Forebyg Forbrydelsen!
I podcasten Forebyg Forbrydelsen! stiller Det Kriminalpræventive Råd skarpt på kriminalitetsforebyggelse. I hvert afsnit tager vi hul på et nyt emne og kommer med bud på, hvordan vi kan forebygge vold, voldtægt, bandekriminalitet og andre forbrydelser. Vi hører beretninger fra ofre og udøvere. Og så bidrager eksperter og praktikere med konkrete løsninger og gør os klogere på, hvordan vi kan skabe et tryggere samfund med mindre kriminalitet. Vært: Laura Barfoed Mikkelsen, podcasttilrettelægger, Det Kriminalpræventive Råd. Læs mere om Det Kriminalpræventive Råd på www.dkr.dk/
Forebyg Forbrydelsen!
Har nogen puttet noget i min drink?
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
”Jeg anmeldte ikke, fordi det var pinligt, at jeg havde været så godtroende at tage imod en drink fra en fyr, jeg ikke kendte.” Kun 2 procent af unge, der har mistanke om at være blevet drugget, anmelder episoden til politiet. Det viser en ny rapport, ‘Drugging i Danmark’. Desuden er der mange, der kun anser drugging som en forbrydelse, når en anden forbrydelse har fundet sted, fx seksuelle overgreb eller tyveri. I dette afsnit hører vi Josefine på 29 år fortælle om, hvordan hun fik stukket en drink i hånden og pludselig ikke kunne huske mere fra den aften. Vi hører desuden fra forskerne bag rapporten om drugging, og vi taler også med Københavns Politi og Giftlinjen. Vært og tilrettelægger: Laura Barfoed Mikkelsen Musik: Marcus Melo & Nicolai Levin
Medvirkende:
Dorte Palmqvist, overlæge ved Bispebjerg Hospital
Christian Johnsen, efterforsker ved Københavns Politi
Henrik Vigh, professor ved Københavns Universitet
Jacob Fischer Møller, forskningsassistent ved Københavns Universitet
Maria Mumba, analytiker hos Det Kriminalpræventive Råd
Josefine, 29 år
Denne episode er en del af podcasten ’Forebyg Forbrydelsen’ om kriminalitetsforebyggelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Læs mere på www.dkr.dk