvarig kamp med din krop.

Det var alt om læringsmål dag 4 i naturfag.

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og har du nogle spørgsmål, eller kunne du selv tænke dig at være med som gæstevært i podcasten

er du velkommen til at sende en mail på: sosu@positivlivsstil.dk

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel.