39. SSA - Psykiatri: Personlighedsforstyrrelse

📚Brug for hjælp?📚
Klik ind på ➡️ SOSU Studiehjælp ✨

Vi skal snakke om

• Hvad er det?
• Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse
• EUP, imoulsiv type
• EUP, borderlinetype
• Dyssocial Personklighedsforstyrrelse

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

📚SOSU Studiehjælp📚
Søger du hjælp til din SOSU-uddannelse? Besøg SOSUStudie.dk for personlig vejledning og støtte til dine opgaver, projekter og eksamener.

Transcript

Velkommen hertil podcast’en: SOSU  Episode 39. Mit navn er Kennet Wedel.

Afsnittet i dag handler om personlighedsforstyrelse fra bogen Psykisk sygdom og sygepleje.

Vi skal snakke om

• Hvad er det?
• Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse
• EUP, imoulsiv type
• EUP, borderlinetype
• Dyssocial Personklighedsforstyrrelse

SHORT JINGLE

Hvad er en personlighedsforstyrrelse?

Det er en diagnose, som benyttes, når en person over længere tid har udvist markante ændringer i personligheden, som ikke skyldes anden sygdom eller misbrug. Forstyrrelserne kan føre til en unuanceret og utilpasset adfærd, der typisk går ud over personen selv eller skaber vanskeligheder i forhold til omgivelserne. 

Personlighedsforstyrrelser viser sig ofte allerede i barndommen eller i teenageårene og kan vare livet ud, hvis de ikke bliver behandlet. Der findes mange forskellige former for personlighedsforstyrrelser, og man kan have dem alle i forskellige grader. 

Femfaktormodellen beskriver fem personlighedstræk, som enten kan være fremtrædende eller direkte mangle, og har betydning for funktionsniveauet i sociale sammenhænge.

Det er en teoretisk ramme inden for personlighedspsykologi, der beskriver fem grundlæggende dimensioner af personlighedstræk. Også kendt som "The Big Five", 

De 5 faktorer er: 

1. Robusthed
2. Ekstro-version
3. Åbenhed for nyt
4. Venlighed  
5. Samvittighedsfuldhed

De anvendes bredt til at analysere og forstå personlighedstræk og er relevant i forskellige områder, herunder personlighedsforstyrrelser.

Og inden for personlighedsforstyrrelser bruges Femfaktormodellen til at beskrive og kategorisere forskellige personlighedsmæssige dysfunktioner. 

Forstyrrelserne er karakteriseret ved vedvarende mønstre af afvigende adfærd, tanker og følelser, der fører til betydeligt lidelse eller funktionsnedsættelse. 

Modellen kan bruges til at evaluere og beskrive de forskellige personlighedstræk og dysfunktioner, der er forbundet med personlighedsforstyrrelser.

For eksempel kan en person med en borderline personlighedsforstyrrelse have tendens til høj følelsesmæssig ustabilitet og lav samvittighedsfuldhed. 

En person med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse kan have høj ekstro-version og lav venlighed. Femfaktormodellen er et værdifuldt værktøj til at forstå og klassificere personlighedsforstyrrelser ud fra de fem dimensioner af personlighedstræk.

Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse

Også kaldet (EUP) er en tilstand, hvor man kan have svært ved at regulere sine følelser, og hvor ens humør svinger meget voldsommere end hos andre mennesker. Mennesker med EUP kan have problemer med affekt-regulering, angsttolerance og følelsen af tomhed. Der er to typer af EUP: den impulsive type og borderlinetypen. 

Det kan være svært at skelne mellem de to typer, da man kan have symptomer fra begge. 

Personer med EUP oplever ofte humørsvingninger, manglende kontrol over deres følelser, og kan have selvmordstanker eller skade sig selv.

EUP, impulsiv type

Personer med forstyrrelse af den impulsive type (EUP) kan have store problemer med impulsivitet og svag impulskontrol. De handler ofte uden at tænke over konsekvenserne og er impulsstyrede. 

Hvem får diagnosen?

Man skal først opfylde de generelle kriterier for en personlighedsforstyrrelse og desuden have følgende karaktertræk for at få diagnosen EUP, impulsiv type:

• Være stridslysten og reagere aggressivt, ikke mindst hvis man bliver forhindret i at følge sine impulser.
• Mindst to af følgende karaktertræk: 
  • Have en tendens til at handle impulsivt og uoverlagt.
  • Reagere stærkt følelsesmæssigt og eksplosivt, dvs. at man let går amok.
  • Mangle udholdenhed, dvs. at man har problemer med at gøre tingene færdige.
  • Have et ustabilt og lunefuldt humør.

EUP, borderlinetype

Perosner med denne diagnose oplever ofte problemer med identitetsfølelse og relationer til andre. 

De har ofte en sort-hvid-tænkning og har et stort behov for omsorg og kontakt, som kan resultere i en afprøvende adfærd, der kan være belastende for omgivelserne. 

For at blive diagnosticeret med EUP, borderlinetype, skal man opfylde kriterierne for personlighedsforstyrrelse og impulsiv type og have mindst to af følgende karaktertræk: 

• Usikker identitetsfølelse
• Intense og ustabile relationer
• Frygt for at blive forladt
• Tendens til selvskade og kronisk følelse af tomhed. 

Psykiatrisk sygepleje 

til personer med emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (EUP) omfatter støtte og behandling i både behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. 

Personer med EUP kan være indlagt på et psykiatrisk sengeafsnit på grund af angst, depression, selvskade eller selvmordsforsøg. De kan også bo i botilbud, hvor de har brug for daglig støtte på grund af deres personlighedsforstyrrelse.

En social- og sundhedsassistent møder en kvinde ved navn Louise på en lukket afdeling. 

Louise blev indlagt tidligere på dagen efter at have været på en akutmodtagelse for somatiske problemer og derefter på en psykiatrisk akutmodtagelse. Louise blev indlagt frivilligt, da hun havde selvmordstanker og selvskadende adfærd. Ved ankomsten blev der fundet en neglefil og to barberblade i hendes taske, hvoraf det ene var skjult i mobiltelefonens cover.

Louise er frustreret over at have fået tildelt en fast vagt og føler sig overvåget. 

Hun har fjernet sine forbindinger og pillet i suturerne. Ved at yde psykiatrisk sygepleje til mennesker som Louise er det vigtigt at fokusere på deres individuelle behov, ressourcer og aktuelle situation. 

Det indebærer brug af observation, opbygning af professionelle relationer, anvendelse af psykiatrisk sygepleje, kontaktpersonrollen og miljøterapi for at støtte deres recovery-proces.

I psykiatrisk sygepleje er relationen og samarbejdet mellem patient/bruger og personale af stor betydning. 

Det er vigtigt for personalet at bruge sig selv terapeutisk, hvilket indebærer at bruge deres egen personlighed bevidst og hensigtsmæssigt. Målet er altid at støtte patientens eller brugerens recovery-proces.

Dyssocial personlighedsforstyrrelse

er en tilstand, hvor personen har manglende empati, svært ved at mærke skyldfølelse og har svært ved at leve op til sociale forpligtelser. De kan være impulsive og have en lav frustrations-tolerance, hvilket kan føre til aggressiv adfærd, vold, misbrug og kriminalitet. 

Personen kan have tilbøjelighed til at skyde skylden på andre og bortforklare negative konsekvenser af egne handlinger. 

For at opfylde kriterierne for diagnosen dyssocial personlighedsforstyrrelse, skal personen opfylde de generelle kriterier for en personlighedsforstyrrelse og mindst tre specifikke træk. 

De Generelle kriterier:

Personlighedstrækkene skal:

• være gennemgribende unuancerede, utilpassede og uhensigtsmæssige
• gå ud over en selv eller omgivelserne
• have varet siden barndom eller ungdom
• ikke skyldes en anden psykisk eller fysisk sygdom eller misbrug
• være til stede på mindst to af følgende områder: 
  • erkendelser og holdninger
  • følelser
  • evne til at kunne kontrollere impulsive handlinger og udskyde tilfredsstillelse af behov
  • relationer til andre.
     

For at få diagnosen dyssocial personlighedsforstyrrelse skal personen derudover have mindst tre af følgende træk:

• grov ligegyldighed over for andres følelser
• manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller forpligtelser
• manglende evne til at fastholde forbindelser med andre mennesker
• lav frustrationstolerance og lav aggressionstærskel
• manglende evne til at føle skyld eller til at lære af erfaringer eller straf
• tendens til bortforklaringer og til at være udadprojicerende.

Årsagerne til tilstanden er ikke afklaret, men det er sandsynligt, at arv og opvækst spiller en rolle. 

Der er flere mænd end kvinder, som udvikler det. 

Behandling kan omfatte en kombination af medicin, terapi og social støtte.

JINGLE 

Det var alt om personlighedsforstyrelse 

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og har du nogle spørgsmål, eller forslag til emner

er du velkommen til at sende en mail på: sosu@positivlivsstil.dk

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel