53. SSA - Naturfag Eksamen: Mikroorganismer

Vi skal igennem

• Mikroorganismers livsbetingelser
• Bakteriernes vækst
• Virulens
• Virus angriber cellens DNA
• Epidemi

Jeg gennemgår relevante illustrationer der er tilknyttet emnet.

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

Transcript

#1. HOOK

Er du klar til en mikroskopisk eventyrrejse? 

Vi skal dykke ned i verdenen af de usynlige, de små, og de utroligt fascinerende mikroorganismer. 

Tag dit forstørrelsesglas med, for det bliver en rejse, der åbner dine øjne for en helt ny dimension af livet omkring os!

Velkommen til episode 53. af podcast'en: SOSU.

Mit navn er Kennet Wedel.

#2. INTRO 

#3. THE WHY 

Sammen skal vi udforske den usynlige verden af mikroorganismer og deres utrolige indflydelse på vores liv. 

Vi vil se på, hvordan mikroorganismer trives i forskellige miljøer, og hvordan nogle af dem udvikler en skræmmende evne til at forårsage epidemier.

Vi skal igennem de illustrationer der hører til kapitlet omkring kulhydrater og sakkarider, så du kan med fordel finde dem frem fra bogen Naturfag SOSU niveau D+C, så vi kan blive klar til naturfagseksamen.

Vi skal igennem

• Mikroorganismers livsbetingelser
• Bakteriernes vækst
• Virulens
• Virus angriber cellens DNA
• Epidemi
  
   

-- SHORT JINGLE --
#4. MAIN BODY

Mikroorganismers livsbetingelser

Livets forskellige former kræver specifikke betingelser for at trives, og mikroorganismer udgør ingen undtagelse. Disse mikroskopiske organismer er ekstremt tilpasningsdygtige og har evnen til at overleve under forskellige forhold. Selv når miljøet bliver ugunstigt, går de simpelthen i dvale og venter på bedre tider, hvor de kan genoptage deres vækst og formering.

Mikroorganismernes trivsel er tæt knyttet til fem centrale faktorer: tilgængeligheden af næringsstoffer, niveauer af ilt, tilstedeværelsen af vand, temperaturforhold og pH-niveauet i deres omgivelser. 

De faktorer spiller en afgørende rolle i reguleringen af mikroorganismernes livscyklus og vækst.

Figur 10.1.

Figuren viser, hvilke faktorer der har betydning for bakteriers evne til at leve og formere sig.

Bakterier er fantastisk dygtige til at tilpasse sig svære forhold. 

Derfor kan man let komme til at give bedre betingelser for én art, når man bekæmper en anden.

Næring og stofskifte - (Livsbetingelser)

• Bakterier kan overleve i miljøer med begrænsede ressourcer, som selv destilleret vand hvor der er salte og organiske stoffer nok til, at fx bakterien Pseudo-monas kan overleve og dele sig
• Virus udnytter værtsorganismens stofskifte, da de selv ikke har noget.
• Svampe nedbryder deres omgivelser ved at udskille enzymer og trækker de små molekyler ind ved osmotisk tryk.

Oxygen (O₂) - (Livsbetingelser)

Bakterier overlever med eller uden oxygen

• Aerobe bakterier, som kræver oxygen, f.eks. streptokokbakterier.
• Anaerobe bakterier, som KUN trives med minimalt oxygen, f.eks. Clostridie-bakterier.

Virus er afhænger af værtsorganismen for oxygen til reproduktion.

Svampe kan variere i deres behov for oxygen.

Temperatur

De patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier trives bedst ved 35 °C; højere temperaturer hæmmer deres vækst. 

Feber hjælper immunforsvaret med at bekæmpe bakterier.

De fleste bakterier dør ved 85-100 °C, da den høje temperatur får bakterierne til at sprænges.
Derfor bruger vi autoklavens kombination af tryk, varme og vanddamp til at sterilisere genstande og instrumenter.

Virus indeholder ikke væske, og derfor sprænges de ikke ved vandets kogepunkt. De kan også sagtens tåle en let nedfrysning gennem længere tid. Men de celler, som virus invaderer, er afhængige af en temperatur tæt på 37 °C.

Svampe klarer sig bedst ved temperaturer omkring 25 °C. Derfor har de generelt svært ved at klare sig i menneskets krop. I troperne har svampene tilpasset sig de høje temperaturer, og derfor er der flere svampeinfektioner.

pH

De fleste bakterier trives bedst ved en pH på 6-8, optimalt ved 7. Lav pH påvirker deres enzymer og membranfunktion negativt. Mælkesyrebakterier i tarmen og vagina holder patogene bakterier væk ved at skabe et surt miljø.

Nogle bakterier, som mælkesyrebakterier og Helicobacter pylori, trives i sure miljøer. 

Salmonella kan overleve mavesyren og nå tarmene.

Virus påvirkes indirekte af pH, da cellens enzymer kræver en neutral pH på ca. 7.

Svampe trives bedst i surt miljø med pH 3-6, men nogle patogene svampe trives i basisk miljø, så det vil sige en pH over 7.

Vand og dets molaritet

Bakterier er afhængige af vand og en passende saltkoncentration i deres omgivelser. 

Deres cellevæg holder væsken inde, hvilket tillader overlevelse på tørre overflader og i lav luftfugtighed. 

Ved udtørring går bakterier i dvale, som Staphylococcus, der kan spredes via støv.

Saltkoncentrationen i den omgivende væske påvirker også overlevelse. 

Isotonisk væske er ideel, men nogle bakterier kan håndtere variationer. 

Hypotonisk væske får vand til at trænge ind og sprænge bakterien, mens bakterier med stiv cellevæg overlever i lav saltkoncentration, som Pseudomonas-bakterien.

Hypertonisk væske får væske til at trække ud af bakterien, hvilket skrumper den. Dette bruges fx i salt- og sukkerlage. Visse bakterier med beskyttende cellevægge modstår udtørring og høj saltkoncentration.

Figur 10.2.

Cellevæggen har betydning for, om bakterien overlever, når der er forskellige saltkoncentrationer i væsken uden omkring den.

Ved a (tv på billedt) er væsken uden for cellen hypoton, dvs. at den har lav saltkoncentration. 
Det betyder, at væske siver ind i cellen pga. osmose. Cellen svulmer op.

Ved b (th) er væsken uden for bakterien hyperton, dvs. at den indeholder mange salte. 
Disse salte trækker væske ud af bakterien, så bakterien skrumper og evt. dør.
 

Hvis bakterien har en stiv cellevæg, kan den beskytte bakterien, så der ikke trænger så meget væske igennem den (Det er ai og bi figuerne på billedet).

• Virus kan overleve lang tid, uden at der er væske til stede. Derimod er cellen, den angriber, afhængig af den omgivende væske og dens molaritet.
   
• Svampesporer kan overleve uden væske. Men de kan ikke udvikle sig til svampe uden vand. Svampe er meget afhængige af vand uden for og inde i svampecellerne. Er saltkoncentrationen for høj eller for lav rundt omkring svampen, vil det påvirke dens mulighed for overlevelse.

-- JINGLE --

Bakteriernes vækst er eksponentiel

Bakterier gennemgår en hurtig formeringsproces ved at dele sig i to. 

Disse to deler sig igen, resulterende i fire, og sådan fortsætter det. 

Under optimale betingelser har de fleste bakteriearter en fordobling hvert 20. minut, hvilket skaber en eksponentiel vækst med en konstant fordoblingstid på 20 minutter.

Figur 10.3.

Grafen viser et eksempel på bakteriers eksponentielle vækst. Grafen tager udgangspunkt i, at der kun er én bakterie i starten.

Faser i bakterievækst

Hvis du har prøvet at dyrke bakterier i en petriskål, har du set, at antallet af bakterier hurtigt vokser. 
Bakteriernes vækst kan inddeles i en række faser: 

lagringsfasen, vækstfasen, den stationære fase, nedgangsfasen og hvilefasen.

Figur 10.8

Kurven viser bakterievækst i en dyrkningsplade (petriskål). Den vandrette akse viser tiden angivet i timer – bemærk, at intervallerne mellem timerne ikke er lige store. Den lodrette akse viser det logaritmiske antal af bakterier.

I sundhedssektoren findes bakterier i en hvilefase, og når de gunstige livsbetingelser vender tilbage med næring og vand, begynder de overlevende bakterier processen igen. Disse bakterier tilhører samme stamme som dem, der startede infektionen.

Ved hver livscyklus oplever mikroorganismerne en øgning i antallet og bliver stærkere og mere levedygtige. 

De mest robuste mikroorganismer overlever, hvilket øger risikoen for mere alvorlige fremtidige infektioner.

Der er også en risiko for, at mikroorganismerne kan gennemgå mutationer, der gør dem sværere at bekæmpe, 

eller de kan udvikle resistens mod antibiotika, hvis det bruges til behandling.

I et naturfagligt og biologisk perspektiv handler hygiejne om at forhindre mikroorganismernes vækstcyklus ved konstant at skabe ugunstige betingelser for dem. Dette forhindrer cyklussen i at begynde eller begrænser den mest muligt.

-- SHORT JINGLE --

Virulens – evnen til at skabe infektioner

Virulens er patogene mikroorganismers evne til at:

1. Trænge ind i vlevende æv
2. Formere sig i væv
3. Fremkalde skadelige virkninger
    

Lavvirulente mikroorganismer kræver optimale forhold eller en stor mængde mikroorganismer for at forårsage infektion. De resulterer ofte i milde symptomer.
 

Højvirulente mikroorganismer kan forårsage infektion med få organismer, selv hos sunde individer. Eksempelvis kan Norovirus forårsage kraftig diarré og opkastning med betydelig væsketab og svækkelse af kroppen.

Mikroorganismer øger deres virulens gennem:

• Beskyttende kapsel eller slimlag, som fagocyterende leukocytter har svært ved at nedbryde (f.eks., pneumokokker).
   
• Pili for at hæfte sig fast til væv, så de ikke skylles væk (f.eks., Salmonella).
   
• Signalmolekyler, som bakterierne bruger til kommunikation. Da antallet af bakteriearten i kroppen er afgørende for infektionen, venter bakterien, indtil antallet er stort nok. (f.eks., Pseudomonas).
   
• Biofilm af slimstoffer for kollektiv beskyttelse og DNA-udveksling (f.eks., Clostridium difficile).
   
• Evnen til at udskille toksiner (giftstoffer), som svækker kroppens evne til at bekæmpe infektionen.

Stivkrampebakterien (Clostridium tetani) hører til denne gruppe. Den udskiller et kraftigt toksin, som ødelægger nervesystemets overførsel af impulser i synapsespalterne. 
Salmonella og Clostridium difficile udskiller et toksin i tarmen. Det gør, at man taber væske fra tarm-epi-telet og får diarré.

• Endosporer, der er små kapsler, som indeholder bakteriens arvemasse. Når livsbetingelserne er dårlige, fx ved udtørring og mangel på næring, indkapsles DNA i en endospore. Processen tager otte timer. 
  Når forholdene bliver bedre, udvikler endosporerne sig i løbet af to timer til bakterier. 
  
  Endosporerne er meget modstandsdygtige over for pH (mavesyre og bugspyt), varme (kogning), kulde (nedfrysning), høje saltkoncentrationer og UV-lys.

Figur 10.10.

Hvis livsbetingelserne er dårlige, kan bakterien indkapsle sit DNA i en endospore. Når livsbetingelserne bliver bedre, kan sporen omdannes til en bakterie, der kan dele sig.

Antibiotika og immunforsvaret

Antibiotika skal tages korrekt for at behandle infektioner effektivt. Det indebærer at tage den ordinerede dosis med det rigtige interval i hele den foreskrevne tidsperiode. Afslutter du behandlingen for tidligt, kan bakterierne forblive stærke eller udvikle resistens mod antibiotika. Infektionen kan forværres, da immunforsvaret ikke har haft tid til at besejre alle mikroorganismerne.

Figur 10.11.

En behandling med antibiotika hjælper immunforsvaret med at bekæmpe infektionen. For hver dag bliver der færre bakterier, og leukocytterne får udviklet særlige celler og antistoffer, som kan bekæmpe netop denne bakterieart. Hvis man stopper behandlingen for tidligt, er processen ikke færdig.

Det er vigtigt, at den antibiotiske behandling gives på de rigtige tidspunkter. 

Hvis der går for lang tid mellem, man tager medicinen, stiger antallet af bakterier for meget.

De to kurver, som du kan se på figur 10.12, er lavet ud fra tablet Pondocillin 700 mg x 3.

Biotilgængeligheden for Pondocillin er

90 % (700 mg · 0,90 = 630 mg), der er tilgængelig i kroppen ud af de 700 mg.

og plasmahalveringstiden er en time. Den maksimale plasmakoncentration opnås ½ time efter indtagelse af medicinen.

Figur 10.12.

Hvis medicinen gives kl. 8, 12 og 16, og først igen næste morgen efter 12 timer kl.08, så er der lav antibiotikaplasmakoncentration fra kl. 20 og frem.

I løbet af de 12 timer, der går inden næste dosis, vokser antallet af bakterier eksponentielt. Det betyder, at én bakterie kan blive til mere end 68.000.000.000 bakterier. Bakterievæksten får kroppen til at danne flere leukocytter til at bekæmpe infektionen. Leukocytterne udskiller pyrogener, som får temperaturen til at stige.

Figur 10.13.

Hvis medicinen gives kl. 8, 16 og 24, vil der maks. være fire timer fra lav plasmakoncentration, til næste dosis gives. På fire timer kan en bakterie "kun" fordoble sig til 4.096 bakterier. Jo færre bakterier, desto lettere er det for immunforsvaret at nedkæmpe infektionen.

Figur 10.14.

Udviklingen i antallet af bakterier, der bekæmpes med antibiotika.

-- SHORT JINGLE --

Virus angriber cellens DNA

Virus har forskellige måder at angribe cellen på, alt efter om de er kappebærende eller ikke kappebærende, og om de indeholder DNA eller RNA.

Men hvad er forskellen på DNA og RNA?

DNA og RNA er som to slags opskriftsbøger i vores celler.

DNA er den store, tykke bog, hvor alle opskrifterne til, hvordan vi ser ud, og hvordan vores krop virker, er gemt. 

Det er som vores "genetiske opskriftsbog," og den er meget stærk og stabil.

RNA er som kopier af opskrifter fra DNA-bogen. Når cellen skal lave noget, som f.eks. et protein, laver den en kopi fra DNA-bogen, og det kaldes RNA. RNA er som en midlertidig opskrift, som cellen bruger til at lave det, den har brug for. Det er ikke så stærkt som DNA og bliver hurtigt smidt væk, når det er brugt.

Så, DNA er den store, permanente opskriftsbog, mens RNA er de midlertidige kopier, cellen bruger til at lave ting.

-----

Når virus finder en celle, der kan angribes, trænger virus ind gennem cellemembranen. Når virus er inde, bliver kapsidet (kapslen) opløst, og virus' arvemateriale kommer ud i cellens cytoplasma.

Virus-RNA bliver ved hjælp af et enzym (revers transkriptase) omskrevet til virus-DNA, hvorefter det bliver en del af cellens eget DNA.

Nu begynder virus-DNA at danne mRNA, som ved hjælp af cellens ribosomer, aminosyrer og energi (ATP) kopierer virus' arvemasse og danner kapsider. Det er en meget effektiv og hurtig proces, så i løbet af et døgn er der dannet flere hundredetusind viruspartikler.

Figur 10.16.

Figuren viser et udsnit af en celle, der er inficeret med virus. Vi ser cellekernen med cellemembran og cytoplasmaet med ribosomer.

a) Virus-DNA er trængt ind i cellens naturlige DNA.

b) Her danner det virus-mRNA, som er en kopi af koden til at danne nye virus.

c) Virus-mRNA kommer ud i cytoplasmaen via porer i kernemembranen og over til ribosomerne.

d) Cellens ribosomer sætter aminosyrer sammen til nye virus.

-- SHORT JINGLE --

Epidemi

I Danmark oplever vi årlige epidemier, som omfatter influenzavirus og andre mikroorganismer som Mycoplasma. Disse epidemier fører ikke kun til flere sygedage, men også til en stigning i dødsfald. Statens Serum Institut overvåger nøje disse epidemier og registrerer antallet af influenzatilfælde og de tilknyttede dødsfald. I vinteren 2017/2018 var der en markant stigning i antallet af dødsfald, primært som følge af komplikationer relateret til influenzainfektioner.
 

Epidemier opstår af to hovedårsager: Mikroorganismer af samme art gennemgår mutationer, og immunforsvaret hos en stor del af befolkningen er ikke i stand til at bekæmpe disse mikroorganismer effektivt i begyndelsen.

Figur 10.17.

Figuren viser, hvordan antallet af smittede udvikler sig under en epidemi.

Først muterer mikroorganismer af samme art. Det vil sige, at de ændrer deres arvemateriale, så de bliver højvirulente (bedre til at skabe en infektion).

Nye mikroorganismers varianter kan forårsage pludselige stigninger i smittede, især når immunforsvaret ikke kan bekæmpe dem. Epidemier topper, og derefter falder antallet af smittede, når flere udvikler immunitet. Tidligere har epidemier formet samfundet, som pesten og syfilis i Europa.

I 2020/2021 kom COVID-19-pandemien, viste, at pandemier er uforudsigelige. Vacciner blev udviklet for at beskytte mod sygdommen og begrænse dens udbredelse. Immunforsvaret spiller også en afgørende rolle i at bekæmpe infektionen.

Endemi, epidemi, pandemi

Epidemi er ét af flere begreber, der alle sammen beskriver udbredelsen af en infektion. Der er ikke nogen klar grænse mellem dem, men derimod glidende overgange.

• Udbrud er et øget antal infektioner i en mindre gruppe. Det kan være på et sygehus, at der er et udbrud af Norovirus (roskildesyge) på en afdeling eller et udbrud af stafylokokker i operationssår på en kirurgisk afdeling.
• Endemi er en smitsom sygdom, der kun forekommer inden for et afgrænset område.
• Epidemi beskriver en pludselig forøgelse af antallet af smittede i en befolkningsgruppe. Antallet af personer med en bestemt sygdom, fx influenza A, bliver markant større i løbet af kort tid.
• Pandemi er en spredning af en epidemisk sygdom over store dele af verden. Med de gode transportmuligheder, der findes i dag, spredes smitten hurtigt over store dele af verden.

Influenzaepidemi

Nogle mikroorganismer muterer ofte på grund af ustabilt arvemateriale. Dette giver dem nye muligheder, som f.eks. influenzavirus, der konstant varierer og udfordrer immunsystemet.

Grundlæggende findes der tre typer af influenzavirus:

• Influenza C: Skaber en mild infektion med forkølelseslignende symptomer.
  Virus har antigenet HE udenpå og syv RNA-stykker indeni.
   
• Influenza B: Virus rammer ofte de øverste dele af luftrøret og bronkierne, og derfor har infektionen som regel et mildere forløb end ved influenza A. 
  Virus har antigenerne H og N udenpå og otte RNA-stykker indeni.
   
• Influenza A: Virus skaber infektion i luftrøret og bronkier, også i de mindre bronkier. Derfor bliver infektionen ofte alvorlig med komplikationer.
  Virus har antigenerne H og N udenpå og otte RNA-stykker indeni.

Figur 10.18.

Alle tre typer af influenza bruger kæder af sakkarider (kulhydrater) til at hæfte fast til en celle. Influenzavirus A og B minder om hinanden, da de har antigen H og N på overfladen, mens influenzavirus C har antigenet HE.

Influenzavirus muterer konstant, især i antigenerne H og N. Disse antigener er vigtige for virusets evne til at inficere celler og spredes. Derfor inddeler vi influenzavirus efter deres specifikke H-N-kombinationer, som f.eks. H1N1 og H3N2. Under corona-pandemien øgede virusmutationerne risikoen for, at vacciner måske ikke ville beskytte mod nye varianter.

-- SHORT JINGLE --

Mutationer i bakterier

Når bakterier muterer, ændres deres DNA. Mutationer kan være mange forskellige varianter, der på forskellig vis forbedrer bakteriernes mulighed for at overleve. Det kan fx være:

• Bedre mulighed for at overleve mangel på næringsstoffer, vand m.m.
• Bedre mulighed for at overleve rengørings- og desinfektionsmidler
• Bedre mulighed for at overføre smitte
• Bedre mulighed for at skabe infektioner
• Bedre mulighed for at modstå antibiotika gennem resistens.

Ved direkte kontakt
Overføres bakterierne direkte som er den mest almindelige. 

En pilus (udposning) på bakterien får de to bakterier til at hænge sammen. Via pilusen udveksles der plasmider mellem bakterierne. Dette kaldes også for bakteriesex, da der sker en udveksling af DNA. Plasmidoverførslen kan ske mellem meget forskellige arter.

Hvis plasmidet er stort nok, kan det indeholde koder for resistens over for flere former for antibiotika.

Figur 10.21.

Plasmidoverførsel ved direkte kontakt mellem to bakterier.

Ved transport

Et virus kan transportere et plasmid. Virusset kan efter angreb på en bakterie indeholde et plasmid. Hvis virus ødelægges ved næste angreb, bliver plasmidet nu en ny del af bakterien.

Ved frigivelse

Når bakterier dør, nedbrydes deres cellevæg, og plasmider bliver frigivet til væsken udenom. 

Andre bakterier kan optage disse plasmider og derved blive resistente.

Udvikling af resistens

I sundhedssektoren er der fokus på at sænke brugen af antibiotika for at undgå, at bakterier udvikler resistens. 

Det kan nemlig betyde, at det bliver svært at behandle almindelige lidelser som fx sårinfektioner og infektioner i tarmsystemet.

Udvikling af resistens kan ske, når forandringer i bakterier og virus-DNA nedarves gennem den almindelige vækstcyklus.

Figur 10.23.

Udviklingen af resistens sker gennem en række faser, hvor de resistente bakterier får bedre og bedre vilkår.

NR = Naturlig resistens

ER = Erhvervet resistens

A = Antibiotika

F = Følsom for antibiotika

Løsningen på problemet med resistenscirklen er:

• At sikre en god hygiejne og afbrydelse af smitteveje.
• At antibiotika bliver ordineret ud fra resultatet af dyrkning og resistensbestemmelse (D+R).
• At sikre konkurrence fra den naturlige bakterieflora i kroppen. Jo stærkere den er, desto mindre område og næring kan de resistente patogene bakterier få. Derved vil de blive udkonkurreret naturligt.
• At styrke borgerens immunforsvar, som bl.a. kan ske ved 
  • en korrekt koncentration af D-vitamin i kroppen, da T-cellerne i immunforsvaret har brug for D-vitamin til at afkode bakterien.
  • at mindske stress, da en for høj koncentration af kortisol nedsætter immunforsvaret.

SOS-Genet

I mange bakteriers genom (arveanlæg) findes et gen, som kaldes for SOS-genet. Hvis bakterien trues af fx et antibiotikum, speeder genet antallet af mutationer kraftigt op. Det øger sandsynligheden for, at bakterien danner en mutation, som gør den resistent over for netop den medicin. Paradokset i dette er, at det antibiotikum, der skulle dræbe bakterien, i virkeligheden sætter gang i en øget mængde mutationer.

Figur 10.24.

Oversigt over de vigtigste former for medfødt og erhvervet antibiotikaresistens.

Bakterier kan være naturligt resistente over for enkelte typer af antibiotika. Det kan fx være fordi, at netop denne type antibiotika ikke kan trænge igennem bakteriens cellevæg. Det kalder man medfødt resistens.

Når resistensen opstår, fordi bakterierne muterer, er der tale om erhvervet resistens. Det kan fx være, at en ny variant af bakterien:

• producerer enzymer, der kan nedbryde antibiotika
• ændrer ribosomerne, så antibiotika ikke kan ramme
• pumper antibiotika ud af bakterien, inden det når at virke, ved hjælp af pumper i membranen.

I alle tilfælde vil den aktuelle antibiotika ikke påvirke bakterien.

Rengøring, desinfektion og sterilisation

For at forhindre spredning af mikroorganismer er korrekt rengøring, desinfektion og sterilisation vigtige. Håndhygiejne er afgørende for at undgå smitte via hænder. Det er vigtigt at fjerne midlertidig bakterieflora på hænderne ved håndvask eller hånddesinfektion. Desinfektion formindsker mikroorganismernes antal og kan være kemisk eller fysisk. Sterilisation fjerner alle mikroorganismer og bakteriesporer fra genstande og kan udføres ved autoklavering, tørsterilisering eller stråling. Det er vigtigt at følge korrekte procedurer og sikkerhedsforanstaltninger.

