35. SSA - Psykiatri: Skizofreni

📚Brug for hjælp?📚
Klik ind på ➡️ SOSU Studiehjælp ✨

Vi skal igennem:

• Hvad er skizofrene sindslidelser?
• Det skizofrene syndrom
• Symptomer på skizofreni
• Årsager 
• Naturfagligt
• Prognose
• Vedvarende paranoid psykose
• Akutte og forbigående psykoser
• Behandling
• Farmakologisk
• Psykiatrisk sygepleje

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

📚SOSU Studiehjælp📚
Søger du hjælp til din SOSU-uddannelse? Besøg SOSUStudie.dk for personlig vejledning og støtte til dine opgaver, projekter og eksamener.

Transcript

Velkommen hertil podcast’en: SOSU  Episode 35. Mit navn er Kennet Wedel.

Afsnittet i dag handler om skizofreni bla. med litteratur fra bogen Psykisk sygdom og sygepleje.

Vi skal igennem:

• Hvad er skizofrene sindslidelser?
• Det skizofrene syndrom
• Symptomer på skizofreni
• Årsager 
• Naturfagligt
• Prognose
• Vedvarende paranoid psykose
• Akutte og forbigående psykoser
• Behandling
• Farmakologisk
• Psykiatrisk sygepleje

Vi skal snakke om skizofrene sindslidelser og ICD-10-diagnosesystemets hovedgruppe F2, som omfatter mange sygdomme med psykotiske symp-tomer. 

Vi skal snakke om beskrivelse af kriterierne for det skizofrene syndrom og de symptomer, der kan opstå hos mennesker med skizofreni. 

SHORT JINGLE

Hvad er skizofrene sindslidelser?

Skizofreni kan vise sig på mange forskellige måder, og i ICD-10-diagnosesystemets hovedgruppe F2 taler man om en gruppe af skizofrene sindslidelser.

Ordet skizofreni betyder oprindeligt "spaltet sind" og skulle beskrive en spaltning mellem fornuft og følelser hos mennesker med skizofreni. Det er en myte, at skizofreni har noget at gøre med "flere personligheder".

Det skizofrene syndrom

Skizofreni er ikke en klart afgrænset sygdomstilstand, men derimod en samling af forskellige symptomer, der definerer et syndrom. For at få diagnosen skizofreni skal en person opfylde visse kriterier ifølge ICD-10, som kun kan stilles af en psykiater. Disse kriterier omfatter mindst et skizofrent førsterangs-symptom og/eller bizarre vrangforestillinger og/eller mindst to af en række andre symptomer, såsom hallucinationer og sproglige tankeforstyrrelser. 

Symptomerne skal have varet mindst en måned, og andre lidelser skal udelukkes.

Nogle af symptomerne ved skizofreni kaldes skizofrene førsterangssymptomer og er særligt karakteristiske for sygdommen. Disse inkluderer hørehallucinationer, influens-symptomer, tankepåvirkning og kropslige påvirkninger som fx stråler eller elektrisk strøm. Det kan være meget pinefuldt at lide af hallucinationer og vrangforestillinger, og personen kan blive meget angst.

Årsager til skizofreni

Er endnu ikke er helt kendte. Arvelighed spiller dog en stor rolle i forhold til risikoen for at få sygdommen, og hvis ens forældre har skizofreni, øges risikoen for at udvikle sygdommen. 

Ud over arvelighed er der også andre psykologiske stressfaktorer, såsom belastninger i forbindelse med uddannelse, arbejde, familieproblemer og dødsfald, der kan udløse skizofreni. 

Det forekommer også hyppigere hos mennesker med stofmisbrug, da nogle mennesker kan begynde at tage rusmidler for at lindre symptomerne, men det virker stik modsat på længere sigt.

Hjernens aktivitet styres af neurotransmittere, og dopamin er en neurotransmitter, der har betydning for skizofreni. Øget dopaminaktivitet i hjernen kan forværre psykose og dermed skizofreni, mens antipsykotisk medicin, der nedsætter dopaminaktiviteten i hjernen, kan modvirke psykose. 

Der er dog mange andre signalstoffer, der også spiller ind i hjernen.

Ca. 0,5 % af befolkningen i Danmark har skizofreni, og omkring 12.000 personer er i behandling for sygdommen. 

De fleste bliver syge i begyndelsen af 20'erne, men debutalderen kan variere fra 14 til 80 år. 

Der er lidt flere mænd end kvinder, der udvikler skizofreni, og kvinders symptomer er generelt mildere end mænds. Omkring 1 % af befolkningen vil i løbet af deres liv udvikle skizofreni.

Naturfagligt

Skizofreni er en kompleks psykisk lidelse, der involverer flere områder af hjernen. 

Det påvirker primært neurotransmitter som dopamin & glutamat.

Der er også andre neurotransmittere som spiller en mindre rolle som serotonin, noradrenalin, acetylcholin og GABA.

Dopamin, påvirker primært områder i hjernen, der er forbundet med motivation, belønning og følelser. Overproduktion af dopamin kan føre til overaktivering af dopaminreceptorer og medføre psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger.

Glutamat, påvirker primært områder i hjernen, der er forbundet med kognition, hukommelse og læring, herunder præfrontal cortex, hippocampus. 

Nedsat glutamattransmission i de områder kan føre til kognitive vanskeligheder.

Hvordan fungere det så ved skizofreni?

I synapsespalten, som er det lille rum mellem to nerveceller, frigives en kemisk neurotransmitter, når en nerveimpuls ankommer til enden af den præsynaptiske nervecelle. Neurotransmitteren diffunderer derefter over synapsespalten og binder sig til specifikke receptorer på den postsynaptiske nervecelle, hvilket kan udløse en nerveimpuls i den.

For eksempel har forskning vist, at dopaminreceptorerne i hjernen kan være overaktive hos personer med skizofreni. Det kan føre til en øget frigivelse af dopamin i synapsespalten og dermed en øget dopamin transmission mellem nervecellerne. Denne øgede dopamin transmission kan resultere i psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger.

I en normal nervecelle

frigives neurotransmittere fra den præsynaptiske nervecelle og diffunderer gennem synapsespalten, hvor de binder sig til specifikke receptorer på den postsynaptiske nervecelle. Efter bindingen kan neurotransmitterne enten aktiverer eller hæmme den postsynaptiske nervecelle, hvilket fører til en nerveimpuls eller inhibering af en nerveimpuls i den postsynaptiske nervecelle.

Når signalet er blevet overført, genoptages de overskydende neurotransmittere tilbage til den præsynaptiske nervecelle eller omdannes til inaktive stoffer.

Ved skizofreni kan der være ændringer i frigivelsen, virkningen og genoptagelsen af neurotransmittere i synapsespalten, som kan føre til ændringer i hjernens funktion og symptomer på sygdommen. 

På den anden side kan en nedsat virkning af glutamat i synapsespalten også føre til symptomer på skizofreni. 

Det skyldes, at glutamat normalt fungerer som den vigtigste exci-tatoriske neurotransmitter i hjernen, og en nedsat virkning kan føre til nedsat hjerne funktion og psykotiske symptomer.

SHORT JINGLE

Symptomer

kan være lette og kun have lille indflydelse på det enkelte menneskes liv, eller de kan være så omfattende, at mennesket med skizofreni udvikler et handicap.

De kan opdeles i positive symptomer, negative symptomer og andre symptomer.

Positive symptomer

betyder ikke, at symptomerne er gode, men at de er nye for personen med skizofreni. 

Hørehallucinationer er den mest almindelige type hallucination, hvor mennesker med skizofreni kan høre stemmer, der kan være nedladende eller opfordre til selvskade. 

Derudover kan der også forekomme syns-, lugte-, smags- og følehallucinationer. 

Vrangforestillinger er usandsynlige tanker og forestillinger, som mennesker med skizofreni ofte ikke erkender er en del af deres sygdom. Paranoide vrangforestillinger er den hyppigste form, hvor personen tror, at andre vil skade eller dræbe dem. Andre typer kan være mega-lomane og hypo-kondriske vrangforestillinger.

Negative symptomer

refererer til en tilstand, hvor mennesker med skizofreni kan miste vigtige mentale evner eller egenskaber og dermed opleve en følelsesmæssig ændring i forhold til deres tidligere personlighed.

Affekt-forstyrrelser er en tilstand, hvor mennesker med skizofreni kan opleve ændringer i deres følelsesliv i forhold til tidligere. Det kan medføre tab af lyst, energi og initiativ, hvilket kan føles som sløvhed. 

Personer kan måske blive ligeglade med deres personlige hygiejne og isolere sig fra omverdenen. 

Denne mangel på energi og lyst kan føre til selvskadende adfærd.

Social tilbagetrækning er et typisk symptom på skizofreni, hvor mennesker med sygdommen kan isolere sig fra virkeligheden og have svært ved at forstå omverdenen. 

Det kan føre til kontaktvanskeligheder og dårlig følelsesmæssig kontakt, som kan være anderledes end det, man oplever med andre mennesker.

Ambivalens er en tilstand, hvor mennesker oplever stærkt modsatrettede følelser og tanker på samme tid, hvilket kan føre til vedvarende og diffus ubeslutsomhed og tvivl i forhold til almindelige beslutninger. 

Det kan være invaliderende og føre til stor usikkerhed, rådvildhed og forvirring.

Andre symptomer

udover de positive og negative symptomer. 

Kan inkluderer forstyrrelser i tankegang og tale, kognitive forstyrrelser og andre psykiske symptomer. 

Mennesker med skizofreni kan opleve sproglige tankeforstyrrelser, hvor der mangler fokus i kommunikationen, og de kan bruge lange, og indviklede sætninger eller korte, gådefulde svar, der kan forstås på flere måder. 

Nogle kan også opfinde nye ord, kendt som neolo-gismer, som kun de forstår.

Tankepåvirkning kan også forekomme, hvor irrelevante tanker blander sig i ens tankerække. 

Der er to former: tankepåføring og tanke-udspredning. 

Tankemylder, hvor mange forskellige, mærkelige og uvedkommende tanker kan tage overhånd, er også almindeligt. Tankespærring, hvor tankerne stopper midt i en sætning, kan også ske.

Kognitive forstyrrelser, hvor evnen til at koncentrere sig, huske, lægge planer og løse problemer kan påvirkes, er også almindeligt. 

Perception kan også påvirkes, hvor nogle mennesker med skizofreni kan have svært ved at frasortere sanseindtryk, som ikke er relevante, eller oplever almindelig lyd eller lys så stærkt, at det forstyrrer eller endda gør ondt. 

Korttidshukommelse kan også være forringet, hvilket kan påvirke evnen til at klare dagligdags opgaver.

SHORT JINGLE

Hvad er Prognose for skizofreni?

Undersøgelser viser, at 20% af mennesker med symptomer på skizofreni aldrig kommer i kontakt med behandlingssystemet og lever med sygdommen isoleret. 

Nogle mennesker med skizofreni bliver raske af sig selv. 

Blandt dem, der kommer i kontakt med behandling, bliver 20% helt raske, 

30% klarer sig med lidt støtte og nogle få symptomer, 

30% har gentagne psykotiske perioder og indlæggelser, mens kun 20% har vedvarende psykoser. 

Der er kommet større fokus på rehabilitering og recovery, hvilket har ændret prognosen for skizofreni, da nogle kan komme sig helt, og mange kan leve tilfredsstillende liv med god livskvalitet trods sygdommen.

Vedvarende paranoid psykose

er en sindslidelse, hvor mennesker har længerevarende vrangforestillinger som det mest fremtrædende symptom. 

Det kaldes ikke skizofreni, men paranoide psykoser. 

For at få diagnosen skal tilstanden have varet i mere end tre måneder. 

Mennesker med den tilstand er meget mistroiske og har en forventning om at blive udnyttet og krænket. Symptomerne opstår gradvist og varer ofte i lang tid, hos nogle mennesker endda resten af livet. 

Det er ikke muligt at få borgeren til at forstå, at der er tale om en vrangforestilling.

Akutte og forbigående psykoser

er en tilstand, hvor mennesker kan udvikle psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger på grund af voldsomme og akutte belastninger eller traumer. Symptomerne kan opstå i løbet af en kort periode på få dage eller uger og vil normalt forsvinde igen inden for tre måneder. 

Personer med akutte og forbigående psykoser vil også opleve forvirring, angst og opmærksomhedsforstyrrelser. 

De fleste, der lider af denne tilstand, vil blive behandlet i psykiatrien.

Behandling af skizofreni og andre psykoser

indebærer medicinsk behandling, psykoterapi og tværfaglige indsatser som socialrådgivning og familiebehandling. Tidlig behandling er vigtig for bedring eller helbredelse, og tilbagefald er ikke ualmindelige. 

I Danmark findes behandlingstilbud som OPUS, der tilbyder systematisk inddragelse af familien og tværfaglig behandling. Antipsykotisk behandling og beroligende medicin kan bruges til at afhjælpe symptomer og forebygge tilbagefald, men kan have bivirkninger. 

Langvarig ambulant psykoterapi, herunder kognitiv terapi, bruges til at støtte patienten i hverdagsproblemer.

Farmakologisk

Behandling af skizofreni involverer brug af antipsykotiske medicin. 

Medicinen kan påvirke forskellige neurotransmittersystemer i hjernen for at reducere eller eliminere psykotiske symptomer og forbedre de kognitive funktioner.

Da skizofreni kan give en overproduktion af dopamin kan man give medicin som (f.eks. ris-peri-don) som virker ved at blokere dopamin receptorer i hjernen. 

Også det man kalder dopaminantagonist, der kan hjælpe med at reducere hyperaktiviteten af dopamin og dermed mindske de positive symptomer på skizofreni, såsom hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser.

Det kan også have en beroligende effekt og hjælpe med at reducere angst og aggression.

Medicinen kan også påvirke andre neurotransmittere, som serotonin og glutamat. 

Det kan øge serotonintransmissionen, hvilket kan reducere angst og forbedre humøret, og det kan øge glutamattransmissionen, hvilket kan forbedre de kognitive funktioner.

Psykiatrisk sygepleje til mennesker med skizofreni og andre psykoser

Det er en behandlingsform, der tager sig af sygdommens psykiske dimension. 

Det fokuserer på samarbejdet mellem patienten og personalet og benytter sig af relationsarbejde. 

Mennesker med skizofreni har behov for støtte til at komme sig og få et godt liv med sygdommen. 

En rehabiliterende indsats kan hjælpe dem i deres personlige recovery-proces. 

Kontaktperson-rollen kan anvendes til at planlægge relationsarbejdet. 
og Forstyrrelser i evnen til kontakt og kommunikation er almindelige symptomer på skizofreni, og tilliden til andre kan være lille. 

Som social- og sundhedsassistent skal du vise empati, være et fast holdepunkt og vurdere, hvor meget kontakt patienten magter. Det er vigtigt at anerkende patientens psykotiske oplevelser og lytte nysgerrigt og positivt undrende, men ikke give udtryk for, at de er forkerte. 

Udover det er det også muligt at bruge andre tilgange som f.eks. "Stemme-hører-netværket", der hjælper mennesker, der hører stemmer.

JINGLE 

Det var alt jeg havde om skizofreni i dette afsnit.

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og har du nogle spørgsmål, eller forslag til emner

er du velkommen til at sende en mail på: sosu@positivlivsstil.dk

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel