51. SSA - Naturfag Eksamen: Kroppens-syre-base balance

📚Brug for hjælp?📚
Klik ind på ➡️ SOSU Studiehjælp ✨

Vi skal igennem

• pH og frie Hydrogen ioner
• Syre-base balancen i kroppen
  - pH værdier og Co2 i blodet
• Syre og base forgiftning
  - Respiratorisk acidose
  - Respiratorisk baseose
  - Metabolisk acidose
  - Metabolisk baseose
   

Jeg gennemgår relevante illustrationer der er tilknyttet emnet.

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

📚SOSU Studiehjælp📚
Søger du hjælp til din SOSU-uddannelse? Besøg SOSUStudie.dk for personlig vejledning og støtte til dine opgaver, projekter og eksamener.

Transcript

i Episode 51. af podcast'en: SOSU, vil jeg tager dig med på en opdagelse ind i en af kroppens biokemiske processer som omhandler syre-base-balancen. 
 

Mit navn er Kennet Wedel.

Kom med, når jeg udforsker mysteriet bag, hvordan vores krop opretholder den skrøbelige balance mellem surt og basisk, og hvordan denne balance spiller en kritisk rolle i vores sundhed.

#2. INTRO 

#3. THE WHY 

Fra den blegnende brus i din yndlingsdrik til livsvigtige processer i kroppen - alt drejer sig om syrer og baser. 

Så læn dig tilbage, tag et dybt åndedrag, og lad os sammen afdække hemmelighederne bag kroppens syre-base-balance."

Vi skal vi tale om de illustrationer der hører til kapitlet omkring kroppens syre-base-balancen, så du kan med fordel finde dem frem fra bogen Naturfag SOSU niveau D+C, så vi kan forberede og til naturfags eksamen.

Hvorfor er kroppens syre-base-balance vigtig?

Den er afgørende for at kroppen fungere optimalt. 

Når der opstår ubalance, kan det have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. 
For SSA'er er det vigtigt at forstå, hvordan det påvirker vores borgere, især dem med kroniske sygdomme. 
 

Vi skal igennem

• pH og frie Hydrogen ioner
• Syre-base balancen i kroppen
  - pH værdier og Co2 i blodet
• Syre og base forgiftning
  - Respiratorisk acidose
  - Respiratorisk baseose
  - Metabolisk acidose
  - Metabolisk baseose
  
   

-- SHORT JINGLE --
#4. MAIN BODY

Hvad sker der, hvis der kommer kuldioxid (CO2) i en væske?

Når CO2 kommer i kontakt med en væske, især vand, kan det føre til dannelsen af kulsyre (H2CO3). 

Det skyldes, at CO2 kan reagere med vandmolekyler i en kemisk proces. 
 

Men, hvad der sker:

1. CO2-molekyler diffunderer ind i væsken og opløses i den.
2. og så bliver der dannet kulsyre: Det sker når CO2-molekylerne interagerer med vandmolekyler, så reagerer de og danner kulsyre (H2CO3) 

Reaktionen hedder: CO2 + H2O -> H2CO3
 

Så sker der en Ionisering: Hvor Kulsyren kan ionisere i væsken for at danne hydrogenioner (H+) og hydrogencarbonationer (HCO3-):
Reaktionen hedder: H2CO3 -> H+ + HCO3-

Det er en del af kroppens måde at regulere pH-niveauer og syre-base-balancen på, i blodet.

Lad os gennemgå det med udgangspunkt i en sodavand.

Hvad sker der i sodavanden, når du åbner den?

Inde i en uåbnet sodavand er der højt tryk, fordi der er opløst kuldioxid (CO2) i væsken. 

Det tryk opretholdes, så længe flasken eller dåsen er forseglet. Når du åbner beholderen, frigives trykket øjeblikkeligt som en hissende lyd, og det er det, der får sodavand til at sprøjte ud, hvis den ikke åbnes forsigtigt.

Når trykket frigives, begynder CO2-gas at træde ud af væsken og danne små bobler. 

Disse bobler stiger op til overfladen af væsken og slipper CO2-gasen fri i luften.

Når CO2-gassen slipper ud af sodavanden, nedsættes dens opløsning i væsken. 

Det fører til, at sodavanden mister sine kulsyreholdige bobler, og den bliver flad over tid.

Sodavand er karboneret ved at indføre CO2 under tryk i væsken igennem fremstillingsprocessen. 

Når du åbner beholderen, slipper CO2-gassen, og det er årsagen til boblerne og den karakteristiske brusende fornemmelse.

Hvad tror du, ud fra eksemplet med sodavanden, der sker, når kuldioxid (CO2) kommer fra cellen over i blodet?

Din krop reagerer og kontrollerer det gennem det vi kalder kroppens syre/base balance.

Når kuldioxid (CO2) produceret i cellerne diffunderer ind i blodet, sker der en række biokemiske og fysiologiske processer for at opretholde kroppens syre-base-balance. 

Her er hvad der typisk sker:

Kuldioxid (CO2) er en gas, der kan opløses i blodet. Når CO2 når blodet, reagerer det med vand (H2O) i en proces katalyseret af enzymet kulsyreanhydrase. Denne reaktion danner kulsyre (H2CO3): CO2 + H2O -> H2CO3

Kulsyren (H2CO3) kan derefter ionisere i blodet og opdeles i hydrogenioner (H+) og bicarbonationer (HCO3-):
H2CO3 -> H+ + HCO3-

Transport af hydrogenioner og bicarbonat-ionen: De resulterende hydrogenioner (H+) kan binde sig til hæmoglobinmolekyler i røde blodlegemer og transporteres til lungerne, hvor CO2 fjernes fra kroppen ved udånding. Samtidig bliver bicarbonat-ionen transporteret til lungerne i blodet.

Åndedrættet spiller en nøglerolle i reguleringen af CO2-niveauer i blodet. Når CO2-niveauerne stiger i blodet, reagerer kroppen ved at øge åndedrætsfrekvensen for at fjerne overskydende CO2 ved udånding. 

Det hjælper med at opretholde den korrekte balance af syre og base i blodet.

Syrer og baser – vigtige kemiske forbindelser i kroppen

Syrer og baser findes i forskellige former i kroppen, men de findes også i den mad, vi spiser. I maden findes fx fedtsyrer, frugtsyre, B-vitamin (folinsyre) og C-vitamin (askorbinsyre). Man skulle tro, at aminosyrer, som proteiner er opbygget af, også er syrer, men det er ikke altid tilfældet. Nogle af dem har en basisk effekt.

Inden vi ser på syrerne og baserne i kroppen, skal vi lige have defineret, hvad syrer og baser er.

Definition på syre og base

• En syre er et molekyle eller en ion, der kan afgive en eller flere hydrogen-ioner (H+).
• En base er et molekyle eller en ion, der kan optage en eller flere hydrogen-ioner (H+).

Syre-base-balancen i kroppen

Kommer pH-værdien under 7,37, opstår der en syreforgiftning.

Kommer pH-værdien over 7,43, opstår der en baseforgiftning.

-- JINGLE --

pH og frie H⁺–ioner

Vi måler styrken af syrer og baser i pH, og styrken angives på en skala fra 0-14.

pH er et udtryk for, hvor stor koncentrationen af frie hydrogen-ioner (H+) er i en væske. 
Hvis der er mange hydrogen-ioner, er væsken sur, og hvis der er få hydrogen-ioner, er væsken basisk. 
Derfor kan man også sige, at pH-værdien angiver surhedsgraden i en væske.

Figur 8.1.

Antallet af hydrogen-ioner afgør, om en væske er sur eller basisk. Som tabellen viser, har en stærk syre mange hydrogen-ioner, og pH-værdien er 0, mens en stærk base har få hydrogen-ioner, og pH-værdien er 14. 
Hvis en væske er neutral, dvs. hverken sur eller basisk, er pH-værdien 7.

pH-skalaen er logaritmisk

Det betyder, at koncentrationen af hydrogen-ioner (H+) bliver 10 gange mindre, hver gang pH-værdien bliver 1 større.

pH = -log[H+]

I figuren så vi, hvor mange hydrogen-ioner der er i en væske, som har en bestemt pH-værdi. Noget andet, som også har betydning for pH-værdien, er forholdet imellem syrer (hydrogen-ioner) og baser (hydroxid-ioner)

Figur 8.2.

Forholdet mellem hydrogen-ioner og hydroxid-ioner har betydning for pH-værdien. På skalaen her er der i venstre side en høj koncentration af H+ og en lav koncentration af hydroxidioner (OH–). Det giver sammenlagt en lav pH og angiver dermed syre. Til højre er der omvendt en lav koncentration af H+ og en høj koncentration af hydroxidioner (OH–), hvilket medfører en høj pH og angiver, at det er base.

-- SHORT JINGLE --

Syre-base-balancen i kroppen

I kroppen er opretholdelsen af den rette balance mellem syrer og baser i blodet afgørende for en række livsvigtige processer. Den normale pH-værdi i blodet skal ligge inden for et snævert interval mellem 7,37 og 7,43. 
Enhver afvigelse fra denne pH-interval kan have alvorlige konsekvenser for cellernes funktion, da enzymer er meget følsomme over for ændringer i pH-værdien.

Når pH-værdien falder under 7,37, opstår der en tilstand kaldet syreforgiftning, mens en pH-værdi over 7,43 fører til en tilstand kaldet baseforgiftning. Forskellen i koncentrationen af hydrogen-ioner mellem disse to yderpunkter er utrolig lille, kun (5 · 10^-9 mol/l blod). "fem gange ti til minus ni mol pr. liter blod" eller blot "fem nanomol pr. liter blod."

Heldigvis har kroppen evnen til at regulere syre-base-balancen ved at opdage og reagere på ændringer i blodet. Receptorer i kroppens arterier og respirations-center registrerer niveauerne af ilt (O2), kuldioxid (CO2) og pH-værdi i blodet. 

Hvis disse niveauer afviger fra det normale, iværksættes regulering. 

Kroppen kan regulere syre-base-balancen ved hjælp af buffersystemer, røde blodlegemer (erytrocytter), lungerne, og nyrerne. De mekanismer hjælper med at opretholde den nødvendige pH-balance i kroppen og forhindrer alvorlige syre-base-forstyrrelser.

Bufferne holder styr på pH-værdierne i blodet

I kroppen findes en række forskellige stoffer, der kan optræde som både baser og syrer. 

Det kan de gøre ved fx at binde H+ og derved mindske mængden af syre, eller ved at afgive H+ og dermed øge mængden af syre. De vigtigste buffereer er kulsyre-bikarbonat-ligevægten, plasmaproteiner og hæmoglobin.
 

• Kulsyre-bikarbonat-ligevægten går ud på, at kroppen kan regulere mængden af kulsyre (syre) og bikarbonat (base), ved at disse to stoffer afgiver eller modtager en hydrogen-ion (H+). 
• Plasmaproteiner, som fx albumin, kan 
  • optage H+, hvis der er for meget syre
  • afgive H+, hvis der er for meget base.
• Hæmoglobin kan 
  • binde CO2 eller frigive CO2
  • binde H+ eller frigive H+.

Erytrocytterne transporterer CO₂ i blodet

Når næringsstofferne fra maden bliver forbrændt i cellerne, bliver der dannet H2O og CO2 som affaldsstoffer. Vandet bliver let optaget i blodet, men kuldioxid er en gas, som skal føres til lungerne, så den kan blive udluftet, dvs. komme ud af kroppen.

Hvis der er for store mængder af gasser i blodet, vil de danne bobler, som blokerer de små blodkar. Derfor kan CO2 ikke bare blive ført med blodet til lungerne, og det bliver i stedet omdannet til kulsyre i erytrocytterne

Figur 8.3.

Venstre side af figuren viser, at CO2 bliver omdannet til kulsyre og videre til bikarbonat (HCO3-), lige så snart det forlader cellen og går over i blodet. Bikarbonatet og kulsyren bliver transporteret til lungerne, hvor det igen bliver til CO2, inden det kan komme over i alveolerne. 

Vi tager den lige på en anden måde

1. Når kuldioxid (CO2) kommer fra cellen og ud i kapillærerne, diffunderer det ind i erytrocytterne (røde)

2. I erytrocytterne omdanner enzymet kulsyreanhydrase H2O og CO2 til H2CO3 (kulsyre).
    Hvis kroppens pH balance er for basisk bliver kulsyren transporteret, men er der for meget syre i blodet skal der transporteres bikarbonat som er basisk. det betyder:

3. Kulsyre afgiver hydrogen-ionen (H+) og bliver hermed omdannet til basen bikarbonat (HCO3–).

4. bikarbonat (HCO3–) bliver frigivet til plasmaet, hvor det er med til at skabe en svag basisk pH. 
     Hydrogen-ionen (H+) binder sig til hæmoglobinet i det røde blodlegeme.

CO2 kan nu blive transporteret til lungerne som enten kulsyre eller bikarbonat. 

VIGTIGT: Kroppen vælger selv om det er det ene eller det andet afhængigt efter kroppens pH balance.
Når erytrocytterne befinder sig i kapillærerne omkring lungens alveoler, foregår den modsatte proces.

1. Bikarbonat (HCO3–) optages i erytrocytterne fra plasmaet.
2. Bikarbonat (HCO3–) optager H+ og bliver dermed omdannet til kulsyre H2CO3.
3. Kulsyren spaltes til H2O og CO2.
4. Kuldioxiden CO2 diffunderer fra plasmaet til alveolerne, hvor eksspirationen bringer det væk fra kroppen.

Det samlede forløb kan omsættes til formler som du kan se på illustration 8.4

Figur 8.4.

I erytrocytterne foregår der hele tiden processer, hvor kulsyre bliver omdannet til bikarbonat og omvendt. 
På den måde kan kroppen let regulere, hvor meget syre og base der skal være. 

Bemærk, at det ene H er tegnet i molekyleform.

-----------------------------------------------------------

Lungerne sørger for, at CO₂ udskilles af kroppen

En af lungernes vigtige funktioner er at udskille CO2, som er et affaldsprodukt fra forbrændingen af næringsstoffer i cellerne. Som beskrevet ovenfor kommer CO2til lungerne via blodet, hvor det bliver udluftet. På den måde kan lungerne være med til at sikre, at kroppen er i syre-base-balance.

Figur 8.5.

Syre-base-balancen bliver opretholdt, hvis der bliver fjernet lige så meget CO2 fra lungerne, som der bliver dannet i cellerne.

Figur 8.6.

Hvis der bliver dannet mere CO2 i cellerne, end lungerne kan udskille, opstår der et overskud af hydrogen-ioner (H+), og der dannes mere syre. Det sker, fordi CO2 og vand danner kulsyre, som bliver til bikarbonat og H+.
Det kaldes en respiratorisk acidose eller syreforgiftning. Kroppen kan mindske en syreforgiftning ved at øge vejrtrækningen og dermed få mere CO2 ud. Dette ses fx ved den særlige respirationsform ved diabetes, der kaldes Kuss-mauls respiration.

Figur 8.7.

Hvis lungerne udskiller mere CO2, end cellerne producerer, opstår der et underskud af H+. 
Det betyder, at syre-base-balancen forskyder sig i basisk retning. 
Det sker, fordi der dannes mindre bikarbonat og dermed færre H+-ioner. 

Det kaldes respiratorisk baseose eller baseforgiftning.

Kroppen kan mindske en baseforgiftning ved at mindske vejrtrækningen og dermed lufte mindre CO2 ud.

-- SHORT JINGLE --

Nyrerne hjælper med at regulere syre-base-balancen

Nyrerne udskiller de hydrogen-ioner (H+), der er i overskud, og derfor er urinens pH = 6, dvs. let sur. 

Det sure miljø i urinen sikrer, at bakterierne ikke så let kan formere sig.

Nyrerne kan også regulere, hvor meget af basen bikarbonat (HCO3–) de udskiller, og derfor har nyrerne også betydning for syre-base-balancen.

For at forstå, hvordan nyrerne kan regulere syre-base-balancen, skal man vide, at nyrerne bl.a.:

1. Udskiller overskydende og uønskede væsker og stoffer fra blodet og over i nyrekanalen.
   Denne proces kaldes filtration og sker i Bowmans kapsel (Det, der udskilles, kaldes præurin og udgør en meget stor mængde væske.
2. Stoffer trækkes tilbage igen fra nyrekanalen og over i blodet, hvis der alligevel er brug for dem.
   Den proces kaldes reabsorption. En meget stor del af præurinen trækkes tilbage, og resten af urinen, fortsætter ud i urinvejene og bliver udskilt.

Figur 8.8.

Hvis der er for meget syre i blodet, reabsorberer nyrerne en større del af bikarbonat fra præurinen. 
Derved bliver mængden af base i blodet større.

Hvis der er for meget base i blodet, reabsorberer nyrerne en mindre del af bikarbonat fra præurinen. 
Derved bliver mængden af base i blodet mindre.

Nyrerne har grundlæggende to måder at regulere syre-base-balancen på, nemlig ved at regulere reabsorption af bikarbonat HCO3– (base) og ved at regulere udskillelsen af Hydrogen-ioner (H+)(syre).

-------

Regulering ved hjælp af reabsorption af Bikarbonat HCO₃–

Ved filtrationen i Bowmans kapsel udskilles bikarbonat (HCO3–) i stort omfang til nyrekanalen. Nyrerne kan trække noget af det tilbage igen og kan på den måde regulere syre-base-balancen (se figur 8.8).

Regulering ved hjælp af udskillelse af H⁺

Nyrerne kan også påvirke syre-base-balancen ved at udskille større eller mindre mængder hydrogen-ioner (H+) fra nyrekanalen til blodet (se figur 8.9).

Figur 8.9.

Nyrerne bidrager også til syre-base-balancen ved at regulere mængden af H+, som bliver udskilt.

1. Processen starter i erytrocytterne (de røde blodlegemer) til højre på billedet, hvor bikarbonat (HCO3–) optager en hydrogen-ion (H+) og derved omdanner sig til kulsyre (H2CO3). Kulsyre omdannes videre til H2O og CO2.
    
2. H2O og CO2 kommer over i nyrekanalens (tubulus’) “væg”, dvs. over i tubulicellerne, hvor det bliver omdannet til kulsyre (H2CO3). Kulsyren afgiver en hydrogen-ion (H+) og bliver dermed til bikarbonat (HCO3–).
    
3. Hydrogen-ionen (H+) bliver pumpet ud i nyrekanalen og bliver dermed en del af præurinen. 
4. For at sikre balancen af positive ioner i tubulicellerne optages natrium (Na+) fra præurinen. 
5. Den binder til bikarbonat (HCO3–) og bliver til natriumbikarbonat (NaHCO3).
6. Natriumbikarbonat (NaHCO3) går over i blodet, hvor det afgiver natrium (Na+) og nu er klar til at optage endnu en H+, hvorefter hele processen gentages.
7. I præurinen kan H+ binde sig til ammoniak (NH3), som er et affaldsprodukt, ved forbrænding af aminosyrer. 
   Derved dannes ammo-nium-ionen (NH4+), som giver urinen sin karakteristiske lugt.

-- JINGLE --

Syre- og baseforgiftninger

Ved sygdom kan der opstå forskydninger i syre-base-balancen. Det kan være livsfarligt, og derfor vil kroppen også straks forsøge at kompensere for ubalancen ved at sætte forskellige processer i gang.

Der findes fire forskellige former for ubalancer.

Figur 8.10.

Syre- og baseforgiftninger kan enten være respiratoriske, dvs. hænge sammen med vejrtrækningen, eller metaboliske, dvs. hænge sammen med stofskiftet.

----------

Respiratorisk acidose (↓ pH pga. åndedrættet)

Respiratorisk acidose opstår på grund af nedsat vejrtrækning (hypoventilation), hvilket fører til en ophobning af kuldioxid (CO2) i blodet. Det sker typisk hos personer med kronisk lungesygdom som KOL.
 

• Øget CO2-niveau: Nedsat vejrtrækning resulterer i mindre udånding af CO2, hvilket øger koncentrationen af CO2 i blodet (pCO2). Dette fører til dannelse af syrer.
• Øget H+ og lavere pH: Når CO2-niveauet stiger, dannes mere bikarbonat i blodet, som derefter omdannes til kulsyre. Det resulterer i et overskud af hydrogenioner (H+), hvilket gør blodet mere surt og sænker pH-værdien.
   

Derudover kan nedsat ilttilførsel til cellerne på grund af dårlig vejrtrækning føre til anaerob metabolisme og øget produktion af mælkesyre (laktat), hvilket yderligere sænker pH-værdien i blodet.

Respiratorisk acidose er skadeligt for kroppen og især for nervecellerne på grund af den lavere pH-niveau, hvilket kan påvirke deres funktion negativt.

Figur 8.11.

Ved KOL vil koncentrationen af CO2 i alveolerne være højere end normalt, fordi vejrtrækningen er nedsat. 

Derfor vil der også være en mindre diffusion af CO2 fra kapillærerne, og kuldioxidtrykket (pCO2) i blodet stiger.

Figur 8.12.

Ved kroniske lungesygdomme, som fx KOL, vil O2-koncentrationen i alveolerne være mindre end normalt, fordi vejrtrækningen er nedsat. Derfor vil der også være en mindre diffusion af O2 til kapillærerne, og mængden af ilttrykket (pO2) i blodet falder.

Kompensation ved respiratorisk acidose

Kroppen forsøger at kompensere for respiratorisk acidose, hvor der er for meget syre på grund af dårlig vejrtrækning, som ofte ses ved KOL. Kompensationen involverer nyrerne.

• Øget produktion af bikarbonat (HCO3–): Nyrerne forsøger at øge mængden af bikarbonat i kroppen. 
  Bikarbonat fungerer som en base og hjælper med at neutralisere overskydende syre i blodet.
• Mindsket forskel mellem syre og base: Ved at øge bikarbonatniveauet reduceres forskellen mellem syre og base i kroppen. Det bidrager til at hæve pH-værdien, så den nærmer sig det normale niveau.

Ved at måle visse blodprøver, som viser ændringer i bikarbonatniveauet, kan man diagnosticere KOL, hvor kroppen har indledt denne kompensationsmekanisme for at modvirke de sure forhold forårsaget af dårlig vejrtrækning.

Respiratorisk baseose (↑ pH pga. åndedrættet)

Respiratorisk baseose skyldes hyperventilation, dvs. øget vejrtrækning, og ses fx hos borgere med angst.

Ved hyperventilation bliver der udluftet mere CO2 gennem lungerne, og derfor bliver kuldioxidtrykket (pCO2) i blodet mindre.

Når der bliver udskilt mere CO2, bliver der dannet mindre kulsyre og derfor også mindre bikarbonat. 

Det betyder, at der bliver færre H+ i overskud, og pH-værdien stiger.

Kompensation ved respiratorisk baseose

Ved respiratorisk baseose er der for meget base i forhold til mængden af syre, og kroppen vil derfor forsøge at mindske mængden af base. Nyrerne vil nedsætte reabsorptionen af basen bikarbonat (HCO3–) fra nyrekanalen, og derved bliver koncentrationen af base mindre i blodet. Forskellen mellem syre og base bliver mindre, og det får pH-værdien til at falde og nærme sig normalt niveau.

-----

Metabolisk acidose (↓ pH pga. stofskifte)

Metabolisk acidose er en tilstand, hvor pH-værdien i blodet sænkes på grund af en forstyrrelse i kroppens stofskifte. Der er to måder, det kan ske på:
 

• Tab af bikarbonat: Dette sker ofte ved tilstande som diarré, hvor patogene tarmbakterier frigiver toksiner, der øger peristaltikken i tarmen. Det fører til øget udskillelse af væske og bikarbonat med afføringen. Bikarbonat er en base, der normalt hjælper med at opretholde syre-base-balancen i blodet ved at neutralisere overskydende syre, især mavesyre. Når bikarbonatet tabes ved diarré, falder mængden af base i blodet, og pH-værdien sænkes.
   
• Dannelse af ketonstoffer: Dette forekommer ofte ved diabetes mellitus, når glukose ikke kan trænge ind i cellerne ordentligt på grund af insulinmangel eller insulinresistens. Cellerne begynder at forbrænde fedt for energi, hvilket producerer affaldsprodukter, herunder ketonstoffer. Disse ketonstoffer er sure, hvilket øger koncentrationen af hydrogenioner (H+) i blodet og sænker pH-værdien.
   

I begge tilfælde er resultatet af metabolisk acidose en lavere pH-værdi i blodet, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for kroppens funktion og sundhedstilstand.

Figur 8.13.

Ved diarré opstår der et tab af basen bikarbonat (HCO3–). Derved bliver der mindre base i blodet, og pH-værdien daler.

Kompensation ved metabolisk acidose

Da kroppen har for meget syre, drejer det sig om at mindske mængden af syre. Det sker to steder.

• Lungerne øger udskillelsen af CO2 ved hjælp af hyperventilation. Når kuldioxidtrykket (pCO2)daler i blodet, dannes der mindre H+, og pH-værdien stiger. Ved diabetes kendes denne kompensationsmekanisme 
  fra Kuss-mauls respiration.
• Nyrerne øger udskillelsen af H+ fra tubuluscellerne til præurinen. Jo mere H+ der bliver udskilt, jo mere stiger pH-værdien i blodet.

------

Metabolisk baseose (↑ pH pga. stofskiftet)

Metabolisk baseose opstår pga. tab af H+, fx ved voldsomme opkastninger.

Ved tab af H+ bliver der mindre syre i forhold til mængden af base. Derfor stiger pH-værdien.

Ved voldsomme og gentagne opkastninger mister kroppen saltsyre, som er en del af mavesyren.
 

Mavesyren er med til at nedbryde næringsstofferne fra maden og bekæmper også mikroorganismer i mavesækken. Derfor er mavesyren vigtig, og kroppen kan let producere mere, hvis vi mister noget, fx ved opkastninger. 
Men hvis kroppen skal producere mere mavesyre, bliver indholdet af H+ mindre i blodet, og syre-base-balancen bliver forskudt i basisk retning. Det betyder, at pH-værdien stiger.

Kompensation ved metabolisk baseose

Da der er for meget base, vil kroppen forsøge at danne mere syre. Det gøres ved at nedsætte respirationen, dvs. at borgeren hypoventilerer. Hypoventilationen gør, at der bliver udskilt mindre CO2, og så stiger mængden af kuldioxidtrykket (pCO2) i blodet, og der bliver dannet mere H+.

Når der på den måde bliver dannet mere syre, daler pH-værdien og nærmer sig normalt niveau.

Ud over hypoventilation kan kroppen kompensere ved, at nyrerne udskiller mindre H+ i tubulus-cellerne.

-- JINGLE --

QUIZ 12 spørgsmål

Hvad er pH-værdien ved en baseforgiftning (baseose)?

Svar: 7,43

Hvad er pH-værdien ved en syreforgiftning (acidose)?

Svar: 7,32

• Hvad sker der, når kuldioxid (CO2) kommer i kontakt med en væske? 

Svar: CO2 reagerer med vand og danner kulsyre (H2CO3), hvilket kan påvirke væskens surhedsgrad.

• Hvad sker i en sodavand, når du åbner den? 
  Svar: Når du åbner en sodavand, frigives tryk, CO2-gasbobler dannes, og opløsningen af CO2 i væsken reduceres.
   
• Hvordan smager sodavand generelt? 
  Svar: Generelt har sodavand en sød smag kombineret med kulsyreholdig effervescens.
   
• Hvordan regulerer kroppen sin syre-base-balance, når CO2 fra celler kommer ind i blodet? 
  Svar: Kroppen regulerer syre-base-balancen ved at omdanne CO2 til kulsyre (H2CO3) og derefter til bikarbonat (HCO3-) i en proces, der involverer nyrerne, lungerne og røde blodlegemer.
   
• Hvad er definitionen på en syre? 
  Svar: En syre er et molekyle eller en ion, der kan afgive en eller flere hydrogenioner (H+).
   
• Hvad er definitionen på en base? 
  Svar: En base er et molekyle eller en ion, der kan optage en eller flere hydrogenioner (H+).
   
• Hvad er den normale pH-værdi i blodet? 
  Svar: Den normale pH-værdi i blodet skal ligge inden for et snævert interval mellem 7,37 og 7,43.
   
• Hvordan måler vi styrken af syrer og baser i en væske? 
  Svar: Vi måler styrken af syrer og baser i pH, hvor pH-værdien angiver surhedsgraden baseret på koncentrationen af frie hydrogenioner (H+) i væsken.
   
• Hvad er en respiratorisk acidose? 
  Svar: Det er noget der opstår på grund af nedsat vejrtrækning, hvilket fører til ophobning af CO2 i blodet, resulterende i lavere pH-værdier og en mere sur tilstand.
   
• Hvad er metabolisk acidose? 
  Svar: Det er en tilstand, hvor pH-værdien i blodet sænkes på grund af en forstyrrelse i kroppens stofskifte, f.eks. tab af bikarbonat ved diarré eller dannelse af ketonstoffer ved diabetes, eller hård faste.

-- SHORT JINGLE --

#5. KEY TAKEAWAYS

Det var alt om kroppens syre-base balance hvor vi har været igennem

• pH og frie Hydrogen ioner
• Syre-base balancen i kroppen
• Syre og base forgiftning

I næste afsnit skal vi tale om nervesystemet

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og har du nogle spørgsmål, forslag til emner, eller andet?

er du velkommen til at sende en mail på: sosu@positivlivsstil.dk

Se links i show notes.

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel !

#6. OUTTRO