33. SSA - Naturfag: Kroppens syre og basebalance

Vi skal snakke om

• Syre og baser - vigtige kemiske forbindelser i kroppen
• pH og frie hydrogen ioner
• Syre og base balance
• Syre og base forgiftning
   

I dette afsnit vil vi udforske, hvad der sker i kroppen, når der opstår en ubalance i syre-base-balancen, og hvordan kroppen kompenserer for dette. Vi vil også se på nogle almindelige årsager til syre-base-ubalancer og hvordan disse kan behandles.

 

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

Transcript

Velkommen hertil podcast’en: SOSU  Episode 33. Jeg hedder Kennet Wedel.

Afsnittet i dag handler om kroppens syre og basebalance, fra bogen Naturfag SOSU, niveau D og C

Vi skal snakke om: 

• Syre og baser - vigtige kemiske forbindelser i kroppen
• pH og frie hydrogen ioner
• Syre og base balance
• Syre og base forgiftning
   

I dette afsnit vil vi udforske, hvad der sker i kroppen, når der opstår en ubalance i syre-base-balancen, og hvordan kroppen kompenserer for dette. Vi vil også se på nogle almindelige årsager til syre-base-ubalancer og hvordan disse kan behandles. 

SHORT JINGLE

Kroppens syre-base-balance

Vi skal snakke om kroppens syre-base-balance og hvordan ubalancer i denne balance kan føre til sygdomme. 
Hvad er syrer og baser?, og hvordan fungere pH-skalaen. 

Vi skal hører om kroppens mekanismer til at regulere syre-base-balancen og hvilke grundstoffer og atomer der er involveret i processen. Vi skal se på, hvad der kan forårsage en syre- eller baseforgiftning. 
Og se hvordan det kan være relevant for social- og sundhedsassistenter, der kan møde borgere med sygdomme, der påvirker kroppens syre-base-balance. 

Syrer og baser – vigtige kemiske forbindelser i kroppen

Syrer og baser findes i forskellige former i kroppen, men de findes også i den mad, vi spiser. 
I maden findes fx fedtsyrer, frugtsyre, B-vitamin (folinsyre) og C-vitamin (askor-binsyre). 
Man skulle tro, at aminosyrer, som proteiner er opbygget af, også er syrer, men det er ikke altid tilfældet. 
Nogle af dem har en basisk effekt.

Inden vi ser på syrerne og baserne i kroppen, skal vi lige have defineret, hvad syrer og baser er.

Definition

• En syre er et molekyle eller en ion, der kan afgive en eller flere hydrogen-ioner (H+).
• En base er et molekyle eller en ion, der kan optage en eller flere hydrogen-ioner (H+).

pH og frie H⁺-ioner

pH er et udtryk for surhedsgraden i en væske og måles på en skala fra 0-14. 
pH angiver, hvor stor koncentrationen af frie hydrogen-ioner (H+) er i en væske. 
En væske er sur, hvis der er mange hydrogen-ioner, og basisk, hvis der er få hydrogen-ioner. 
pH-skalaen er logaritmisk, hvilket betyder, at koncentrationen af H⁺ bliver 10 gange mindre, hver gang pH-værdien stiger med 1. Forholdet mellem syrer (H⁺) og baser (OH⁻) påvirker også pH-værdien. 
I en syre er der flere hydrogen-ioner end hydroxid-ioner, mens det omvendte gælder for en base. 
Ved hjælp af logaritmefunktionen kan man beregne pH-værdien ud fra koncentrationen af H⁺. Logaritmefunktionen bruges også til at beskrive sammenhænge mellem forskellige faktorer og er nyttig, når man arbejder med store eller små tal.

Syre-base-balancen i kroppen

Har betydning for kroppens mange processer. 

Det er afgørende, at pH-værdien i blodet ligger mellem 7,37 og 7,43, da ellers kan cellernes arbejde blive hæmmet eller helt stoppe. Kroppen har forskellige muligheder for at rette op på forholdet mellem syrer og baser, hvis det bliver skævt, herunder buffersystemer som, erytrocytterne, lungerne og nyrerne. 

Buffersystemer holder styr på pH-værdierne i blodet, og erytrocytterne transporterer CO2 i blodet. 

Lungerne sørger for, at CO2 udskilles fra kroppen, og nyrerne hjælper med at regulere syre-base-balancen. 

Erytrocytterne transporterer CO₂ i blodet

Når næringsstofferne fra maden bliver forbrændt i cellerne, bliver der dannet H2O og CO2 som affaldsstoffer. Vandet bliver let optaget i blodet, men kuldioxid er en gas, som skal føres til lungerne, så den kan blive udluftet, dvs. komme ud af kroppen.

Hvis der er for store mængder af gasser i blodet, vil de danne bobler, som blokerer de små blodkar. 

Derfor kan CO2 ikke bare blive ført med blodet til lungerne, og det bliver i stedet omdannet til kulsyre i erytrocytterne.

1. Når kuldioxid (CO2) kommer ud i kapillærerne, diffunderer det ind i erytrocytterne.
2. I erytrocytterne omdanner enzymet kulsyre-anhydrase H2O og CO2 til H2CO3(kulsyre).
3. Kulsyre afgiver hydrogen-ionen (H+) og bliver hermed omdannet til basen bikarbonat (HCO3–).
4. bikarbonat  bliver frigivet til plasmaet, hvor det er med til at skabe en svag basisk pH. 
   H+ binder sig til hæmoglobinet i det røde blodlegeme.

CO2 kan nu blive transporteret til lungerne som enten kulsyre eller bikarbonat. 
Når erytrocytterne befinder sig i kapillærerne omkring lungens alveoler, foregår den modsatte proces:

1. bikarbonat  optages i erytrocytterne fra plasmaet.
2. bikarbonat optager H+ og bliver dermed omdannet til kulsyre H2CO3.
3. Kulsyren spaltes til H2O og CO2.
4. Kuldioxiden CO2 diffunderer fra plasmaet til alveolerne, hvor eksspirationen bringer det væk fra kroppen.

Nyrerne hjælper med at regulere syre-base-balancen

Her udskiller de hydrogen-ioner (H+), der er i overskud, og derfor er urinens pH = 6, dvs. let sur.
Det sure miljø i urinen sikrer, at bakterierne ikke så let kan formere sig.

Nyrerne kan også regulere, hvor meget af basen bikarbonat (HCO3–) de udskiller, og derfor har nyrerne også betydning for syre-base-balancen.

For at forstå, hvordan nyrerne kan regulere syre-base-balancen, skal man vide, at nyrerne bl.a.:

• Udskiller overskydende og uønskede væsker og stoffer fra blodet og over i nyrekanalen. 
  Denne proces kaldes filtration og sker i Bowmans kapsel. 
  Det, der udskilles, kaldes præurin og udgør en meget stor mængde væske.
• Nyerne trækker stoffer tilbage igen fra nyrekanalen og over i blodet, hvis der alligevel er brug for dem.
  Den proces kaldes reabsorption. En meget stor del af præurinen trækkes tilbage, og resten, af urinen, fortsætter ud i urinvejene og bliver udskilt.

Det vil sige:
Hvis der er for meget syre i blodet, reabsorberer nyrerne en større del af bikarbonat fra præurinen. 
Derved bliver mængden af base i blodet større.
Hvis der er for meget base i blodet, reabsorberer nyrerne en mindre del af bikarbonat fra præurinen. 
Derved bliver mængden af base i blodet mindre.

Vi tager den lige igen på en anden måde:

➊ Processen starter i erytrocytterne, hvor bikarbonat (HCO3–) optager en hydrogen-ion (H+) og derved omdanner sig til kulsyre (H2CO3). Kulsyre omdannes videre til H2O og CO2.
➋ H2O og CO2 kommer over i nyrekanalens (tubulus') "væg", dvs. over i tubuli-cellerne, hvor det bliver omdannet til kulsyre (H2CO3). Kulsyren afgiver en hydrogen-ion (H+) og bliver dermed til bikarbonat (HCO3–).
➌ Hydrogen-ionen (H+) bliver pumpet ud i nyrekanalen og bliver dermed en del af præurinen. For at sikre balancen af positive ioner i tubuli-cellerne optages natrium (Na+) fra præurinen. Den binder til bikarbonat (HCO3–) og bliver til natrium-bikarbonat (NaHCO3).
➍ Natrium-bikarbonat (NaHCO3) går over i blodet, hvor det afgiver natrium (Na+) og nu er klar til at optage endnu en hydrogen-ion (H+), hvorefter hele processen gentages.
➎ I præurinen kan hydrogen-ion(H+) binde sig til ammoniak (NH3), som er et affaldsprodukt, ved forbrænding af aminosyrer. Derved dannes ammonium-ionen (NH4+), som giver urinen sin karakteristiske lugt.

Syre- og baseforgiftninger opstår, når der opstår ubalance i kroppens syre-base-balancen. 
Der findes fire typer af ubalancer: respiratorisk acidose, respiratorisk al-kalose, metabolisk acidose og metabolisk al-kalose.

Respiratorisk acidose er en tilstand, hvor pH-værdien i kroppen er lavere end normalt på grund af hypoventilation, dvs. nedsat vejrtrækning, som medfører en ophobning af CO2 i blodet. Dette kan ske hos personer med kroniske lungesygdomme som KOL. 
Når der er mere CO2, bliver der dannet bikarbonat, som bliver omdannet til kulsyre. Det fører til et overskud af H+ og mere syre i blodet, hvilket resulterer i en lavere pH-værdi. 

En anden proces er, at cellerne ikke får nok ilt, og derfor bruger et anaerobt stofskifte, som resulterer i dannelsen af mere mælkesyre, der også sænker pH-værdien.

Kroppen forsøger at kompensere for respiratorisk acidose ved at tilbageholde mest muligt bikarbonat i nyrerne for at øge pH-værdien. Blodprøver kan vise, om problemet med vejrtrækningen er akut eller kronisk. 

Det er vigtigt at behandle syre-base-ubalancer, da de kan være livstruende.

Årsager til syre-base-ubalancer i kroppen:

1. Nedsat nyrefunktion: Nyrene er ansvarlige for at fjerne overskydende syre fra kroppen. Hvis nyrefunktionen er nedsat, kan der opstå en ophobning af syre, hvilket kan føre til en ubalance.
2. Metaboliske sygedomme: nogle gange kan føre til en ophobning af syre eller tab af base i kroppen.
3. Forkert Ernæring: En kost rig på sure fødevarer eller mangel på baseholdige fødevarer kan også føre til en ubalance i kroppen.

Ved nedsat nyrefunktion, kan behandlingen omfatte dialyse eller medicin for at forbedre nyrefunktionen. 
Hvis årsagen er en metabolisk lidelse, kan behandlingen omfatte medicin eller kostændringer. 
Hvis årsagen er ernæringsrelateret, kan behandlingen omfatte kostændringer og muligvis tilskud af baseholdige fødevarer eller medicin. 

JINGLE 

Det var alt om kroppens syre og basebalance.

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og har du nogle spørgsmål, eller forslag til emner

er du velkommen til at sende en mail på: sosu@positivlivsstil.dk

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel.