
Fodbold For Fans
Fodbold For Fans er en podcast om fodboldens verden set fra et fanperspektiv. Vi taler om alt fra dansk og international fodbold, til store oplevelser og drømme. Fodbold For Fans er en podcast lavet af fans - til Fans.
Fodbold For Fans
Fodbold For Fans - Adventskalender 2024 #4 - 90’er dong
Dagens afsnit af adventskalenderen hos Fodbold for Fans runder vores lille december-serie af og det synes vi vi gør med manér!
Vi har over de foregående tre afsnit haft fokus på henholdsvis 2020'erne, 2010'erne og 00'erne og vi lukker og slukker selvfølgelig med et kig på endnu et årti, nemlig de skønne 90'ere.
Et årti hvor podcastens tre taburetben kom til verden, hvor Danmark steg til tops ved EM, et årti med hele tre europæiske turneringer (som panelet selvfølgelig tager under lup) og et årti med en masse fodboldanekdoter, glemte historier og selvfølgelig fodboldminder rundt om bordet.
Hør os blandt andet snakke om den italienske dominans i de europæiske turneringer, om den tredje europæiske turnering som man måske nogle gange glemmer har eksisteret og selvfølgelig en masse om landshold og slutrunder op igennem det legendariske årti som 90'erne har udviklet sig til siden da.
Med det fjerde lys tændt i denne mini-serie i nærværende podcast ønsker vi alle vores skønne lyttere en rigtig glædelig jul men ikke helt et godt nytår endnu! Mere om det inden nytåret skydes ind...