
Mønsterbrydning
Mønsterbrydning - om social ulighed i skolen. Uddannelses- og ungdomsforsker Laila Lagermann, undersøger i denne podcastserie, hvad der kendetegner social ulighed i skolen. Hvad viser forskningen om social ulighed ift. køn? Etnicitet? Skole-hjem-samarbejdet? Inklusion? Og hvordan kan vi tage bestik af den i skolen? I samtaler med førende forskere afdækker programmerne den nyeste viden, og kommer med konkrete praktiske råd til, hvordan lærere og andre professionelle kan bryde mønsteret af social ulighed i skolen, og håndtere de udfordringer, det implicerer. En podcastserie for alle, som arbejder med, eller har interesse for, børn og unge i skole og uddannelse. Podcastserien er muliggjort med støtte fra Harlang & Toksvig Fondet.
Mønsterbrydning
Episode 2. Køn
•
Laila Lagermann
•
Season 1
•
Episode 2
”Der er nogle uhensigtsmæssige effekter af det binære kønssystem – også i uddannelse, som det ville være meget hjælpsomt at slippe af med”
I denne episode af Mønsterbrydning er jeg taget på besøg hos Lektor og kønsforsker Jo Krøjer på RUC for at tale med hende om social ulighed i forhold til køn i skolen. Hvordan ser den ud og hvordan kan lærere og andre profesionelle i skole og uddannelse bryde med den?
Jo Krøjer fortæller i dette afsnit blandt andet om de kønsmæssigt ulige forventinger til elever, der ser ud til at føre til, at drenge/unge mænd ikke vælger lange uddannelser i samme grad som piger/unge kvinder.
Podcastserien er muliggjort med støtte fra Harlang & Toksvig Fondet.