37. SSA - Psykiatri: JEG-Funktioner, Liv Strand, Sigmund Freuds personlighedsmodel

Vi skal snakke om

• JEGET og jeg-funktioner
• Forsvarsmekanismer
• JEG-Styrke eller JEG-Svaghed
• Liv Strand JEG-Støttende principper
  Herunder: Det moderlige og det faderlige princip.
• Sigmund Freuds personlighedsmodel
  Herunder: Det'et, overjeget, jeget.

⚠️⛔️ OBS: Jeg har ikke længere tid til at hjælpe med skoleopgaver grundet min videreuddannelse.⛔️⚠️

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

Transcript

Velkommen hertil podcast’en: SOSU  Episode 37. Mit navn er Kennet Wedel.

Jeg har i dag sammen med min gruppe afleveret afsluttende projekt her på 3. skoleperiode som omhandler psykiatri.

Derfor har jeg valgt at afsnittet skal handle om noget at det vi har arbejdet i dybden med.

Vi skal snakke om JEG-Funktioner, Liv Strand, Sigmund Freuds personlighedsmodel, og der tages udgangspunkt i litteraturen fra bogen psykiatrisk sygdom og sygpleje.

Vi skal snakke om

• JEGET og jeg-funktioner
• Forsvarsmekanismer
• JEG-Styrke eller JEG-Svaghed
• Liv Strand JEG-Støttende principper
  Herunder: Det moderlige og det faderlige princip.
• Sigmund Freuds personlighedsmodel
  Herunder: Det'et, overjeget, jeget.

SHORT JINGLE

Jeget og jeg-funktionerne

Jeget og jeg-funktionerne er centrale dele af vores personlighed. Jeget er ansvarlig for at opfatte og opleve verden omkring os, træffe beslutninger og styre vores adfærd. 

Jeg-funktioner er de psykologiske processer, der regulerer vores adfærd og sikrer, at vi tilpasser os vores omgivelser og kravene, vi står overfor.

Hvis vores jeg-funktioner er svækkede, omtales det som jeg-svigt eller at være jeg-svag. Omvendt kan en person betragtes som jeg-stærk, hvis deres jeg-funktioner er intakte og fungerer godt. 
Begrebet jeg stammer fra Freuds personlighedsmodel.

Tankerne om jeg-funktioner er baseret på psykodynamisk teori, der antager, at vi kan vurdere, hvor jeg-stærk eller jeg-svag en person er ved at observere, hvordan deres jeg-funktioner fungerer. Selvom alle mennesker kan opleve milde svækkelser af jeg-funktionerne i perioder, kan alvorligt svækkede jeg-funktioner kræve professionel hjælp.

EKSEMPLER på Jeg-funktioner

Fordi der er forskellige psykologiske processer, der spiller en vigtig rolle i vores adfærd og tilpasning til omverdenen. Her er nogle eksempler på jeg-funktioner beskrevet af Jan Kåre Hummelvoll, en professor inden for psykiatrisk sygepleje, der fokuserer på samarbejdet mellem patienter og sygeplejersker samt patientens egne erfaringer og handlingsmuligheder.

Perception

Der handler om at opfatte og tolke sanseindtryk. En forstyrrelse i perceptionen kan påvirke vores tolkning af lyde, syn, lugt, smag og følelse. Nogle mennesker oplever hallucinationer, der er sansninger uden en ydre årsag, men de kan også påvirkes af eksterne faktorer som nyheder eller kultur.

Impulskontrol

handler om evnen til at styre impulser og udsætte vores behov. Manglende impulskontrol kan føre til upassende social adfærd og sætte os i fare, da vi bliver styret af vores impulser.

Afgørelse af, hvilke behov der skal opfyldes

Evnen til at vurdere og opfylde vores behov som er en vigtig jeg-funktion. Normalt fungerende mennesker kan nemt afgøre, hvilke behov der skal opfyldes og i hvilken rækkefølge, og de afstemmer deres behov med omgivelserne. Personer med svækkede jeg-funktioner har svært ved at vurdere, hvilke behov der skal opfyldes her og nu, og hvilke der kan vente.

Objekttilknytning

handler om evnen til at opretholde stabile relationer og regulere vores følelser i forhold til andre mennesker. 
Det indebærer at se os selv og andre som selvstændige individer med både positive og negative egenskaber.

Realitetstestning

er evnen til at skelne mellem tanke og handling, fantasi og virkelighed, samt at adskille den indre og ydre verden. 

Hvis realitetstestningen er svækket, kan det føre til udviklingen af en psykose, hvor man mister kontakten med virkeligheden.

Affektudtryk

handler om, hvordan vi udtrykker vores følelser gennem ord, kropssprog, ansigtsudtryk og stemmeføring. 

Balancerede følelsesudtryk passer til situationen, mens svækkede jeg-funktioner kan føre til intense følelsesudbrud eller følelsesmæssige reaktioner, der ikke passer til situationen.

Evne til at opretholde selv-agtelse

Som er knyttet til vores følelse af værdighed og respekt for os selv. At kunne trøste og berolige os selv er en del af dette. En person med stærk selv-agtelse kan forstå, at de har en psykisk sygdom, men det betyder ikke, at de er mindre værdifulde som mennesker. På den anden side kan en person med lav selv-agtelse straffe sig selv og føle sig mindre værd på grund af en psykisk sygdom.

Brug af forsvarsmekanismer

er ubevidste jeg-funktioner, som hjælper os med at håndtere indre og ydre konflikter og regulere angst. Vi bruger alle forsvarsmekanismer, men hvis vi er i en presset livssituation, kan vi ty til dem i højere grad. Et svagt jeg kan føre til en uhensigtsmæssig brug af forsvarsmekanismer, og hvis belastningen bliver for stor, kan det resultere i udviklingen af en psykose.

Disse jeg-funktioner spiller en afgørende rolle i vores psykologiske tilstand og evne til at håndtere og tilpasse os til verden omkring os.

Forsvarsmekanismer

kan opdeles i modne og umodne forsvarsmekanismer. 

De modne forsvarsmekanismer er dem, vi primært bruger og får stor gavn af. 

Når de anvendes i ekstrem grad, kan de dog blive uhensigtsmæssige.

De umodne forsvarsmekanismer ses ofte hos personer med psykisk sårbarhed eller sygdom. 

Her er en oversigt over forskellige forsvarsmekanismer:

Vi starter med de modne 

1. Projektion: Dette sker, når man ubevidst tillægger andre de egenskaber eller adfærd, som man selv ikke kan erkende eller acceptere. For eksempel kan en person, der er vred, projicere vreden på en nær-stående og sige: "Du er altid så vred."
2. Regression: opstår, når man i pressede situationer reagerer ved at vende tilbage til tidligere udviklingsstadier, hvor man følte sig mere tryg. Det kan være, at man pludselig har behov for ekstra omsorg eller midlertidigt ikke kan håndtere opgaver, som man normalt kan.
    
3. Sublimering: indebærer at udtrykke socialt uacceptable handlinger, som f.eks. aggression, på en anden måde, f.eks. gennem kunstnerisk udfoldelse eller idrætsaktiviteter. For nogle mennesker kan en løbetur give et hensigtsmæssigt afløb for aggression.
4. Fortrængning: sker, når man udelukker en uacceptabel følelse fuldstændigt fra ens bevidsthed. For eksempel kan voksne, der har været udsat for overgreb som børn, stadig være ude af stand til at huske overgrebene.
    
5. Ved Fornægtelse: undgår man at håndtere noget, der er svært eller uacceptabelt i øjeblikket. Forskellen fra fortrængning er, at man senere vil forholde sig til det svære, når man er klar til det. For eksempel kan en person, der har mistet sin ægtefælle for nylig, fortsætte med at dække bord til den afdøde i en periode.
    
6. Humor: betragtes af nogle som en forsvarsmekanisme og af andre som en mestringstrategi. 
   Humor som forsvarsmekanisme kan skabe midlertidig distance til det svære eller løsne op for en vanskelig situation ved at grine af sig selv.
    
7. Ved Intellek-tuali-sering: forsøger man at "tænke" eller "tale" følelserne væk ved at søge intellektuelle forklaringer på det, man føler. For eksempel kan en person, der har fået en kræftdiagnose, blive overdrevent optaget af fakta om sygdommen i stedet for at mærke og vise sorg.
    
8. Ved Flugt: undgår man kontakt med det, der vækker angst. Det kan indebære at isolere sig selv for at undgå eller flygte fra konflikter. Dagdrømmeri og misbrug er også eksempler på flugt.
    
9. Idyl-li-sering: indebærer at overdrive de positive træk ved noget eller nogen for at skjule de negative aspekter. 
   For eksempel kan man sige: "Jeg havde en fantastisk barndom", selvom virkeligheden ikke er sådan.

Og så skal vi have de umodne forsvarsmekanismer

1. Splitting: som er en sort-hvid tænkemåde, hvor man har svært ved at rumme nuancer og opdeler oplevelser i godt og ondt. Man har en kompromisløs enten-eller-holdning til en sag. For eksempel kan man dele mennesker op i "fantastiske" og "forfærdelige" og mangler nuancerne imellem.
    
2. Projektiv identifikation: indebærer at overføre uacceptable følelser til en anden person på en sådan måde, at personen faktisk identificerer sig med disse følelser. For eksempel kan afsenderen være vred og projicere vrede på modtageren, som derefter begynder at opføre sig vredt. 

På den måde kan afsenderen opleve at have kontrol over vreden uden at være bevidst om det.

Jeg-styrke eller jeg-svaghed

Når man ser på, hvordan patientens jeg-funktioner fungerer, kan man få en idé om, hvorvidt patienten har en svækket eller intakt jeg-funktion. Dette kaldes enten at være jeg-svag eller jeg-stærk.

En person med jeg-styrke har velfungerende jeg-funktioner. Jeg-styrke indebærer evnen til at tolerere frustrationer, modstå modgang, have en fleksibel og stærk vilje, kunne modstå fristelser, bruge erfaringer til at løse problemer, have evnen til at lære, være livskraftig og energisk samt have en grundlæggende tillid til sig selv og omverdenen.

Jeg-svaghed ses hos mennesker med mange svækkede jeg-funktioner. Ifølge psykodynamisk teori er mennesker med et meget svagt jeg i risiko for at udvikle psykoser. Ved jeg-svaghed ses en modsætnings-fyldt selvopfattelse, manglende brug af modne forsvarsmekanismer og svigtende impulskontrol, hyppig brug af umodne forsvarsmekanismer, angst, stor sårbarhed over for krav, energiforbrug rettet mod at undgå nederlag og en svigtende opfattelse af virkeligheden.

Når personalet observerer patientens jeg-funktioner, kan de danne sig et indtryk af, om patientens jeg-funktioner er svækkede eller intakte og dermed hvor sårbar patienten er. Dette kaldes en jeg-profil. Det er vigtigt at forstå, at en jeg-profil er personalets fortolkning og ikke et endegyldigt facit, men mere et øjebliksbillede af patientens jeg-styrke. 
 

Man udarbejder ikke skriftlige jeg-profiler i praksis, men bruger jeg-funktioner til at reflektere over, om patienten er jeg-stærk eller jeg-svag, så man kan tilbyde den mest hensigtsmæssige psykiatriske sygepleje. 
Observation af patientens adfærd og jeg-funktioner bruges som et supplement til andre tilgange og terapeutiske principper.

Hvad er jeg-støttende sygepleje?

Det består af nogle principper, som sigter mod at styrke personens jeg.

Den jeg-støttende sygepleje er udviklet specielt til psykiatriske patienter af Liv Strand. 

Sygeplejen bygger på den psykodynamiske tradition, der er udviklet på baggrund af Freuds tanker om personlighedsmodellen og jeg-funktioner.

Liv Strands jeg-støttende principper

Hun  er en norsk klinisk specialist i psykiatrisk sygepleje, der udviklede jeg-støttende sygeplejeprincipper baseret på interviews med psykiatriske sygeplejersker. Disse principper bruges til at tilbyde støtte til psykiatriske patienter. Selvom de oprindeligt blev udviklet til patienter med psykose, anvendes de stadig nogle steder som en tilgang til støtte for personer med psykisk sygdom generelt.

Liv Strands jeg-støttende principper inkluderer det moderlige og det faderlige princip samt andre sygeplejeprincipper. 

Det moderlige princip handler om at skabe en beskyttende base for sårbare mennesker ved at tilbyde kontinuitet, trofasthed og kravløshed. 

Det faderlige princip indebærer at "give et puf ud i livet" og stille krav til udvikling, læring og selvkritik hos patienten. Begge principper kan anvendes sammen eller hver for sig, da de ofte kombineres i praksis.

Der er også 12 jeg-støttende sygeplejeprincipper udviklet af Liv Strand. Disse principper kombineres på forskellige måder og inkluderer:

• Kontinuitet og regelmæssighed: Tilbyd kontakt og struktur til patienten, vær tålmodig og tilgængelig.
• Nærhed og afstand: Respekter passende fysisk afstand, men vis samtidig passende nærhed i forhold til kontaktens varighed.
• Fysisk omsorg: Opfyld de fysiske behov hos patienten, herunder også somatiske diagnoser.
• Grænsesætning: Vær tydelig i forhold til acceptabel adfærd og anvend passende grænsesætningsteknikker.
• Ligeværdighed: Stræb efter et ligeværdigt samarbejde mellem patient og personale.
   
• Skærmning: Skab et roligt og overskueligt miljø for urolige eller angstfyldte patienter.
• Containing-funktion: Lyt til og container patientens følelser og tanker.
• Realitetsorientering: Synliggør din opfattelse af virkeligheden respektfuldt, uden at modsige patientens opfattelse.
   
• Praktiske gøremål - samhandlen: Hjælp patienten med praktiske opgaver og skab struktur.
• Verbalisering: Hjælp patienten med at sætte ord på oplevelser, tanker og følelser.
   
• Pædagogisk tilnærmelse: Vejled og undervis patienten i dagligdags aktiviteter og vær en rollemodel.
• Krav og mål: Stil forventninger og krav til patientens ressourcer og evner.

Træning i at se valgmuligheder og træffe valg: Hjælp patienten med at identificere valgmuligheder og forstå konsekvenserne af sine valg.

Det er vigtigt at bemærke, at disse principper ikke anvendes isoleret, men kombineres og tilpasses individuelt til hver enkelt patients behov og situation. Liv Strands jeg-støttende sygeplejeprincipper er en holistisk tilgang, der sigter mod at skabe et terapeutisk miljø og et støttende forhold mellem sygeplejersken og patienten.

De principper er blevet anvendt inden for psykiatrisk sygepleje i Norge og andre lande og har bidraget til en mere empatisk og individuel tilgang til behandling af psykiske sygdomme. Ved at anvende disse principper stræber man efter at styrke patientens autonomi, respekt og værdighed samt fremme deres bedring og helbredelse.

Sigmund Frueds personlighedsmodel

Han, en østrigsk læge og skaberen af psykoanalyse, introducerede for næsten 100 år siden en personlighedsmodel, som stadig anvendes i dag inden for en psykodynamisk tilgang. 
Modellen opdeler den menneskelige psyke i tre begreber: det'et, jeget og overjeget.

Selvom psyken ikke reelt er opdelt på den måde, giver denne teoretiske opdeling os en forståelse af de psykologiske processer, der foregår i mennesket og mellem mennesker. Modellen kaldes også "Freuds Æg" eller "Ægget" på grund af dens traditionelle tredelte ægform.

Det'et, ifølge Freud, repræsenterer menneskets grundlæggende biologiske drifter. Disse drifter omfatter både seksuelle og aggressive impulser, som skal forstås i en bred forstand. De aggressive drifter inkluderer ikke kun vrede og aggression, men også evnen til selv-hævdelse, at sætte sig mål og opnå dem. 
 

Seksuelle drifter handler om at tilfredsstille behov for forskellige former for nydelse, herunder kontakt, ømhed, intimitet og selvfølgelig seksualitet. Det'et fungerer ud fra lystprincippet, hvilket betyder, at drifterne søger øjeblikkelig tilfredsstillelse uden hensyn til ens omgivelser eller den aktuelle situation.

Overjeget, ifølge Freud, indeholder samvittighed og idealer. 

Det er her, opfattelsen af, hvad der er moralsk rigtigt og forkert, godt og ondt, og ret og uret findes. 

Overjeget omfatter også jeg-idealet, som er det ideelle billede, en person har af sig selv og stræber efter at leve op til. For eksempel at være en god mor, der aldrig skælder ud og tager sig godt af sine børn.

Jeget fungerer som en mægler mellem det'et og overjeget og styrer impulserne fra det'et samt ønsker og idealer fra overjeget.

Det består af forskellige jeg-funktioner, der koordinerer og styrer drifter og ønsker fra det'et og overjeget. 

Disse jeg-funktioner omfatter impulskontrol, behovsafgørelse, objekttilknytning, realitetstestning, affektudtryk, opretholdelse af selvrespekt og forsvarsmekanismer. 

Jeg-funktionerne er beskrevet inden for rammerne af jeg-støttende sygepleje, som sigter mod at støtte og styrke individets jeg-funktioner.

Jeget er i kontakt med både drifterne fra det'et og ønskerne og idealerne fra overjeget. Samtidig tager jeget også hensyn til omverdenens krav og virkelighed og vurderer, hvad der er en socialt acceptabel måde at reagere på i øjeblikket. Derfor siges det, at jeget fungerer efter realitetsprincippet.

JINGLE 

Så kom vi endelig igennem lidt mere psykiatri som ofte ikke har et facit med to strejer under.

Det var alt om JEG-Funktioner, Liv Strand og Sigmund Freuds personlighedsmodel-

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og har du nogle spørgsmål, eller forslag til emner

er du velkommen til at sende en mail på: sosu@positivlivsstil.dk

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel