
Backstage
Lyt med og kom Backstage. Her er Vejle Musikteaters spændende podcast, Backstage, hvor du helt eksklusivt kommer med ind bag kulisserne i Trekantområdets største musikteater. Her møder du stjernerne og medarbejderne. Og du får adgang til historierne og inside-fakta fra "maskinrummet". Lyt med lige præcis hvor og hvornår du vil. Vi lægger ca. 1- 2 nye episoder op hver måned! Vært: Jesper Maigaard / Lyd & teknik: Bertil Feld / Redaktør & manus: Søren Huld. Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Så skriv gerne på mail: sorhu@vejle.dk.
Backstage
#29 Backstage: Henrik Lykkegaard - 'jysk-genert' skuespillerstjerne
Vi har sat skuespiller og komiker Henrik Lykkegaard i stævne på Frederiksberg i København. Det er ret hyggeligt. For Henrik er nemlig en meget venlig og imødekommende mand, sådan på tomandshånd. Dermed sagt, så er han egentlig ikke så meget for al den opmærksom, som jo følger med, når man er en kendt og etableret skuespiller. Henrik fortæller ærligt, at han faktisk er ret genert af natur, og gerne holder sig fra store forsamlinger. Derudover er han jyde - og landmandssøn - fra Juelsminde. Et centralt spørgsmål trænger sig på...hvad er det, der trækker i Henrik Lykkegaard, når han står på landets store scener? Det er tydeligvis ikke opmærksomheden, der drager ham. Glæd dig til en podcastepisode, hvor vi kommer 'tæt' på den 'generte' skuespillerstjerne, og får indsigt i et spændende liv som prisvindende skuespiller.
Gæster: Henrik Lykkegaard / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater