FLORA's Fabulering med Trine Hedegaard - Samtaler om det gode liv

Kroppens visdom og vejen til dine indre dele
Samtale med Trine Hedegaard

I denne episode af Floras Fabuleringer besøger Flora certificeret IFS-terapeut med speciale i Somatisk IFS, underviser og yogalærer Trine Hedegaard, der bor på Bali og har rødder i både traumeterapi, yoga og taoisme.

Trine fortæller om sin egen vej ind i kroppen - fra at møde yoga som ung i New York, hvor det handlede om at forme kroppen udefra, til at blive gravid og for første gang virkelig mærke, at kroppen bad hende om at sætte tempoet ned. Det blev begyndelsen på en lang rejse mod Yin Yoga, taoismens forståelse af energi som noget, vi kan kultivere bevidst, og til sidst Internal Family Systems (IFS) - en terapiretning udviklet af Richard Schwartz, som jeg, Flora også selv er dybt optaget af.

Sammen udfolder de kernen i IFS: At vi alle rummer mange forskellige "dele", der hver især forsøger at beskytte os, og at ingen dele er forkerte eller skal ignoreres. Trine deler, hvordan hun gennem sit arbejde med og sin uddannelse i Somatisk IFS har kroppen med som en aktiv del af det terapeutiske arbejde, fordi vores beskyttelsesstrategier og gamle sår ofte også kommer til udtryk kropsligt.

Du hører blandt andet om:

• Hvordan Yin Yoga inviterer os til at sætte tempoet ned, blive stille nok til at lytte og mærke det, der ligger under overfladen.
• Forskellen på at have en krop og at være en krop.
• Hvordan overvældende oplevelser skaber disconnect fra kroppen og hvordan vi langsomt kan genopbygge kontakten.
• IFS-begreber som "Selvet", beskyttende dele og "re-parenting" - at møde sine egne sårbare dele med en kærlig, nysgerrig tilstedeværelse.
• Balancen mellem yin og yang: Hvordan en dybere kontakt til ro og langsommelighed giver mere frihed til også at handle og accelerere, når det er nødvendigt.

En varm og fagligt forankret samtale om at møde sig selv med hele kroppen og om, at der ingen dårlige dele findes.

God fornøjelse!

Kærligst,
Flora 

Du kan se mere til Trine Hedegaard her

Følg mig på Instagram >>>

Se mere på livsbevidsthed.dk

Transcript

SPEAKER_02 0:00

Der Flores former. Briggende samtaler, reflektioner og begænger om det gode og plæste liv. Mit navn er Flora Tarsen. Velkommen til hjærligt velkommen til Flores Fabuler, hvor vi i dag skal dykke dybere ned af mit absolute ølingsemer, nemlig kroppen og sindet. Og også i sen håber, at vi kommer til at tale om. Jeg har nemlig den stor glæde at have Trine hæsår med. Træ er for mig så egotisk, fordi du bor ude i Billig, men der har du så din uddannelse også her i Danmark, der hedder Ying Yoga Onwine, som har en hel masse ben ind, der ikke kun handler om Yang yoga, men jeg så også terroristen, den somatiske tilgang. Og så er du uddannet IFS-terapeut, også med et tomatisk ben ind i det. Det er egentlig der, hvor jeg blev rigtig nysgerrig på dig. Fir jeg har ret optaget os, at IFS, hvor jeg har mødt Richard Schwarz nogle gange i Oxford, og syntes, han er fantastisk og hele tilgangen i IFS. Og så er det jo blevet uyre populær her i Danmark. Så jeg synes, det kunne være rigtig spændende at høre din tilgang til det. Så tusind tak for at ville være med her, Trine.

SPEAKER_00 1:28

Tak for invitationen, og jeg glæder mig til at tale med dig og snakke om netop den somatiske indgang ind i IFS, som jeg kalder den. Fordi jeg uddannet den vej, men jeg prøver IFS.

SPEAKER_02 1:45

Det er også helt okay. Men jeg kunne jo se, at du har jo ligesom så mange andre midt yogainde tilfælde, så måske skulle vi starte der, for jeg synes også, det er så spændende, hvordan vi kan huske at få kroppen med i vores daglige praksis. Og især jingogan, som jo ikke handler om præstation, men som handler mere om selvenssigt og din tilgang i det terroristiske, med det handler om at lære sin energi og sine energiressourcer at kende. Kun du prøve at fortælle lidt mere om, hvor du startede hen i alt det her.

SPEAKER_00 2:21

Ja. Jeg startede med joga for da jeg både i New York, faktisk. Så det er for mange år siden. 26 år siden eller noget. Jeg kunne mærke, at der var en nysgerrighed på kroppen. Og dengang, der var min nysgerrighed mere på, hvordan jeg kunne forme min krop. Jeg var ung, og det handler mere om det ydre, end det handler om det indre. Men der sker alligevel noget deret på jugamotten, fordi det var ligesom mødet med mig selv. Og erkendelsen af, at der var mere end bare en fysisk krop eller fysisk skyld, så der var også noget sandslighed og noget kontakt, der begyndte at blive skabt inden fra. Og den nysgerrighed på jugeringen, den tog jeg så med, da jeg kom hjem, og var at arbejde som træ på det danske konsulat. Og så derfor begyndt jeg at prøve forskellige yugadiscipliner. Men det var faktisk først. Det var sådan en lille smule til og fra, der var andet, der også var spændende på det tidspunkt, jeg havde travlt med studier og specialer og alt sådan nogle ting. Så det var faktisk først, da jeg blev kret med vores første barn. Og der var der ligesom sådan en meget tydelig kontakt med kroppen om, at den gerne ville have, at jeg begyndte at sætte temperet ned. Og jeg tror, det var ligesom et ski fra været mere ydre drevet til at begynder at forstå, at min krop var i gang med et stort projekt. Og så derfra jeg så var blevet mor, kom jeg ud med en virkelig stor respekt for kroppen, en ny stor respekt for kroppen. Og der besluttede jeg mig så, for jeg gerne vil uddanne mig for yoga, men mere som en interesse og en passion. Ikke noget, som jeg måske havde tænkt var noget, der kunne blive mit fuldtidsarbejde. Så det ligesom, jeg har haft sådan nogle step for step. Så jeg startede med at være meget interesseret i yga for den kravide krop, og hvad det er, vi ligesom kan, hvordan vi kan lære et samarbejde med kroppen. Og så kom jeg så, da jeg blev mor anden gang, der var signalet der fra kroppen igen om der. Man kan vi ikke begynde at sætte tænkt lidt ned. Og der mødte jeg så igen i jurgan og begyndte at tage til USA et par gange om året for at studere med min lærer og så har også. Og det var så hende, hvor hun bygger nemlig psykologi og det fysiske og hele den daoistiske forståelse af, at de kalder også energivæsener. Så det her med at begyndte at forholde os til vores energi, at det ikke bare noget, vi bruger, og så er vi fade, og så bruger vi det, vi har, så er vi flad. Men det her med, hvordan kunne begyndte at kultivere vores energi mere bevidst. Både den fysiske energi, men også vores hjertes energi og vores mentale energi. Og hun introduceret mig? Holdskyl.

