
Forebyg Forbrydelsen!
I podcasten Forebyg Forbrydelsen! stiller Det Kriminalpræventive Råd skarpt på kriminalitetsforebyggelse. I hvert afsnit tager vi hul på et nyt emne og kommer med bud på, hvordan vi kan forebygge vold, voldtægt, bandekriminalitet og andre forbrydelser. Vi hører beretninger fra ofre og udøvere. Og så bidrager eksperter og praktikere med konkrete løsninger og gør os klogere på, hvordan vi kan skabe et tryggere samfund med mindre kriminalitet. Vært: Laura Barfoed Mikkelsen, podcasttilrettelægger, Det Kriminalpræventive Råd. Læs mere om Det Kriminalpræventive Råd på www.dkr.dk/
Forebyg Forbrydelsen!
Psykisk vold
100.000 danskere bliver hvert år udsat for psykisk vold. Det kan have alvorlige og langvarige konsekvenser for ofrene; f.eks. angst, depression og PTSD.
Psykisk vold i nære relationer blev strafbart i 2019, og de første domme er faldet. I dette afsnit taler vi om, hvad strafbar psykisk vold er, hvordan politiet håndterer sagerne, og ikke mindst hvordan vi kan forebygge psykisk vold.
Vært:
Sally Jensen, pressemedarbejder hos Det Kriminalpræventive Råd
Gæster:
Jeannie Kolberg, tidligere offer for psykisk vold
Tine Søberg, specialkonsulent hos Nordsjællands politi
Ingrid Soldal Eriksen, analytiker hos Det Kriminalpræventive Råd