Figur 10.26.

Kurven viser en autoklavering ved en given temperatur. Den viser, hvor mange levende mikroorganismer der er tilbage, i forhold til den tid, der er autoklaveret. Sikkerhedskravet efter sterilisering er, at der maksimalt må findes en bakterie i 1 ud af 1 million pakker, hvilket svarer til, at man finder 1,0 · 10-6 bakterie i hver pakke. På kurven kan du aflæse, at pakkerne er sterile efter ca. 21 minutters autoklavering.

-- JINGLE --

QUIZ 

1. Hvad er de fem centrale faktorer, der påvirker mikroorganismers trivsel? 
   Svar: Tilgængeligheden af næringsstoffer, ilt, tilstedeværelsen af vand, temperaturforhold og pH-niveauet.
    
2. Hvordan overlever bakterier i miljøer med begrænsede ressourcer? 
   Svar: Ved at udnytte tilgængelige salte og organiske stoffer, selv i fx destilleret vand.
    
3. Hvad er forskellen mellem aerobe og anaerobe bakterier i forhold til oxygen? 
   Svar: Aerobe bakterier kræver oxygen for at trives, mens anaerobe bakterier kun trives med minimalt oxygen.
    
4. Hvordan kan høj temperatur påvirke væksten af patogene bakterier? 
   Svar: Høj temperatur kan hæmme væksten af patogene bakterier, og feber hjælper immunforsvaret med at bekæmpe dem.
    
5. Hvilken proces bruges til at sterilisere genstande og instrumenter? 
   Svar: Autoklavens kombination af tryk, varme og vanddamp bruges til at sterilisere genstande og instrumenter.
    
6. Hvorfor er virus mere modstandsdygtige over for høje temperaturer end bakterier? 
   Svar: Virus indeholder ikke væske, og derfor sprænges de ikke ved vandets kogepunkt. 
   Bakterier er afhængige af en temperatur tæt på 37 °C i de celler, de invaderer.
    
7. Hvad er den optimale pH-værdi for de fleste bakterier? 
   Svar: De fleste bakterier trives bedst ved en pH på 6-8, optimalt ved 7.
    
8. Hvilken mikroorganisme trives i sure miljøer som mavesyren? 
   Svar: Mælkesyrebakterier.
    
9. Hvordan kan en bakteries cellevæg påvirke dens overlevelse i forskellige saltkoncentrationer? 
   Svar: Den kan beskytte den mod udtørring og høj saltkoncentration i nogle tilfælde.
    
10. Hvordan formerer bakterier sig under optimale betingelser? 
    Svar: De gennemgår en eksponentiel vækst ved at dele sig i to, der resulterende i en konstant fordoblingstid på 20 minutter.
     
11. Hvilke faser kan bakterievækst inddeles i? 
    Svar: lagringsfasen, vækstfasen, den stationære fase, nedgangsfasen og hvilefasen.
     
12. Hvad er virulens i forbindelse med patogene mikroorganismer? 
    Svar: Virulens er evnen hos patogene mikroorganismer til at trænge ind i væv, formere sig i væv og fremkalde skadelige virkninger.
     
13. Hvordan kan mikroorganismer øge deres virulens? 
    Svar: Gennem forskellige mekanismer, herunder beskyttende kapsler, pili, signalmolekyler, biofilm, udskillelse af toksiner og dannelse af endosporer.

-- SHORT JINGLE --

#5. KEY TAKEAWAYS

Det var alt om mikroorganismer hvor vi har været igennem

• Mikroorganismers livsbetingelser
• Bakteriernes vækst
• Virulens
• Virus angriber cellens DNA
• Epidemi

Tak fordi I lyttede! Mikroorganismer er små, men de spiller en stor rolle i vores verden. 

I næste afsnit skal vi tale om: Lyd og Lys, bølgers Magi i Vores Liv.

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og har du nogle spørgsmål, forslag til emner, eller andet?

er du velkommen til at sende en mail på: sosu@positivlivsstil.dk

Se links i show notes.

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel !

#6. OUTTRO