Spørg om skolebørn
Som forælder vil du gerne gøre det godt for dit barn i skolealderen.
Men skal du blande dig mere – eller mindre? Og hvordan navigerer du mellem lektier, madpakker og forældregrupper uden at miste forstanden (eller tålmodigheden)? Et godt samarbejde med skolen og de andre forældre -- det vil man jo gerne have op at stå? Men hvordan?
Ja, der er nok af spørgsmål at tage fat på og være i tvivl om!
Så derfor:
Velkommen til en podcast, der tager dig alvorligt - og med på en skarp rejse gennem hverdagens skoleliv – fra forældremøder til de små og store dilemmaer.
Vært: Andy Højholdt, lektor i pædagogik og analytisk journalist.
Idé og konceptudvikling: Andy Højholdt og radiojournalist Søren Prehn Jensen, Periskop i samarbejde med Skole og Forældre.
Spørg om skolebørn
Angst blandt skolebørn
”Og så sidder vi og læser om skolefobi og angst, og det går op for os, at det er noget, vi skal have hjælp til.”
Sådan lyder en forælders oplevelse i denne udgave af Spørg om skolebørn. Temaet er nemlig angst blandt skolebørn.
Vi skal lytte til forælderens historie. En historie om en familie, hvor barnets angsten for at være i skole præger dagligdagen. Du får svar på spørgsmål som:
· Hvad kan du som forældre gøre, hvis du har et barn som er angst – eller bare begyndende bekymret for at være og komme i skole?
· Hvornår skal du reagere, og hvordan kan du reagere?
· Og ja, hvad er det der sker med vores børn og skole i disse år, siden så mange børn lider af angst?
Hør også indslag fra Holme Skole i Aarhus Kommune, hvor lærer Tine Brock fortæller om deres pædagogiske arbejde med at reducere de negative konsekvenser af angst blandt eleverne.
I studiet er:
· Psykolog Frederikke Skaaning Knage. Forsker ved Københavns Professionshøjskole og Aarhus Universitet.
· Forældrerådgiver Rikke Alice Bille. Rådgiver og leder af Forældrerådgivningen hos Skole og Forældre.
· Studievært: Andy Højholdt, Københavns Professionshøjskole.
Idé og konceptudvikling: Andy Højholdt og Søren Prehn Jensen.
Optagelse, redigering og musik: Journalist Søren Prehn Jensen, Podcast Team, Aarhus.
Udgivet af Skole og Forældre og Københavns Professionshøjskole.
Site: https://skoleborn.dk/podcast/