
Forebyg Forbrydelsen!
I podcasten Forebyg Forbrydelsen! stiller Det Kriminalpræventive Råd skarpt på kriminalitetsforebyggelse. I hvert afsnit tager vi hul på et nyt emne og kommer med bud på, hvordan vi kan forebygge vold, voldtægt, bandekriminalitet og andre forbrydelser. Vi hører beretninger fra ofre og udøvere. Og så bidrager eksperter og praktikere med konkrete løsninger og gør os klogere på, hvordan vi kan skabe et tryggere samfund med mindre kriminalitet. Vært: Laura Barfoed Mikkelsen, podcasttilrettelægger, Det Kriminalpræventive Råd. Læs mere om Det Kriminalpræventive Råd på www.dkr.dk/
Forebyg Forbrydelsen!
Det vanskelige samtykke
Du har lyst til sex. Men I har lige mødt hinanden på en bar. Så hvordan sikrer du dig, at der er samtykke, så det ikke ender med voldtægt? For mange handler det om sund fornuft. Men efter to år med den nye samtykkelov viser en rapport fra Det Kriminalpræventive Råd, at vi stadig har svært ved at aflæse og udtrykke samtykke i forbindelse med sex. I dette afsnit zoomer vi ind på samtykkets udfordringer - og hvordan vi bliver bedre til at kommunikere om sex, så overgreb undgås. Vært: Helena Kanafani
Medvirkende:
Julie Nielsen, en del af Sexualisterne under Ungdomsringen
Ditlev Tamm, professor emeritus i retshistorie ved Københavns Universitet
Katrine Amalie Keller, videnskonsulent ved Det Kriminalpræventive Råd
Redaktion: Helena Kanafani og Katrine Amalie Keller