Transitionen fra forsvaret til det civile erhvervsliv

(Danish) Former ranger Joachim Bruhn Jacobsen has hung up the military uniform and now uses his leadership experience in the civilian business world — a career turnaround you might find inspiration in.

Joachim Bruhn Jacobsen

Get inspired at AVT Business School: https://www.avt.dk/

Transcript

SPEAKER_02 0:06

Den der transition. Det er enormt forkere. For mig var det enkendelsesprojek. Jeg kan ikke fli mig med at skulle sperant sang. Nu skal man spise uransker for at komme stede her. Jeg først har taget beslutning om jeg skal ikke være saldat. Så kan jeg så godt bare se op og findet. For mig er det meget begeil at gøre noget jeg. For det bliver en dårlig. Det er ikke noget at være bange for de.

SPEAKER_01 0:36

Og jeg nu en gang velkommen til Voices of a Business Hå. I det er afsnit på dansk. Følge en afsnit, du har tænkt ind på en del af en serie, hvor vi dykker ned i nogle af de mange spændende karrierhistorier, som findes der ude blandt vores eksekvare studerende her på Atus. I studiet i dag har jeg Mette Andre, ærgen af at intervieve Jookim Brug Jakobsen. Tligere jeres soldat med en imponerende bagage af erfaring, der nu bevæger sig op af karrieresten i det civilde erhvervsliv. Jookens historie er fængende beget af en tid i Afganistan, ledelse fra verdens brandpunkter. Selrealisering af ambitioner og ikke mindst transitionen fra forsvaret til erhvervsliv. Lid af et turn i karrierne, som du måske kan spejle dag. Derfor er der ikke så meget andet tilbage, end Let's det er vand.

SPEAKER_00 1:28

Volmen til ABTs nye podcast serie. Og velkommen til dig. Det er kim Brown Jacobs. Det kan skæt. Tak. Og Jooke, allerført, hvordan føles det? Liges at være den første student i vores lille podcast-stud her.

SPEAKER_02 1:44

Det er så, jo, det tror jeg, det er altid lidt spændende at være prøve klyd for noget nyt.

SPEAKER_00 1:50

Men du glad for du spurgt. Mange ting har du prøvet i din karriere, det kommer vi tilbage til, men ikke lige det her. Ej, det er lidt først. Job, du er 32 år. Du har en fortid i forsvaret, hvor du som 22-årig bliver udnævnt til premiere. Senere blev du sådan, hvor du blandt andet har været udsend til Irak og Afganistan. I dag er du så afdelingschef hos Ejendsselskabet Jordan, hvor du har ansvaret for 20 medarbejder. Og såpper du den så lige med at læse nemag ved siden af. Det er jo et temmelig imponerende karrierspor, så far må sige. Så vi glæder os til at høre mere om den vandring, du har været på. Fordi det jo netop den her transition fra din lederroll i forsvaret til den lederår, du har i dag i det civile erhvervsliv, som er noget af det, vi skal tale nærmere i dag. Men Joan starte med at tage med et par år tilbage. Hvor startede hele drømmen om en karriere inden for forsvaret?

SPEAKER_02 2:47

Ja, så det er faktisk lidt. Jeg tror, det var lidt omvarer, egentlig at starte i forsvaret. Og jeg havde altid haft lyst til måske at være soldat. Altså altid som i hvert fald i teen. Men jeg var også meget bevidst om, at jeg gerne vil have en uddannelse. Så jeg havde egentlig lidt afskrevet det at blive soldat. Jeg kendt nogen, der var bære på stablet og taget til afgans. Men samtidig gerne uddannelse, så jeg var egentlig på vej for at læse historie på universitetet. Men så kigne bede af min lillebrød, han fik sådan, hvad kan du blive forset på. Det er sådan rød bog, ikke om det stadig af bruger, hvor man så kan se alt, hvad man kan blive.

SPEAKER_00 3:20

Det er nok en halk i dag.

SPEAKER_02 3:22

Det blev det nok en halv i dag. Det var jo i 22 stykker. Og der læser så om man kunne blive officer. Og så tænkte jeg, at det var en meget god balance. Men både for lov til at komme ud i guds grønne natur og lege råge sonder, men også samtidig få en uddannelse. Så jeg søgte ind til optagelse i 7 år eller året, mens jeg gik i gymnasiet. Og bliver så optaget på Cygnans skole 2008 og startet der som deroffersprøjt. Det var jo lige efter gymnasiet. Så jeg var helt ung og grønt, i hvert fald mere ung og grønt jeg nu. Og startet og bare et år dernede på en officersbrands uddannelse. Og det er egentlig en sygland uddannelse, som tager 13 måneder. Og når ved at man gennemført, så kommer man ind og starte på Hæren officier skole på Frisbær. Det er gulet slot. Jeg har fornøjelse at gå i tre år, indtil jeg blev færdig i 2012 om 22 år.

SPEAKER_00 4:08

Og hvad sket der så, man er uddannet, til, man havner ude i frontlinjen derude, og pludselig har ansvaret for en masse menneskel.

SPEAKER_02 4:19

Jeg blev færdig i 12 og skulle til livet op i øvelse og være dæningsført deroppe. Men kom lidt omveje til Bornholm, hvor jeg blev ud til. Jeg søgte om at blive udlømt til Bornholm faktisk, fordi jeg ved, der var en udsendelse i venge. Så jeg fik lov til at komme til Bornholm og træne mit eget hold eller min egen sektion af soldater, som jeg så skulle tage afganisk med, som fører for dem. Trækken tog jeg afsted. Og jeg var afsted på det hedder ISO 13. Faktisk den mission, som stort set alle danskere har været afsted på. Så det var lidt sådan til fælde, måske næsten, da jeg faktisk fik den uddendelse lige efter skolet. Det blev også mit første hold, og de første, jeg var leder for, hvis man selv for min ser tid. Jeg tror jeg som helt ung, jeg tror jeg var 19. Det havde min første gruppe på år, man skulle lede der. Og så som 22 og 23 år havde min sektion som en lidt større gruppe på ca. 16 mand, som jeg så skulle træne og tage med til afgangen.

SPEAKER_00 5:10

Så hvordan mærkede du at lige leder rollen? Det var da helt rigtigt for dig.

SPEAKER_02 5:15

Det er faktisk et godt spørgsmål. Så ledelse og også en mærkelig størrelse. Der var mange mennesker, som er leder, eller som bliver ledere, fordi de laver noget fagligt og gode til det, og så indre i en lederstilling. Og oprindeligt var det ikke, det var måske ikke så meget det, at skulle være leder altså at være officier leder, som egentlig var min motivation for at starte forsvaret. Det var mere spændende at blive udsendt. Der var også nogle tanker om, at man gør det rigtigt, fordi det er rigtigt, der er nogle værdier, der lå ved mig. Men det var det første senere, specielt efter min første udsendelse, og måske også de seneste par år, at det er blevet mere og mere værdifuldt for mig at være leder, og hvor jeg fokusere mere og mere på ledelsesdingen. På officierskolen er der to helt store fag. Det ene er taktik og den anden ledelse. Og taktik er det største, det var det i hvert fald den gang, jeg kigge på officerskole. Det er ligesom det primære fag. Det kan man også kalde Føring, det vil sige, hvordan man planlægger en opgave, en roportiv opgave, hvordan man udfører den, og hvordan man også sådan rent fældmæssigt leder eller fører sine folk i en kampsation. Og så ledelse og også ledelse og uddannelse, det var sådan det net største fag, og det har jeg i hvert fald, mens jeg kigger på skole og min sådan unge over i 20erne, meget set som en biting til det at være officier. Men jeg tror, jo mere erfaring man får, og jo højere man kommer op i ledelseslaget, som vigtigere bliver ledelse, og jo mindre vigtigt ved jeg påstå af taktidelen. Og det er jo også det, jeg tager med mig over i min civile verden, som jeg nok kommer tilbage til. Det er jo ikke så meget taktik. Der er selvfølgelig nog greb og nogle metoder, jeg kan anvende. Men det jo ledelsesstænget og det at have en forståelse for mennesker, og hvem man har et fælles mål, og den kommer det hen sammen. Det er det, der fylder. Det fylder. Jeg var lige ved at sige, at det fylder hele min hverdag. Det gør måske ikke, men det fylder måske al 70% af min hverdag i dag. Og taktik fylder meget lidt der hvor jeg i dag.

SPEAKER_00 7:04

Kan du prøve at tage dig med ind i hvad tænker man, når man står der som midt i tyverne, og pludselig skal faktisk afsted flyve lidt, man er på vej til en operation, rigtig langt ved hjemmefra. Jeg kan du huske, hvad gjorde der tanker når det pludselig nu bliver det skulle virkelig.

SPEAKER_02 7:21

Ja, altså for mig var det meget vigtigt, at hvis alle mand kom hjem, så skulle vi kunne se lidt i spejlet, og vi skulle sige til selv, at vi gjorde, hvad vi kunne for at få alle med hjælpe. Og med det mener jeg, at det var enormt vigtigt for mig at træne mig selv. Og træne mine soldater, mine folk, til at være bedst muligt. Altså fagligt bedst muligt. Og det gjorde vi både op til uddannelsen og under uddannelse. Vi har ret meget tid på supplerende træning i missionsområdet i Afganistan i Kæst ander. Det var simpelthen fordi, at jeg ville ikke stå i en situation, hvorhen vi havde mistet en. Og så sagde, okay, at havde vi trænet nogle counter-øvelser, altså rejtsbumber, eller havde vi trænet første hjælp mere, så var det her måske ikke så måske ikke ind der. Så det var også for at give mig selv og mine folk en mulighed for, at skulle vi inde derude, hvilket vi heldigvis at gøre, men skulle vi end derude, så skulle vi vide, at vi gjorde lidt kun. Fordi ellers havde jeg en frygt eller en lang, for det kunne blive svært at leve med i hvert fald for mig personligt. Det tror jeg, det var sådan en de primære ting, som jeg havde fokus på op til uddannelsen og under uddannelse.

SPEAKER_00 8:31

Hvad er det forskellen på en måske helt forkert? En almindelig soldat og en ja soldat. Kan du prøve at se på det her?

SPEAKER_02 8:39

Jeg tror jeg kan gribe det an på lidt forskellige måder. Sådan helt overordnet. Så er den indsættelsesform og sådan type af opgaver, en jæresoldat eller en special operationssoldat løser. Og en konventional soldat, altså mind soldat løse, kan være forskellige, at de er forskellige, og der har brug for begge dele. En ja-soldat eller en special operationssoldat kan typisk løse nogle lidt andre type opgaver. I Danmark deler vi det ind, i hvert fald i Jærek, deler vi det ind i mentorering, menneskerrolle, hvor man træner soldater. Det gør konventionale soldater også har gjort det meget både i Afghanistan og Irak. Og så deler man det ind i direct action, og man deler det ind i Long Distance Reconnaissance. Så man laver altså reklamiseringsopgaver. Det har jeg korpset fx i Mali, hvor man er ude i Sahelregionen, det er verdens varmeste område, eller et af dem i hvert fald. Og der kræver det noget specielt uddannelse, en specielt udstyr for operater. Og det andet det her direct action. Hvis man har set Zero Dark 30, der har man en direct action operation. Det er så amerikanske specialstyrker, som er inde og likvidere u samt laden. Det kunne være de ting. En konventionel soldat laver typiske angreb eller forsvar. Han kan også lave nogle andre type operationer, men det er sådan helt grøt det, og det kræver en anden uddannelse, kræver også noget materiel. En jer soldat kan som udgangspunkt være et sat længere tid og klare sig på egen hånd i længere tid end konventionel soldat. Men det er to meget forskellige opgaveløsninger. I virkeligheden så handler det om at finde synergien, hvordan man kan bruge de her to forskellige værktøj i værktøjskærdan. Så man skal hive det længere ned, så tror jeg meget, at det handler om mindset. Fei det er ikke nødvendigvis Ferlater, der er altid de største og de stærkeste. Men jeg tror, de har et drive, der gør, at de kan få sig selv til at yde nogle ting, som kan være svært. Så vi er jo alle sammen nogle, vi har sammen nogle fænde skæld, når solen skænder, og vi lige har spist. Men når vi ikke har spist, og det er koldt, og det er vot, så er det der, det begynder at blive svært. Og der skulle gerne kunne forske med at bidrage Gås til nu.

SPEAKER_00 10:41

Men vi skulle jo lidt tilbage til transitionen til det civile erhvervsliv, så jeg tænker, det må have været en ordentlig mundfuld og kom hjem til. Kan du ikke prøve at tage med tilbage? Du kommer hjem, du har været udstationeret, og du føler, at der skal ske noget andet i dit liv. Hvad gør, at du pludselig tænker. Nu er jeg færdig med forsvaret, og jeg skal ud i det civil.

SPEAKER_02 11:03

Ja, det er jo svært at gøre kort. For mig var det en erkendelsesproces. En erkendelsesproces om, at de ting, jeg ønskede at lave i forsvar, den havde jeg svært ved at helt at opnå. Og så er også en erkendelseproces om, at jeg ville noget andet, jeg vil nok noget mere. Jeg var begyndt at læse hurtigt i første då, mens jeg var kortet, og siden da også den anden del, som jeg var halve med, da jeg stoppede iforlet ved udgangen af 2018 i 10 år. Og det var sådan længere kendelseproces, som også var enormt svær, for jeg har brugt meget tid på, både at blive så blive soldater og dygtigør mig, men også efterfølgende at blive Jæsoldat. Så det kom sådan lidt, det kommer ikke fra ene dag til den anden. Jeg tror, det som ligesom blev øjnæret for mig. Det var at deltage i kiggrangement, hvor der hedder velkomme hjem. Som af et 2-sforløb, hvor man får hjælp til at sætte sætte styr på nogle kompetencer, og få en bedre forståelse af en se ved. Hvad skal man fylde på det her kompetencer, kvalifikationer. Og også lidt om, hvem man er som menneske. Det var først, jeg havde været til det sådan ædsforløb, da jeg besluttet mig for egentlig at sige mit job op. Jeg gjorde det ikke fra en dag til den anden, men jeg gjorde faktisk ud at have noget at komme ud til. Og jeg tror, det kom af, at jeg først jeg var gået op for mig, at jeg ikke skulle være soldat fortsætter. Og har du spørgt mig tre år af inde, så havde jeg trodde, at jeg skulle gå pension i forsvaret, men da jeg først havde taget beslutning om, om jeg skal ikke være soldat, så kunne jeg så godt bare sige op og finde af lavet.

SPEAKER_00 12:29

Men hvad er det, der gjort det? Det tænkte. Jeg skal simpelthen ikke være en soldat her.

SPEAKER_02 12:33

Altså, forsvar er jo på mange måde et fantastisk sted af jer. Og jeg har opvokset forsvaret. Og mange af de for sikker også dårligt, men mange af de gode ting, jeg har, det har jeg forvaret. Men for mig, hvis jeg gerne ville lave de ting, jeg vil lave, så kunne jeg se, at jeg skulle lave nogle ting først. Og det må jeg måske lave to eller fire år, inden jeg kunne komme her og lave, jeg gerne ville. Og det kunne jeg ikke for lige mig med. Jeg kunne ikke få lide mig med at skulle. Jeg sige, at man spiser udrens stænger ikke. Nogle gange skal man spise udrånstinger for at komme sted hen. Bag al lidt sammen, så det er dejligt at være her, og jeg synes altid brugende mensdag aften kl. 22 år jeg læser lektion, så er det lidt spise udranstænker. Det synes jeg lige. Det synes jeg lige vil. Jeg tror, jeg havde lidt på samme måde. Jeg var ikke motiveret for at spise urranstænker i to, tre år for at komme hen, hvor jeg gerne ville være. Så det var meget at gøre egentlig. Og så kunne jeg se, at efter jeg begyndte at læse HD, som jo ligesom også faktisk en eller anden måde også var mit grundlag eller min inspiration til også at skulle læse en BA program. Det var jo, at jeg kunne se, at der var nogle spændende ting omkring økonomi, som jeg ikke i hvert fald havde mulighed for at udleve i i hvert fik en operativ stilling i forsvaret. Så det var nok lidt en blanding af ting, på trods af, at det har været en fantastisk tid for mig i forsvaret. Og det har været en kæmpe fornøjelse, både sådan de relationer, jeg har skabt, men også det at få lov til at være nogle operative enheder og komme ud til Afganistan, kommer til Irak møde mennesker. Jeg har arbejdet sammen med 20 plusnationer, og det har været på godt omgednåen ret fede opgave, jeg tror, vi kom godt omkring.

SPEAKER_00 14:09

Men så prøv at fortælle mig. Hvordan er det så, da man så står og siger Hær jeg. Jeg har de vildeste oplevelser med mig i min bagage, som jeg gerne vil brige afhvers livet med. Hvad skældt? Hvad tænker jeg? Hvordan blev det taget imod? Hvad sker? Det var din første.

SPEAKER_02 14:27

Jeg tror det var lidt klang ikke, hvor der ikke rigtig kom så meget tilbage i starten. Altså jeg havde lidt oplevelsen af at blive mødt med sådan: wow, det går interessant. Hold der kæft en historie. Nej, job. Nej, det har vi ikke. Og det tror jeg, det er meget svært for folk at oversætte kompetencer for forsvaret til civil. Hvilket jeg øvrigt kun kan genkende til, fordi jeg har brugt de sidste 3-4 år på at prøve at oversætte mine kompetencer til hvordan jeg bruge civil. Så det er enormt svært. Men jeg tror også, hele den her transition, det er enormt retspokerende. Går fra en kontekst, hvor man er noget, og man er nogen, og man er dygtig, og man ved, hvad man kan. Jeg ved lige præcis, hvor lang, jeg kan gå med rygsægt, der var så mange killer, og jeg ved, hvor langt jeg kan løber hurtigt. Og jeg ved, at man ved også, hvad nummer, man, og går på forset skolen, men det er en del fra et til slut. Al bare, man ved, hvad man kan og hvad man ikke kan. Og det er der normalt styrke af kunden. Og for mig det er så kigge fra den der sikre kontekst over til en ny kontekst, hvor jeg vidste ikke længere, hvad jeg kunne, og hvis ikke hvad de andre kunne, og jeg ved ikke, hvad helt, hvad folk forventet af mig. Og bare sådan som at gå og til en job samt med tøj skal på. Skal jeg kom i Jakes? Skal jeg komme jeans? Hvor finder jeg det at lege? Og lige nævnvig med tog, så fordi det er så banalt en ting. Men som jeg tror, for mange soldater i færd for mig godt kunne være svært. Og det ikke fordi jeg kan få i morgen, men det er bare en ny kultur, man kommer ind i en kultur, som er sådan relativt anderledes. Så på den måde var det enormt langt spokerende.

SPEAKER_00 15:53

Og det var det første job, du fik? Det første job i det civil oghvervs af.

SPEAKER_02 15:58

Mit første job var ved Jordan, hvor jeg også er i dag. Jeg startede jo dagen tilbage i februar 19. Det passer ikke helt. Da jeg satte mit job op i Forsvaret. Jeg kigg jeg på tjeneste friden løn, og der fik jeg faktisk et job, som lærer jeg har på en folkeskole sådan en del tid. Så ledes af jeg kunne få en lille smule indkomst, mens jeg kunne søge job. Og det laver lidt tilbage til det der med, at for mig i hvert fald, det tror jeg, det er for mange mennesker ikke. Men for mig er det meget vigtigt at gøre noget, jeg brænder for motiveret for, fordi jeg så bliver en dårlig udgave af mig selv. Og en dårlig udgave i joking er ikke særlig interessant. Han er ikke særlig dygtig og ikke særlig motiveret. Men min første rigtig job, og det er det spørg til, det var ved dan. Jeg startede i en vikling, for en, der var syg, som ufag lært salgt. Og det var, altså i dagen lever jo af at lege kontor og bolig med mere ud. Og det er bare at køre rundt til alle de her tomme legemål, som var i tomgang. Og så efter den stændet duft fræsker op. Og lige gået tåret efter med en børste, og måske da lige skulle støve sus lidt. Så det kørt jeg rundt og lavet i tre måneder, tror jeg. Det var lidt af omstilling.

SPEAKER_00 17:06

Jeg skal til tanker i år om det her. Det er jo noget andet på, man pludselig her.

SPEAKER_02 17:11

Ja, jeg gjorde det fordi, jeg synes, at jodan var en spændende virksomhed med nogle værdi, jeg kunne se mig selv i. Jordan har jo et måtte, der hedder overden og forpligter. Og det tror jeg ikke ligger så langt væk fra den der lidt i hvert fald til tider fiket forsvarsværden, jeg kom fra. Men det var ikke jobbet, jeg søgte ud fra. Eller skal man sige, det var ønsket om at komme hen i en civil stilling, og ret hurtigt fik jeg også omvekslet af den her stilling som salstændig til en stilling som driftif i Juddan Parkering, hvor jeg fik mulig for at have ledelsesvaret, drive nogle parkeringshuse. På det tidspunkt var der tre parkeringshuse, og du er 12 medarbejdere på det andet tidspunkt. Som skulle igennem, jeg tror, at jeg kan sige en transformation, både ledelsesmæssigt, men også forretningsmæssigt. Det var en spændende opgave, som jeg så også de sidste tre år har vokset med både til flere parkeringshuser og flere medarbejdere. Jeg sidder i dag som afdelings. Og den rejser at være spændende, og det vil jeg ikke have været forde.

SPEAKER_00 18:09

Hvordan kan du så mærke det med, om du kan bruge dine kompetencer fra forsvaret i din nye karriers på, her.

SPEAKER_02 18:17

Ja, det er et godt spørgsmål. Og jeg tror, der er selvfølgelig noget personligt i det, som jeg i Jooken Jakobson har med. Og så tror jeg, der er nogen ting generelt for forsvaret. Og i øvrigt kan man sige, at man kan jo dele op i kompetencer og kvalifikationer. En kvalifikation er at køre biler og skide med våben. Og jeg har så nok ikke brug for at skud med våben, så der er mange kvalifikationer, jeg ikke kan omstille. Men der er mange kompetencer, man kan tage med videre. Og jeg tror en sådan helt grundlæggende kompetence, som de fleste soldater vil have med sig vid. Det er den der forståelse af helheden. I forsvaret tager meget om opgaven i centrum. Og det bliver nogle gange lidt faktisk overdagt til meget resultatoret og taskriven. Det dærte ikke. Men det handler egentlig om at finde ud af, hvad det er kernen i det, vi skal, og hvordan opnår vi det. Det kan godt være at gå ud og lave nogle meget konkrete finansielle resultater. Det kan også være ved at fokusere på relationerne. Det der med have opgaven i centrum, at forstå, hvad opgaven også, hvordan binder jeg og det, jeg laver i opgaven, versus hvordan dig og du og de andre, hvordan deres opgaver ind i det. Så på den måde tror jeg, at jeg selv, og mange andre soldater har en forståelse af den helhed, hvordan man arbejder sammen mod et fælles mål. Det tænker jeg i hvert fald er noget af det, jeg har med det. Så der er jo nogle konkrete ting, altså sådan noget som planlægning, operativ planlægning, ledelse. Og sådan noget med, jeg tror, at tillid er enormt. Tilllid til, at andre løser deres opgave, og tillid til andre kan. Det er jo klart, at der skal rammerne ved at afstemme af de kompetencer, andre har. Men det der med, at man har tillid til, at andre løser noget, for jeg så har rot til at løse noget andet i fællesskab af en del af noget større, det tror jeg er enormt vigtigt, og det kræver tillid til s medarbejdere, til sine leder, till sin siderordne kollegaer.

SPEAKER_00 20:06

Er man nogensinde sådan lid af alt det, du har set og oplevet, og været med til at se ud i verdens brandpunkter. Kan man blive sådan lidt smule irteret, når i eller anden på kontor og brokker så over et eller andet som i det store verdenspillet. Jeg kunne jeg forestille mig i din aftik er så liggtig, når man kommer med den baggrund på gør.

SPEAKER_02 20:25

Altså både jeg nej, og jeg tror, det er enormt farligt at komme med sit verdenspillet og trængt af andre. Det er også, at du ikke forstår det. Så det er sådan noget, man ikke selv har forstået. Jeg kan ikke meget genkende til det, du nævner der, når man sådan lige var en udsendelse. Man kommer hjem fra Afganistan, og man har set folk, som lever på en sten, og som måske lever af så mæssing hyster op, som er blevet afskrudt, fordi så kan de sætte. Så man kommer hjem og opførte maskeren går i stykker i en katastrofe, hvor man tænker, nej, købe en ny eller få en fik. Og det er mask op i hånd. Det er ikke så på. Og det tror jeg, jeg tror, at alle, der har rejst til sådan 3. Jeg har godt kan den fornemmelse af, at det der er bare et problem. Jeg tror.

SPEAKER_00 21:07

Jeg er bare til medarbejdere. Jeg er nogle gange, der sådan kan blive. Tag det samme.

SPEAKER_02 21:11

Det kan nok livs og så nej, så det må jeg lære på navn på. Det er jo meget med, hvordan man er som personer også. Og jeg er i hvert fald meget målrette, og måske også nogle gange lidt virkant. Så jeg har meget en tendens til at fokusere på, hvad så? Kan vi bruge det til noget. Og jeg prøver også med mig selv ikke at blive frustreret over ting, jeg ikke har indflydelse på. Hvis jeg ikke har indflydelse på det, så er det så lidt spild energi. Og frustration, det er jo en af de følelser, som vi virkelig ikke kan bruge til noget. Altså frustration, som ikke fører til noget. Hvis det bare er frustration, jeg vil lige ved at sige fra frustration i skylden, så er det bare støtter. Men det er okay at være irriteret over noget. Så længe man kan omsætte frustrationen til det til konkret handling eller konkret adfærd, så er det sådan set fint. Men hvis det sådan bare bliver ved frustrationen, så er det faktisk ikke. For det hele vi i gang med, eller den samlede opgave, vi i gang med. Der tror jeg nogle gange, at jeg kan være lidt hårdt, når, hvad er dit løsningsforslag? Eller hvad har du tænkt at gøre, eller når, men hvad gjorde du så. Der kan jeg godt nogle gange måske blive sådan lidt skluft ud, hvis det bliver mødt med det i tagshed, fordi man har set noget, blev frustreret over det, og så har gjort noget ved det. Det må jeg nok indrumme.

SPEAKER_00 22:21

Lid i den boldgave, er der nogle ting, du tænker, at det generelt kan det civile erhvervsliv lære fra forsvaret.

SPEAKER_02 22:29

Ja, altså, jeg tror virkelig, at både forsvaret og det civile liv eller civil verden kan lære noget meget af hinanden. Og forsvar har jo sådan ryg for at være meget hrakisk styre og meget firkantet. Det er det jo også på nog måde, fordi det er en kultur. Kultur er ofte en lille smule fikkantet, fordi de har deres egen kontekst. Når jeg ser på forsvar, så ser jeg en virksomhed en organisation, som er enormt fri. Meget fast på, hvad er opgaven, hvad er målet for opgaven, hvornår opgaven løst, men enormt fri på, hvordan når vi der hen. Det er sådan, jeg tænker, at det er der også nogle virksomheder, der er selvfølgelig. Men det tænker sådan, at man virkelig kan benefitte fra. Fordi det giver meget handlingrum. Man kalder det i forsvaret kan det afdrak, som kommer sådan en tysk takk, tysk doklin, som handler om, at man egentlig giver et formål og ensigt. Og så ud for det, der skal man selv komme hen til målet. Jeg tror det meget svært, hvis man ikke leder på den måde. Det tror jeg, der er mange virksomheder, som kunne lære mere afgivet kontroll i den rette mængde til det rette niveau. Jeg skal forsøge at give et råd med fra mine oplevelser til at lave et karæksket til en helt ny branche. Så jeg tror at sige to ting faktisk. Det ene, som jeg har gjort rigtig meget bruge af. Det er de her formøs kaffem. Simp at ringe eller skrive til folk, om ikke har lyst til at bruge lidt mig. Og jeg oplever folk enormt nøkommende. Fol rigtig gerne hjælpe med, at man rækker ud til dem. Det er meget få mennesker, som siger, de ikke har tid. Så det har jeg gjort rigtig meget brug af og talt med rigtig rigtig mange. Men det andet skal også være, at man skal gøre det, man skal springe ud i det. Specielt hvis man ikke står i en situation, hvor man er afhængig af en specifik indkomst og for tingene ting sammen. Det er netop ikke noget går at være bange for det nye. Det er livet sådan for kort til. Så det federe at springe ud i det. Og det kan godt være, at det betyder, at man skal gå lidt ned af rangsken, eller man måske skal gå lidt i løn, og man skal gøre et eller andet for at komme et sted hen, men det lønner så super godt på langt slt. Så det tror jeg mit råd. Det er bare at du at springe ud i det, og så det lyder sådan lidt læret. Så er det for kedeligt at se et job, hvor man ikke længere for.

SPEAKER_00 24:34

Kæld du nogen, når du så sidder derbæk i computerskær og skal lave afreportering eller beset planlægning. Trækker det i gang imellem, og komme i kampe på i formen igen.

SPEAKER_02 24:44

Eller du færdig? Altså det kort svaret, at jeg færdig. Jeg tror også, det er vigtigt at være opmærksom på. Og jeg plare at sige, at jeg har været mega god til førstjælpe. Nu man sty. Men det er bare fire år siden. Jeg kan godt stage finde af en forbinding. Men det skal ikke være mig, der skulle være første behandler, hvis der kom en, der har fået et skud sjoven. Det ligge med knivet, hvis ikke man slime om så vi. Og man kan sige, at jeg er nok en sløv kiv i dag. Så nej, og jeg ser ikke mig selv komme i en uniform igen. Men for 5 år siden eller 6 år siden, der har jeg ikke trod, at jeg skal ude i unformen. Men jeg er rigtig til freds med den stiger, jeg ved mig på.

SPEAKER_00 25:18

Hvad er din største karredrøm i dag så?

SPEAKER_02 25:20

Ja, min største karrierd om synes det er et svært spørgsmål, også fordi jeg er 32. Og jeg synes bare, at de seneste 15 år, der er sket meget. Så det er svært ved, hvor jeg er med 15 år. Men det er vigtigt for mig at være et sted, hvor jeg kan påvirke at influen af tingene. Vær med til at sætte retning og udstille mål. Og jeg mener er ekstremt resultatoret. Men det er også vigtigt for mig at performe eller løse ting sammen med andre. Så jeg vil gerne være en ledelsesmæssig stilling, hvor jeg har mulighed for at lære sammen med andre, og så lære andre, men også kan påvirke ting. Det er ikke så konkret, men det behøver du skal være lige nu.

SPEAKER_00 25:57

Du forekommer mig som en, der skal konstant være i udvikl, eller så er du i afviklingen. Er det korrekt forstået?

SPEAKER_02 26:03

Ja. Altså jeg tror, min husd og velt og grædent af mig. For jeg skal altid lave et eller andet. Banden det er at læse en uddannelse, eller i sådan et hus, eller tage motsylkørkort, eller et eller andet. Det er måske også, fordi der kan være noget ræssøshed i det. Det her med at finde et stå sted. Men jeg har sådan helt grundlæggende, så har jeg ikke ønsker om at lære og udvikle mig. Både fordi jeg synes, det er det børn. Det skylder af mig selv, men også fordi jeg godt kan lide at lære ting. Jeg kan godt lide at lære nyt, og lærer af andre.

SPEAKER_00 26:34

Det er gæret derfor, hun har valgt der.

SPEAKER_02 26:36

Jeg siger det.

SPEAKER_00 26:40

Jo, jeg synes, det har været så spændende at prøve at komme mad i under. Jeg er unformen. Det er jo fantastisk at se mennesker der både kan, og har været begin hårde, som nu er made op i en lille pige og armen. Det er skygt. Det er dejligt at se. Jeg håber, at du har været til inspiration for mange andre konge mænd og kvinder derude. Jeg har givet til.