26. SSA - Naturfag: Mol og molaritet, vand og dens funktion i kroppen

📚Brug for hjælp?📚
Klik ind på ➡️ SOSU Studiehjælp ✨

Afsnittet i dag handler om læringsmål Naturfag Dag 6.
Fra bogen Naturfag SOSU, niveau D og C

Vi skal snakke om: 

• Mol og molaritet
• Vand og dens funktion i kroppen

Vi skal se nærmere på, hvad mol og molaritet er, og hvordan de anvendes i forskellige kemiske sammenhænge. Vi vil også undersøge vandets vigtige rolle i kroppen, hvorfor det er så vigtigt at opretholde en sund væskebalance for vores helbred. 

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

📚SOSU Studiehjælp📚
Søger du hjælp til din SOSU-uddannelse? Besøg SOSUStudie.dk for personlig vejledning og støtte til dine opgaver, projekter og eksamener.

Transcript

Episode 26: SSA - Naturfag: Mol og molaritet, vand og dens funktion i kroppen

Velkommen hertil podcast’en: SOSU  Episode 26. Mit navn er Kennet Wedel.

Afsnittet i dag handler om læringsmål Naturfag Dag 6.
Fra bogen Naturfag SOSU, niveau D og C

Vi skal snakke om: 

• Mol og molaritet
• Vand og dens funktion i kroppen

Vi skal se nærmere på, hvad mol og molaritet er, og hvordan de anvendes i forskellige kemiske sammenhænge. Vi vil også undersøge vandets vigtige rolle i kroppen, hvorfor det er så vigtigt at opretholde en sund væskebalance for vores helbred. 

SHORT JINGLE

Molaritet – stofmængder og -koncentrationer

Mol er en enhed, der bruges til at angive antallet af atomer eller molekyler af et stof. 
1 mol er defineret som det antal protoner eller neutroner, der tilsammen vejer 1 gram. 
Mol måles i stk./gram, og tallet i 1 mol er meget stort, nemlig 

602 tusinde milliarder milliarder som er et meget stort tal, der nærmest er umuligt at regne med. Derfor har man indført enheden mol, som gør arbejdet lettere.

Tallet kan derfor skrives som 6,02 · 1023 
For at gøre det nemmere at regne med store og små tal, bruger man potenser.

Potenser er matematiske udtryk, der bruges til at angive, hvor mange gange et tal skal ganges med sig selv. En potens består af en rod og en eksponent. Hvis roden er 10 og eksponenten er 2, skriver man 10², hvilket betyder 10 gange 10, altså 100. Hvis eksponenten er 7, skriver man 4⁷, hvilket betyder 4 ganget med sig selv syv gange, altså 16.384.

Tallet 100 kan skrives som 10⁰, og et stort tal som 1.000.000.000 kan skrives som 1 · 10⁹, hvor 10⁹ betyder et ettal ganget med ni titaller. 

Molær koncentration

Når man behandler en patient med stoffer i en vandig opløsning, er koncentrationen af stoffet i væsken vigtig for behandlingens effektivitet. Opløsningens koncentration angiver, hvor meget tørstof der er i opløsningen, dvs. hvor mange mol af stoffet, der er opløst i 1 liter væske. Stofmængder og koncentrationer angives i måleenheden mol/l. Mængden af opløste stoffer i en liter kaldes molær koncentration eller molaritet. Molær koncentration angives som antallet af mol pr. liter (mol/L) eller gram pr. liter (g/L). Glasset med den største mængde opløste molekyler har den største molære koncentration, mens glasset med færrest molekyler har den mindste molære koncentration.

Molmasse

Molmasse er en måde at måle, hvor tungt et stof er. Det fortæller os, hvor mange gram af et stof der er i et mol af stoffet. Et mol er en tællerenhed, der bruges til at måle mængder af stoffer, og molmasse er simpelthen den mængde gram, der er i et mol af stoffet. 
For eksempel, hvis molmassen af ​​kulstof er 12 g/mol, betyder det, at der er 12 gram kulstof i et mol af kulstof. Molmasse bruges ofte i kemi til at regne ud, hvor meget af et stof der skal bruges til en bestemt reaktion eller opløsning.

Mol fortæller om antallet af atomer og molekyler i en koncentration, og for at fremstille en opløsning med en bestemt molær koncentration, skal man kende molmassen af stoffet. 
Molmassen er vægten af 1 mol af et grundstof eller molekyle og angives i g/mol. 
For at bestemme molmassen skal man kende atommassen for de atomer, man skal beregne for. Atommassen for et atom er antallet af protoner plus antallet af neutroner i kernen. 
Atomets molmasse kan aflæses i det periodiske system ved grundstoffet.

Hypertoniske, isotoniske og hypotoniske opløsninger

Kroppens væsker har forskellige koncentrationer af tørstof, og afhængigt af behovet kan man give væske med samme, lavere eller højere koncentration som infusion. 
Opløsninger med forskellige stofkoncentrationer kaldes hypertoniske, isotoniske og hypotoniske væsker. En væskes stofkoncentration er relativ i forhold til en anden væske, fx væsken inde i cellen, som kan reagere forskelligt afhængigt af koncentrationen af tørstof i de to væsker.

Hvis en celle er i en hypertonisk væske, vil vandet forlade cellen og den vil skrumpe. 
I en isotonisk væske er der balance i transporten af vand og stoffer ind og ud af cellen. 
Hvis cellen er i en hypotonisk væske, vil vandet strømme ind i cellen, og den vil overhydrate og kan sprænge.

Som social- og sundhedsassistent skal man observere patienter, der får intravenøse væsker, som oftest skal have samme molære koncentration som kroppens egne væsker. 
Man skal kunne forstå, hvad det betyder at en opløsning er fx 1M eller 5%, og kunne gennemskue om en infusionsvæske har den rette molære koncentration af stoffer som fx NaCl og glukose.

Infusionsvæsken isotonisk NaCl er en almindelig væske, der bruges til behandling. 
Den indeholder 9 mg NaCl/ml, som svarer til en koncentration på 0,9 %, hvilket er kroppens saltindhold i og omkring cellerne. For at omregne koncentrationen til mol skal man bruge molmassen for NaCl, som er 58,443. Hvilke svarer til en Molmassen på 58,44 g/mol.

En isotonisk glukoseopløsning indeholder 55 g krystallinsk glukose per liter, hvilket svarer til en 5,5% opløsning. Denne opløsning kan bruges som infusion til patienter, der har brug for kulhydrattilskud. Molmassen for glukose er 180 g/mol, og for krystallinsk glukose skal molmassen for vand lægges til, hvilket giver en total molmasse på 198 g/mol. Koncentrationen af glukose i infusionsvæsken kan derfor beregnes til at være 0,278 mol/l eller 278 mmol/l.

Molaritet og osmolaritet er kemiske begreber, der beskriver henholdsvis stofmængder og -koncentrationer og antallet af osmotisk aktive partikler pr. liter opløsning. 
Osmolaritet måles i mol/liter eller osmol/l og angiver, hvor mange mol opløste partikler eller molekyler, der er i en væske. 
Osmolaritet er vigtigt at forstå, da det kan anvendes til at beregne, hvordan vand vandrer i forbindelse med osmose.

Eksempelvis vil vand vandre fra en 1 mol glukoseopløsning til en 1 mol NaCl-opløsning på grund af forskellen i osmolaritet mellem de to opløsninger. Osmolaritet er derfor afgørende for at forstå, hvordan forskellige opløsninger påvirker hinanden og kan bruges til at forudsige, hvordan vand bevæger sig i forskellige systemer.

Beregning af kemiske koncentrationer

Når man arbejder med kemiske stoffer, kan det være problematisk at beregne koncentrationen af stofferne i en opløsning, da molekylerne i forskellige stoffer fylder forskelligt. 
For at løse dette problem kan man lave en koncentrationsberegning i forhold til mol-koncentration. 

Ved at bruge en formlen kan man beregne koncentrationen af stofferne i en opløsning. 
For eksempel, hvis man ønsker at fortynde en opløsning til en bestemt koncentration, kan man bruge en formel til at beregne, hvor meget væske man skal tilføje til den oprindelige opløsning.

Vægtprocent og volumenprocent
Som social- og sundhedsassistent er det vigtigt at kende stofkoncentrationerne i medicinprodukter. Der er tre måder at beskrive stofkoncentrationer på: vægtprocent, volumenprocent og vægt/volumenprocent. Alle tre er udtryk for forholdet mellem to tal. 
Man kan beregne koncentrationen af et stof i en blanding ved at tage det procentvise forhold mellem tal 1 og tal 2.

JINGLE

Vands kemiske opbygning og funktion i kroppen

Som social- og sundhedsassistent kommer du til at arbejde med væske i mange sammenhænge. 
Det kan være i forbindelse med sygdomme som dehydrering, feber og ødemer. 
Du vil møde borgere, der er dehydrerede, og som enten ikke føler tørst eller ikke kan drikke nok væske på grund af sygdom. 
Derfor er det vigtigt, at du ved, hvad der sker i kroppen, når en person er over- eller dehydreret.

En vigtig del af at forstå kroppens funktioner er at kende til vandets betydning for biologiske processer. Du vil lære om, hvordan vand transporterer opløste stoffer rundt i kroppen, og hvordan det er med til at regulere kroppens temperatur og indgår i fordøjelsen. Det er også vigtigt at forstå, hvordan kroppen regulerer sin egen temperatur, da feber ofte er et tegn på sygdom. 
Derfor vil du også lære om kroppens mekanismer til at regulere temperaturen. 
Dette vil hjælpe dig med at kunne observere, forstå og håndtere forskellige borgere og deres behov for væske og temperaturregulering.

Vandmolekylet er opbygget af et oxygen-atom og to hydrogen-atomer. På grund af den måde, atomerne er bundet sammen på, er molekylet polært. Det betyder, at molekylet har en positivt og en negativt ladet side. Polariteten giver også vand dets overfladespænding. 
Molekylerne tiltrækkes af hinanden og lægger sig i et gitter, fordi de er polære. 
Så længe molekylerne ikke påvirkes af kræfter, der er større end tiltrækningskræfterne, kan de holde sammen. Dette betyder, at lette ting kan ligge oven på vandoverfladen. 
Du kan se overfladespændingen, hvis du fylder et glas helt med vand, så vandet ligger lige over glassets kant, og så kan du forsigtigt ligge en clips oven på vandet. Så vil du se, at vandet kan bære clipsen. Et andet eksempel på overfladespænding er insekter, der kan gå på vandet.

Vand som opløsningsmiddel

Vandmolekyler er polære og kan derfor fungere som opløsningsmiddel. Når ion-forbindelser som NaCl opløses i vand, dissocierer de i positive og negative ioner. Når saltet hældes i vand, vil vandmolekylet tiltrække de positivt ladede natrium-ioner med sin negativt ladede side og de negativt ladede chlor-ioner med sin positivt ladede side. 
Det skaber en ny stabilitet i væsken, hvor positive og negative ladninger fordeler sig jævnt, og ionforbindelsen opløses. NaCl er en vigtig ionforbindelse i kroppen og findes i blodet og i cellerne som isotonisk saltvand. Andre ionforbindelser fordeler sig også jævnt i kroppens væsker på samme måde som NaCl.

Vands funktioner i kroppen

Vand har mange basale funktioner i kroppen. 
Derfor skal vi dagligt tilføre kroppen væske, for at fungerer optimalt.

• Vand indgår i fordøjelsen af alle næringsstoffer i kroppen.
• Vand opløser stoffer på grund af den polære opbygning. Vands evne til at opløse stoffer er afgørende for mange biologiske processer, bl.a. i forbindelse med kroppens stofskifte.
• Vand transporterer stoffer. Vand fungerer som transportstof for opløste stoffer i blod og lymfe. Særlig vigtigt er transport af ilt, næringsstoffer, affaldsstoffer, enzymer og hormoner. 
  Herudover udskilles affaldsstoffer via urinen, tårer og slim.
• Vand regulerer temperatur. Blodet transporterer varme fra cellernes energiproduktion rundt i kroppen. Vand fordamper fra huden og afkøler på den måde kroppen.
• Vand virker som stødpude. hvor det udgør en beskyttende polstring af væv.
• Vand er smøremiddel. ved at smører led og væv, da det har en fleksibel molekylestruktur.

Væskefordeling i kroppen

Kroppen består af forskellige typer væske, der er fordelt på forskellige steder i kroppen. 
Mængden og fordelingen af væske i kroppen afhænger af faktorer som køn, alder og ernæringstilstand. Muskler indeholder mere vand end fedtvæv, så mænd, der typisk har mere muskelmasse end kvinder, har også mere væske i kroppen. 
Med alderen mindskes mængden af muskelvæv og erstattes med mere fedtvæv, hvilket også påvirker mængden og fordelingen af væske i kroppen. 

Kroppen består af milliarder af celler, der alle både indeholder vand og er omgivet af vand. 
Væsken i kroppen indgår i alle de mange kemiske processer i og omkring kroppens celler.

• 65 % af kroppens væske udgøres af intracellulær væske.
• 35 % af kroppens væske er ekstracellulær og består af: 
  • intercellulær væske mellem cellerne
  • intravaskulær væske i plasma og lymfe
  • transcellulær væske i hulrum i kroppen.

Dehydrering og overhydrering

Dehydrering sker, når kroppen ikke indeholder tilstrækkelig mængde vand, og der findes tre typer:

• Hyperton dehydrering: mest almindelige, hvor nyrerne holder på saltene og kroppen mister vand, hvilket kan føre til høj koncentration af salte i blodet og vandudtræk fra cellerne.
• Isotonisk dehydrering: opstår ved opkast og diarré, hvor både væske og salte mistes, og kroppen tager hele den tabte væske fra blodbanen, hvilket kan føre til kredsløbschok.
• Hypotonisk dehydrering: opstår, når en isotonisk dehydrering behandles med en hypotonisk væske, som får væske fra blodbanen til at strømme ind i cellerne, hvilket kan føre til ødemer inde i cellerne.
   

Overhydrering sker, når kroppen indeholder mere vand, end den skal bruge, og det kan ske ved hurtig væskeindgift via drop eller på grund af ubalance 
i kroppens væskeregulering ved hjerte- eller nyresygdomme.

JINGLE

Nu har du hørt om, hvad hvad mol og molaritet er.
Og hvorfor det er så vigtigt at opretholde en sund væskebalance i kroppen.

Det var alt om læringsmål dag 6 i naturfag.

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og har du nogle spørgsmål, eller kunne du selv tænke dig at være med som gæstevært i podcasten

er du velkommen til at sende en mail på: sosu@positivlivsstil.dk

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel.