47. SSA - Naturfag Eksamen: Fedt

Vi skal igennem

• Fedts kemiske opbygning
• Typer af fedtsyrer
• Essentielle fedtsyrer
• Fedtstruktur og egenskaber
• Mættet, enkelumættet og flerumættet fedtsyrer
• Kemisk reaktion og nedbrydning
• Fedts rolle i energi
• Fosfolipider og kolesterol
• Optimal fedtindtag
• Fedts funktion i kroppen

Jeg gennemgår relevante illustrationer der er tilknyttet emnet.

⚠️⛔️ OBS: Jeg har ikke længere tid til at hjælpe med skoleopgaver grundet min videreuddannelse.⛔️⚠️

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

Chapters

• 15:38 Quiz

Transcript

Velkommen til episode 47. af podcast'en: SOSU, Hvor vi skal dykke ned i Fedtets Verden: Fra Molekyler til Energi.

Mit navn er Kennet Wedel.

Er du nysgerrig efter at vide, hvad der sker, når du indtager fedt gennem din kost? 
I dag tager vi dig med på en fascinerende rejse ind i fedtets kemiske struktur og dets utrolige betydning for din krops funktion. 
Vi afdækker hemmelighederne bag mættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer, og hvordan de påvirker din krop på forskellige måder.

#2. INTRO 

#3. THE WHY 

Vi skal vi tale om de illustrationer der hører til kapitlet omkring fedt, så du kan med fordel finde dem frem fra bogen Naturfag SOSU niveau D+C

Vi skal igennem

• Fedts kemiske opbygning
• Typer af fedtsyrer
• Essentielle fedtsyrer
• Fedtstruktur og egenskaber
• Mættet, enkelumættet og flerumættet fedtsyrer
• Kemisk reaktion og nedbrydning
• Fedts rolle i energi
• Fosfolipider og kolesterol
• Optimal fedtindtag
• Fedts funktion i kroppen
   

-- SHORT JINGLE --
#4. MAIN BODY

Fedts kemiske opbygning

Det, vi i daglig tale kalder fedt, og som vi indtager gennem vores kost, består af triglycerider. 
Triglycerider udgør store molekyler, der inkluderer tre fedtsyrer, der er bundet sammen med et glycerolmolekyle.

De hedder mættet, enkeltumættet (monoumættet) og flerumættet (polyumættet) fedtsyrer.

Figur 4.21.

Der findes i alt 21 forskellige fedtsyrer, der hver har sit eget navn. Men dem skal vi ikke kunne til eksamen.

To af de 21 fedtsyrer kan cellerne ikke danne, så dem skal du have tilført via kosten. De to fedtsyrer hedder linol-syre og linolen-syre og kaldes de essentielle fedtsyrer.

Så der 2 essentielle fedtsyrer: linol-syre og linolen-syre.

Variationen mellem fedtsyrerne ligger i antallet af atomer i deres kulstofkæde samt om de er konstrueret med kovalente enkelt- eller dobbeltbindinger.

Det er mængden af dobbeltbindinger mellem C-atomerne, der bestemmer om et fedt kategoriseres som mættet eller umættet.

Der eksisterer tre former for fedtsyrer – mættede, enkeltumættede og flerumættede. Typen af fedtsyre bestemmes af antallet af dobbeltbindinger i kæden.

Mættet fedt: er fast ved stuetemperatur og findes ofte i animalske produkter som kød, smør, ost og fedtholdige mejeriprodukter. For meget indtag af mættet fedt i kosten er forbundet med øget risiko for visse hjerte-kar-sygdomme.
 

Enkeltumættet fedt: findes typisk i flydende form ved stuetemperatur og er kendt for at være en sundere fedtkilde i forhold til mættet fedt.Fødevarer, der er rig på enkeltumættet fedt, inkluderer olivenolie, nødder, frø og avocado.
 

Flerumættet fedt: findes normalt i flydende form ved stuetemperatur og er en vigtig komponent af en sund kost.

Der er to hovedtyper af flerumættet fedt: omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer. 
Disse fedtsyrer er afgørende for kroppens funktion, da de spiller en rolle i vækst, inflammation, blodpropper og mange andre biologiske processer.

Fødevarer rig på flerumættet fedt er fede fisk som laks, sild og makrel, samt vegetabilske olier som solsikkeolie, sojaolie og hørfrøolie.

Figur 4.22.

Her er et eksempel på et triglycerid. 
Det består af en glyceroldel, hvortil der er bundet tre fedtsyrer. 

Hver fedtsyre er en lang kæde af kulstofatomer (C) med tilhæftede hydrogenatomer (H) og nogle få iltatomer (O).

Den midterste fedtsyre er en enkeltumættet (også kaldet en monoumættet) fedtsyre. 

Enkeltumættede fedtsyrer indeholder en enkelt dobbeltbinding i kulstofkæden.

Den nederste fedtsyre er en flerumættet (også kaldet en polyumættet) fedtsyre, fordi den indeholder flere dobbeltbindinger i kulstofkæden.

Når vi ser på:

Mættet fedt: Kulstofkæden indeholder kun enkeltbindinger.

Enkeltumættet fedt: Kulstofkæden indeholder én dobbeltbinding.

Flerumættet fedt: Kulstofkæden indeholder flere dobbeltbindinger.

Hvad er virkningen af en dobbeltbinding?

Når der dannes en dobbeltbinding mellem to C-atomer, opstår der en "bøjning" i fedtsyren, hvilket giver den en mere "strittende" form. Antallet af dobbeltbindinger bestemmer antallet af "bøjninger" i fedtsyren. 

Disse bøjninger på kulstofkæden påvirker fedtets fysiske og kemiske egenskaber.

I mættede fedtsyrer er kulstofkæden helt lige, hvilket gør det muligt for dem at lægge sig tæt sammen i en velordnet og fast struktur med stærke bindinger mellem molekylerne. Det gør, at mættet fedt normalt er fast ved stuetemperatur. Fødevarer med højt indhold af mættet fedt er smør og margarine. 
For at smelte mættet fedt kræves opvarmning, da det kræver en vis mængde energi at bryde molekylære forbindelser. Det afspejles i det høje smeltepunkt for mættet fedt.
 

I umættede fedtsyrer findes en eller flere dobbeltbindinger. Disse dobbeltbindinger skaber "bøjninger" på kulstofkæden, hvilket resulterer i en uregelmæssig og kantet struktur for de umættede fedtsyrer. 

Det forhindrer dem i at pakke sig så tæt og fast som de mættede fedtsyrer. Bindingerne mellem molekylerne bliver svagere, og det kræver derfor mindre varmeenergi at adskille molekylerne. Umættet fedt har derfor et lavere smeltepunkt og er normalt flydende ved stuetemperatur. Planteolier er et eksempel på fødevarer med højt indhold af umættet fedt.

Figur 4.24. Kan de se hvor der opstår en bøjning i fedtsyren.

De mættede og umættede fedtsyrer har forskellig struktur i kulstofkæden.
Og det er derfor tydeligt at se hvilke fedtsyrer der har dobbeltbindinger.

---------------

Kemisk reaktion mellem glycerol og fedtsyrer

Fedt, som vi får gennem vores kost, består af triglycerider. 
 

For at forstå hvorfor der er en kemisk reaktion mellem glycerol og fedtsyrer vil jeg forklarer processen.

1. Når vi spiser fedt starter nedbrydningen i munden hvor enzymer i vores spyt begynder at nedbryde nogle af de triglycerider, der er bundet til fedtstoffer som eks. smør.
    
2. I maven arbejder mavesyren for at inaktivere lipase, men nogle fedtstoffer bliver stadig delvist nedbrudt.
    
3. Når fedtet NÅR' tyndtarmen, udskilles galde fra galdeblæren. Galde består af galdesalte, der hjælper med at 
   emul-gere fedtet. Dvs. at fedtet opløses i små dråber, der gør det lettere for enzymerne at nedbryde fedtet.
    
4. Lipase-enzymet fra bugspytkirtlen og tarmen bryder triglyceriderne i fedtet ned til frie fedtsyrer og glycerol.
   Det gør de ved at klippe bindingerne mellem fedtsyrerne og glycerolmolekylet.
    
5. Frie fedtsyrer og glycerol kombineres med galdesalte og dannes til miceller. Miceller er små partikler, der er vandopløselige på den ene side og fedtopløselige på den anden side. 
   Dette gør det muligt for dem at transportere fedtet gennem det vandige miljø i tarmsystemet.
    
6. Miceller transporterer fedtsyrerne og glycerol til tarmcellernes overflade.
   Her optages de i tarmcellerne gennem cellemembranen.
   
   Så den kemiske proces, hvor glycerol og fedtsyrer reagerer for at danne triglycerider, sker af flere vigtige grunde relateret til kroppens behov:

• Energiopbevaring: Triglycerider dannet af glycerol og fedtsyrer fungerer som en effektiv form for energilagring i kroppen.
   
• Langsigtet energiforsyning: Triglycerider, der er dannet ved denne proces, har en høj energitæthed. 
  Når kroppen har brug for energi, som f.eks. under perioder med faste eller fysisk aktivitet, kan triglyceriderne nedbrydes til glycerol og fedtsyrer gennem en proces kaldet lipo-lyse.
   
• Fedttransport: Triglycerider er den primære måde fedt transporteres i kroppen.
   
• Beskyttelse og isolering: Triglycerider fungerer også som en beskyttende polstring og isolering i kroppen. 
  De er placeret i det underhudsfedt, som giver både beskyttelse mod traumer og isolering mod varmetab.
   
• Cellulær struktur: Fedtsyrer fra triglycerider bruges også til at opbygge cellemembraner og deltage i syntesen af forskellige molekyler i kroppen.

----

Så Triglycerider er store molekyler, der indeholder tre fedtsyrer, der er sat sammen med et glycerolmolekyle.

Når glycerol og fedtsyrer reagerer kemisk, fraspalter der vand (H2O) på samme måde som kulhydrater og aminosyrer.

Når glycerol og fedtsyrer skal nedbrydes i kroppens fordøjelsessystem, skal der igen bruges vand, for at molekylebindingerne mellem to molekyler igen kan brydes.

1. Triglycerider dannes af glycerol og fedtsyrer.

2. Når der sker en kemisk reaktion mellem glycerol og fedtsyrer (altså de går sammen og danner et triglycerid), fraspaltes der et vandmolekyle (H2O).

3. Når triglycerid igen skal spaltes fordi kroppen har brug for det til energi. Så bliver bindingerne klippet og der dannes glycerol og fedtsyrer, og i processen skal der bruges et vandmolekyle (H2O).

-- SHORT JINGLE --

Fra fedtsyre til energi

Uanset hvilke typer af fedt du spiser, starter nedbrydningen først i tolvfingertarmen.

Figur 4.25. Illustration af fedtets vej fra fordøjelseskanalen til cellerne.

Vi starter i fordøjelseskanalen

1. I tolvfingertarmen tilsættes enzymet lipase fra bugspytkirtlen, og det starter med at nedbryde bindingerne mellem glycerol og fedtsyrer.
    
2. Undervejs til tyndtarmen tilsættes der flere enzymer fra tarmsaften.
    
3. Fedtet samler sig i store fedtdråber, og det gør det vanskeligt for enzymerne at komme til. Derfor tilføres der galde fra galdeblæren, når kroppen registrerer, at der er et fedtholdigt måltid på vej.
    
4. Galden indeholder galdesure salte. Saltene får de store fedtdråber til at "sprænges" til en masse små nye miceller. Det sker, fordi den ene ende af disse salte er vandelskende og negativt ladet, mens den anden ende er fedtelskende. Den fedtelskende ende vender sig ind mod fedtdråberne, så der dannes miceller. Den vandelskende ende sørger for at holde micellerne adskilt. Det kan de, fordi den vandelskende ende er negativt ladet, og de negative ladninger frastøder hinanden.
   
   Miceller har altså glycerol og frie fedtsyrer inden i sig og galde udenom. Dette gør dem vandopløselige, og man siger, at galden har virket som emulgator. Samtidig betyder den lille størrelse på micellerne, at enzymerne lettere kan komme til at klippe de sidste fedtsyrebindinger over.
   
   Inden micellerne forlader tarmen, optager de kolesterol, fosfoIipider og fedtopløselige vitaminer, og på den måde hjælper micellerne med at transportere disse stoffer fra tarmen og videre ud i kroppen. Lige inden micellerne kommer ind i tarmens celler, trækker galden sig ud af micellerne og fortsætter gennem tarmsystemet for at blive optaget og genbrugt sidst i tyndtarmen.
   
   Så går vi videre fra fordøjelseskanalen til Tarmceller
5. Nu hvor galden er væk, er der brug for, at fedtet får en ny kappe om sig, da det ellers vil samle sig til en stor fedtdråbe igen – denne gang bare inde i vævsvæskerne. Derfor pakkes lipidet (mens det er inde i tarmens celler) ind i en kappe af bl.a. protein, hvilket igen gør det vandopløseligt. Nu kaldes det for et lipoprotein.
   
   Vi går videre til leveren
6. Fra tarmens celler føres lipoproteinet til lymfebanen. Fedt optages i lymfebanen og ikke direkte til portåresystemet som de andre næringsstoffer, fordi de er for store til at komme ind i kapillærerne i portåresystemet.
    
7. Først når lymfen føres over i blodbanen ved højre brystben, ender lipoproteinet i blodbanen.
    
8. Fra blodbanen føres lipoproteinet videre ud til vævscellerne. Inde i cellerne kan triglyceridet forbrændes til energi
   deponeres som fedtvæv, hvor det kan bruges som energireserve.

-- SHORT JINGLE --
 

Fosfolipider og kolesterol

Hovedbestanddelen af fedtet i vores kost er triglycerider. Men kosten indeholder også fosfolipider og kolesterol.

Fosfolipider udgør størstedelen af cellernes cellemembran. Forskellen på dem og triglyceriderne er, at den ene fedtsyre på glycerolmolekylet består af en fosfatgruppe.

Kroppen har brug for kolesterol i relativt begrænsede mængder. Kolesterol er vigtigt for opbygningen af kroppens celler og udgør en del af D-vitamin og visse hormoner. Du får kolesterol fra din kost, og kroppen producerer også selv kolesterol.

Figur 4.26.

Illustration af opbygningen af triglycerider, fosfolipider og kolesterol.

Vores krop har brug for både triglycerider, fosfolipider og kolesterol, der alle er centrale for kroppens opbygning og processer. Vores kost indeholder alle tre typer af fedtstoffer.

-------

Fedtstoffers funktion i kroppen

Kroppen har brug for alle tre fedttyper for at opretholde alle biokemiske processer, men det skal være i de rigtige mængder.

Ud af den samlede mængde energi, du indtager, bør de tre typer af fedt udgøre:

• mættet fedt: maks. 10 %
• enkeltumættet fedt: 10-20 %
• flerumættet fedt: 5-10 %. 

Fedtstoffers funktion i kroppen

Fedt er livsnødvendige for os som næringsstof, 

og vores kost bør indeholde ca. 30 % fedt.

Fedts funktioner i kroppen:

• Er en del af kroppens energireserve (fedtdepoter)
• Indgår i cellemembraner
• Indgår i isoleringen af nerveceller (myelinskeder)
• Medvirker i optagelsen af fedtopløselige vitaminer
• Indgår i isolering af kroppen (underhudsfedt)
• Medvirker til dannelse af hormoner.

-- SHORT JINGLE --

QUIZ

1. Hvad består den fedt af, som vi indtager gennem kosten? 

Svar: Fedt består af triglycerider, som er store molekyler indeholdende tre fedtsyrer og et glycerolmolekyle.

1. Hvilke molekyle bindinger findes i mættet, enkeltumættet og flerumættet fedt? 

Svar: Mættet fedt har kun enkeltbindinger, enkeltumættet fedt har én dobbeltbinding, og flerumættet fedt har flere dobbeltbindinger.

1. Hvilken form er mættet fedt ved stuetemperatur? 

Svar: Mættet fedt er normalt fast ved stuetemperatur.

1. Hvilke fødevarer indeholder typisk enkeltumættet fedt? 

Svar: Fødevarer som olivenolie, nødder, frø og avocado indeholder enkeltumættet fedt.

1. Hvilke to fedtsyrer betegnes som essentielle fedtsyrer? 

Svar: De to essentielle fedtsyrer er linol-syre og linolen-syre.

1. Hvordan påvirker dobbeltbindinger fedtsyrernes struktur og egenskaber? 

Svar: Dobbeltbindinger skaber "knæk" og bøjninger i fedtsyren, der påvirker dens fysiske og kemiske egenskaber.

1. Hvilken type fedt har tendens til at være fast ved stuetemperatur, og hvorfor? 

Svar: Mættet fedt er normalt fast ved stuetemperatur på grund af tæt pakning og stærke bindinger mellem molekylerne.

1. Hvad er emulgatorfunktionen af galden under fordøjelsen af fedt? 

Svar: Galden indeholder galdesure salte, der hjælper med at omdanne store fedtdråber til miceller og gør dem vandopløselige.

1. Hvad er en af de funktioner, som umættet fedt kan have i kroppen? 

Svar: Umættet fedt kan medvirke til optagelsen af fedtopløselige vitaminer i kroppen.

1. Hvilke tre typer fedt skal indtages i de rigtige mængder for at opretholde en sund balance? 

Svar: Mættet fedt (maks. 10%), enkeltumættet fedt (10-20%) og flerumættet fedt (5-10%).

1. Hvad hedder det kolesterol vi har i kroppen?

Svar:

LDL-kolesterol (lavdensitetslipoprotein-kolesterol): Det kalder vi det DÅRLIGE, da det kan bidrage til ophobning af kolesterol i arterierne. 

HDL-kolesterol (højdensitetslipoprotein-kolesterol): Det kalder vi det HERLIGE, da det hjælper med at fjerne overskydende kolesterol fra blodbanen og transportere det til leveren for nedbrydning og fjernelse. 

1. Hvilken opgave har galden i forbindelse med nedbrydning af fedtsyrer? 

Svar: Sprænge store fedtdråber til små miceller.

1. Hvad hedder den type fedt, cellemembranen er opbygget af? 

Svar: Fosfolipider
 

1. Hvad hedder det stof, der sørger for at ”sprænge” store fedtdråber i tarmen til mindre fedtdråber (miceller), så enzymer kan komme til? 

Svar: Galde

1. Hvilken type fedt, består vores kost primært består af? 

Svar: Triglycerid

1. Hvilken type fedt, er cellemembranen er opbygget af? 

Svar: Fosfolipid

1. Hvilken type fedt, er med til at stive cellemembranen af og danner nogle typer hormoner? 

Svar: Kolesterol

1. Hvordan laver kroppen triglycerider? 

Svar: Igennem en kemisk reaktion mellem glycerol og fedtsyrer hvor der bliver fraspaltet H2O

1. Hvordan laver kroppen energi af triglycerid?

Svar: Under perioder med faste eller fysisk aktivitet, kan triglyceriderne nedbrydes til glycerol og fedtsyrer gennem en proces kaldet lipo-lyse, her bliver bindingerne bliver klippet og processen kræver vandmolekylet H2O.
 

-- JINGLE --

#5. KEY TAKEAWAYS

Det var alt om FEDT hvor vi har været igennem:

• Fedts kemiske opbygning
• Typer af fedtsyrer
• Essentielle fedtsyrer
• Fedtstruktur og egenskaber
• + meget mere...

I næste afsnit skal vi tale om cellens transport af stoffer

Tak fordi du lyttede med!
 

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og har du nogle spørgsmål, forslag til emner, eller andet?

er du velkommen til at sende en mail på: sosu@positivlivsstil.dk

Se links i show notes.

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel !

#6. OUTTRO