
Forebyg Forbrydelsen!
I podcasten Forebyg Forbrydelsen! stiller Det Kriminalpræventive Råd skarpt på kriminalitetsforebyggelse. I hvert afsnit tager vi hul på et nyt emne og kommer med bud på, hvordan vi kan forebygge vold, voldtægt, bandekriminalitet og andre forbrydelser. Vi hører beretninger fra ofre og udøvere. Og så bidrager eksperter og praktikere med konkrete løsninger og gør os klogere på, hvordan vi kan skabe et tryggere samfund med mindre kriminalitet. Vært: Laura Barfoed Mikkelsen, podcasttilrettelægger, Det Kriminalpræventive Råd. Læs mere om Det Kriminalpræventive Råd på www.dkr.dk/
Forebyg Forbrydelsen!
Når vrede bliver til vold
Vreden findes i os alle og er en vigtig drivkraft. Men for nogle kan vreden blive så dominerende, at det ender med vold. I dette afsnit af ’Forebyg Forbrydelsen!’ møder vi Sille Pedersen, der er vokset op med, at vreden er den eneste følelse, der er acceptabel at udtrykke. Og så taler vi med forskellige fagpersoner om, hvordan de arbejder med vredeshåndtering, både når det gælder de helt unge, og når det gælder dem, der er endt bag tremmer.
Vært og tilrettelægger: Laura Barfoed Mikkelsen
Medvirkende:
Sille Pedersen, pædagogstuderende
Trine Bach, uddannelseskonsulent i Kriminalforsorgen
Camilla Obel, direktør i HAFU
Thomas Brudholm, lektor ved Københavns Universitet
Flemming Wridt Jensen, forebyggelseskonsulent hos Det Kriminalpræventive Råd
Denne episode er en del af podcasten ’Forebyg Forbrydelsen!’ om kriminalitetsforebyggelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Læs mere på www.dkr.dk