55. SSA - Farmakologi: Bivirkninger, interaktioner & dosering

📚Brug for hjælp?📚
Klik ind på ➡️ SOSU Studiehjælp ✨

Vi skal igennem

• Bivirkninger
• Kontraindikationer
• Interaktioner
• Dosering
• Quiz med 10 spørgsmål

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

📚SOSU Studiehjælp📚
Søger du hjælp til din SOSU-uddannelse? Besøg SOSUStudie.dk for personlig vejledning og støtte til dine opgaver, projekter og eksamener.

Transcript

Klar til en dybdegående rejse ind i medicinens verden? 

Vi bevæger os ud over det ordinære brug og udforsker bivirkningernes territorium. 

Hvordan påvirker bivirkninger vores behandling? 

Er de uundgåelige eller kan vi tage skridt til at begrænse dem?

Velkommen til episode 55. af podcast'en: SOSU.

Mit navn er Kennet Wedel.

#2. INTRO 

#3. THE WHY 

I dag går vi i dybden med bivirkninger, dosering og alle de vigtige overvejelser, der hjælper os med at forstå medicinens dobbelte ansigt. 

Vi taler om, hvordan mindst 10% af alle patienter, der tager medicin, oplever en eller flere bivirkninger. 

Disse bivirkninger kan variere fra forstærket terapeutisk virkning til uventede allergiske reaktioner. 

Vi ser også på, hvordan dosisafhængighed spiller en afgørende rolle i bivirkningers indtræden og accept-abilitet.

Derudover vil vi udforske kontraindikationer og interaktioner mellem lægemidler, herunder hvordan alder kan påvirke doseringen af medicin og øge følsomheden over for bivirkninger.

Så bliv hængende, mens vi udforsker det komplekse landskab af medicin og bivirkninger i dagens episode.

Så Vi skal igennem

• Bivirkninger
• Kontraindikationer
• Interaktioner
• Dosering
• Quiz med 10 spørgsmål
  
   

-- SHORT JINGLE --
#4. MAIN BODY

Når vi snakker:

Bivirkninger
refererer til skadelige og uventede reaktioner, der opstår ved brug af normale terapeutiske doser af et lægemiddel. Denne definition omfatter mindre symptomer på for høj dosis, men omfatter ikke tilfælde af egentlig forgiftning.

Generelle overvejelser

Begrænsning af bivirkninger

For at undgå eller begrænse bivirkninger bør man anvende den mindst mulige dosis. 
Det kan desuden være en fordel at kombinere forskellige stoffer, som øger hinandens virkning, men ikke giver større bivirkninger. Man bør også, så vidt det er muligt, anvende lokal behandling frem for systemisk behandling. Endelig kan man skifte mellem forskellige lægemidler med forskellige bivirkningstyper, hvis der er flere lægemidler, der virker på samme lidelse.

Hyppighed

Med den brede definition på bivirkninger vil mindst 10% af alle patienter, der behandles med lægemidler, få en eller flere bivirkninger. Bivirkninger menes at være årsag til 3-5 % af alle indlæggelser på medicinske hospitalsafdelinger.

Dosisafhængighed

Langt de fleste bivirkninger er dosisafhængige, dvs. at risikoen for bivirkninger stiger, når dosis øges.

Bivirkningernes indtræden

De fleste bivirkninger kommer i forbindelse med anvendelsen af lægemidlet, men kan også opstå efter endt behandling, fx penicillinudslæt.

Er bivirkninger acceptable?

Når man skal vurdere, om bivirkninger er acceptable for patienten, må det tages i betragtning, hvad lægemidlet bruges til, og om det er en kortvarig behandling, eller om behandlingen måske varer mange år.

Skal man fx behandle en almindelig halsbetændelse med antibiotika, må man kræve relativt få og harmløse bivirkninger, mens man kan acceptere sværere bivirkninger, når en patient skal behandles for kræft.

For lægemidler i håndkøb og for mange receptpligtige lægemidler er det berettiget at kræve, at de kun har få bivirkninger, og at ingen af dem er alvorlige.

Håndkøbslægemidler

bruges almindeligvis til lidelser, som ikke kræver lægelig diagnose eller behandling. Det er derfor vigtigt, at denne gruppe lægemidler ikke giver alvorlige bivirkninger ved anvendelse af sædvanlige terapeutiske doser.

Det smertestillende middel acetylsalicylsyre, som findes i fx Kodimagnyl og Treo, har mange bivirkninger, men i forhold til det store forbrug er hyppigheden af bivirkninger ikke stor.

Receptpligtige lægemidler

kan i højere grad end håndkøbsmedicin give bivirkninger. Langt de fleste er dog harmløse og forhindrer ikke, at man fortsætter med at anvende lægemidlet, eventuelt i nedsat dosis.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Inddeling af bivirkninger

Der findes ikke nogen klar inddeling af bivirkninger efter årsag, alvor, hyppighed osv. 
Her er udvalgt nogle af de almindeligt forekommende typer af bivirkninger:

Forstærket terapeutisk virkning

En bivirkning af denne type er den samme som den ønskede terapeutiske virkning, blot i forstærket grad, fx diarré ved behandling af laksantia.

Den type bivirkninger skyldes kendte egenskaber ved stoffet og kan ofte forudsiges. Det er vigtigt, at dosis tilpasses, så den er stor nok til at give en ønsket terapeutisk virkning uden samtidig at fremkalde bivirkninger.

Overdoseringsreaktioner kan fx forekomme i form af blødninger ved anvendelse af præparatet Marevan som forebygger blodpropper. Det kan også være et for lavt blodsukker under behandling med insulin.

Sidevirkning

Hvor der forstås uønskede bivirkninger, der skyldes lægemidlets kendte farmakologiske virkemåde. 

Disse er ofte velkendte og forudsigelige. Her skyldes bivirkningen, at lægemidlet rammer andre funktioner eller organsystemer end dem, man ønsker at påvirke. 

Stoffer, der hæmmer det parasympatiske nervesystem, fx visse psykofarmaka, kan give sidevirkninger som forstoppelse, vandladningsbesvær, mundtørhed og synsforstyrrelse.

Lokalirriterende virkning

som kan ved peroral indtagelse irritere slimhinden i mave-tarm-kanalen, hvilket giver gener som kvalme, opkastning, trykken i maven og diarré. 

Binyrebarkhormoner, fx prednison, og visse gigtmidler kan fremkalde eller forværre mavesår.

Injektionsvæsker

Visse af dem kan virke lokalirriterende på injektionsstedet. For eksempel kan (antibiotika) give smerter og evt. beskadige vævet ved brug af en subkutan injektion. Men hvis det gives intramuskulært eller intravenøst, opstår der ingen irritation af vævet.

Enkelte lægemidler kan give årebetændelse ved intravenøs indgift. Det gælder fx præparater, som indeholder stoffet diazepam, fx Stesolid.

Allergiske reaktioner

Allergiske reaktioner skyldes, at et lægemiddel kan virke som et fremmed stof (allergen), der får kroppen til at danne et modstof (antistof). Allergiske reaktioner kaldes også overfølsomhedsreaktioner. En allergisk reaktion ses ved, at man pludselig ikke længere kan tåle selv små mængder af et lægemiddel og reagerer fuldstændig anderledes over for stoffet end sædvanlig.

Kræftfremkaldende virkning

Det er kun yderst få lægemidler, hvor det i dag er tilstrækkelig bevist, at de har en kræftfremkaldende virkning. 

Ændret virkning ( intolerans)

Ved intolerans får man en fuldstændig uventet og uønsket reaktion. For eksempel reagerer enkelte mennesker på benzodiazepiner (fx Apozepam) ved at blive ophidsede og forvirrede, altså en virkning modsat den sædvanlige.

-- JINGLE --

Kontraindikationer

En kontraindikation angiver forhold, som gør det utilrådeligt at anvende den bestemte medicin. 

Borgeren kan have en sygdom, som gør, at der er risiko for skade, hvis lægemidlet anvendes.

Det kan fx være nedsat nyre- eller leverfunktion, hvor eliminationen (udskillelsen) af lægemidlet bliver så nedsat, at der kan opstå forgiftning.

Ved en absolut kontraindikation er det forbudt at anvende behandlingen. Men når der er tale om en relativ kontraindikation, kan der være tilfælde, hvor specialister vurderer, at det er nødvendigt, da fordelene trods alt er større end risikoen ved at anvende det. Nogle gange er der nemlig ikke andre lægemidler, som KAN anvendes.

-------------------------------------------------------------

Interaktioner

Ved en interaktion forstås, at ét lægemiddels farmakodynamik og farmakokinetik påvirkes 

af andre lægemidler, alkohol eller fødevarer.

Der kan være tale om en gensidig påvirkning, hvor stoffer enten forstærker eller mindsker hinandens virkning, og det kan i nogle tilfælde udnyttes terapeutisk, men det kan også have uønsket virkning.

Årsagen til interaktioner mellem lægemidler kan være mange, fx kan de påvirke hinandens effekt på virkningsstedet, evt. ved receptoren. De kan også gribe ind i hinandens nedbrydning i kroppen og derved ændre lægemiddelkoncentrationen i blodet.

Interaktioner mellem to eller flere lægemidler

I nogle tilfælde undgår man samtidig indtagelse af bestemte lægemidler. I andre tilfælde skal man blot være opmærksom på interaktioner og observere for bestemte virkninger, eller lægen kan tilpasse doseringen derefter.

Hyppighed

De lægemidler, der hyppigst giver interaktioner, har typiske kendetegn. For eksempel har de en ringe terapeutisk bredde, lang halveringstid og gives i langtidsbehandling.
 

Eksempler på sådanne lægemiddelgrupper er:

• Blodtrykssænkende lægemidler (anti-hyper-tensiva)
• Visse midler mod for højt blodsukker (anti-diabetika)
• Midler mod epilepsi (anti-epileptika)
• Blodfortyndende midler (anti-koagu-lantia)
• Digoxin (hjertemedicin)
• Midler mod psykiske lidelser (psykofarmaka)

Kombinationsterapi og synergieffekt

I nogle tilfælde kan en interaktion være en fordel, som man ligefrem ønsker. Det kaldes kombinationsterapi, når man søger at forstærke virkningen ved at kombinere lægemidler. Den øgede effekt kaldes synergieffekt. 

Det anvendes ofte ved bedøvelse eller behandling af forhøjet blodtryk eller smerter.

Synergieffekten er, hvor to lægemidler påvirker hinanden, så effekten bliver større. 

De kan supplere hinanden, dvs. at 1 + 1 = 2. De kan også forøge effekten, dvs. at 1 + 1 = 3.

Interaktioner mellem lægemidler og alkohol

Alkohol kan forstærke eller nedsætte virkningen af lægemidler. Interaktioner med alkohol ses for stoffer, der ligesom alkohol har en sløvende virkning på centralnervesystemet. Den sløvende effekt gælder bl.a. for bedøvelsesmidler, de fleste antihistaminer, stærkere smertestillende midler og psykofarmaka, især an-xio-lytika (angstdæmpende midler) og sovemidler.

Der er interaktion mellem alkohol og flere former for psykofarmaka, især angstdæmpende medicin (an-xio-lytika).

Interaktioner mellem lægemidler og mad

Absorptionen af lægemidler indtaget via mundhulen forsinkes i reglen, hvis der indtages føde sammen med præparatet. Dette er ikke noget problem ved behandling, der strækker sig over længere tid. 
Her vil virkningen nemlig ikke forsinkes, da man ved langtidsbehandling opnår nogenlunde konstant lægemiddelkoncentration i blodet og dermed konstant virkning.

Ved kortidsbehandling, hvor man ønsker en hurtigt indsættende virkning, fx ved tandpine, må man undgå føde samtidig med lægemidlet og udelukkende indtage det med rigeligt væske. 

Visse lægemidler påvirker også optagelsen af maden. Det gælder fx stimulerende afføringsmidler, hvor brug kan medføre, at næringsstofferne i føden ikke optages i tilstrækkelig grad, idet tarmpassagen fremmes.

Generelle retningslinjer

Der findes ikke generelle retningslinjer for, om lægemidler skal tages til måltiderne. 

For nogle lægemidler vil det være en fordel med samtidig fødeindtagelse, idet risikoen for mavegener som fx diarré herved mindskes. Endvidere husker patienten bedre at tage medicinen, når det sker til et måltid. Egenskaber ved nogle lægemidler bevirker dog, at der er anbefalinger for, om de skal indtages med føden eller ej.

-- SHORT JINGLE --

Dosering

For at kunne forstå sammenhængen mellem doseringsprincipper, doseringsintervaller, plasmakoncentrationer og virkningstider, skal du have viden om følgende emner:

• Doseringsprincipper (hvor stor en dosis?)
• Dosis, tid og virkning (hvornår og hvor længe virker det?)
• Dosering af lægemidler til ældre.

Doseringsprincipper

Doseringsprincipperne for lægemidler omfatter fire tilgange:

1. Standarddosis: Den almindelige dosis, baseret på generelle doseringsforslag angivet i medicinske kilder som www.pro.medicin.dk.
2. Individuel dosis: Tilpasset dosis baseret på individuelle faktorer som patientens kliniske tilstand, herunder nyre- og leverfunktion, vægt, kropsoverfladeareal og alder.
3. Dosering efter virkning: Dosering tilrettelagt for at opnå en specifik ønsket effekt, hvor måling af lægemidlets direkte virkning er afgørende.
4. Dosering efter plasmakoncentration: Dosering baseret på måling af lægemidlets koncentration i blodplasma, relevant især når der er en fin balance mellem den ønskede effekt og risikoen for overdosering.

Hver doseringsmetode tilpasses individuelt for at sikre effektiv behandling med minimale risici. 

Eksempler på lægemidler og deres doseringsformer er givet for at illustrere principperne.

-----

Dosis, tid og virkning

• Dosis, tid og virkningssammenhæng: Det er vigtigt at beregne, hvornår et lægemiddels virkning indtræder, hvornår det skal indtages, hvor hyppigt det skal indtages, og hvornår virkningen bliver konstant ved gentagen indgift.
• Dosis-virkning-kurve: En grafisk repræsentation, der viser forholdet mellem dosis og den opnåede virkning. Den illustrerer, at øget dosis ikke altid resulterer i proportionalt større virkning, da der er en øvre grænse for lægemidlets effekt.
• Terapeutisk område og terapeutisk bredde: Det optimale område for lægemidlets effekt kaldes det terapeutiske område. Den terapeutiske bredde er afstanden mellem den mindste dosis, der giver effekt, og den dosis, der kan være giftig.
• Doseringsmåder: Forklaring af fire doseringsmåder: enkeltdosis, konstant dosis, støddosis og vedligeholdelsesdosis, samt forkerte doseringsscenarier.

Forståelse af disse principper er essentiel for sikker og effektiv medicinhåndtering.

------

Dosering af lægemidler til ældre

 volder særlige problemer. Det skyldes bl.a., at en del ældre anvender mange forskellige præparater, hvilket øger risikoen for bivirkninger, interaktioner og medicinforsømmelse. 

Herudover har ældre øget følsomhed over for medicin. Årsagen hertil er de forskellige fysiologiske ændringer, der sker med alderen, og som kan påvirke lægemidlers optagelse og nedbrydning i kroppen. 

Blandt andet mister bindevævet sin elasticitet og evne til at binde vand, vævets fedtindhold stiger, mens vandindholdet falder. Desuden aftager muskelkraften, antallet af nerveceller falder, nyre- og leverfunktionen nedsættes, hjertets minutvolumen nedsættes, blodforsyningen til huden og reguleringen af salt- og væskebalancen bliver dårligere. 

Aldersforandringerne sker gennem hele livet, men i forhold til lægemidlerne er de vigtige fra ca. 70-årsalderen.

De aldersforandringer, der volder de største problemer for lægemiddeldoseringen til ældre, omfatter især følgende forhold:

Lever- og nyrefunktionen

Hos ældre er leverfunktionen og dermed eliminationen af lægemidler nedsat. Dette skyldes, dels at blodgennemstrømningen i leveren er nedsat, dels at antallet af nedbrydningsenzymer er reduceret sammenlignet med yngre mennesker.

Nyrerne

Med stigende alder sker der en betydelig nedsættelse af nyrefunktionen med nedsat elimination til følge. 

Som resultat heraf bliver halveringstiden ofte forøget.

Dette gælder for en lang række lægemidler fx:

• Theophyllamin (astmamedicin)
• Propanolol (hjertemedicin)
• Digoxin (hjertemedicin)
• Paracetamol (smertestillende medicin)
• Diazepam (beroligende og angstdæmpende medicin).

Ældres følsomhed over for lægemidler ændrer sig også.

De fysiologiske ændringer, der følger med stigende alder, øger ældres følsomhed over for visse lægemidler. 

Det drejer sig især om lægemidler, der påvirker centralnervesystemet, fx angstdæmpende præparater, sløvende præparater, sovemedicin, antidepressiva (midler mod depressioner) og psykofarmaka (midler mod psykiske lidelser). Disse skal derfor gives i lavere dosis end til yngre.

-- JINGLE --

Quiz 10 spørgsmål

1. Hvad er definitionen på bivirkninger?
   • Det refererer til skadelige og uventede reaktioner, der opstår ved brug af normale terapeutiske doser af et lægemiddel.
      
2. Hvordan kan bivirkninger begrænses eller undgås?
   • ved at anvende den mindst mulige dosis af et lægemiddel og ved at vælge lokal behandling over systemisk behandling, når det er muligt.
      
3. Hvorfor er dosisafhængighed vigtig i forhold til bivirkninger?
   • Det er det Fordi Langt de fleste bivirkninger er dosisafhængige, hvilket betyder, at risikoen for bivirkninger stiger, når dosis af lægemidlet øges.
      
4. Hvordan klassificeres bivirkninger efter årsag og virkning?
   • De klassificeres i typer som forstærket terapeutisk virkning, sidevirkninger, lokalirriterende virkning, allergiske reaktioner og ændret virkning (intolerans).
      
5. Hvornår kan en bivirkning betragtes som acceptabel?
   • Ved almindelig halsbetændelse med antibiotika, kan man acceptere relativt få og harmløse bivirkninger, mens man kan acceptere sværere bivirkninger, når en patient skal behandles for kræft.

1. Hvad er terapeutisk område og terapeutisk bredde?
   • Terapeutisk område er det ønskede interval af lægemiddelkoncentration i blodet for at opnå den ønskede effekt. Den terapeutiske bredde er afstanden mellem den mindste effektive dosis og dosis, der kan være giftig.
      
2. Hvordan påvirker aldersrelaterede ændringer doseringen af lægemidler til ældre?
   • ændringer, som nedsat lever- og nyrefunktion, påvirker doseringen ved at forlænge halveringstiden og øge følsomheden over for visse lægemidler.
      
3. Hvilke lægemiddelgrupper er særligt tilbøjelige til at forårsage interaktioner?
   • Dem med ringe terapeutisk bredde og lang halveringstid, som blodtrykssænkende, anti-diabetiske og psykofarmaka, er særligt tilbøjelige til at forårsage interaktioner.
      
4. Hvordan kan en interaktion mellem lægemidler have fordele?
   • Det kan de i form af kombinationsterapi, hvor synergistisk effekt forstærker virkningen, hvilket er nyttigt i behandlingen af visse tilstande.
      
5. Hvordan påvirker mad optagelsen af lægemidler i kroppen?
   • Det kan ændre hastighed, grad og måde, lægemidler absorberes i kroppen. Nogle lægemidler absorberes bedre med mad, mens andre bør tages på tom mave for optimal effekt.

-- SHORT JINGLE --

#5. KEY TAKEAWAYS

Det var alt om dagens farmakologi afsnit, hvor vi har været igennem

• Bivirkninger
• Kontraindikationer
• Interaktioner
• Dosering

I næste afsnit skal vi igennem medicin og pædagogik

Tak fordi du lyttede med!
 

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og har du nogle spørgsmål, forslag til emner, eller andet?

er du velkommen til at sende en mail på: sosu@positivlivsstil.dk

Se links i show notes.

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel !

#6. OUTTRO