SPEAKER_02 5:35

Nej, jeg skal bare. Det er en helhed det her med at tænke energi? Ja. Jeg tror, og hun skærer, hvor mange mennesker tænker det her med energi lige så præcis som det, du siger, og nu er flad. Så nu må jeg lige løbe en tur for at få noget energi mere, end det er en selvindsigtsarbejde, som du også har lært det gennem Sara og Power.

SPEAKER_00 5:58

Ja, jeg kalder det faktisk, når jeg sætter mig på jugamorten om morgen, så ligesom at tage en energimåling. For simpelthen og tjekke ind med, hvordan har min krop det egentlig? Og hvad fylder man talt? Og er der noget, der skal tages hånd om følelsesmæssigt. Og det var faktisk også ser, der introduceret mig for Internal Family Systems eller IFS for en det må nok være en 14, 15 år siden. Fordi, når vi arbejder med kroppen, og vi begynder at gå dybt og også med mindfulness og meditation, som jeg ved, du også er interesseret for, at den her modstand vi møder. Hvordan vi kan lære at forstå den som noget, vi ikke skal overkomme. Men faktisk, at det er noget, der gerne vil mødes det beskyttelsesstregier, som vi kan lære at møde mere nysgerrig og med omsorg, end at vi tror, det er noget, der skal ignoreres eller skå besvæk, eller vi gør selv forkert.

SPEAKER_02 7:03

Ja, så det handler igen om selvindsigt, og det er egentlig også sådan, jeg altid har undervist mindfulness i min mindfulness uddannelse, ikke det her med, at det handler mere om selvensigt. Og det var faktisk også der, hvor jeg støtte på Ridder Tæret, hvor jeg blev så lykkelig jeg tog til Oxford for tror, det var i 2024 første gang, og møder de her store mentorer in for traumaterapien. Og så sidder de alle sammen og taler om etens og selv som vejen til at hele vores travmer. Og jeg var sådan nu har jeg arbejdet med mindfulness og været sådan lidt. Jeg synes, det var sådan alternativ. Det bliver stadig lidt anset som alternativ af alt det her med mindfulness og meditation og jogen, hvor det kognativ og mere rigtige evidensbaseret, sådan i i hvert fald lidt i Danmark, synes jeg. Og så sad jeg her med de her store mentorer, der alle sammen talte om selv, og talte om at komme ind i os selv og talte om elementerne, som vi kunne overgive os svære ting til, og jeg var bare sådan, hvor jeg er jo kommet hjem. Så det kunne være, at du som uddannet i IFS-terapeut, kunne lige prøve at beskrive grundelementerne i AFS.

SPEAKER_00 8:19

Ja, altså IFS står for Internal Family Systems. Og det bygger på en forståelse af, at vi består af mange forskellige dele. Nogle dele, der beskytter beskytter os dele, der bærer på ting, der har været svær. Og det, jeg elsker ved IFS, det er, at det ligesom flytter fokus fra, hvad der galt med mig. Og mere år til en forståelse af, okay, hvad det er, at mit system forsøger at fortælle mig, fordi de bygger på den her forudsætning om, at alle dele har en positiv intention. Så alle dele ved det godt, der ikke nogen, der prøver at være besværlige for at være besværlige. Der er ikke nogen, der modspiller os. Så det her, det var en markant reframing for mig selv at forstå, at der var ikke noget i vejen med mig, når jeg blev urolig, eller hvis jeg blev vred, eller hvis jeg hver andet varen, jeg reageret på, men at det faktisk var en intelligens, som jeg skulle begynder at lære og lytte til at møde på en ny måde. Og det her med beskyttelsesstrategier. Det tror jeg, det er noget, vi alle sammen har. Og det synes jeg bare så vigtigt. At det her med, at det er en del af vores fælles menneskelhed. At når vi kommer til verden, så er vi virkelig gode til at aflæse menneskerne omkring os. Og vi begynder hurtigt at tilpasse os det, vi ligesom bliver mødt på, eller måden, at hvornår bliver vi mødt, og hvornår bliver vi ligesom inviteret tættere ind, fordi vi er så afhængig af kærlighed og omsorg, og det ved, at du også er meget interesseret i. Men det er mere for at sige, at det ikke fordi, der er noget galt. Det er faktisk igen, det intelligens, og for mig, at det er virkelig. For mig kan jeg se, når jeg ser tilbage. Så har en af mine strategier, og jeg laver med fingrene, det kan lytterne selvfølgelig ikke hører. Men fordi det selvfølgelig har ikke været en bevidst strategi, da jeg var en lille pige, men det er bare at være den dygtige pige for eksempel. Og nogen udvikler måske en strategi om at være den stærke, eller være den sjove, eller at være den stille. Men mere at vi formes af de omgivelser, vi er i. Og det som IFS inviterer os til at forstå, det er, at det ikke er delen, ikke hele helheden eller sandheden omkring os. Det er bare dele af.

SPEAKER_02 11:06

Ja, og alle delene på en eller anden måde har et budskab til os, når vi begynder at stoppe op og lytte. Jeg er mest uddannet hos jeg borde til. Og han taler om det som overlevelsesstrategier, og vi som små giver køb på vores autentiske jeg, når vi bliver mødt af omverden på en måde, der ikke er ultimativt nærende og kærligt. Og så er det jo desværre for mange af jer, og det handler jo om, at vi har dårlig forældre, men det kan handle om livsomstændigheder, som vi jo så ofte gør. Morer var strækket, far var presset. Der var en lille søster, der kom til verden, der havde det svært. Der kan være mange elementer, der gør. Men jeg tror, det interessant er, at de færste er klar over de her dele, og vi kommer til at føle os forkert. Det der, jeg synes, Richard Stræds tilgang er så smukke det her med. Der er ingen forkerte dele. De har alle sammen et formål, hvis vi kan lære at stoppe op og lytte.

SPEAKER_00 12:06

Og på den måde er i fast den mest kompassionet model, jeg har mødt, fordi jeg har som ikke mødt andre modeller, som så kategorisk siger. Lad os omfavne det hele. Der er simpelthen noget, der ikke må være her. Der er ikke noget, der skal fikses. Der er ikke noget, der er forkert. Der er måske noget, der kræver, eller kunne bruge en opdatering i forhold til, hvis dele kan være fastlåst i tid, hvor de måske ikke fik den støtte, de havde brug for på et tidspunkt i vores liv, hvor vi ikke havde de ressourcer eller den indsigt, som vi måske sidder med nu. Men på den måde har det virkelig været. Det har været en stor øjnenåbner i mit evig. Og så også det at kunne give det videre til andre.

SPEAKER_02 12:56

Ja, og hvis vi skulle prøve at tale om det her med dele, jeg ved, Reald Sartre fortalte i Oksford, at han i mange år jo faktisk arbejdet med nogle af dem, vi tænker er de værste, men det tænker jeg i hvert fald lidt, nemlig især mænd, der havde begået overgrebet mod børn. Og det, jeg synes, der var så interessant i hans tilgang, det var, at når han kom ind og arbejdede med de her mænd, så fik han rigtig ofte øje på, at der var de her dele i dem, som prøver at beskytte dem mod en smerte, som de selv havde været i som børn. Og selvom det virker ulogisk, så de her overgreb, de kom til at give videre, at det på en eller anden måde var et aflad for deres egen smerte lige i den her situation. Og det er sådan det bedste, jeg kan forklare det. Og det er slet ikke fordi, at vi skal acceptere, eller noget som helsten, når vi taler om overgreb, men bare for at sige, at jeg tror, vi alle sammen kender det her med, at vi i mindre målstok her sider i os selv, som vi bestemt ikke bryder os om, og som på en eller anden måde bliver skuppet væk, som bliver udfaset i os. Jeg kommer nogle gange til at tænke på, nu ved jeg ikke, om du har. Men det jeg var barn, der var det meget moderne med sådan hylde. Kan du huske sådan en trektigt, hvor der står sådan små figurer på. Nu kommer jeg også fra landet. Men nogle gange tænker jeg faktisk I afest lidt som det her. Jeg ved ikke, om man kan det. De her hylder, hvor der står de her små dele inden som vi har sat, og ikke ved gænt ved. Men som jo er en del af os, som kommer ind og hopper ind foran, når vi bliver udfordret, når vi bliver støtte eller trikket på noget. Og så pludselig reagerer vi på en måde, hvor vi tænker, det er jo egentlig ikke mig sådan her.

SPEAKER_00 14:49

Ja, og det er netop det. Darvis, men ser det også, at det, vi forsøger at holde nede, det vokser så større. Så igen det her med, hvordan vi lære faktisk at vender imod det, og med den her varme nysgerrighed og siger, okay jeg kan mærke, at du er her, eller jeg kan høre dig afhængig af, hvordan vi oplever vores stemmer. Nogle af det meget tanker, nogle af det stemmer, nogle af det mere sandsendt tryg, så der er forskellige veje ind til vores forskellige dele, og folk systemer og forskellige. Men netop det, jeg oplever, både når jeg tjekker ind med min egen del typisk i min praksis om morgen. Men også når jeg sidder med klienter en til en, og vi ligesom lander sammen. Og ofte så er der den her et mærkbart skift af en klient i løbet af ugen her, hun sagde det så fint. H sagde, at det var ligesom en system, så, at der var du. Og så var ligesom, der var det her skift, fordi hun havde haft travl, der ikke helt haft tid og vidste godt osv. Og hun havde egentlig ikke forventet, at skiftet der komme så nemt eller så hurtigt, men da vist landet, og ligesom fornet, når nu var hun mere til stede og lydhør, så var der noget, der gab efter i hans kroppe sådan helt fysisk.

SPEAKER_02 16:18

Ja, det er jo det, der er så interessant, fordi min oplevelse er nemlig, at de her dele altid har en dyb tråd ind i kroppen et sted. Så når vi kommer til stede i kroppen, og det er jo der, hvor selvfort på et tidspunkt kommer ind, og kontakten til den højere bevidsthed, kunne vi måske kalde det. Og når vi kommer ind i den del af også, så kan vi pludselig mærke, at der også er et kropsligt element, at komme til stede. Jegver du ikke også det i din praksis? Det her med, at der nærmest er sådan lidt sted i kroppen, hvor det har gemt så lidt.

SPEAKER_00 16:53

Jo. Og jeg er lidt en IFS-nørt. Så jeg har selvfølgelig studeret den klassiske IFS alle niveauer og flere gange. Men så for en fem års tid siden, så mødte jeg Susan McGonald. Og hun var en af dicks første elever med hans første supervisionsgruppe, endda det egentlig rigtig varden model endnu. Og hun har bygget somatisk IFS, hvor hun bygger videre på IFS-modellen, men hvor hun integrer kroppen endnu mere som en aktiv del af processen. Og da jeg mødt hende, der var ligesom, der var noget, der gik op i en højre enhed, fordi hun hjælp mig med at sætte ord på nogle ting, eller bygge spændende tåd imellem nogle af de interesser, jeg har haft med yoga og mindfulness, men også den her forståelse for, hvordan vores dele bruger kroppen så vores beskyr eller deles beskyttelsesstrategier, og hvordan de ofte kommer til udtryk igennem kroppen ved, at vi fx holder vejret, eller spænder op, eller få urolige tanker, eller hvad det nu kan være. Og også hvordan kroppen så bliver en for mig en naturlig del af den afprogrammeringsproces eller hingsprocesser, vi foretrækker kalde. Hvordan kan vi så lade kroppen være en del, som vi lytter til, og som bliver allieret, fordi det er ikke sådan, at vi har en kropp, sådan det vi ofte opdraget til at tro, at vi har en kroppe, men vi er en kroppe. Og hvordan mange af os måske ikke har ikke lært, hvordan vi lytter inden for kroppen, eller til stede inden for kroppen. Og det at ikke forsøge at forme kroppen, eller gøre kroppen sund, eller regulerer kroppen nogle af de her ting, vi hører af, at det er godt. Men det her med, okay, men hvordan føles det egentlig i min kroppen. For ikke bare lytt med ørene, men faktisk, og lyt med hele kroppen. Og det skabt et skift. For det var noget, jeg intuitivt allerede arbejdet med og havde fornemmet. Men nu bliver det lige pludselig mere tydeligt.

SPEAKER_02 19:26

Ja, og det var der, jeg stød på dig ind i FS gruppen, hvor jeg tænkte, at jeg her er en. Der kan virkelig også forstå den måde. Jeg arbejder med det på, både på grund af min mindfulness-stilgang, men også fordi, at jeg bor Matthew, og Richard Twarz faktisk på mange måder, der minder om hinanden i deres tilgang i Gabor Matthews arbejde i Compassion Inquiry, der bruger vi nemlig også kroppen. Så når vi først har i talesatte tema, der fylder, så går vi ned i kroppen og mærker, hvor har det en tråd hen, og når vi begynder at møde den del af kroppen, der taler, så kommer vi ind i de her overlevelsesstrategier, der altid har en tråd, og det er jo det, vi ikke erklarer. At alting har altid en tråd tilbage til en eller anden form for noget i vores opvæst, der holder os fanget, så længe vi ikke ser det. Og det tænker også, du må kende for dit daglige arbejde, hvordan vi, når vi ikke lever bevidst som de færste desværre gør, for det kræver, at vi svænker tempet og træner vores bevidsthed ind af til at lytte til andersiden. Så kommer vi ofte til at være fanget egentlig i vores egne fængsler, som det, vi oplevet i opvægten, der gærsen følelse af forkerthed, som vi har både med os. Så det ikke længere handler om vores forældre, som vi tænker, og så skal vi skille dem ud og sende breve til dem. Men det handler faktisk meget mere om os selv, og vores måde at struktureret på ind fra og ud, som holder selv fast i nogle overbevisninger, der ikke længere sand, for nu vi jo voksne.

SPEAKER_00 21:02

Giver det også mening ind i dit arbejde? Ja, men det er bare meget den erkendelse kom af, og begynder at lære at sætte tempå ned. Og for mig blev det, jeg kalder det en stille revolution, men det var virkelig en revolution, fordi jeg var vant til at køre med 120 km i timen. Så det her med at blive stille nok, og så til at begynde at lære at lytte til kroppen og forstå kroppen. Og det her med at faktisk at være en tæt, og skal vi kalde omsorgsfuld relation af kroppen. Det var et stort skift og jeg ser tilbage nu, kan se det, det var en relation, hvor jeg måske, som jeg ikke havde tidligere, fordi der forsøgte jeg måske at være det andre, forventede, jeg skulle være. Men hvor jeg ikke måske ikke ture at være den, jeg faktisk var. Så det her med at begynde at forstå kroppens sprog. Vi begynder at tale kroppens sprog, for begynder at ikke ignorere eller negligere det her mærkede, man faktisk at få lov til at blive mere nysgerrig på, hvad ligger egentlig under overfladen, og venter på, at jeg bliver stille nok, og nysgerrig nok, og begynder at stille de rigtige spørgsmål. Og ikke kommer ind med en intention om, at der er, der skal fikses, og så skal vi bare videre, men det faktisk handler om den her genetabler en virkelig god kontakt og respekt for den intelligens, som vi alle sammen bærer med os i kroppen.

SPEAKER_02 22:36

Ja, så begynder du at pegle lidt ind på det, som jeg beskrev, der gjorde mig så glade der i kom til Oksford, når vi taler om det her med esenser, at vi alle sammen har en eller anden form for det måske Kærne selv, men den jo rigtigt komme ind i verden og var inden vi blev forstyret af alting omkring os, som jo egentlig er dybt forbundet os til alt levende omkring os. Det er også det, jeg synes, der er så smuk nøgst her, så han tager de forskellige elementer med ind i sit arbejde. Bud du prøve at beskrive lidt om, hvordan du tænker omkring det her med selv.

SPEAKER_00 23:14

Ja, altså, selv ved er for mig en det lyder så stor ord, men en form for bevidsthedstilstand. Selv er ikke en del. Selv er noget, der egentlig altid har. Det er der altid. Det er måske ikke altid, vi føler, at vi har en adgang til det. For der kan komme sig støj på tråden af dele, der ligesom kommer ind og blander sig eller beskytter os. Men selv, som Richard jo beskriver med sin åd se jer, man netop beskriver det som en tilstand af nysgerrighed og åbenhed og tålmodighed. Og han siger også, hvis kærlighed startede med se på engelsk, så har den også været med på listen, fordi det er sådan, end værende okay med det, der er ikke forstå på den måde, at vi ikke kan skabe forandringer. Men når vi er i den tilstand, så kan vi omfavne alt, hvad vi er, men vi kan også skive en retning og ligesom tage lederskab på, hvad er det, der er brug for, og hvad det er, jeg har brug for, og hvordan indgår jeg i et større hele, men netop som du siger naturen og dem jeg har omkring mig.

SPEAKER_02 24:36

Jeg plejer at gerne at se på øvrigt, så tænker jeg, at der er jo et set i gerlighed, fordi for mig er det jo compassion. Den retning, jeg kommer fra det, at compassion er, når smærter møder hjerte, så bliver det til compassion. Og det er jo egentlig også det, vi arbejder med her. Når vi tager delen af de særtefulde dele eller den del, der går ondt i delen, og holder den i compassion, men er ro og nysgerrighed, så er det lige pludselig, at vi kan få øje på, hvordan skudskab egentlig, hvorfor det er, vi stadigvæk holder så krambagtigt fast i den uden vi vidste, vi gjorde. Og der i noget, der bliver bløder og mere åben, og så bliver vi også mere bløde og åben i vores tilgang til os selv og til verden. Og ikke mind og beskrive det sådan.

SPEAKER_00 25:29

Jo, men det er i høj grad det, der sker, og det lyder så nemt, at man ofte er det en skal en proces, fordi det ofte ligger så dybt i os det, vi har lært at skamme os over, eller det vi troede, der ikke var rigtigt, eller det, der har levet op til, hvad vi nu troede, der skulle leves op til. Så det er blive holdt i den mulighed for at kunne begynde at omfavne. Også det, man måske har slået med, eller set som et problem af. Men når de skift sker, det er virkelig smukt.

SPEAKER_02 26:14

Ja, det der var jeg synes, at kroppen nemlig bliver så vigtig, og også i forhold til det arbejde, du laver med din tilgang til hjemmer, som er lidt mere somatisk orienteret. Fordi jeg oplever, tit, at vi er nødt til at have en eller anden form for kropslig bevægelse med. Nu har jeg opfundet noget, jeg kalder somatisk bevægelse, som er sådan min egen udgave af yogamøder, somatisk bevægelse meddret og alt muligt. Men egentlig handler det om det her med langsomligheden i at komme ned i sin krop og gennem langsom bevægelse. Og jeg oplever altid, selvom der en eller anden form for systematik i det at gøre. Og så kommer der store følelser op i folk. I den der helt blinde, at vi måske bare ligger og laver en eller anden blevet hofteåbning og mærker dybt ind i hoften i det der lille bitte bevægelse. Og jeg tror, det er tit det, vi oversager også i den måde. Så du ser også, du startter med jogan som præstation, og det bliver jo stadigvæk desværre brugt rigtig meget til mange steder. Og som vi lige talte kort om, så pædes nu det store i Danmark i hvert fald. Og det er super smukt også. Men tænkt nu, hvis vi lige kunne sænke tænbet i belettelsen, også det handler om nærvær og mærken, mere end at vi skal være top og trænet. Fordi der ikke går vi lige af lytte, tænker jeg?

