
Backstage
Lyt med og kom Backstage. Her er Vejle Musikteaters spændende podcast, Backstage, hvor du helt eksklusivt kommer med ind bag kulisserne i Trekantområdets største musikteater. Her møder du stjernerne og medarbejderne. Og du får adgang til historierne og inside-fakta fra "maskinrummet". Lyt med lige præcis hvor og hvornår du vil. Vi lægger ca. 1- 2 nye episoder op hver måned! Vært: Jesper Maigaard / Lyd & teknik: Bertil Feld / Redaktør & manus: Søren Huld. Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Så skriv gerne på mail: sorhu@vejle.dk.
Backstage
#30 Backstage: Anna Munch - lysende talentspire
Hold nu fast. Det er imponerende, hvad Anna Munch har opnået med en alder på bare 19 år. Influencer, roller i flere film og TV-serier, vinder af Vild med dans i 2024, indehaver af eget tøjmærke, nyudklækket student i 2024 samt hovedrolleindehaver i Fame The Musical i Vejle Musikteater i efteråret 2025. Vi trækker lige vejret...
Ja, der er fart på for det unge multitalent. Glæd dig til møde den unge superstjerne, når hun fortæller om sin opvækst, sin målrettethed samt store disciplin og om at være ung kvinde med drømme for livet som ligesindede unge. Nå ja, og om at skulle "bære" hovedrollen i en stor professionel musicalopsætning i Vejle Musikteater.
Gæster: Anna Munch / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater