
Kultursyndikatet
Vi elsker popkultur! Mode, musik, film og serier, bøger, Instagram, TikTok, celebrities og hvad der trender i det globale mainstream mediebillede. I denne podcast dykker vi ned i det skønne, slemme, syndige og mest af alt fascinerende ved udvalgte fænomener og tendenser i popkulturen. Hvorfor er det populære populært, og hvad afslører det om vores tid? Hvordan nåede vi hertil? Og hvad siger det egentlig om os på kollektivt plan, at vi elsker at forbruge, foragte og tale om popkulturen?
Vi håber du vil lytte med, når vi hver anden uge udgiver et afsnit af Kultursyndikatet.
Kultursyndikatet
Hate trains og cringe kultur – hvem er internettets tastemakers, og hvilken magt har de?
Har din yndlings-celebrity nogensinde været ramt af et 'hate-train'? Og har du nogensinde 'cringet' over en influencer, politiker eller internettype? I denne episode dykker vi ned i internettets mørkere kroge, når vi udforsker konsekvenserne af cringe kultur og hadfuld udskamning på sociale medier. De sidste par uger har vi med kvinder som Blake Lively og Chappell Roan, endnu engang set, hvordan denne mekanisme lever i bedste velgående. Internettet er en skueplads og vi er alle flittige brugere af den kollektive skammekrog. Men hvem er det egentlig, der bestemmer, hvad der er fedt, kikset eller forbudt? Og kan man overhovedet slippe afsted med ikke at være kikset, når man poster ting online? Det prøver vi at finde svaret på, stay cringe <3