FLORA's Fabulering med Anja Steensig - Samtaler om det gode liv

Overgivelse er ikke at give op - det er at give slip
Samtale med Anja Steensig

I denne udgave af FLORA's Fabuleringer inviterer jeg dig ind i en samtale, der tager os helt ind til hjertet af det, jeg tror mange af os søger mest i disse år: Kontakten til noget, der er større end os selv og modet til at lade det bære os.

Min gæst er Anja Steensig, åndelig vejleder, forfatter og foredragsholder. Mange kender hende fra tv-skærmen, men Anja lever i dag et radikalt anderledes liv i Kærlighedens tjeneste, som hun selv siger det. Hun er aktuel med sin nye bog Jeg overgiver mig, og vi taler også om hendes første bog, En lille bog til mørke dage, som ligger mig meget nær.

Vi taler om vejen fra tv-darling og højt præsterende mediepersonlighed til den dybe depression, der i 2011 vendte alt på hovedet. Ikke som en katastrofe, men som livets største invitation. En tilstand, der skrællede alt overflødigt væk og efterlod noget rent og sandt.

Samtalen bevæger sig ind i det, vi begge er optaget af: Den modsætning, der lever i os alle, mellem frygt og kærlighed. Anja beskriver det som et spektrum, vi bevæger os på hele livet og hun deler sin forståelse af, at frygten ikke skal fjernes, men beroliges. Den må gerne sidde på bagsædet. Men det er ikke den, der kører.

Vi taler om overgivelse - ikke som svaghed, men som den dybeste form for tillid. Om bøn som en daglig dialog med livet. Om, at vi faktisk allerede er omgivet af kærlighed, men at vi måske har glemt at lægge mærke til den.

Og vi taler om noget, der rørte mig meget: Idéen om at gå på skattejagt i hverdagen. At stoppe op ved de øjeblikke, hvor hjertet åbner sig: En sang, en solnedgang, to hundehvalpe... og anerkende: Her er jeg. Her er kærligheden.

God fornøjelse!

Kærligst,
Flora

Du kan se mere til Anja Steensig her

Følg mig på Instagram >>>

Se mere på livsbevidsthed.dk

Transcript

SPEAKER_00 0:00

Du lyder til Flores fabuler. Briggende samtaler, reflektioner og begænger om det gode og begist det liv. Mit navn er Flora Tarsen. Velkommen til rigtig hjæret velkommen til Flores fabuleringer i dag. I dag skal vi tale om noget, der virkelig også optager mit hjæde rigtig meget i den her tid. Og i dag har jeg Anja Stengede, som jo både er mennesker og forfatter og foregavsholder, men Anja, du er jo også forfatter ud over en af mine yndlingsbøger, en lille bog til mørke dage, så har du lige udgivet den her, jeg overgiver mig. Og det er virkelig en fin bog, og hele din rejse skal vi tale om i dag, og din proces til at være der, hvor du er. Og så meget gennemkendigt. Men først og fremmest hjertelig velkommen, Anja.

SPEAKER_01 0:58

Tak skal du have tusind tak, fordi du byder mig ind i dit rum. Jeg er meget glad for at være tilbage. Jeg kan huske, at vi havde en dejlig samtale sidste gang, så jeg glæder mig bare til at læne mig ind i det her og se, hvad der skal folde sig ud.

SPEAKER_00 1:15

Og ja, det er nemlig rigtigt. Vi to har talt sammen tidligere, og det er nogle år tilbage. Og kender hinanden sådan lidt sporadisk, også gennem Ivandrea. Der er sådan en fælles god hjærtebekend. Men der er rigtig mange, der jo kender dig, Anja, for noget helt andet. Nemlig fra TV, hvor du var en tv-deling for mange, mange år siden er det jo. Jeg kan faktisk mest alt huske, at du var med BS ude på overlevelsen, hvilket jo er kæmpe sejt.

SPEAKER_01 1:49

Det tror jeg, det tror jeg, det er de fleste kan huske. Histor ikke huske så langt tilbage.

SPEAKER_00 1:55

Ja, det er jo det. Det er jo det. Men du skriver nemlig også noget om det i din bog, og det vi jo særlig skal tale om, det er, hvordan du lever et helt andet liv i dag, og hvordan verden jo heldigvis nu, som vi lige tale om, men gik på, ved at åbne sig op til, at vi godt kan invitere det mere åndelige ind i samtalerne i dag. Og det er det, jeg glæder mig allermest til. Men måske vi faktisk lige skulle starte der med tv-darling, Anja, og B. Christiansen og det liv, du levede der. Hvordan var det?

SPEAKER_01 2:33

Det var jo alt muligt på én gang. Det var jo både virkelig dejligt. Altså. Fordi det var et kæmpe privilegie. Jeg havde ikke nogen ambitioner om at skulle lave TV, og landet sådan lidt ved et tilfælde i alt det der. Og føgte mig meget privilegeret, jeg fik lov til at få nogle fantastiske oplevelser og møde nogle viderne mennesker og tjene gode penge og alt sådan noget. Men det er jo også et rum, hvor alle øjnen er på dig hele tiden. Så det gør det gjorde mig ultra selvist, hvis ikke jeg var ultræld bevidst i forvejen, så bliver der i hvert fald skroetsomt op. Det betyder også, at jeg tror, jeg følte et endnu større behov for at levere præcis det der, som jeg troede, folk gerne ville have. Så der kommer mange lag uden på den, jeg måske var i virkeligheden, bag ved. Der var meget for mig, meget stort behov for at gøre alle glade og pise, og det skulle ikke synes, at jeg var dygtig og flot og alt det der. Og det kan let komme til at blive et forstyrende element i et menneske liv, vil jeg sige. Det brændt mig også sådan lidt langt væk fra mig selv.

SPEAKER_00 4:08

Ja, nu er jo meget optaget traver i de her år, så jeg tænker, det er også sådan et meget pliser syndromet fra overlevelsesrategi. Vi har haft med meget længe, og så kan jeg jo også godt læse mig frem til at høre, at det skaleret. Og det kan jeg jo sagtens forstå, fordi jeg husker jo også, kun alle omtalte som, at det er Anja, det er den smukke, hente fantastisk og dygtig og sådan noget. Og det er jo et kæmpe pres at leve i, hvis man så i forvejen har det med. Og du beskriver jo så også, at det havde nogle store konsekvenser. Mennskligt og familiemæssigt. Kun du prøve at beskrive lidt om den tid, hvor det hele begynder at krækere lidt.

SPEAKER_01 4:52

Ja. Altså sådan den første store sprække i den her periode af mit liv, var, at jeg gik ned med stress. Jeg var lige blevet mor, og jeg havde fået en fuldstændig kops i min prioritering. Og jeg havde et arbejde, som krævede, at jeg næsten ikke kunne se mit barn. Og det fik mig simpelthen til at kollapse. Så jeg røg ind i en stressygeming. Og ikke faktisk at have nærmest tror, hvor jeg ikke arbejder. Og det var sådan den første tydelige invitation ind i, hvor det har hørt, der er noget, der ikke er, som det skal være. Måske er der 2. Og jeg blev bevidst om i hvert fald at træffen sundere valg og sige sige mindre ja, og kun sige ja til de rigtige ting og sådan noget. Så det var sådan første etappe i at begynde sådan at mærke efter, okay, hvad det egentlig, der er godt og sådant for mig for min relation. Og så gik der nogle år, og så vælgte jeg ind i en massiv depression. Og der var jeg egentlig på bagkant af hele det der medieverden. Det var som om du ved, når man bremser op, så kommer ledset bag fra, og jeg havde slet ikke set det kom. Men det blev sådan den helt stor omveltning, fordi den var virkelig flåde hele af. Der var ikke mulighed for at opretholde nogen som helst, fasader eller masker, eller forsvarsværker i den tilstand. Så den efterløn mig meget, meget rård for nøje sted.

SPEAKER_00 7:09

Men hvis jeg må sige noget til det, så tænker jo, det kan man altid sidde at være klog på, når man sidder og handler om at tær på bredler. Men for mig det jo super gode mening. Når jeg læser, og nu kender der lidt, hvordan det bare handler om at præstere være på, og der også mor, der kommer flere børn, og der er også en mand. Det der præsteret og præstere at være i det sympatiske nervesystemet, er faktisk rigtig typisk. Og så er ikke rigtig helt måske kommet sig efter en strisk, og så trækker vores krop så masser magisk det store håndtag og siger, at nu er det slutt. Nu ligger vi dig død i en periode. Det er faktisk desværre rigtig typisk. Det her med at se vores kollapse, som det jo var. Som en eller anden form for kæmpe råb fra dit indre om, at nu er det for meget. Nu er det tid til at stoppe op og tage hånd om dig mere end at se det som, hvor nu er på stykker.

SPEAKER_01 8:10

Ja, præcis. Plus, at der spiller, spiller kropp og sind og sjældent jo også er. Mit perspektiv vil også være at sige. Livet prøver at fortælle mig, at jeg er videt for langt væk fra det, der er sandt. Jeg udtrykker ikke det min sjæld, jeg har for at udtrykke lige nu. Og så kommer livet, og det gør det i form af, at alle vores systemer trædler i funktion, som det nu skal for at få os ud af, hvad vi nu er i. Jeg ryster os alt det der, der er falskt og udsendt, kan falde fra. Sådan at jeg oplevter som om, at livet giver sådan dybt, dyb invitation til at prøve at være lidt på en anden måde. Nogle gange siger jeg til den invitation, og nogle gange lykkedes ikke at sige til den invitation, og nogle gange gør vi en lille smule, ja. Og så ellers går tilbage til, at det plejer af. Men denne her var så massiv, at den ligesom kommer til at sætte en helt ny retning på mit liv.

SPEAKER_00 9:33

Ja, det var et halvt år, synes jeg skriver, hvor du simpelthen bare lånet og din mand må tager overpast det hele, hvilket var super heldigt og fantastisk at have ham, og ikke være alene.

SPEAKER_01 9:47

Jeg har ikke utfærdet privilegium at have et godt menneske ved siden af sig, når man går læser.

SPEAKER_00 9:54

Ja, lige præcis. Men kan du huske, at processen i det der, fordi jeg kan sagtens genkende. Og jeg har fået til at sige. Og det ved jeg godt, det er ret kontroversielt, hvis vi begynder at bevæge der. Men lad os ligevel gøre det, for jeg tænker, måtte derfor, vi alle sammen lyder så meget de her år. Fordi vi er kommet så langt væk fra, hvad esensen af det at være menneske egentlig er. Og at det åndel er nødt til at være en dimension, for det er ligesom det, der driver vores bevidsthed. Og bevidstheden, den er ikke som opmærksomhed med den dybere esensbevidsthed, er jo egentlig det, vi mest af alt er i min optik og i din optikke. Og når vi kommer længere længere væk, så stiger ledelsen. Og så kollapser vi, og hvis ikke vi lytter der, så kollapser vi bare dobbelt så hårdt næste gang, vi kommer til at kollapse af min erfaring i år.

SPEAKER_01 10:48

Det er meget enige i. Altså, hvis jeg skal være sådan meget flor om munden om og kaste lidt store ord ind i ligningen. Så det er i virkeligheden det tætste, jeg nogen er kommet på et bud på, hvad er meningen med livet. Det er. Meningen med livet er, at vi skal være os. Det er ikke så kompliceret. Du er herfor at være lige præcis af den, som kun du kan være, og jeg er herfor at være lige præcis, og kun den, som jeg kan være. Jeg vil kalde forskellige aspekter eller facetter af gud. Men når vi kommer for langt væk fra det, så bliver vi ført tilbage. Og så bliver vi mindet om, så bliver vi. Jeg tror på, at alt i livet er til for at minde os om, hvem det er, vi er for.

SPEAKER_00 11:45

Det er giver så god mening. Jeg kommer til at tænke på gode gamle Marinus, der var altid selv meningen med livet af oplevelsen. Og vi kan godt komme til at bilde os ind. Jeg synes særligt i det her år, der er så meget med, at der er et højere mål, vi skal nå. Når vi hæler vores travmer, så bliver vi noget bedre, noget større, eller over i den der ultraviolette spirituel græn ikke, at så skal vi være blisfulde hele tiden. Men jeg kan rigtig godt lide det, du også siger her, for det er også så nerlever det. Det handler egentlig bare om at være også fra kernen af den, vi kom ind i verden og var inde alle de her mur bygget op omkring vores hjerte, så vi ikke længere kunne mærke os selv rent og trækker hver renlig.

SPEAKER_01 12:34

For mig tror jeg, at de to af de vigtigste koder i det, det er tilladelse. Så tror jeg, det er noget, et altersværste for os, der i virkeligheden, giver selv tilladelsen til at være os. Fordi vi er så fred og formet og begrænset af alle de her forestillinger om, hvad der er rigtigt og hvad der forkert, og hvad de andre vil tænke, og hvad vi er opdraget til. Sådan noget så enkelt, som er tilladet, faktisk bare af os. At vi ikke behøver at prøve at præste at være noget andet eller mere, eller bedre, eller finere. Det tror jeg, det er noget af det allerstørste. Og det andet er overgivelsen. Det er der forbogen, jeg overgiver mig. Jo, jo er lige felt. Og man kan sige, at det kræver måske, at man har et element af at tro. Man har et stort element af tror. Men det der med, også selv, hvis man ikke tror på en gud eller noget, der på den måde er sådan ikke tror på Gud. Så kan man måske alligevel godt finde en tillid til livet. Og det der med at overgive sig til, hvad det livet gerne vil mig. Fordi der sker noget fuldstændig magisk, når vi ændrer vores bevægelse fra den her, hvor vi ud og have noget. Alle så det her, hvor vi sådan tillader igen livet. Vi overgiver os til livet og tillader det at føre os derhen, hvor vi kan være præcis det, vi kommer for at være.

SPEAKER_00 14:23

Jeg har et ord, der dukker op i mig, når du siger det, det er tillid, fordi mindfulness, som jo sådan en minker stadigvæk i alt, der taler vi meget om det her med at opleve et tillidsfuldt hjerter. Det er det der hele formet med mindfulness. Det er jo også noget af det, der taler ind i det, du siger her. Og det er uanset hvilke overskrift vi sætter på det, så handler det jo meget om tillid. Og så bliver jeg nemlig meget optaget det her med, hvordan vi ofte bliver tvunget til at købe ind på nogle virkelighedsofffattelser, som egentlig resonerer ind i kernen af den, vi oprindeligt er, eller det vi er som menneske tænker, især i de her senere år, hvor der ligesom sket har været sket sådan skifte af præstationen. Det er også det, du beskriver i dit arbejdsliving. Præstationen og det her at skulle vurderes af, hvad vi gør. Mere, end hvem vi er, har vi virkelig kammet over. Det tror jeg også det, fordi unge har det så forværdeligt, fordi mister kernen, hvem er jeg egentlig, når jeg hele tiden bare skal være fanget i at præstere og præstere måle og slet ikke når mærke mig. Men hvis vi skulle vende tilbage til dit kollap, hvordan bevæde det sig så igennem dit kollaps til, at du kommer ud på den anden side og andet begyndt at vågne.

SPEAKER_01 15:46

Jeg kan sige, at jeg var jo et dronende menneske. Jeg allerede inden. Proen har været med mig i stort set hele mit liv. Lige med en lille pause som teenet. Jeg er ikke menet, så har troen altid været der. Og den her depression, jeg havde også en depression, da jeg var i min tidlige 20 år. Og den her depression følte på mange måder anderledes. Jeg havde ikke alle de der forfærdelige mørke tanker og selvhad og de der virkelig nedbrydende tanker, som var meget definerende for min første depression og for de fleste depressioner tror jeg. Det her var som om jeg bare blev slukket. Og bare var til stede i sådan en afgrund af sorgen. Jeg har ikke nogen retning. Og en følelse af, at jeg havde mistet kontakten til Gud, faktisk. Følgelsen af, at det var det var nærmest om min sjældet for landet. Jeg var bare efter landet. Men i den tilstand havde jeg sådan under sådan en underlighed om bag ved det helt. Jeg har på tillidet. Det var som om der var et sted i mit system, der vidste, at det her var en overgang. Jeg blev ikke slugt af det der mørke øjeblik, fordi jeg håbede eller tilden, til, at der faktisk var noget på den anden side, var til sted. Og jeg havde sådan en mærkelig følelse af, at det, der ville komme, ville være meget smukkere, end jeg ville være i stand til at forestille. Jeg har bruget rigtig meget bønder faktisk. Og selvom jeg ligesom ikke kunne mærke den der kontakt, så bad jeg hver dag og bad om, om jeg må blive milder, om jeg må blive viser, om at jeg må blive kærligere. Fordi jeg vidste på en eller anden måde, at det her betød forandring. Og da jeg kommer ud, var jeg forandret. Jeg fuldstændig foret.

SPEAKER_00 18:20

Du give mening bare lige, fordi jeg fandt en af de bønder, som du brugte i bogen, som jeg synes var virkelig meget smuk og lige kort at læse en bøn. Og så bare for at give et eksempel på. Vi tror, at vi kender fader vor alle sammen, for det har været tvunget til kirken. Men jeg synes, dine bønder op på på bogen til mørkedag er så smukke, så den vil jeg gerne lige læse hurtigt op, er det oktet. Så den her bøn handler om det her netop med din vilje ske. Lad mig sætte min vilje bag ved din vilje. Lad mine hænder gøre dit værk. Lad min tunge tale din sandhed. Lær din kærlighed gør mig stærk. Lad mig sætte min vilje bag din vilje. Lad mine handlinger følge dit bud. Lad mit væsen bevæges af ånd. Lad mig altid kun tjene dig, Gud. Så jeg får ikke klaret over høret. Det er der læst. Og det resoner så dybt ind i mig. Nu jeg har det svært med ordet Gud, men det er jo lige meget. Jeg har ikke bare gæst slippe. Jeg bliver også selv. Det er læst din borde for de her ord. Det er tror, det er det vigtigste, vi kan give af selv, det er at turde slippe. Og jeg har till her. At vi bliver hold.

SPEAKER_01 19:55

Og turbe. Og det er ikke nemt. Det er ikke nemt at slippe kontrollen. For rigtig rigtig mange mennesker. Jeg føler. Er fuldstændig livende livet alt afhænger af at vi var den der kontroller. Jeg har sådan en billede af, at vi lever livet på sådan et spektrum af. Den yder bret af frygten. Frygten der har vi fuldstændig glemt af, at vi er en del af noget større. I frygten der føler vi os alene og afmæden, og har den der rejsel for at miste kontren. Det får oplevelsen af, at alting ligger på mine skuld. Og hvis ikke jeg kan bære det, så falder alting sammen. Og i den modsætter enden af det spektrum. Der er der, jeg kalder det faktisk af Kristus, fordi Kristus for mig og det har ikke noget med kristendom som sådan at gøre. Det er bevidsthed af om kærlighed. Det er den tilstand, hvor vi husker, at vi er så en del af noget, som er så fatligt står. Det her hvor vi husker, at vi afkrandt, at vi elsker, at vi skal ikke bære det selv. At der er noget, vi kan læne os ind i og give det op. Og det er som om hele livet udspiller sig i det spektrum. Og så er der øjeblik, hvor vi glemmer alt og bliver sundet i det der mørket frygt, og så er der øjeblikket hvor vi mærker, løgefølgelsen, livet og vi bør. Slækker at kaldte gud og alt muligt. Men det vi har en invitation til, det er ikke et liv, hvor vi sidder herovre i særlig. 24 syv, det er slet ikke det, fordi det er ikke den menneskelige at gå ud på i min høj. Men det er bare at bevæge os måske lidt længere op på spektret, eller lærer den her anden af spektret og kende så godt, så når vi rammer den anden af spektret, så er der kortere og vej op til overfladen igen, eller ind på midten igen. Eller det hvad?

SPEAKER_00 22:46

Det er det mening? For mig giver det synt gode mening. Det er jo at kom ind i det sted, som jeg ved, at alle mennesker har været i kontakt med. For vi har været i ledelse som alle mennesker, der kommer igennem, det er måske også til en stor illusion, vi er blevet billet af, at ledelse er noget, der skal tage svæk. Men jeg elsker min lærermester i mindfulness, der altså siger, at der er de 10.000 leder på ledelser på lige fod med de 10.000 glader. Eller de 10.000 sover, og de 10.000 glader. Men det der med at sige, at ledelsen er også en del af livet, men det er, hvorfra vi lærer at være med det. Og at vi i det her sted kan i aktere. Nu gange så giver det der helt lavisk eksempel. At nu tager jeg en tørvand af, og så er jeg meget bevidst om, at drikker vandet. Men når vandet første er passeret igennem min half, så er jeg ikke bevidst om det længe. Men hvis det nu er en følelse eller en tanke, eller en ledelse, eller en særte faktisk, så vil det netop blive til videlse, for så vil jeg hele tiden sidden og efterbærende. Det er der stadig, at jeg stadigvæk mærke vandet. Men der er jo det sted, som jeg er opmærksom på, at man stadig kan mærke vandet. Kan du følge mig? Det er det sted, der observerer, at jeg har optaget min hals lige nu, og det er det sted, vi tit ovser. Men det er også det sted, der tit træder tydeligt frem, når livet krækker lærer, for at vise os ind i noget dybere. Jeg ved ikke, om det giver mening. Men det er for at gøre det sådan helt lavisk. For mig er det sådan et hvilede sted in i os selv, hvorfor vi ved, at alting er holdt. Og det behøver ikke at være noget, vi behøver at benævne som noget. Det er bare noget, vi alle sammen ved, for jeg ved, at vi alle sammen har oplevet det. Og der er flere, der har forsket i det her med, hvordan vi alle sammen når livet allerværst har den her oplevelse af der, hvor vi i lige ved falder ud af kanten. Grund til vi ikke falder. En falder vi. Og så er jo lige meget. Men hvis ikke vi falder, så er det faktisk, fordi noget større eller noget inde i og uden om støtter os.

SPEAKER_01 25:07

Det resonerer meget godt med det her billede, jeg tit bruger af, at frygten eller ledelsen af særten har et fantastisk potentiale, fordi det kalder sin modsætning frem. Det er ligesom, jeg taler tit om frygten som et barn, der vågner om natten fra et meget og kalder på sin mor. Hun var der hele tiden, hun var hele tiden lige inde ved siden af, men frygten kalder hende ind. Så det potentiale, der, det der ubehag har, det er faktisk at kalde sin modsætning ind. Så det kalden kan komme ind og tage hånd om og drager omsorg og omfavner.

SPEAKER_00 26:06

Ja, det er lige på det. Men noget af det, som jeg også resonerer ind i det, du beskriver i din bog, det er jo også, at den her tilstand, som du lever og giver videre til andre. Den er kommet igennem stilhedsprakset. Du har været flere gange på stil, men jeg ved jo, at du præser det meget sædde selv med.

SPEAKER_01 26:38

Jeg har haft utrolig stor glæd af stilhed på alle mulige måder. Både på reder, som jeg har været på, at jeg selv har afholdt, du har flotet i bandet. Og også i det hele taget at være meget i stilhed med mig selv. Men jeg vil ikke sige, at det er. At den vej det er blevet kultiveret frem. Altså igen. Jeg tror, at der er grænser for, hvor meget man egentlig selv svaret for. Livet har ført mig af alle mulige forskellige vej ind og det her. Det har det gjort igennem lys og stilhed, det har det gjort igennem mørke, det har det gjort igennem erkendelser, som jeg har fået igennem smerket, det har det gjort igennem samtaler med mennesker. Det har det gjort igennem bøger, jeg har læst. Det er sådan et pluselspil. Og så kommer der en lille brik der, en lille brik der, en lille brik der. Og der har stilheden været et element. Men alle de her forskellige ting, og det første og fremmest vil egentlig har været med til at skabe, eller udvider. Det er den bevidsthed. Som gør, at mit perspektiv bare lige så har ændret sig. Det er noget andet, jeg ser, når jeg ser ud på verden nu, end det var. Og det er der oplevelse af, og jeg får igennem alle de her forskellige ting, på større og større adgang til hjertet.

SPEAKER_00 28:49

Ja lige præcis.

SPEAKER_01 28:50

Så jeg kan opleve gennem hjertet i stedet for genom.

SPEAKER_00 28:55

Men der tænker jo også, at alt det, du så beskriver her, at du har været åben for at lytte. Kan det passe? Og jeg tænker, at der er mange, som får en bog servret eller et kursus, eller i min egen opvågning. Hvis vi skal kalde det, det var jo, at jeg er min lærmest for 25 år siden. Og jeg kunne lige så godt have overhørt det kalder. Det har jeg ikke tid til at råd til, og jeg må blive hos min datter. Men det er virkelig at lytte til her noget, der er så stærkt. Det er jo også en form for tillid, tænker jeg. Som du også beskriver, at der har været hele tiden. Og jeg synes, at jeg huske, at du har været med i afsidis nogle gange. Og det der med hele tiden at blive støttet.

SPEAKER_01 29:44

Ja. Altså at være lød hører af måske en af de, altså, hvis man skal tale om praksis, så vil jeg nok sige, at det er noget af det, der virkelig kan bringe os langt. At vi værger, at jeg har sådan en billede af, at vi er i konstant dialog med livet. Og hver eneste åndrag er i virkeligheden en bønd. Så vi taler hele tiden med det, jeg kalder Gud. Vi taler hele tiden med livet. Al hvad vi gør, alt hvad vi siger, alt hvad vi tænker, bliver besvaret. Det bliver besvaret igennem livet. Nogle gange bliver det også sjældent tilfælde, besvaret igennem, så står der engel ved sen, eller god taler i øjnene. Men 99,99 procent af gangen, så bliver det, så bliver vores spøndere besvaret igennem livet. Vores aller vigtigste opgave er at være lidt over livet. Hvad er det liv, jeg prøver at fortælle mig? Hvad er det liv? Hvor det livet prøver at føre mig hen. Hvad vil det livet gerne med mig, hvis jeg nu ikke var bange. Hvad er det så, der står og trækker herover? Og en meget god ledetråd, jeg fandt for et par år siden ud af, at ordet entusiasme, kommer fra det græske entusiasmus, som betyder en tilstand af god. Så den der sådan. At den prøver virkelig at fortælle os noget. Og så kommer den tit på en måde, hvor der så lige kommer sådan en bisma af frygt ind fra siden. Tæt af de ting, der begejstrer os mest. Det kommer så også med hele den her overbygning af frygt, fordi det er noget, som typisk kræver, at vi måske udvider os, eller forandrer os. Det er sådan en ting, man kan lytte efter, eller være opmærksom på.

SPEAKER_00 32:11

Ja, og det giver lidt så meget billede af det. Men jeg tænker også af frygten, for det kan jeg jo også se i din proces, at der er jo også noget, vi er nødt til at slippe ofte. Og måske det, frygten fornemmer. At det er nødt til at slippe noget af det velkendte. Det kan være relationer. Det kan være et job, det kan være det, hvor jeg bor. Ofte er der et kald på, at noget er nødt til at slippe, så vi bryder ud af vanen for at kunne skabe noget andet eller noget nyt. Når vi fører. Tænker du ikke, at det er derfor frygten kan gribe os meget, så vi ikke gør.

SPEAKER_01 32:51

Jo, præcis. Det er jo også det, jeg mener med udvidelse, ikke? At når vi udvider os, så er der noget andet, som, som forsvinder, eller noget andet, som ikke kan være med. Så det er helt klart en kæmpestor del af det. Det er en kæmpestor del af det. Jeg tror bare, det, der er afgørende, det er. Og det er jo vildt svært. Vild svært det der med skældne, hvad, og er det nu det rigtigt, eller er det ikke det rigtigt, og hvad vil den her frygt? Det kan være meget svært at navigere i det der grundlæggende. Så tror jeg, at det der er vigtigste, det er at vide, at fryten har aldrig svar. Forgetten har alle mulige andre roller at spille, men den har ikke svaret. Det kan godt være, at den er enig, men det, som er svaret, som vi kun kan finde i hjertet. Det hele rende svaret findes i hjertet. Frygten bor ikke hjertet, den har ikke noget med hjertet at gøre. Det kan godt være de enige i, at det her er en dårlig idé. Det kan også være, at hjertet mener det er god idé, og frygten mener, det er en dårlig idag. Derfor er det aldrig fryggen, der skal have lov til at bestemme. Så når frygten den kommer, så er vi nødt til at drage omsorg for den. Det er lidt ligesom den der med sig. Du må gerne være her. Jeg anerkender der. Du må gerne være med. Du må ikke røre rettet. Eller spiser. Det er meget der kører vilgen. Jeg må gerne være her, og jeg giver dig gerne en sut, og en dyne og lidt at drikke, så du sidder på bagsede. Jeg tager hånd om dig, jeg ignorer dig ikke. Jeg skubber dig ikke væk. Vi er sammen om det her. Jeg tror, det allervigtigste er der med at sige, at det er mig, der bestemmer. Men jeg vil rigtig gerne bruge al den kærlighed, jeg har, til at berolle dig. Så vi kan følge sig, så tager jeg dig i hånden, og så prøver vi lige, så tager vi et skridt, hvordan føles det. For når frygten skal ikke fjernes, frygtet skal berolliges. Og når frygten er berolet, så er det let at høre, hvad det er i hjertet, hvis vi ser, og hvor det er, vi skal hen, ikke.

SPEAKER_00 35:32

Og det giver super god mening. Jeg tænker tit, at frygten sidder i nærvosystemet og vores menneskelige oplevelser måske. Men jeg oplever også meget, det ved, om du kan give et bud på, hvad vi så gør, fordi jeg oplever rigtig mange af mine klienter, derop har fået lukket kontakten til hjertet. Nu arbejder jeg rigtig meget med compassion i terpi, som er sådan en måde at åbne hjertet på langsomt og nemen. Men for rigtig mange er det mega svært. Bere at fornemme en smule åbning, eller en smule blødhed, eller en smule kærlighed på den tilsky. Og det er vel, fordi frigten har stillet sig på en eller anden måde i vejen eller hvad? Hvordan arbejder vi med at fjerne det, der spærer for, at vi overhovedet kan komme i kontakt med her.

SPEAKER_01 36:23

Altså, der er jo altid alle mulige beskyttelsesmekanismer. Eller ikke altid, men mange af så oplever, at der er alle mulige beskyttelsesmekanismer. Der tror jeg det værd af alle mulige på tidspunktet. Hvordan tidspunkt er rigtig gode grundler. Jeg tror, at jeg grundlæggende har det sådan, at vores hjerte er slet ikke så lukket som vi tror. Det handler rigtig meget om forestillingen om, hvordan føles et åbent hjerte. Hvad er det åbent hjerte? Hvad er det egentlig, jeg forventer, at jeg skal kunne opleve, hvis mit hjerte er åbent. I mit verdenspillede er kærligheden, absolut den aller steden af værende, og den er aldrig nogensinde fra. Det der med, jeg kan ikke mærke kærlighed, eller jeg kan ikke føle kærlighed. Der er selvfølgelig, at der kan være forskel på, hvordan vi oplever kærlighed. Hvor vi sådan mærker det fysisk, eller er det bare en vidsthed, vi har. Jeg kan ikke mærke det, men jeg ved, at kærlighed. Så det er én ting, det kan føles lidt forskelligt. Men kærlighed er også så meget mere end den følelse, vi måske forbinder med kærlighed. Kærlighed er også tak nemlighed. Kærlighed er også glæde af. Kærlighed er altså nydelste kærlighed er, når vi er fuldstændig smelter over at se toget, der lærer med hinanden. Eller kattek på Instagram. Al det der, det er også klart. Alt det, som hører os. Det der med at blive rørt, når vi ser andre mennesker, og for sig kærligt over hinanden, eller bliver rørt over en gestus, eller. Alt hvad der bevæger vores hjerte, det er kærlighed. Men når vi er meget låst på, at det kun er den romantiske kærlighed, eller det kun skal føles på den her måde, så kan vi godt kunne at tro, at vi ikke har gang til kærlighed. Det er altså meget romans. Jeg er det færre, der siger, at jeg kender slet ikke nogen forfølgelser.

SPEAKER_00 38:54

Jamen det er fandme rigtigt. Det giver sygt god mening også. Det der med, at du ser, at vi måske har skruet billeder af, hvordan det skal føles og mærkes, når vi er i kærlighedensrum, og vi har fået det skudet op, eller forskruet det. Jeg kommer til at tænke på, når du siger alt det her. Nu sidder vi i en tid, hvor der lige er VM i fodbold. Og fordi jeg følger meget deshærende kæltener på Bleekle University her forsket i år. Og noget af det nyeste, han har fundet ud af, det er, at den der overfølelse, som er også om den faktisk også ofte kommer i sports. Og nu ser jeg det der normænd, der sidder og ræ på alle steder i New York og sådan noget. Og folk er helt vildt med det. Og der opstår netop faktisk en kærlighedsfølelse. Vi bliver begejst midt det der. Der også larmer i USA lige nu, så sidder det der og r midt i New York. Og så bliver vi alle sammen, så nej, wow, hvor er det så vidare. Og det er kærlighed.

SPEAKER_01 39:56

Der står vores hjert i det øjeblik, der står vores hjerte fuldstændig åbent. Vi står ned på stranden, og du ser solen gå ned over havet, og du bare smelter over skønheden, så er dit hjerte fuldstændig åbent. Fuldstændig åbent.

SPEAKER_00 40:13

Så er det bare en illusion, at tro, at vi har bygget noget op omkring det.

SPEAKER_01 40:19

Så det er i hvert fald noget af det, jeg arbejder meget med de mennesker, der kommer til mig. Det er at prøve at opdaget genopdage. Alle de udtryk, der er til sted i kærlighed allerede i vores liv, som vi bare ikke lige måske har bliker.

SPEAKER_00 40:36

Nej, så fint. Det giver mega god mening af jer. Men så får jeg også lyst til at spørge dig. Fordi jeg ved jo, at du lever sådan lidt, nu kan det meget rent liv, ikke. Det er i hvert fald meget i kontakt med den her del omkring, og i din bevidsthed hele tiden. Men jeg tænker også, kommer der ikke stadig frygt ind over, også hos dig? Jo. Jo, det er selvfølgelig er der det.

SPEAKER_01 41:09

Og hvad gør du med det? Jamen altså er jo lige præcis det her med, at vi lever altså hele vores liv på det her spektrum. Og vi bevæger os alle sammen. Jeg næfter at tro, at der findes mennesker på den her klåde, som bare er i ære frygten i år, eller i Kristus, eller i kærlighed hele tiden. Fordi så er det tid til at komme videre. Så er der ikke så meget grund til at være mennesker mere. Men jeg mærker fryten, og det gør jeg set fordi. Det er den eneste måde, vi kan udbyde vores kapacitet for kærlighed på. Jeg gerne være modstand til at sætte gang i bevægelsen. Hver gang frygen kommer, så er der en invitation til at kalde kærligheden ind i ligningen i genigan. Også dig kan jeg holde op. Også dig er der vreds. Også dig kan jeg finde omsorg for. Og det er det, der udgør den store forskel. Det er ikke, at frygten ikke kommer. Men det er, at jeg kan hurtigt at få den til at falde til ro igen og gøre det tryg. Så vi kan bevæge os vidre. Men der er masser af frygt i mit liv.

SPEAKER_00 42:36

Jeg landet så glad for at høre, for det synes jeg også, det er midt. Det er rigtig kapacitet til at rumme det. Og jeg kommer sådan til at tænke på, nu har jeg været på travakonference i Oxford et par år i trækker, der har været en kæmpe oplevelse. Men faktisk mest alt, fordi det, jeg oplevede, det var, at nogle af de førende mennesker i verden, der arbejder med det her. De taler om, at det første, når vi bringer frygten, smerten, traumet ind i essenskontakt, at så slipper den sit greb. Og det var sådan en kæmpe arm oplevelse for mig at side der og tænkte, når nu skal vi have en masse klogt kognitiv til hjerne igennem om, hvordan teknikker kan få løs. Det er så jo ikke. De arbejder alle sammen, og en af dem, der er meget optaget, er noget hedder et intern familiesystemer. Han siger om det, at der findes ingen dårlige dele i os. De er der alle sammen i grund. Det er jo lidt det, du siger bare med nogle andre ord, og når vi bringer dem ind i det her sted i esensen i os, i termen i Guds rum, som du ville sige det, så er der rigtig meget, der pludselig giver slip, og så giver plads. Så vi kan øjne lidt mere frit. Det er ikke det samme, som det forsvinder, eller det skal fikses, men der bliver mere plads i os til at rumme det, vi nu bærer i det her liv.

SPEAKER_01 43:52

Lige præcis. Det gør mig det meget, meget glade, at de kloge forskere også siger det.

SPEAKER_00 43:58

Men i udlandet vi. Og så siger jeg, fordi når jeg kommer hjem her og til konferencer, så er det stadig meget hovedet vi op i og talt. Det var derfor, det var sådan en kæmpe wow. Det er noget, at vi startede hele første dag, hvor jeg sad og tænkte, og nu skal jeg lære noget klog. Vi mediterede flere tusind mennesker sammen, og så blev vi inviteret til at efterfølgende rejser, så kik hinanden i øjnene med kærlighed, fra hjerte til hjerte. Og så biskede tårnene ud af mit hoved. Det gjorde det hele dagen, for jeg var så overvældet af, at det her handlede faktisk om, at vi skulle lære møde hinanden fra hjerte til hjerte, og det var derigennem, vi kunne hele. Og det havde jeg aldrig forestillet mig, at det her stor klog traumekonference handlom om, men det gør de i udlandet, så der er en bevægelse på vej til, at vi begynder at opdage, at det er vigtigt, det du taler om.

SPEAKER_01 44:51

Men jeg har også haft oplevelsen i mange år efterhånden af, at det virkelig er noget, der udvider sig af mange års. Jeg tror også, at når dels, så er der grænser for, hvor længe vi kan trives i det der vakum, der har været i vand 10050 år efter religionerne i vores del af verden i hvert fald bliver smidt ud med bade vandet, eller det bliver smidt ud og udrømed ud af hele det sjælige eller hele det aspekt, som ligger ud over det sådan snæver fysiske eller mentalt. Og jeg tror simpelthen at der grænset for, hvor længe man kan leve i sådan et værgum uden at begynder at mrives. Og det er også det årsaget til. Det er helt underliggende års til, at der er så meget mistret. Det er kommet så lang væk fra vores sjæle liv. Så de sidste 20 år så er jeg virkelig set større og større, altså en længsel efter at genetablere kontakten til noget, som er større. Og det her store værgum har så til gengæld skat mulighed for, at det der større kan blive redefineret. Vi behøver ikke de religiøse rammer. Vi behøver ikke noget systemerne og det er meget mere frike plads til at opdage, at vi ikke behøver en gruppe eller en dræk. Og det er fint, at han gover og en dræk og en mentor og sådan, men det var, at vi har alle sådan adgang til det. Og det er sådan det paradigma, jeg tror vi begyndt at virkelig bevæge os ind i. Det er den der genopdagelse. At alt det, vi længe efter, det er lige. Og længsten er stor.