SPEAKER_00 27:35

Ja. Ja jeg har faktisk foratislærer, der har været med på Jen og Norden uddannelsen, hvor de siger, at de kan bringe noget af det her ind det funktionelle, af det netop ikke af, hvordan det ser ud, men det der med at skabe kontakt og selv, hvor jeg indrer mig, at jeg er ikke den store pylatis nørt endnu. Men jeg tror, det er fordi, at for mig er det jo ikke det her sted, hvor jeg tjekter ind, og så har jeg gang inde på andre måder. Self, fordi der har vi selvfølgelig brug for os, når vi bliver ældre. Vi har brug for både styrken og mobiliteten, men også særlig den her somatiske kontakt, som er for vores evne til at mærke selv ind fra, som når vi er ude for, skal vi sige overvældende oplevelser. For at prøve at holde mig væk fra te året, hvor det er tit, folk tænker, jeg har ikke været ude for et travel. Men hvis vi kalder det overvældende oplevelser. Det, der sker i os, det er jo, at det skaber disconnect med kroppen, altså det afskæres fra kroppen. Og mange er ofte ikke opmærksom på nogle af de afskæringer fra kroppen, som vi ligesom har været igennem, fordi vi vender til, at det er sådan, det er at være os de her tilpasning, der sker lige så stille over tid, indtil at vi måske lige pludselig ikke længere føler, at vi rigtig kan mærke os selv, eller ved, hvad det er, vi har lyst til. Og der er det ofte, at folk så kommer og ser at jeg har brug for hjælp, fordi jeg ved slet ikke, hvem jeg er eller hvor jeg er, eller hvad det nu kan være. Det kan være så mange ting. Men det tror jeg, at det her med at gøre forståelsen for, at jeg heller ikke så meget for hele den her rangordning af lille T og Store T tramer. Men jeg kan egentlig godt lide at tænke på det som noget, der har været overvalde for os dengang, vi var ude for det, og det skabt en form for disconnect. Og så over tid, hvordan det ligesom bygger oven på hinanden, så vi lægger ikke rigtig mærke til, at der bliver mindre mindre kontakt ned i kroppen. Og så at for de mange, og det kan selvfølgelig der forskellige strategier, kan man sige. Og for mange er der at bevæge sig op i hovedet. Og så ligesom at det hele bliver baseret på, at vi regner ud, hvad bliver det næste, eller hvad skal vi nu, eller hvordan klar vi den, eller at man simpelthen diskonnekter og trækker sig helt. Men i hvert fald, at det har nogle, det kan sætte nogle spor, hvor kroppen lige pludselig ikke er et sted, hvor man føler sig tryg, eller det føles overvalden, fordi der kan komme så meget sandsigt tryk gennem kroppen.

SPEAKER_02 30:30

Ja. Og der kan jeg jo godt lide vores tilgang, hvor han siger, at det er så nemt at få øje på de der store voldsomme ting, som folk kan have været ude for, at det gør noget ved os. Men hvor han nu taler om, at det er lige så meget alt mangel af alt det gode, vi ikke fik, som også kommer til at forme os på en måde, som netop kan diskonnekte os, eller som kan få os til at føle os forkerte være i afhængighed af alle de her overlevelsstrategier, som han kalder det. Og I FS jo kalder det dele, der så kommer til at være på spil ind i os, der har været deres rolle. Og jeg tror, at mange måske bedre kan forholde sig til de her dele inde i os. Jeg plejer nogle gange at sige, at vi taler så meget om det indre barn arbejde. Men hvad nu, hvis det indre barn, det er en indre børnhave hvor det forholder det.

SPEAKER_00 31:23

Det er et busfuld. Og det Susand snakker om, det er netop, hvordan nogle af de her oplevelser er ude for, hvordan det påvirker den organisering, der sker igennem kroppen. Hvordan at de dele så bruger kroppen på forskellig vis. Og det er ofte der, vi oplever det, eller bliver opmærksom på det. Når der er noget, der lige pludselig ikke er hensigtsmæssigt længere føles godt. Og så er det, at vi kan begynder at komme med den her nysgerrig varmjærket opmærksomhed og siger, at det er ikke, at der er noget galt, men hvad er det egentlig, der er på spil lige nu.

SPEAKER_02 32:08

Ja, elsker du sige det her nysgerrig varmjertede tilgang, for det er jo ikke det, der handler om, så det er så banalt, når vi taler om kærlighed, men så var det jo det, vi mangler den priximative kærlighed af det her, det låser sig i og vores system ikke. Så der kunne er jo også det, der ligesom kan låse det op igen. Og jeg tror også, i hvert fald oplever jeg meget, at vi er blevet så låst i at prøve at forstå selv for hoveddag. Så vi har helt overset det her med, som jeg plejer at sige, at alt det sind ikke i nu har fået ud og bearbejde det. Det sætter sig som sygdomer i din kroppe. Og i værste fald kan det sætte sig i min optik som sygdomme hen der vej, når vi ikke lytter. Fordi symptomer jo bare gro og vokser. Jeg har skruet op.

SPEAKER_00 32:54

Alt før det en lille notchen eller et lille skub, som vi måske ignorer, fordi vi ikke lige har tid, eller vi tænker, at det kan ikke passe, eller sådan skal det ikke være. Og så bliver de her skub større og større, indtil vinder at lytte.

SPEAKER_02 33:13

Ja, så er der en ting, fordi nu har du også talt til mig om det her med langsomeligheden, og jeg lever jo også selv sådan et luksusliv, hvor mindfulness af min måde at være i verden på. Og det er jo ikke sådan, de fleste mennesker lever. Så hvordan kan vi overhovedet invitere ind i det her? For nu er vi jo så privilegeret. Vi har valgt at leve et liv med den megetfulde og langsomlighed. Men egentlig er det jo vores natur at være til sted på den måde i verden, at der er plads til det her. Så hvordan tænker du, at vi overhovedet kunne bruge det her til at smyste.

SPEAKER_00 33:48

Og så er altså, for mig er det lidt den her hjænge, at finde balancen og forskellige kapitler i mit liv, har ligesom krævet forskellige, såcering af hænder og jang. Og der jo ikke, de siger det så smukt, og det der med, at virkelig nære vores gende ressourcer. Og når vi virkelig har den gode kontakt ind af, som langsomligheden kan være med til at give os. Al så når vi sætter templet op og bliver mere jang, at så giver hjem en retning. Og det synes jeg er så fint. Så det er ikke den her enten eller, men det er faktisk det her med, at vi får meget større frihed til at kan akklerere ned, når vi har brug for det. Og der er der, der er mange, der kommer til mig og eksempel, når jeg har været færdige, at de har haft ved at slappe af det. Jeg går klæder sig til færden, så de kunne slappe af, men noget så bliver færdigt, så de har svært ved den nedakklerering. Og det havde jeg også selv, og det var noget af det, hjem virkelig lærte mig. Det var virkelig ukomfortabelt i starten. For mange, der siger, at det er for ro, men det var det ikke nødvendigvis for mig i starten, og stadigvæk, hvis jeg har haft travlt, eller hvis der sker meget. Og så når jeg lander på hjemmortene, så ved jeg, at nogle gange kan der godt komme larm på en siden. Men jeg ved, at det er fordi, at så behovet faktisk endnu større, for, at jeg bliver stillet og lytter. Ikke som en holden ud, men mere som, at der er noget her, der har brug for min opmærksomhed for at blive bearbejdet. Men så også, når vi så er blevet bedre til at sætte temperet ned og være i pausen og være til stede i pausen. Men det var noget andet, jeg oplevet. Eller særlig når jeg ser bagud, det var, at når jeg var i pausen, eller var stille på hjemmåden, så var jeg faktisk ikke rigtig til stede i kroppen, fordi det havde ligesom været et sted, der ikke var trygt at være. Så jeg havde alle mulige strategier for ikke at være der dissocieret. Jeg var udenfor, så det her med at faktisk at kunne være til stede i kroppen, når den blev stille, og kunne være til stede med de her små skifte, der sker. Og så gav det mig den her frihed til, når jeg så sat tempo op, så kunne jeg være opmærksom på, okay, hvor lang tid er det egentlig passende for mit system i dag at være i tempo, og hvornår begynder den ligesom, at vise mig det tid til at lige tager en pause. Det kan være på et par minutter, eller det kan være længere tid, så den der, at det bliver mere i form for flow, hvor det ikke er enten eller, eller at vi aldrig må løbe stærkt, men mere den der, hvordan kan vi virkelig begynde at finde den her balance mellem det stille og det kaldt det hurtigt, eller det mere bevægelige i hvert fald. Og at have det mindful med her selv med, kan mærke os undervejs. Jeg er hvordan er det super samer.

SPEAKER_02 36:42

Ja, for vi har brug for begge dele det er helt må. Men jeg tænker også noget af det, du beskriver, det er at vi er først og fremmest nødt til at lære nærværet at kende ved at blive langsomme, så når det bliver en måde, vi kan være i verden på, ved at blive nysgerrig nok på vores ander side, vores dele. Så kan vi bringe det ud i jang. Sådan tænker jeg, det er i hvert fald. Jeg er meget optaget lige nu, at der er den her udsendelse i Danmark, der hedder alene i Vildmarken. Og det er så interessant, for det er sådan nogle sage mennesker, der kan skyde jer som helster, og lever ingenting, og de har forberedt sig enormt meget. Og så er der nogle af dem, der bare efter en uge og nærmest 10 dage, så kan de ikke holde ud at være med sig selv og deres indre støg. Og det synes jeg er så interessant, fordi vi tror tit der med at komme ud i naturen. At det er sådan noget, så skal vi være aktive og praktiske. Men egentlig handler det langt mere om at kunne lære sig selv at kende dem, der er tilbage lige nu. Det er sådan tre, der virkelig er gode til bare at være end. Og det var det, jeg kommer til at tænke på, at det, jeg handler om, at vi egentlig øver os i at kunne tage lidt af gangen. Mange af vores problemer opstår, når vi flytter os ud af nu, fordi det der, vi kommer til at tage fortiden, starm og stå med ind og skabe fremtid ud fra. Så passer ikke også ind i det, du siger med. At sænke temperet, så kan vi også begynde at mærke os selv af vores inde og bringe det ud i jang og bevægelsen og handlingerne.

SPEAKER_00 38:21

Og når jeg lytter til, hvad du siger der i Floret, så det, der også popper op, det er det her med, i starten, kunne jeg ikke give mig selv tilladelse til at blive stille. Så det her med at have nogen, der faktisk stillet sig, men at give tilladelse, men det her med at blive guidet, og blive mindet om, at der ikke er noget i vej med, hvis man bliver rolig, eller hvis man ikke kan holde ud af hver i så lang tid. Men hele der, at give tilladelse til, at oplevelsen er, som den er. At vi går ikke ind for at forsøge at fabrikere noget, men at faktisk er omfavren, fordi det er netop også, når vi bliver stille. Nu har jeg ikke set udsendelsen, men det at høre det og der, og så bliver nogle af de her dele. Ludeliger, okay, nu kan vi få vedkommens opmærksomhed. Og det er netop også det, der ofte sker på jenjokermoten. Og så begynder folk lige pludselig at blive indhenteet noget det, de måske har haft fortrav til at mærke, eller være i kontakt med. Og derfor siger jeg gerne, at jenjuga faktisk ikke er en begynder af yoga. Det blev den ofte kaldt i starten, da jeg begynder at studere henne. Fordi man ligger der jo bare på ligesom forklaring, men det er netop det der, når vi bliver stille, så begynder vi også at mærke meget mere. Og for nogle systemer kan det blive for intenst at være i. Så bare vi har den der forståelse af, at vi forsøger at være med det, der kommer op, og vi kan selvfølgelig altid komme ud eller gøre noget andet, hvis det bliver for intenst. Men det der med at have nogen, der kan give os tilladsen til at sætte temperet ned, eller tilladsen til at sige fra, eller der tryggt nok til, at vi faktisk ikke forsøger at leve op til nogle andres agenda, selv på jogamten. Fordi så kan jeg se igen, at det giver jeg i starten. Jeg vil gerne være den gode elev og gøre det, der blev sagt. Og jeg kunne jo se jogalærs krop kunne, og så havde jeg også en forventning om, det skulle min krop også kunne så den der forståelse af, hvor forskellige vi er, både fysisk, men også hver for nogle mønstre, vi har med os, hvad vi har tilpasset os. Og så den der med at få tilladelsen til, at vores oplevelse er ligesom, den skal være. Og at vi må være med det i det tempo, som lander gør os. Så der ikke er ligesom et mål, eller en hedder det en finishline. Ja, en mållinje.

SPEAKER_02 41:00

Ja. Det jeg synes, det er så utroligt smuk ved hjemgoger. Den på mange måder mere inviterer os ind i at lære os selv at kende, end i, om vi nu kan stå i en eller anden, og så er sådan, når I så så lang tid, eller så længer ud. Og jeg kan i øvrigt, selvom jeg nu er 58 tager mig selv i. Nu laver jeg det her pilates, fordi jeg har fået en dårlig ryg, og det virker. Men jeg ser det jo online, og alligevel kan jeg tage mig selv i, at jeg kunne jo bare lade være at tage pause om, men det gør ikke, jeg skal jo gøre det, hun viser mig. Det her lækker så dybt det. Ja, det er lidt interessant i. Og min familie grinder og mig, og siger, at jeg skal jo gøre, som Nikol siger, og så må jeg tage paus om. Så det er en del i mig, jeg virkelig prøver at møde med kærlighed og kigge på, som jeg jo godt ved, hvad det handler om. Det er lidt sjovt. Og der tænker jeg igen det her med, at hvis bare vi kunne blive mere nysgerrig på os selv at forstå os selv som en helhed. Jeg kan huske, at gamle dage ser før corona, der holdt jeg meget sthedsvette i 10 dage i Portugal. Og det var bare så interessant at se. Fordi de første par dage, der var folk enormt uroge, og der blev spist snakkom aldrig før. Og så tyndet det lige så stille af. Og dem, der virkelig gik med, som ikke bare gik sig fra stilheden, men gik ind i der særd med det, de fik jo simpelthen de største oplevelser af sig selv. De var helt forandret når de kom hjem. Og det var så smukt at se, fordi vi tror tit, at vi skal gøre noget for at komme derhand. Men jo mere vi tør værre, jo mere kan vi komme ind og lære os eller kender. Det vil jeg egentlig også det, du oplever i jenjuan her i din tilgang til det.

SPEAKER_00 42:51

Ja, i hvert fald, hvis vi kan møde vores oplevelse og være okay.

SPEAKER_01 42:55

Ja.

SPEAKER_00 42:56

Fordi at selv på stillidsretra, jeg har også lavet mange stillidsretrater. Men igen, ligesom når vi bliver stillet på genjokerm, at nogle mennesker har simpelthen nogle beskyttelsesstrategier, der er så stærk, så de kan ikke være til sted i det. Så jeg tror igen, at det her med, om folk har kapaciteten til at møde det, det er, fordi nogle gange så kan travmerne være så store, så det faktisk ikke er trygt for dem at være i det der stille, at så har de måske brug for, at det gælder både hjælp og stillhedswater, men så har man faktisk måske brug for at komme til en terapeut og snakke om, hvad det er, fordi nogle gange kommer det lige pludselig meget tydeligt op til overfladen. Og det er også derfor, at Jack Confeld, som jeg er uddannet hos, han ser altså, at det her med, hvor vigtigt det er, at. At vi ved, at folk ikke prøver at være. Det ikke, fordi de nødvendigvis ikke har lyst til at gå dybt. Men der nogle gange, så er der ikke dan de her beskyttelsesstrategier, som kommer op, som simpelthen ikke tillader os at gå dyber, fordi det vil være forsikret eller pres noget, som systemet ikke er klar til endnu. Og Peter Living, som jeg også er uddannet, han var gæstlager på, da jeg var studeret med jerka tørre. Og han sagde netop, at os, der underviser og faciliterer rum. Så det er så vigtigt, at vi laver vores eget arbejde. Fordi at han sagde et at man har den interesse, hvis man bliver trukket i den i det spor, så er det ofte, fordi vi selv har noget, der gerne vil ses på. Og så to, hvis ikke vi arbejder med vores egen mønster, så kommer vi til at processere det hen på andre, dem, vi så holder rum for. Så det her med, og der har jeg i 10 også været virkelig vigtige for til, hvad det er for nogle dele i mig, der bliver vækket, når jeg holder et rum, eller når jeg ser noget i rummet, hvad det så for nogle historier i mit system eller mine dele begynder at fortælle mig. Og så er det der med at være opmærksom på, hvor nu er en del, der bliver aktiveret. Og så er det så ikke det, jeg begynder at snakke med dele, men så kan jeg bede dem om at træde tilbage. Og i hvert fald jeg har bevidstheden om, hvis jeg ikke længere er i selv, og ligesom har en åben opmærksomhed, og hvis at jeg lige pludselig bliver taget over af en del. Så på den måde både at kunne ret vores opmærksomhed, som i høj grad af mindfulnessen og meditationen gør, og så det at kunne være sandsigt igennem kroppen. Og så er det også kunne både være til sted, kan man sige i selv med vores eget system, og det kommer kun ved, at vi øver os igen og igen. Ford sig, at det bliver mere komplekst, når vi så også åbner op for alle de andre systemer, altså dem, der visholder rum for ikke. Like faciliterer rum for, eller hvad man nu foretrækker af kald det.

SPEAKER_02 46:12

Jeg vidste slet ikke, at du også kommer fra Dærke Kornfeld, det gør jeg jo også. Det kunne vi også lave en helt fabulering om, jeg elsker Dærke Kornfeld. Jeg synes.

SPEAKER_00 46:20

2020, der tog deres toårsprogram, og det kan være helt perfekt timing. Det vidste jeg selvfølgelig på det tidspunkt, fordi den verden lukket ned og så ved ikke.

SPEAKER_02 46:31

Han er helt fantastisk. Og der kommer den der kærlig, venlig tilgange, jo også den af compassion. Og det her med de 10.000 sover på lige fod med de 10.000 glæder. Det synes jeg altså smukt, hver gang, han siger det.

SPEAKER_00 46:44

Og kan vi virkelig rumme det?

SPEAKER_02 46:46

Ja, hvor vi kan rumme det, men vi tror også tit, at vi forker det, når soverne kommer, ikke eller noget.

SPEAKER_00 46:51

Det var det, jeg mene.

SPEAKER_02 46:54

Og at vi egentlig bare mennesker med det hele, og det kommer hver. Og det er jo et smukt sted, hvor både Richard Schwarz og arbejde smeter sammen. Og egentlig også skal både mig til, for det er også noget af det, han virkelig prøver at lære, at vi møder alle de her svære følelser i os, for det her kompassionet sted.

SPEAKER_00 47:16

Ja. Og det er også det, som dagsten siger, at der er simpelthen nogen dårlige følelser. Men ofte er det ikke den oplevelse, vi kommer med, fordi når vi var vrede eller kedet, eller hvad det nu var, vi helst ikke måtte være derhjemme, og så lærer vi, at det er ikke en god følelse, uden vi måske have bevidstheden. Men så det her med, før jeg skal begynde, som IFS kalder reparent. Jeg har ikke, hvordan man oversætter det på en god måde. Men det her med vi begynder.

SPEAKER_02 47:41

Der forældresser.

SPEAKER_00 47:43

Så den støtte eller omsorg, som vores omsorgspersoner ikke kunne give os. Og det kan vi så begynde at sige. Der er noget her, der ikke er mig. Jeg har lyst til at føle mig mere fri og omframe alt hvad jeg er af vores menneskelighed af. Og det er noget. Det giver en større frihed.

SPEAKER_02 48:06

Og nogle gange gør vi det i Kompassion inquarie, og så inviterer vi ind i at vække kærligheden ved at få folk til at tænke på deres børn eller deres kæledyr. Fordi nogle af os kan have så svært ved at overhovedet at tænde den her kærlighedskontakt. Så så må vi ud og låne fra noget eller nogen, og mærke, at det er faktisk den her følelse, vi skal træne os selv at møde os selv med. Og jeg oplever tit, at det kan være fremmet faktisk for folk og simple, hvordan hvordan møder mig selv med den her kærlige forældre tilgang. Det ved jeg slet ikke, hvordan?

