FLORA's Fabuleringer

FLORA's Fabulering med Marie Haulrik - om mindfulness, livsbevidsthed og andet godt

Flora Season 2023 Episode 39

Marie Haulrik er restorativ yogalærer med speciale i hvilen som terapi.

Restorativ yoga er en form for afspænding, hvor man ved hjælp af puder, tæpper, hynder mv. støtter kroppen i blide stillinger, hvor kroppen inviteres til at åbne sig. Når den fysiske støtte og afspænding finder sted og vi ikke skal bruge kræfter på at ”holde os selv”, kan vi opleve, at vi også mentalt begynder at slappe mere af.

Og så har Marie ført den restorative yoga ind i noget, man måske kan kalde en version 2.0 - nemlig en hvilende terapeutisk praksis, som kaldes Hvileterapi, og hvor det handler om gennem hvile, stilhed og støtte at lande mere blødt i sig selv for herigennem at vække healing og en dyb hvilen i sig selv.

Marie har skrevet en bog om denne helt vidunderlige blide kropslige tilgang. Bogen hedder kort og godt "Hvile".

Jeg inviterede Marie til denne udgave af FLORA's Fabuleringer for at tale lidt om bogen og især om det indre stille rum, som opstår når vi hviler... i os selv og i livet.

Jeg håber, du vil nyde samtalen.

Kærligst,
Flora

Du kan se mere til Marie Haulrik her: https://mariehaulrik.dk/

Følg mig på Instagram >>>

Se mere på livsbevidsthed.dk