Spørg om skolebørn
Som forælder vil du gerne gøre det godt for dit barn i skolealderen.
Men skal du blande dig mere – eller mindre? Og hvordan navigerer du mellem lektier, madpakker og forældregrupper uden at miste forstanden (eller tålmodigheden)? Et godt samarbejde med skolen og de andre forældre -- det vil man jo gerne have op at stå? Men hvordan?
Ja, der er nok af spørgsmål at tage fat på og være i tvivl om!
Så derfor:
Velkommen til en podcast, der tager dig alvorligt - og med på en skarp rejse gennem hverdagens skoleliv – fra forældremøder til de små og store dilemmaer.
Vært: Andy Højholdt, lektor i pædagogik og analytisk journalist.
Idé og konceptudvikling: Andy Højholdt og radiojournalist Søren Prehn Jensen, Periskop i samarbejde med Skole og Forældre.
Spørg om skolebørn
Afsnit 1:2 Behov for nye veje i forældresamarbejde
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Mange forældre oplever samarbejdet med skolen som svært og krævende. De fleste ønsker, det var anderledes, men det kan være svært at finde nye veje i samarbejdet.
I to afsnit sætter Spørg om skolebørn, sammen med skoleforsker, ph.d. Gro Emmertsen Lund, fokus på behovene for nye tilgange til forældresamarbejdet.
I centrum for afsnittene står begrebet responsivt forældresamarbejde, som et dynamisk og løsningsorienteret fokus på samarbejdet.
I dette første afsnit sætter vi fokus på udfordringerne, og de fastlåste måder at tale om forældre på i uhensigtsmæssige strukturer, som ofte præger samarbejdet.
I studiet:
Skoleforsker, ph.d. Gro Emmertsen Lund
Leder af Forældrerådgivningen Rikke Alice Bille
Studievært: Andy Højholdt
Optagelse og tilrettelæggelse: Andy Højholdt