
Spørg om skolebørn
Som forælder vil du gerne gøre det godt for dit barn i skolealderen.
Men skal du blande dig mere – eller mindre? Og hvordan navigerer du mellem lektier, madpakker og forældregrupper uden at miste forstanden (eller tålmodigheden)? Et godt samarbejde med skolen og de andre forældre -- det vil man jo gerne have op at stå? Men hvordan?
Ja, der er nok af spørgsmål at tage fat på og være i tvivl om!
Så derfor:
Velkommen til en podcast, der tager dig alvorligt - og med på en skarp rejse gennem hverdagens skoleliv – fra forældremøder til de små og store dilemmaer.
Vært: Andy Højholdt, lektor i pædagogik og analytisk journalist.
Idé og konceptudvikling: Andy Højholdt og radiojournalist Søren Prehn Jensen, Periskop i samarbejde med Skole og Forældre.
Spørg om skolebørn
Skældud 1:3 Derfor skal vi holde op med at skælde ud!
Episode 1 af 3 om skældud
Hvad er skældud faktisk? Hvorfor er det så vigtigt at holde op med at skælde ud? Hvad kan gøre det svært at lade være med at skælde ud?
Gæster: Uddannelsesforsker Louise Klinge og leder af Forældrerådgivningen Rikke Alice Bille
Studievært: Andy Højholdt
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Andy Højholdt
Teknisk assistance og co-redigering: Malthe Sederberg