Forebyg Forbrydelsen!
I podcasten Forebyg Forbrydelsen! stiller Det Kriminalpræventive Råd skarpt på kriminalitetsforebyggelse. I hvert afsnit tager vi hul på et nyt emne og kommer med bud på, hvordan vi kan forebygge vold, voldtægt, bandekriminalitet og andre forbrydelser. Vi hører beretninger fra ofre og udøvere. Og så bidrager eksperter og praktikere med konkrete løsninger og gør os klogere på, hvordan vi kan skabe et tryggere samfund med mindre kriminalitet. Vært: Laura Barfoed Mikkelsen, podcasttilrettelægger, Det Kriminalpræventive Råd. Læs mere om Det Kriminalpræventive Råd på www.dkr.dk/
Forebyg Forbrydelsen!
Mænd mangler ord på vold i hjemmet
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Thomas troede, han var i sikkerhed, da han flyttede væk fra den by, hvor ekskæresten boede. Men en morgen på vej til arbejde står hun pludselig og venter på ham – med to skruetrækkere i hånden. Thomas er en af de mænd, der gemmer sig bag statistikken over partnervoldsramte danskere. I dette afsnit undersøger Det Kriminalpræventive Råd, om der findes kønnede årsager til, at det kan være særligt svært at opdage de mænd, der bliver udsat for partnervold. Vært og tilrettelægger: Laura Barfoed Mikkelsen Musik: Marcus Melo & Nicolai Levin
Medvirkende: Svend Aage Madsen, psykolog og mandeforsker, Hans Monrad, leder for vidensområdet hos Mandecentret, Elsebeth Kirk Muff, direktør hos Lev Uden Vold, Tine Fuglsang, analytiker hos Det Kriminalpræventive Råd, Thomas (opdigtet navn for at passe på voldsoffer)
Denne episode er en del af podcasten ’Forebyg Forbrydelsen!’ om kriminalitetsforebyggelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Læs mere på www.dkr.dk