66. SSA - Præ, per og postoperativ sygepleje

I årets første afsnit starter vi med at tale om den præoperative fase, som er afgørende for patientens forberedelse og risikominimering før en operation. 

Jeg udforsker bla., hvordan stress kan minimeres for at undgå komplikationer.

Vi skal også tale om per og postoperativt.

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

Transcript

Jeg skal tale om de kritiske faser af et kirurgisk indgreb: 

I årets første afsnit starter vi med at tale om den præoperative fase, som er afgørende for patientens forberedelse og risikominimering før en operation. 

Jeg udforsker bla., hvordan stress kan minimeres for at undgå komplikationer.

Vi skal også tale om per og postoperativt.

Velkommen til episode 66. af podcast'en: SOSU.

Mit navn er Kennet Wedel.

#2. INTRO 

#3. THE WHY 

 Jeg er tilbage med et nyt afsnit efter at have afsluttet min fjerde skoleperiode, som omfattede tre eksaminer: Naturfag, Farmakologi og Engelsk og et afsluttende projekt. 

I dagens episode vil jeg snakke om, hvordan man minimerer stress, vælger den rigtige anæstesi og sikrer effektiv postoperativ pleje for at fremme patientens sikkerhed og hurtig heling. Vi dykker ned i sundhedspersonalets nøgleroller og udforsker, hvorfor hver fase i operationsprocessen er vital for operationens succes. 

Lad os komme i gang!"

-- SHORT JINGLE --
#4. MAIN BODY

Præoperativt

Præ betyder før. Den præoperative periode strækker sig fra indlæggelsestidspunktet, til patienten køres til operation. Ved ambulant operation starter fasen i eget hjem.

Formålet med den præoperative fase er at forberede patienten til operation og at indsamle så mange observationer og data, at risikoen for komplikationer bliver så lille som muligt.

Minimere stress

I et operativt forløb er det afgørende at minimere stress for at reducere risikoen for komplikationer. Det er vigtigt, at patienten forstår og accepterer den planlagte behandling, hvilket er et krav fra Sundhedsstyrelsen. 

Sundhedspersonalet har ansvaret for at sikre, at både patienten og eventuelle pårørende er grundigt informeret om hele operationsforløbet. Desuden øger smerter fysisk stress ved at sætte kroppen i alarmberedskab, så det er vigtigt at lokalisere smertens kilde. Anvendelse af smertestillende medicin, som en del af præmedicinen, kan hjælpe med at dæmpe stressreaktionen hos patienten.

Observationer

Observationer bestemmer patientens tilstand. Ved dårlig tilstand øges antallet og frekvensen af observationer. Early Warning Score (EWS) kombinerer disse observationer for et fuldt overblik. Små uregelmæssigheder kan samlet være lige så alvorlige som større enkelte problemer.

Respirationen

Saturationen måler iltbinding til hæmoglobin. En værdi under 92% øger operationsrisiko. Respirationsfrekvens og -dybde er vigtige at overvåge. Makeup skal fjernes før operation for at opdage cyanose. Nedsat vejrtrækning øger blodets kuldioxidniveau og sænker ilt- og pH-værdier, hvilket kan forværres af narkose.

Kredsløbet

Blodtrykket måles for at vurdere risikoen for shocknyre ved værdier under 80/50. Kredsløbs- og INR-blodprøver tjekkes for risiko for blødninger og tromber. Nedsat venøst kredsløb forårsager ødemer og smerter i underbenene. Nedsat arterielt kredsløb fører til tynde ben og smerter ved vandret position.

Immunforsvaret

En forhøjelse af temperaturen tyder på, at patienten enten har en inflammation eller en infektion.

Patienten kan være allergisk over for medicin (fx penicillin), plaster eller jod. 

Det kan resultere i blodtryksfald og evt. i anafylaktisk shock, og derfor er det vigtigt at notere det inden operationen.

Ødemer og tromber

Hvis der er lav koncentration af plasmaproteinet albumin i blodet, bliver det kolloidosmotiske tryk nedsat, og så kommer der ødemer. Ødemerne vil da følge tyngdekraften, således at patienten har ødemer på den del af kroppen, der vender nedad, når han ligger ned. De kaldes for deklive ødemer.

Forebyggelse af tromber og embolier sker ved injektion af heparinpræparater, som nedsætter koagulationen, samt ved at bruge kompressionsstrømper (TED), som mindsker stasen i venerne i benene.

Huden

Hudelasticitet indikerer kroppens væskemængde; nedsat turgor tyder på dehydrering. Tynd hud kan øge risikoen for tryksår. Tryksårsscreening er nødvendig, da narkosen påvirker kroppens reaktion på tryk. 

Hudens integritet er vigtig for immunforsvaret; brud på denne kan føre til infektioner, fx fra Staphylococcus aureus. Patienter bør bade før operation for at reducere infektionsrisiko, og hårfjerning bør ske med elektrisk maskine for at undgå hudskader.

Ernæring

Vægt og højde bruges af anæstesilægen til at udregne mængden af præmedicin. Hvis patienten har et for lavt eller for højt BMI, øger det risikoen for komplikationer, fx decubitus.

Hvis personen er fejlernæret med mangel på fx proteiner og vitaminer, påvirker det både sårhelingen og risikoen for komplikationer.

Undersøgelser

Før en operation tages typisk følgende blodprøver:

• Blodtype og forlig (BAS-test) for at sikre kompatibilitet ved blodtransfusioner.
• Natrium og kalium for at vurdere væske- og elektrolytbalancen.
• Kreatinin og karbamid for at evaluere nyrernes funktion.
• Hæmoglobin for at afgøre tilstedeværelsen af anæmi.
• CRP og leukocytter for at identificere infektioner.
• INR, APTT og trombocytter for at vurdere blodets koagulationsstatus.

Faste

Patienten må ikke spise, ryge eller tygge tyggegummi seks timer før operationen, da det øger mængden af mavesaft. Under narkosen er der nemlig risiko for, at mavesaften løber op i spiserøret (refluks). Syren generer slimhinden i spiserøret, og i værste fald ender mavesaften i luftvejene, så der opstår en aspirations-pneumoni.

Tip

Patienten kan indtage vand op til to timer før operationen. Manglende ernæring og faste før operationen kan påvirke patientens stofskifte efterfølgende, herunder øget risiko for insulinresistens og nedsat restitution. 

Nogle afdelinger tilbyder en kulhydratrig drik to timer før operationen, hvilket absorberes hurtigt, reducerer tørst og ubehag efter operationen og mindsker risikoen for stressrelateret insulinresistens.
 

For at undgå en fyldt blære under operationen skal patienten lade vandet inden den peroperative fase.

-- JINGLE --

Peroperativt

Per betyder gennem og henviser her til forløbet under operationen. 
Den peroperative periode dækker tiden, hvor patienten er på operationsgangen, dvs. fra bedøvelsen til afslutningen på operationen.

Operationen foretages i bedøvelse (anæstesi). Afhængig af indgrebets art kan der være tale om:

• Fuld bedøvelse (universel anæstesi), hvor patienten er uden bevidsthed.
• Lokalbedøvelse af fx en arm, hvor patienten er ved fuld bevidsthed, men er smertefri og følelsesløs i den del af kroppen, som bliver opereret.
   
• Rygmarvsbedøvelse (epidural- eller spinalanæstesi), hvor patienten ikke kan føle sanseindtryk eller smerter fra de nerver, som er bedøvet i rygmarven. Patienten er ved fuld bevidsthed.

Præmedicin

Inden operationen får patienten præmedicin som indledning til anæstesien. Det er anæstesilægen, der har ordineret medicinen, som består af beroligende (anxiolytika) og/eller smertestillende medicin. 

Formålet er at mindske stressreaktionen og sikre en let overgang til bedøvelsen. Når patienten er rolig og afslappet, virker narkosen bedre.

Tip

Heparin hæmmer koagulationsprocessen og bruges til at mindske risikoen for tromber/embolier efter en operation. Under indgrebet opstår der skade på kar samt stase i andre blodkar. 

Begge dele øger blodets størkning (koagulation). Heparin forebygger derved tromber, fx dyb venetrombose.

-- JINGLE --

Postoperativt

Den postoperative periode begynder, når patienten kommer tilbage fra operationen, og varer indtil restitutionen. Patienten kommer typisk først til en opvågningsafdeling for hyppige observationer, som bliver færre, når værdierne stabiliseres. 

Ved enklere indgreb transporteres patienten direkte til den kirurgiske afdeling. 

Denne fase har til formål at reducere stressreaktionen, forebygge komplikationer og hjælpe patienten med at genvinde sit tidligere funktionsniveau.

Stressreaktionen

Alle kirurgiske indgreb udløser en stressreaktion, da kroppen reagerer på operationen som på en skade på kroppen. Stressreaktionen er derfor en naturlig reaktion på en unaturlig situation. 

Problemet er, at reaktionen øger risikoen for komplikationer under og efter operationen. Jo større indgreb, desto kraftigere reaktion.

Hormonerne

Under stress frigives hormoner, der påvirker kroppens funktioner:

• ADH og aldosteron hjælper kroppen med at holde på vand og undgå at blodtrykket bliver for lavt, men dette kan føre til hævelser (ødemer).
   
• Aldosteron får kroppen til at fjerne mere kalium, hvilket kan påvirke hjertet, især hvis kaliumniveauet bliver for lavt.
   
• Adrenalin og noradrenalin øger hjerte- og åndedrætsfrekvensen samt blodtrykket for at sikre, at ilt bliver fordelt bedre i kroppen under stress.
   
• Kortisol øger midlertidigt antallet af hvide blodlegemer og sukker i blodet, men vedvarende stress kan svække immunforsvaret og gøre helingen langsommere.

Nervesystemet

• Det sympatiske nervesystem udvider bronkierne, øger hjertefrekvensen og omdanner glykogen til glukose i leveren. Derved er kroppen i stand til bedre at klare ekstreme tilstande og situationer.
   
• Fordøjelsen bliver nedsat pga. mindre produktion af spyt og bugspyt.
   
• Tarmenes peristaltik bliver nedsat, hvilket øger risikoen for obstipation.

