Backstage

#11 Backstage: Ane Høgsberg - Smittende humørbombe

Vejle Musikteater

 I denne episode skal du glæde dig til at være i selskab med vidunderlige Ane Høgsberg. Mærk hendes dejlige energi og smittende positive humør samt kæmpe kreative talent. Hun kan skrive flere titler på CV’et. Fx forfatter, podcast- og TV-vært, selverklæret feminist og selvfølgelig komiker. Og så er hun vinder af prisen ”Årets Talent” i 2016, til Zulu Comedy Awards.  Hun er en stor fan af musikeren Sebastian, som hun endda engang har sendt et fanbrev til.  Bare så ved du det! 

Men få også et ærligt indblik i Anes vej ind på stand-up-scenen i en mandsdomineret branche, hvor hun var et kærkomment frisk pust.  Og hør om de karrieremuligheder hun har grebet, når de bød sig. De var årsagen til, at hendes karriere for alvor blev skudt i gang. 

Hun er også blevet ret gode venner med komikeren Jonatan Spang, som hun har lavet den populære podcast ”Voksenvenner” sammen med. Hvordan kom de på den idé og skøre titel? Og kommer der mon en ny podcast, som hedder ”Børnevenner”, nu hvor de begge har fået børn? Ligesom Ane også har skrevet bogen ”Baby Lyfe 101”, hvor hun deler du af sine erfaringer som mor.  Du får også en lille masterclass i stand-up-faget.  Ane giver et spændende indblik i hvordan ”Stand Up” faktisk er et håndværk, som alle kan lære. Så nu er det bare om at komme i gang, hvis du går med drømme i den retning. Hun løfter også sløret for et helt ny TV-job, som hun snart skal i gang med.

Gæst: Ane Høgsberg / Studievært: Jesper Maigaard / Lyd: Jeppe Søndergaard / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater