50. SSA - Naturfag Eksamen: Blodet og kredsløbet

📚Brug for hjælp?📚
Klik ind på ➡️ SOSU Studiehjælp ✨

Vi skal igennem

• Blodets bestanddele
  - Cellerne i blodet
  - Erytrocytter (røde), Leukocytter (hvide), Trombocytter (plader), 
• Vandets vandring ind og ud af kapillærene
• Kolloidosmotisk tryk
• Hydrostatisk tryk
• Ødemer - ubalance i trykforholdet
  - Forhøjet arterielt tryk
  - For lav koncentration af albumin
  - Forhøjet venøst tryk

Jeg gennemgår relevante illustrationer der er tilknyttet emnet.

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

📚SOSU Studiehjælp📚
Søger du hjælp til din SOSU-uddannelse? Besøg SOSUStudie.dk for personlig vejledning og støtte til dine opgaver, projekter og eksamener.

Transcript

50. SSA - Naturfag Eksamen: Blodet og kredsløbet

---------------------------------------------------------------------------------------------------

#1. HOOK

Velkommen til episode 50. af podcast'en: SOSU, hvor vi dykker ned i den utrolige verden af blod. 

Mit navn er Kennet Wedel.

I dag skal vi udforsker blodets naturfaglige baggrund, dets celler og hvordan blodtrykket fungerer.
Så bliv hæng på, når vi går i dybden med blodets utrolige egenskaber, fra blodlegemer til hjertets pumpefunktion og reguleringen af blodtrykket.

#2. INTRO 

#3. THE WHY 

Vi skal vi tale om de illustrationer der hører til kapitlet om blodet og kredsløbet, så du kan med fordel finde dem frem fra bogen Naturfag SOSU niveau D+C så vi endnu engang sammen skal forberede os til naturfags eksamen.

Vi skal dykke dybt ned i blodets utrolige verden og udforske dets afgørende rolle i vores kroppe. 

Uanset om du er SSA-Elev eller bare nysgerrig, vil jeg hjælpe dig med at forstå denne viden.

Vi skal igennem

• Blodets bestanddele
  - Cellerne i blodet
  - Erytrocytter (røde), Leukocytter (hvide), Trombocytter (plader), 
• Vandets vandring ind og ud af kapillærene
• Ødemer - ubalance i trykforholdet
  - Forhøjet arterielt tryk
  - For lav koncentration af albumin
  - Forhøjet venøst tryk
  
   

-- SHORT JINGLE --
#4. MAIN BODY

Som SSA står du over for borgere og patienter med forskellige blodrelaterede lidelser som blodpropper, ødemer og forhøjet blodtryk. Vi udforsker blodets naturfaglige baggrund, dets celler og hvordan blodtrykket fungerer.

Blodet fungerer som vores krops transportsystem, der sørger for, at vigtige stoffer som næringsstoffer og ilt når frem til vores celler, mens affaldsstoffer og kuldioxid transporteres væk. Men blodet har også andre vigtige funktioner, såsom regulering af kropstemperatur, kroppens pH-værdi og blodstørkning. 

Lad os starte med:

Blodets bestanddele

Blodet har en række opgaver, og en del af dem løses af blodcellerne.

Blodet består af to hoveddele:

• Blodceller, som kan opdeles i røde blodlegemer (erytrocytter), hvide blodlegemer (leukocytter) og blodplader (trombocytter)
• Plasma, som er den væske, som blodcellerne er opløst i.

Hvis blodet centrifugeres, skilles det i en cellefri, gullig væske øverst, som kaldes plasma. 

Nederst vil blodets tre slags celler være samlet.

Figur 7.1.

På figuren kan du se de vigtigste bestanddele i blodet. De er inddelt efter, om de er i plasmaet eller i cellerne.

Under B-lymfocytter står huskecellerne i parentes, da de befinder sig i lymfebanerne, og det kun er de antistoffer, som de producerer, der er til stede i blodet.

Cellerne i blodet

De røde blodlegemer (erytrocytter)
Erytrocytterne (de røde blodlegemer) transporterer oxygen (O2), rundt i kroppen. 

Oxygenet kommer fra luften, når vi trækker vejret ind.

Efter en inspiration (indånding) er der en høj koncentration af oxygen i alveolerne i lungerne. 

Da der er et lavt oxygentryk (pO2) i de omgivende kapillærer, diffunderer O2 fra alveoler til kapillærer, hvor der er mange erytrocytter klar til at transportere O2 rundt i kroppen.

Transporten af O2 fra alveoler til kapillærer forgår ved almindelig diffusion.

Diffusion er transport af molekyler fra et sted med høj stofkoncentration til et sted med lav stofkoncentration, indtil der er samme koncentration.

Figur 7.2.

Fordi der er en høj koncentration af O2 i alveolerne, bliver O2presset over i kapillærerne, hvor koncentrationen er lavere. = Diffusion.

For at forstå, hvordan erytrocytterne kan transportere oxygen, må man vide, hvordan de er bygget op (figur 7.3).

Figur 7.3.

Erytrocytterne indeholder store mængder hæmoglobin, som er opbygget af protein, hvortil der er bundet fire 

jern-ioner (Fe++). Når oxygen kommer over i kapillæret, bindes det til den positive Fe++. 
Bindingen er ikke stærkere, end at oxygen let kan afgives til celler, der har behov for oxygen, fx til forbrænding af næringsstoffer.

O2-transporten i kroppen foregår altså ved, at fire O2-molekyler fra indåndingsluften bindes til hvert deres Jern-ion (Fe++) inde i erytrocytterne. Det er en kemisk binding, som opstår imellem den positive Jern-ion og oxygens negative elektronskal.

Når oxygenmolekylerne er kommet frem til det sted, hvor de skal bruges, bliver bindingen ophævet, og oxygen bliver frigivet til cellerne.

Erytrocytterne optager også kuldioxid (CO2) fra cellerne, hvilket er en vigtig del af reguleringen af blodets syre-base-balance. Det sker ved hjælp af diffusion. 

Fordi der er et højt kuldioxidtryk (pCO2) i kapillærerne omkring alveolerne, diffunderer kuldioxid over i alveolerne og ud via eksspirationen (udåndingen).

Så erytrocytterne transportere ilt O2 ud til cellerne og optager kuldioxid CO2 fra cellerne på tilbagevejen.

Figur 7.4.

Viser hvordan CO2 diffundere via diffusion tilbage i alveolerne og ud via eksspiration. 

Så skal vi snakke om:

De hvide blodlegemer (leukocytter)

Leukocytterne er en del af vores indre immunforsvar. 

De bekæmper mikroorganismer, fjerner beskadigede celler og reagerer, når vi bliver udsat for allergifremkaldende stoffer, de såkaldte allergener.

Leukocytterne inddeles i tre grupper: Monocytter, Granulocytter, Lymfocytter.

• Monocytter, som ved infektioner bliver omdannet til makrofager, som nedbryder (fagocyterer) mikroorganismerne.
• Granulocytter, som opdeles i: 
  • Neutrofile granulocytter, der bekæmper bakterier
  • Eosinofile granulocytter, der bekæmper svampe og parasitter samt reagerer ved allergener
  • Basofile granulocytter, der igangsætter inflammationen (betændelsesreaktionen) ved at udskille histamin.
• Lymfocytter, som opdeles i: 
  • B-lymfocytter, der danner antistoffer
  • T-lymfocytter, der nedbryder celler.

Blodpladerne (trombocytternes)

primære opgave er at hjælpe blodet med at størkne ved blødning.

Trombocytterne er beklædt med nogle proteintyper, der har en speciel klæbeevne. 

Det gør, at de kan hæfte sig sammen med andre trombocytter og celler og på den måde standse blødninger.

Det er en yderst kompleks proces, der kaldes koa-gulations-processen. Der er en lang række af faktorer, der skal påvirke hinanden, for at blodet vil koagulere – ligesom når dominobrikker vælter hinanden i en kædereaktion.

Ved blødersygdom mangler en af "dominobrikkerne", og blodet vil derfor ikke koagulere eller størkne.

Figur 7.5.

Trombocytterne har evnen til at klæbe sammen, og derfor kan de danne en blodprop, hvis der går hul på et blodkar. Proppen består af trombocytter og erytrocytter, som bliver holdt sammen af nogle fibrintråde.

Hjertets pumpefunktion

Blodet bliver sendt rundt i kroppen ved hjælp af hjertets pumpefunktion. Når hjertet trækker sig sammen, bliver blodet presset ud af hjertekamrene og videre rundt i blodkarrene. Ved hvert hjerteslag bliver der pumpet ca. 70 ml blod ud (slagvolumen).

Minutvolumen

Som er den mængde blod, der bliver transporteret rundt i kroppen, har bl.a. betydning for, hvor meget ilt der kommer ud til cellerne.

Mængden af blod, der pumpes igennem hjertet pr. minut, kaldes for hjertets minutvolumen.

Blodvolumen

Den mængde blod, kroppen indeholder, kalder man blodvolumen. Der er forskel på, hvor meget blod den enkelte har i kroppen. Mængden afhænger af køn og vægt. Det tager man højde for, når man beregner en persons blodvolumen.

Hjertets pumpetryk

Blodet pumpes rundt i kroppen med et vist tryk, som kan måles. 

Når hjertet trækker sig sammen, bliver trykket i hjertekamrene højere, fordi volumen bliver mindre. Det højere tryk presser blodet rundt i blodårerne. Trykket hedder det systoliske tryk, og det ligger normalt på 120-140 mmHg.

Når hjertet trækker sig sammen, presser det blod ud i arterierne. Det skaber "bølger" af blod, og det er disse "bølger", du kan mærke som puls i håndledsarterien. Der er altså et vist blodtryk i blodkarrene, som bl.a. er bestemt af den kraft eller det tryk, som hjertet pumper blodet af sted med. 

Men blodtrykket er også påvirket af et tryk, der bliver lavet af blodet selv. 

Eller rettere sagt: af det tryk, som plasmaet udøver på blodkarret, for det er ikke blodets celler, der laver trykket.

Plasma er den cellefrie væske, som indeholder vand og opløste stoffer. 

Da plasma primært indeholder vand (90 %), er det især vandmolekylerne, der skaber trykket udad mod indersiden af årerne. Det kaldes det hydrostatiske tryk.

Så det hydrostatiske tryk refererer til det tryk, som væske udøver på væggene af blodkar og andre væskefyldte rum i kroppen som følge af tyngdekraften. 

Det tryk er afgørende for at opretholde blodcirkulationen og væskefordelingen i kroppen. 

Blodsygdomme og diagnosticering: 

Blodet spiller en afgørende rolle i kroppens sundhed, og eventuelle problemer i dets sammensætning eller funktion kan føre til forskellige sygdomme. Det er her, SSA'er  spiller en nøglerolle i at observere, diagnosticere og støtte patienter med blodrelaterede lidelser. Nogle almindelige sygdomme, der kan påvirke blodet, inkluderer anæmi, hæmofili, leukæmi og trombocyt-openi. For at diagnosticere disse tilstande bruger man ofte blodprøver og laboratorietests for at analysere blodets sammensætning og funktion.

Behandlingsmuligheder: 

Når en blodrelateret lidelse er diagnosticeret, kan behandlingsmuligheder variere afhængigt af sygdommens art og sværhedsgrad. SSA'er spiller en væsentlig rolle i at bistå med behandlingsforløbet, der kan omfatte medicin, blodtransfusioner eller kirurgi. Desuden er det vigtigt for SSA'er at give omhyggelig og omsorgsfuld støtte til patienter, der lever med blodsygdomme, og hjælpe dem med at håndtere deres tilstand i dagligdagen.

-- SHORT JINGLE --

Quiz
Hvad transporterer erytrocytterne fra alveolerne til cellerne?

Svar: O₂

Hvad transporterer erytrocytterne fra cellerne til alveolerne?

Svar: CO₂

Hvad inddeles Leukocytterne bl.a. i?

Svar: monocytter og granulocytter.

Hvad bekæmper de neutrofile granulocytter?

Svar: Bakterier

Hvilke granulocytter reagerer ved allergener?

Svar: De eosinofile

Hvilken størrelse har Trombocytter?

Svar: ca. 3 μm (mikrometer) = (0,003 mm) i diameter.

Hvad gør Trombocytterne ved skade på et blodkar?

Svar:  trombocytterne ”klæber” sammen på skadestedet, så blødningen standses.

-- JINGLE --

Vandets vandring ud og ind af kapillærerne

I blodets transport rundt i kroppen spiller væsken en afgørende rolle ud over de egentlige stoffer, der transporteres. En betydelig del af blodet består af væske, og dette gælder også for den væske, der er til stede i kroppens celler og det omgivende væv. Det er af afgørende betydning, at væsken fordeles korrekt i kroppen, både inde i cellerne (intracellulært), mellem cellerne (intercellulært) og i blodbanen.

For at forstå denne fordeling er det nødvendigt at se på, hvordan væsken bevæger sig ind og ud af kapillærerne. Når blodet pumpes ud af hjertet, følger det en bestemt vej gennem aorta, arterier, arterioler og endelig kapillærerne. Det er i kapillærerne, at væskeudvekslingen primært foregår, da de er de eneste blodkar, der er halvgennemtrængelige (semipermeable). Væsken i blodet forbliver "lukket inde" indtil det når kapillærerne, hvor det har mulighed for at forlade blodbanen. Udvekslingen af væske og stoffer sker som følge af forskelle i trykforhold og ved hjælp af processer som diffusion og osmose.

Figur 7.7.

Blodet bliver pumpet ud af hjertet med et højt tryk. På vej gennem kredsløbet falder trykket, så det er helt nede på 0, når det når frem til venerne.

Når blodet når frem til kapillærerne, er trykket fra hjertets sammentrækning faldet så meget, at der stort set kun er det tryk tilbage, som vandmolekylerne udøver ud mod blodåren (det hydrostatiske tryk). Blodtrykket er derfor faldet til ca. 35 mmHg. Alligevel er trykket stadigvæk højere inde i kapillærerne end det tryk på ca. 25 mmHg, som vandmolekylerne udøver uden for kapillærerne, dvs. i den intercellulære væske. Derfor bliver vand filtreret ud af kapillærerne og ud til den intercellulære væske gennem almindelig osmose (se figur 7.8).

Figur 7.8.

Figuren viser, at der bliver presset væske fra blodkarret og ud til intercellulærvæsken, og det sker, fordi trykket er højere i kapillæret end uden for.

Sammen med væsken, der bliver filtreret ud til den intercellulære væske, er der forskellige opløste stoffer, som er små nok til at komme igennem hullerne i kapillærvæggen. Det drejer sig om O2, næringsstoffer, salte og hormoner.

Ikke alle stoffer i blodet kan passere kapillærvæggen. Blodets celler og plasmaproteinerne, som kaldes kolloider, er for store og bliver derfor tilbageholdt inde i kapillærerne. Proteinerne, og især proteinet albumin, danner det, der kaldes det kolloidosmotiske tryk. Det kolloidosmotiske tryk trækker væsken den modsatte vej, dvs. fra intercellulærvæsken og tilbage til blodet. Det kolloidosmotiske tryk virker derfor lige modsat blodtrykket fra hjertets pumpen og det hydrostatiske tryk.

Sammen med væsken, der bliver genoptaget (reabsorberet) i blodbanen, følger der også affaldsstoffer fra cellerne med, især CO2.

Figur 7.9

Der er to tryk, der afgør, om der bliver presset væske ud af kapillæret eller ej:

- det hydrostatiske tryk, der falder, jo længere væk fra hjertet det kommer. Det er 35 mmHg i den arterielle ende og 15 mmHg i den venøse.

- det kolloidosmotiske tryk, der hele vejen er 25 mmHg.

Forskellen på det hydrostatiske tryk og det kolloidosmotiske tryk kaldes for filtrationstrykket.

• Filtrationstrykket, regulerer i sidste ende, hvor meget væske der forlader kapillærerne. 
  Det tryk er afgørende for at forstå, hvordan væske bevæger sig i kroppen og opretholder en sund væskebalance.

• Væskeudvekslingen i kapillærerne opretholder kroppens væskebalance. 
  Ved at regulere, hvor meget væske der forlader blodbanen, og hvor meget der reabsorberes tilbage, hjælper kapillærerne med at forhindre dehydrering og opretholde det optimale miljø for celler og væv.
   
• Lymfesystemets rolle

Noget af den filtrerede væske og opløste stoffer, der forlader kapillærerne, opsamles af det lymfatiske system. Lymfesystemet fungerer som en dræningsmekanisme og returnerer væske og affaldsstoffer til blodbanen. 

Det er afgørende for at forhindre væskeophobning i vævet og styrke kroppens immunforsvar.

Forstyrrelser i væskeudvekslingen i kapillærerne kan føre til sundhedsproblemer. 
Som ødemer (hævelse) eller forhøjet blodtryk. Omvendt kan nedsat filtrering påvirke vævets ernæring negativt.

Kapillærerne har en evne til at tilpasse sig kroppens behov. Så væskeudvekslingen kan variere afhængigt af omstændighederne, som f.eks. under træning, stress eller skader.

-- SHORT JINGLE --

Quiz
Hvad filtreres ud af kapillærernes arterielle ende?

• Vand
• O₂
• Salte
• Næringsstoffer

Spørgsmål 1: Hvilket blodkar er primært ansvarlig for udveksling af væske og stoffer mellem blodbanen og det omgivende væv?

Svar 1: Kapillærerne.

Spørgsmål 2: Hvad er det kolloidosmotiske tryk?

Svar 2: Det kolloidosmotiske tryk er det tryk, der trækker væske tilbage ind i kapillærerne fra det omgivende væv. 

Spørgsmål 3: Hvad er filtrationstrykket?

Svar 3: Filtrationstrykket er forskellen mellem det hydrostatiske tryk og det kolloidosmotiske tryk. Det regulerer, hvor meget væske der forlader kapillærerne ved osmose.

Spørgsmål 4: Hvad er lymfesystemets rolle i forhold til væskeudvekslingen i kroppen?

Svar 4: Lymfesystemet opsamler nogle af den filtrerede væske og opløste stoffer, der forlader kapillærerne, og returnerer dem til blodbanen. 

Spørgsmål 5: Hvordan kan forstyrrelser i væskeudvekslingen i kapillærerne påvirke kroppen?

Svar 5: Det kan give ødemer eller forhøjet blodtryk.

Spørgsmål: Hvad er det primære årsag til det hydrostatiske tryk i kapillærerne?

Svar: Det hydrostatiske tryk i kapillærerne skyldes hjertets pumpefunktion, der presser blodet ud i kroppens arterier og arterioler med højt tryk.

-- JINGLE --

Ødemer – når der er ubalance i trykforholdet

Normalt er der et bestemt forhold mellem det hydrostatiske tryk og det kolloidosmotiske tryk i kapillærerne, sådan at væske presses ud i den arterielle ende og suges ind i den venøse ende (se figur 7.10).

Figur 7.10.

Normalt vil væske blive presset ud af den arterielle ende af kapillæret, fordi det hydrostatiske tryk er højest. Omvendt vil væske blive suget ind i den venøse ende af kapillæret, fordi det kolloidosmotiske tryk er højest der.

Hvis det hydrostatiske tryk presser mere væske ud af kapillærerne, end det kolloidosmotiske tryk får tilbage i karrene, opstår der en ubalance, og der bliver ophobet væske mellem cellerne. Det er helt naturligt, og lymfekarrenes funktion er at dræne en del af den overskydende intercellulære væske væk.

Hvis lymfekarrene ikke kan klare opgaven, opstår der ødemer, dvs. væskeophobninger imellem cellerne i vævet. Der er tre forskellige årsager til ødemer:

1. Forhøjet arterielt tryk
2. For lav koncentration af albumin
3. Forhøjet venøst tryk.

Forhøjet arterielt tryk

Når blodtrykket er forhøjet (hypertensio arterialis), bliver det hydrostatiske tryk også forhøjet. Derved bliver der presset mere væske ud, end der kommer ind i kapillærerne. Figur 7.11 viser et eksempel, hvor det hydrostatiske tryk er 45. Da det kolloidosmotiske tryk er 25, bliver filtrationstrykket 20, hvilket giver øget intercellulær væske og dermed ødemer.

Figur 7.11.

Hvis det hydrostatiske tryk er for højt, vil der blive presset mere væske ud i den arterielle ende af kapillæret, og der opstår ødemer.

Det er ikke kun det hydrostatiske tryk, der har betydning her – der kan være andre årsager til forhøjet tryk:

• Langvarig stress øger stresshormonerne adrenalin, noradrenalin og det sympatiske nervesystem. Det øger pulsen og sammentrækningen af blodkarrene (karkontraktion), hvilket forhøjer trykket i arterierne og kapillærerne.
• Ved aterosklerose (åreforkalkning) opstår der en forsnævring af arterierne. Da blodet skal gennem kar med en mindre volumen (indre hulrum), stiger trykket.

For lav koncentration af albumin

Hvis der er for få plasmaproteiner (albumin) i blodet, bliver det kolloidosmotiske tryk nedsat, og derved kommer der mindre væske tilbage til kapillæret, end der bliver presset ud. Det øger mængden af intercellulær væske.

Figur 7.12 viser et eksempel, hvor det kolloidosmotiske tryk er helt nede på 10. Derfor bliver filtrationstrykket i den arterielle ende 25, og i den venøse ende bliver det 5. Det bevirker, at der i begge ender bliver presset væske ud, og derfor kommer der ødemer.

Figur 7.12.

Hvis der er for få plasmaproteiner, falder det kolloidosmotiske tryk, og der bliver trukket mindre væske tilbage til blodbanen. Det kan give ødemer.

Der er flere årsager til mangel på albumin, fx:

• Albumin dannes i leveren. Derfor vil nedsat leverfunktion, fx på grund af hepatitis eller alkoholisme, medføre en lavere koncentration af albumin i plasmaet.
• Ved nefropati, som er en senkomplikation i nyrerne ved diabetes mellitus, bliver albumin udskilt med urinen, dvs. at man mister albumin.
• Hvis man spiser for lidt protein, fx hvis man er vegetar, er småtspisende eller lider af anoreksi, mangler der aminosyrer i kroppen til at producere albumin.

Forhøjet venøst tryk

Ved forhøjet tryk i venerne stiger det hydrostatiske tryk i den venøse ende af kapillærerne. Derfor bliver der presset forholdsvis mere væske ud i den venøse del af kapillærerne.

Figur 7.13 viser et eksempel, hvor det hydrostatiske tryk i den venøse ende er steget til 25. Da det kolloidosmotiske tryk også er 25, bliver det indadgående filtrationstryk 0.

Figur 7.13.

Hvis trykket i den venøse ende af kapillæret stiger, bliver der presset mere væske ud i den venøse ende af kapillæret, og der opstår ødemer.

Der er flere årsager til øget venøst tryk, fx:

• Muskelpumpen i benene er nedsat på grund af inaktivitet
• Thoraxpumpen er nedsat på grund af svækkede respirationsmuskler, så blodet kommer langsommere videre mod hjertet
• Veneklapperne i benene har sprækker, så veneblodet staser op i venerne
• Højresidig hjerteinsufficiens gør, at hjertet ikke kan pumpe nok blod videre fra hulvenerne. Derved stiger trykket i især den nedre hulvene og venerne i benene.

• Lymfesystemets afgørende rolle
  Når det kommer til at håndtere ødemer, spiller det lymfatiske system en afgørende rolle. 
  Det netværk af lymfekar dræner overskydende væske og affaldsstoffer fra det intercellulære rum og returnerer dem til blodbanen. Hvis lymfesystemet ikke fungerer korrekt, kan det føre til alvorlige ødemer.
   
• Ødemer kan forekomme i forskellige områder af kroppen. De kan opstå i et specifikt område som følge af, skade eller infektion. Og ødemer, kan skyldes mere systemiske årsager som hjerteinsufficiens eller nyresygdom.
   
• Koncentration af lav albumin
  Kan opstå som følge af underernæring eller alvorlige leversygdomme som skrumpelever. Albumin er afgørende for at opretholde det kolloidosmotiske tryk, der hjælper med at forhindre væskelækkage fra kapillærerne.
   

-- SHORT JINGLE --

Quiz

Hvad sker der Ved mangel på albumin i blodet?

Svar: opstår der forhøjet blodtryk (hypertensio arterialis).

Hvad sker der Ved inaktivitet af muskelpumpen i benene?

Svar: Der opstår der ødemer.

-- JINGLE --

#5. KEY TAKEAWAYS

Det var alt om blodet og kredsløbet hvor vi har været igennem:
 

• Blodets bestanddele
  - Cellerne i blodet
  - Erytrocytter (røde), Leukocytter (hvide), Trombocytter (plader), 
• Vandets vandring ind og ud af kapillærene
• Ødemer - ubalance i trykforholdet
  - Forhøjet arterielt tryk
  - For lav koncentration af albumin
  - Forhøjet venøst tryk
   

Tak fordi du lyttede med!
 

I næste afsnit skal vi tale om kroppens syre base balance

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og har du nogle spørgsmål, forslag til emner, eller andet?

er du velkommen til at sende en mail på: sosu@positivlivsstil.dk

Se links i show notes.

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel !

#6. OUTTRO