Spørg om skolebørn
Som forælder vil du gerne gøre det godt for dit barn i skolealderen.
Men skal du blande dig mere – eller mindre? Og hvordan navigerer du mellem lektier, madpakker og forældregrupper uden at miste forstanden (eller tålmodigheden)? Et godt samarbejde med skolen og de andre forældre -- det vil man jo gerne have op at stå? Men hvordan?
Ja, der er nok af spørgsmål at tage fat på og være i tvivl om!
Så derfor:
Velkommen til en podcast, der tager dig alvorligt - og med på en skarp rejse gennem hverdagens skoleliv – fra forældremøder til de små og store dilemmaer.
Vært: Andy Højholdt, lektor i pædagogik og analytisk journalist.
Idé og konceptudvikling: Andy Højholdt og radiojournalist Søren Prehn Jensen, Periskop i samarbejde med Skole og Forældre.
Spørg om skolebørn
Hjælp til bekymrende skolefravær og mistrivsel
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Bekymrende skolefravær følges ofte af utryghed blandt forældre og børn. Årsagerne kan være mange, og det er et tema, som mange forældre henvender sig til Forældrerådgivningen ved Skole og Forældre om.
I denne podcast bliver du klædt på til at forstå, hvad bekymrende skolefravær handler om, og hvordan man som forælder kan forstå og bedst håndtere den situation, man står i.
Du får indsigt i:
- Hvilke udfordringer oplever forældre til børn med bekymrende skolefravær i samarbejdet med skolen og andre instanser?
- Hvilke rettigheder har forældrene og børnene, og hvordan kan de arbejde for at få et godt samarbejde med skolen og andre, der kan hjælpe barnet?
- Hvad ved vi virker for børn med bekymrende skolefravær – fra forskning og fra gode historier i praksis?
Podcasten er en optagelse af et webinar om emnet, afholdt i december 2025.
I studiet er:
- Lotte Vibe, leder af Forældrerådgivningen ved Skole og Forældre
- Anne Vestergaard, forfatter og konsulent med stor ekspertise i skolefravær. Se mere på: https://www.annevestergaard.nu/
- Freja Moslund, mor til en datter med bekymrende skolefravær
- Andy Højholdt, studievært,
Tilrettelæggelse: Andy Højholdt
Optagelse: Svenne Friis
Produktionsassistent: Malthe Sederberg