SPEAKER_00 47:16

Længsel er mega stor, hos rigtig mange. For jeg tror intuitivt, så ved vi godt, at der er noget, vi mangler kontakten til i jer selv. Det får også til at føle os ensom. Og så tror jeg ofte, at det er noget i ydre, der skal du med den der længsel eller ensomhedsfølelse. Og det bor egentlig ind bag ved hjertet rummet bag i hjertet. Det er det fysiske hjerte, det er meget små. Men jeg så tænker, hvis vi synes kunne have en eller anden form for afråning, ud over at jeg rigtig gerne lige vil læse en af din børn til allerst mere. Men hvordan kan man som dem der sidder ude og lytter. Hvordan tænker du, at du vil kunne guide dem til at starte en eller anden form for praksis. Eller en eller anden form for rejse til at tillade det her for mere plad i livet.

SPEAKER_01 48:10

En måde kan være det der med at begynder at prøve at gå lidt på skat. Efter hvad er det, der bevæger mit hjerte. Hvad er det rører mig? Er det smukke stykke musik, er det børn, der leger. Er det, når jeg ser på naturen, når jeg er sammen med mine venner, når jeg griner, når jeg steder med at prøve at gå på simpelthen gå på skærgten og siger. Okay, nu kan jeg mærke, det føles digligt. Og så stopper op derle med det i erkendelsen af, at lige nu er jeg kærlighed. Hvis man prøver mit sprog, jeg er ikke guds nærhed. Lige nu er jeg simpelthen Guds nærhed. Det kan også bare være ud af. Det er selve kærlighed. Lige nu erfar jeg selv kærlighed af mig. Og så simpelthen bare på skærte i aggreg og samlet guld i det her. Det ved du, at der sker noget, når vi begynder at fokusere og opdage, at det er jo over det hele, det når jeg tager en tor af min kaffe om morgenen. Nu er jeg også i kærlighed, og lige så opdager man. Wow. Og så kan man få bevæget den her viden lige plastiske hjerne til at opdage, hvor velsignet man er, og hvor meget kærlighed man faktisk har i sit liv, selvom man måske ikke tror, det er sådan noget.

SPEAKER_00 49:56

Jeg, og så igen lige husker på mine underviser så, det er de 10.000 sover, de 10.000 glæder lever hånd om hånden eller sidom side. Så det her handler jo ikke om, at alt mørket forsvinder. Det her handler bare om, at vi skulle op forlyset, sådan, så der opstår balancer, tænker jeg mere.

SPEAKER_01 50:17

Ja, og bare så man opdager, hvor meget vedunder lidt man også har i sit. Fordi det gør det lettere at være til stede med alt det, der er svært. Og så hvis jeg bare lige må sige afsætningsvis, at en af de erkendelser, jeg virkelig også har haft igennem de senere år i forlængelse af lige præcis det her. Det er, at mørket og lyset vil det samme. Alt hvad vi oplever, der er svært og smærtefuldt og mørkt, har præcis samme formål, som alt det, vi oplever, der er smukt og lyst og lidt. Det vil alt sammen vise os, det her. Det er da alt samt forvis.

SPEAKER_00 51:03

Hvor er det er smukt, og det var faktisk er noget af det, jeg godt lige kunne tænke mig. Selvom det er fra din anden bog, min yndlingsbog, er det okay? Og jeg har sådan yndlingsbønd, du har her, som handler lidt om det, du faktisk siger her, som måske skulle begynde rundet samtalen af ved at sige den højt, for den resonerer altid i mennesker, når jeg læser den. Kære følelse. Må jeg i dag finde styrken til at møde dig og rumme dig med alt det, du er. Må jeg i dag have mod til at mærke dig i dit fulde udtryk. Må jeg i dag lukke dig ind i mit hjerte, så du ikke længere behøve at banke på. Må jeg i dag se dig for den budbringer du er, og må jeg møde dig i din kalden på min kærlighed. Må jeg give dig den opmærksomhed, du længes efter, og må jeg anerkende dig som en del af mig selv. Jeg takker dig for alt det, du har vist mig og lært mig. Må jeg finde ro og tillid, så vi kan leve i fred Siddom Side, for der er rigtig plads til os begge tog. Jeg ser dig og jeg elsker dig. Amen. Det er simpelthen et af mine favori tekster, du har skrevet, for det rummer meget det, du siger her. Men at alting peger os ind på vores eget hjertes, lys og kraft. Så tak fordi fantastiske evne til at sætte ord på mange ting, og også i din fantastiske fine bog, som jeg nok skal lægge link op til, og hvor der også er flere bønder, men den her var bare lige min favorit. De to, jeg har læst op i dag, så det håber, jeg er okay for dig.

SPEAKER_01 52:51

Ja, selvfølgelig, selvfølgelig. Så dejligt at dykke ned i den her samtale med dig. Det er altid så dejligt, når der dukker nye spørgsmål op, som sætter nye tanker i gang, eller ny måder at formulere det hele. Tusind tak for din åbne hjerte og din nysgerrighed.

SPEAKER_00 53:14

Ja, men selv tak, Anna. Jeg er fantastisk dejligt, du ville være med, og jeg kan varmt anbefale, at man lige køber bogen her, jeg overgiver mig, og så læser den i løbet af sommeren. Det var dogrolig. Så der kommer sådan som her med i. Jeg har en rigtig diglig som, og så på et eller andet, såkelt der.