Mystiske og magiske natureventyr
Varm op til eventyr i naturen med stednære fortællinger fra hele landet. Appen Natureventyr præsenterer eventyr, som vi har skrevet til børnevenlige ruter i den danske natur. Med appen i hånden går I fra kapitel til kapitel og hører en lydfortælling, der er skrevet unikt til den enkelte rute. I denne podcast-serie kan I opleve eventyret hjemme fra sofaen, i bilen, på ladcyklen eller i den hemmelige hule. God fornøjelse!
Mystiske og magiske natureventyr
Da Urt og Sky mødte nattejægeren
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Ris eller ros? Send en besked!
Om eventyret
I eventyret skal de to hamskiftere Urt og Sky hjælpe en lille alf med at passe godt på alle de gamle træer. Alfen, der er et lille væsen med vinger og magiske kræfter, har nemlig fået influenza og kan ikke flyve sin sædvanlige runde. Urt og Sky må dog skynde sig afsted, for mørket falder snart på, og når det sker, rider Nattejægeren på jagt, og ham har man ikke lyst til at møde.
Om området
Dette eventyr tager jer på en tur fra Møn Bibliotek og rundt langs de smukke, gamle byvolde, der omgiver den gamle købstad Stege på Møn. I kommer blandt andet forbi Mølleporten - den sidste af i alt tre byporte, som har været en del af voldanlægget omkring byen.
Stege er en af Danmarks ældste købstæder og bærer præg af middelalderen så vel som mere moderne tider, som gør byen til en interessant og smuk by at gå på opdagelse i.
Skrevet af: Stine Maigaard
Illustreret af: Kaspar Sivertsen
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign af: Nikolaj Top
Tag ud i den danske natur og oplev de steder, hvor eventyrene finder sted: