
Kultursyndikatet
Vi elsker popkultur! Mode, musik, film og serier, bøger, Instagram, TikTok, celebrities og hvad der trender i det globale mainstream mediebillede. I denne podcast dykker vi ned i det skønne, slemme, syndige og mest af alt fascinerende ved udvalgte fænomener og tendenser i popkulturen. Hvorfor er det populære populært, og hvad afslører det om vores tid? Hvordan nåede vi hertil? Og hvad siger det egentlig om os på kollektivt plan, at vi elsker at forbruge, foragte og tale om popkulturen?
Vi håber du vil lytte med, når vi hver anden uge udgiver et afsnit af Kultursyndikatet.
Kultursyndikatet
Bachelorette-bølgen – hvorfor elsker vi at se andre date?
Kultursyndikatet er tilbage med et afsnit om intet mindre end datingprogrammer. Hvorfor elsker vi tv-genren, der er lige så underholdende og tåkrummende på samme tid, så højt at vi bruger tre aftener om ugen i selskab med to kvinder og deres tyve bejlere?
Hvilke programmer er gået forud for det dating-tv vi har i dag, og har udviklingen gjort det mere acceptabelt at deltage og konsumere datingprogrammer? På hvilke præmisser lever datingprogrammer i dag op til at være woke og en afspejling af tiden og vores samfund?