
Forebyg Forbrydelsen!
I podcasten Forebyg Forbrydelsen! stiller Det Kriminalpræventive Råd skarpt på kriminalitetsforebyggelse. I hvert afsnit tager vi hul på et nyt emne og kommer med bud på, hvordan vi kan forebygge vold, voldtægt, bandekriminalitet og andre forbrydelser. Vi hører beretninger fra ofre og udøvere. Og så bidrager eksperter og praktikere med konkrete løsninger og gør os klogere på, hvordan vi kan skabe et tryggere samfund med mindre kriminalitet. Vært: Laura Barfoed Mikkelsen, podcasttilrettelægger, Det Kriminalpræventive Råd. Læs mere om Det Kriminalpræventive Råd på www.dkr.dk/
Forebyg Forbrydelsen!
De nørdede indsatte i Nyborg Fængsel
På uddannelsesgangen i Nyborg Fængsel har de indsatte det til fælles, at de har en tro på, at skolebøger og lektier er vejen ud af kriminalitet. De er nemlig alle i gang med at uddanne sig, mens de afsoner. I dette afsnit af 'Forebyg Forbrydelsen!' kommer vi bag murene i Nyborg Fængsel og møder indsatte, som arbejder på at få en bedre fremtid. I afsnittet taler vi også med fagfolk, der på hver deres måde fortæller om, hvilken betydning gode rammer for uddannelse i fængslerne har for, hvordan den indsatte klarer sig efter afsoning.
Vært og tilrettelægger: Laura Barfoed Mikkelsen
Medvirkende:
Tobias, indsat
”Kasper”, indsat
Kenneth Frederiksen, enhedsleder for uddannelse- og beskæftigelse i Nyborg Fængsel
Peter Dexter, leder af Cafe Exit
Linda Kjær Mike, professor i kriminologi ved Syddansk Universitet
Denne episode er en del af podcasten ’Forebyg Forbrydelsen’ om kriminalitetsforebyggelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Læs mere på www.dkr.dk/podcast