
Spørg om skolebørn
Som forælder vil du gerne gøre det godt for dit barn i skolealderen.
Men skal du blande dig mere – eller mindre? Og hvordan navigerer du mellem lektier, madpakker og forældregrupper uden at miste forstanden (eller tålmodigheden)? Et godt samarbejde med skolen og de andre forældre -- det vil man jo gerne have op at stå? Men hvordan?
Ja, der er nok af spørgsmål at tage fat på og være i tvivl om!
Så derfor:
Velkommen til en podcast, der tager dig alvorligt - og med på en skarp rejse gennem hverdagens skoleliv – fra forældremøder til de små og store dilemmaer.
Vært: Andy Højholdt, lektor i pædagogik og analytisk journalist.
Idé og konceptudvikling: Andy Højholdt og radiojournalist Søren Prehn Jensen, Periskop i samarbejde med Skole og Forældre.
Spørg om skolebørn
Ensomhed og mistrivsel i skolen
"En af de ting, hun blandt andet pegede på, var det her med ikke at have en bedste veninde."
Du har en mistanke om, at dit barn ikke trives i skolen. Men hvad gør du? Hvor alvorligt skal du tage det?
I dette afsnit sætter vi fokus på ensomhed og mistrivsel. Med afsæt i en forælders fortælling fordyber vi os i, hvad der er på spil, når børn prøver – men ikke altid lykkes med - at finde sig til rette i skolen.
VI leder blandt andet efter svar på:
· Hvornår er noget ensomhed?
· Hvornår er noget bare oplevelsen af at være alene?
· Hvad kan du gøre, og hvad kan du gøre i samarbejde med skolen for at sikre dit barns trivsel i skolens fællesskaber?
Vi tager også en tur til Maglegårdsskolen i Gentofte Kommune, hvor leder af ressourcecentret Charlotte Andersen fortæller om deres indsatser for at modvirke ensomheden.
I studiet er:
· Tekla Canger, lektor, ph.d. ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
· Rikke Alice Bille, rådgiver og leder af Forældrerådgivningen hos Skole og Forældre.
· Studievært: Andy Højholdt, Københavns Professionshøjskole.
Optagelse, redigering og musik: Journalist Søren Prehn Jensen, Podcast Team, Aarhus.
Interviews, idé og konceptudvikling: Andy Højholdt og Søren Prehn Jensen.
Udgivet af Skole og Forældre og Københavns Professionshøjskole med støtte fra Trygfonden.
Site: https://skoleborn.dk/podcast/