Spørg om skolebørn
Som forælder vil du gerne gøre det godt for dit barn i skolealderen.
Men skal du blande dig mere – eller mindre? Og hvordan navigerer du mellem lektier, madpakker og forældregrupper uden at miste forstanden (eller tålmodigheden)? Et godt samarbejde med skolen og de andre forældre -- det vil man jo gerne have op at stå? Men hvordan?
Ja, der er nok af spørgsmål at tage fat på og være i tvivl om!
Så derfor:
Velkommen til en podcast, der tager dig alvorligt - og med på en skarp rejse gennem hverdagens skoleliv – fra forældremøder til de små og store dilemmaer.
Vært: Andy Højholdt, lektor i pædagogik og analytisk journalist.
Idé og konceptudvikling: Andy Højholdt og radiojournalist Søren Prehn Jensen, Periskop i samarbejde med Skole og Forældre.
Spørg om skolebørn
Hjælp til forældre med neurodivergente børn
Hvordan støtter man bedst sit barn med særlige behov – og hvordan navigerer man i skolen, når man ikke altid bliver mødt eller forstået?
I denne episode får du råd og vejledning af pædagogisk konsulent Mette Birk fra Center for ADHD+ og Lise-Lotte Wibe fra Forældrerådgivningen hos Skole og Forældre.
Sammen giver de et realistisk blik på livet som forælder til et neurodivergent barn: de svære samtaler med skolen, ventetiden på PPR, udfordringer i familien – og de små skridt, der faktisk gør en kæmpe forskel.
Du får:
· Viden om hvad neurodivergens er og kan have af betydning for børn
· Konkrete råd til samarbejdet med skolen
· Indblik i dine rettigheder som forælder
· Tips til hverdagen i familien
· Håb og værktøjer til at støtte dit barns trivsel
Podcastepisoden er optaget som led i et online webinar d. 6.11.2025 kl. 19-20. Undervejs svares på indsendte spørgsmål fra forældre.
I studiet:
Mette Birk, pædagogisk konsulent i Center for ADHD+
Lise-Lotte Wibe, Forældrerådgivningen, Skole og Forældre
Vært og tilrettelæggelse: Andy Højholdt
Optagelse: Svenne Friis
Produktionsassistent: Malthe Sederberg