
Mønsterbrydning
Mønsterbrydning - om social ulighed i skolen. Uddannelses- og ungdomsforsker Laila Lagermann, undersøger i denne podcastserie, hvad der kendetegner social ulighed i skolen. Hvad viser forskningen om social ulighed ift. køn? Etnicitet? Skole-hjem-samarbejdet? Inklusion? Og hvordan kan vi tage bestik af den i skolen? I samtaler med førende forskere afdækker programmerne den nyeste viden, og kommer med konkrete praktiske råd til, hvordan lærere og andre professionelle kan bryde mønsteret af social ulighed i skolen, og håndtere de udfordringer, det implicerer. En podcastserie for alle, som arbejder med, eller har interesse for, børn og unge i skole og uddannelse. Podcastserien er muliggjort med støtte fra Harlang & Toksvig Fondet.
Mønsterbrydning
Episode 3. Inklusion
•
Laila Lagermann
•
Season 1
•
Episode 3
”Forskellighed er ikke et problem, der skal løses, det er et vilkår, der skal håndteres”
Hvad handler social ulighed om, når vi taler inklusion i skolen? Og hvad kan man som lærer og som skole gøre ift. at bryde med den?
I denne episode besøger jeg inklusionsforsker Janne Hedegaard, og taler med hende om social ulighed, og om hvordan den kommer til syne i inklusionsforskningen. Hør om dette, og om Jannes bud på, hvad du som professionel i skolen kan gøre for at bryde mønsteret med social ulighed i forhold til inklusion.
Podcastserien er muliggjort med støtte fra Harlang & Toksvig Fondet.