Stofskiftet

• Stressreaktionen øger stofskiftet, så cellerne får mere oxygen og glukose, hvilket giver mere energi.
   
• Kortisol omdanner glykogen til glukose og frigiver fedtsyrer og proteiner, hvilket nedbryder kroppens næringsstoflagre og gør det sværere for patienten at komme sig.
   
• Under og efter operationen kan cellerne blive midlertidigt resistente over for insulin, hvilket fører til højere blodsukker og øget produktion af kortisol.
   
• Der sker øget nedbrydning af kroppens protein, hvilket svækker patienten, påvirker genoptræning og sænker sårheling. Protein tabes gennem urinen, hvilket kan måles ved tab af nitrogen.

Postoperative komplikationer

Flere faktorer øger risikoen for komplikationer i forbindelse med en operation, fx:

• Usund livsstil, fx rygning, overvægt og inaktivitet
• Sygdomme, fx diabetes, nedsat lunge- eller hjertefunktion
• Nedsat immunforsvar
• Dårlig ernæringstilstand, væske- og elektrolytforstyrrelser
• Høj alder
• Stress.
   

Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på ovenstående faktorer, når du observerer i den postoperative fase.
 

Komplikationer efter operation og deres årsager inkluderer:

• Lungebetændelse (pneumoni): Anæstesi og smertestillende opioider nedsætter fimrehårenes aktivitet, hvilket gør det lettere for mikroorganismer at skabe infektioner i bronkiolerne.
   
• Urinvejsinfektion (cystitis): Anvendelse af kateter kan tillade bakterier som E. coli at bevæge sig op til urinblæren og skabe infektion.
   
• Dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli: Manglende muskelpumpefunktion i benene under operation kan føre til dannelse af blodpropper (DVT). Disse propper kan løsrive sig og forårsage en lungeemboli.
   
• Infektion i operationssår - Sårruptur: Baktier kan inficere operationsåret og forhindre sårheling. Blødninger og hæmatomer kan også forværre sårheling.
   
• Obstipation: Narkosen og smertestillende opioider kan hæmme tarmperistaltikken, hvilket kan føre til hård afføring og vanskeligheder med afføring.

I den postoperative periode efter operationen er der fokus på at reducere stress og forebygge komplikationer for at hjælpe patienten tilbage til tidligere funktionsniveau. Det omfatter overvågning af patientens kredsløb, respiration, bevidsthedsniveau, vandladning, mave-tarm-funktion, hudtilstand og smertehåndtering. 

Blodtab under operationen kan forårsage hypovolæmi og kredsløbsshock, hvilket kræver nøje overvågning af blodtryk og puls. 

Sekretophobning i luftvejene er en almindelig komplikation, og nedsat respiration kan forværre patientens tilstand. Bevidsthedssvækkelse kan skyldes utilstrækkelig respiration eller kredsløbsshock. Urinretention kan forekomme på grund af smerter, nedsat væskeindtag og hormonpåvirkninger. 

Narkosen og smertestillende medicin kan forstyrre tarmperistaltikken, og patienter kan opleve kvalme og forstoppelse. Huden skal overvåges for infektionstegn ved operationssåret og tryksår. 

Smerter skal vurderes og håndteres effektivt for at fremme heling og genopretning.

Ældre patienter kræver særlig opmærksomhed under og efter operationer grundet nedsat funktion i flere organer:

• Respirationsproblemer kan forværres af selv små mængder sekret, hvilket påvirker iltning og vævsheling negativt.
   
• Kredsløbet er mere sårbart på grund af svækket hjerte og åreforkalkning.
   
• Væskebalancen er vigtig, da ældre ofte er tilbøjelige til dehydrering og dermed lavere blodtryk og svimmelhed.
   
• Risikoen for tryksår er højere pga. mindre muskelmasse og tyndere hud.
   
• Lever- og nyrefunktion er nedsat, hvilket påvirker nedbrydning og udskillelse af medicin.

Delirium kan forekomme, specielt hos ældre over 65 år efter operationer som hoftenære frakturer. 

Det er kendetegnet ved mental forvirring og forstyrrelser i hukommelse og opmærksomhed. 

Delirium kan være forårsaget af faktorer som væske- og elektrolytforstyrrelser, infektioner, lavt blodglukose, smerter eller smertestillende medicin. Tilstanden forbedres generelt, når kroppens balance genoprettes.

-- SHORT JINGLE --

#5. KEY TAKEAWAYS

Det var alt om Pre, per og postoperativt 

De kommende afsnit vil omhandle min udenlandspraktik i New Zealand, hvor jeg skal arbejde i otte uger på Elizabeth Knox Home and Hospital. 

Det er et plejehjem og i Auckland, for den ældre generation men også voksne, der lever med fysisk handicap. 
Det bliver en spændende mulighed at lære nyt og se deres tilgang til denne målgruppe.

Tak fordi du lyttede med!
 

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og har du nogle spørgsmål, forslag til emner, eller andet?

er du velkommen til at sende en mail på: sosu@positivlivsstil.dk

Se links i show notes.

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel !

#6. OUTTRO