SPEAKER_00 48:41

Og det der, at det er så smukt i forhold til IFS, men også hele den forståelse, der er inden for new science, hvordan vi kan bygge nye mønstre. Og det er ikke sådan, at vi ikke kan ændre os. Men at den her transformation, hvordan den bliver dybere, når vi har kroppen med, og hvordan at hjeren ikke kan kende forskel på, om det var noget, der sket i gang, eller om det er noget, vi kommer ind nu med vores celenergi, vil vi kald det i AFS, går ind sammen med de dele, som ikke fik sagt det, de havde brug for at sige, eller som ikke fik den omsorg, som de havde håbet på, og så kan vi gå ind i den situation, de måske er fråtset fast i, og så siger, okay, men nu er jeg med dig, det er ikke alægen, og så give dem en ny oplevelse, at den her cirkel bliver sluttet. Og så er det, at der er basis for noget nyt. Og så er nogle af de her dele, der måske har været en fanget en beskyttelsesdelstand, de får så mulighed for at byde ind med, hvad har du egentlig lyst til, nu, hvor du ikke længere har det her job med at skal beskytte på den her måde. Hvordan kan vi så kan vi give dig af ny rolle i systemet? Så igen det ikke noget med at vi pludselig ikke har flere dele, og det vil jo også dele, som er inde og bidrager med deres visdom og deres klæder og lejer og jeres kreativitet og alt det, så inden for forståelse fra AFS, så er det bare, at vi kan hjælpe os dele med og bidrage på nye og måske mere hensigtsmæssige måder.

SPEAKER_02 50:29

Ja, og jeg tænker, at det ikke er sådan, at man nogle gange, fordi der er jo også gode dele serer. Der er jo lige præcis, som du ser, der også de her dele, der rummer glæden af kreativeten, at man jo faktisk også kan få dem ind til at støtte de dele, der måske er mere udfordret, og har det svært. Sådan bruger jeg i hvert fald nogle gange. Jeg ved ikke, om det er den oprindelige FF-stankegang, at man kan gøre det sådan.

SPEAKER_00 50:53

Altså, ofte så bygger vi en relationer mellem selv og dele. Og når den relation begynder at ofre fra delene til selvet selvfølgelig. Og men også delende imellem. Så det her med, at de begynder nogle gange, så kan vi have dele, der trækker i forskellige retninger, uden man de måske ikke opmærksomme på hinanden. Men når de så begynder at blive med vores sjæl begynder at blive mere opmærksom på hinanden, ofte finder de ud af, at de har en fælles intention, i hvert fald den dybeste intention er, at de vil det godt fra systemet. Og så er det ofte, når de begynder at blive opmærksom på hinanden og kan lytte til, hvad den ene har brug for? Og så sker der igen et skift. Så helt sikkert. At del til del af relationen er også vigtigt.

SPEAKER_02 51:40

Ja så jeg kunne jo tale med læring, gær mærke, men vi skulle rundt bare en lille smule af her. Hvordan tænker du, at vil det være den kærlige vendelige tilgang, vi kunne efterlade folk med her, hvor de kunne starte med at arbejde med deres indre dele. Eller hvad tænker du, hvor kunne vi pege dem hen, hvis man sidder og tænker, det vil jeg gerne lære det her i sig selv bare i første omgang?

SPEAKER_00 52:09

Ja, altså, når der sker noget, når man føler, at man bliver triggeret eller har modstand på noget. Og så vend der rundt og siger Okay, hvad har du brug for mig? Altså forestill sig, at der er en del i en, der holder den her følelse eller den her reaktion, og så i stedet for at bede den om at lukke ned hurtigt smule, som de måske nogle gange vil gøre, og så vender os imod den og siger, du er galene. Jeg er har sammen med dig, og hvad har du brug for at støtte for mig. Så det har jeg fanget med det. Det er i hvert fald en måde, hvor der ofte, altså af delen eller en system, uanset om vi kalder det dele eller ej, at der ligesom af den her, at der er nogen, der er villige til at lytte. Ja.

SPEAKER_02 52:57

Ja, uanset hvad, så tænker jeg i hvert fald, at budskabet her kan være, at huske, at der ikke er nogen dårlige dele i dig. Der ikke da sted af lidt af alle dele, hvor godt være her. Mæng af dem har bare brug for lidt mere støtter og omsorg end andre.

SPEAKER_00 53:12

Næt op det.

SPEAKER_02 53:14

Og at kroppen er vores allerbedste guide i det her arbejde, ikke. Ja. Jeg er virkelig fedt at har talt med en, der på mange måder arbejder med det. Så dybt også, og man kan jo tage din uddannelse også i Danmark.

SPEAKER_00 53:30

Så jeg finder. Jeg har Jenner online-uddannelsen, som er klassisk hen. Og så er der en del, den er på 400 timer, men man kan tage det modulvis, hvad man er interesseret for. Og så er der en mere somatisk del, som begynder, hvor vi begynder at bygge kontakt mellem hovedet og krop. Og så er der, hvad jeg kalder Sense of self, som er baseret på den somatiske IFS, som facilitator. Hvordan oplever vi egentlig delen igennem vores egen krop, og hvordan lærer vi at møde dem på en god måde? Og hvordan kan vi bruge den, når vi så fascerer rum med andre. Og det er værtser mindfulness eller yoga, eller jeg har også haft leder med, som selv, at det har givet dem et perspektiv. Og så det nyeste skud på skammen, det kalder jeg. Og somat. Og det netop, hvordan kan vi tage den lytten og den ro, vi har kontakt, vi har kultiveret hjemme. Hvordan kan vi så begynde at tage den med ind i bevægelsen? Så det er noget af det, jeg elsker at give videre. For det har jo skabt så stort skift i mig selv.

SPEAKER_02 54:42

Fantastisk. Så jeg skal nok lægge linker op, så man kan finde dig. Heldigvis både i Danmark, men det vil jo selvfølgelig også være super lækkert at komme tilbage lige, hvor du bor lige nu. Og tage uddannelsen eller møder der og arbejder med det.

SPEAKER_00 54:58

Ja, og jeg bygger. Mine somatiske IFS-sessioner det er online. Så over Zoom, så på den måde har jeg har jeg klienter over hele verden, men selvfølgelig rigtig mange fra Danmark også. Så på den måde kan man også arbejde med. Hvis man er nysgerrig på, hvad IFS er for en stolet.

SPEAKER_02 55:19

Ja, fantastisk. Så det er i hvert fald også en mulighed. Og så kan det jo være, der endda også kommer en bog fra din hånd omkring alt det her.

SPEAKER_00 55:27

Og det vil jeg så gerne.

SPEAKER_02 55:30

In til der vil jeg i hvert fald sige, at der er en god dansk bog omkring IFS, som hedder der, at findes ingen dårlig del. Den kan man jo prøve at opsøge. Fi den giver sådan en lidt dybere indsigt i IFS. Men jeg synes i hvert fald også, at du har givet en rigtig god forståelse af IFS her, Trine, og hvor vigtigt et arbejde det er. Jeg elsker den her tilgang, og håber bare, den kan spredde sig endnu mere ud i verden, så vi kan komme væk fra det her hoved.

SPEAKER_00 55:59

Jeg inkluderer alt hvad værd. Tusind tak, Flore, for at inviterer mig inden for det har været en fornøjelse for at snakke med en, der brænder for noget det samme, og fortælle lidt mere om IFS, sådan som askiske del af det. Så jeg tusind tak.

SPEAKER_02 56:17

Jeg og mange gange lige måde.