Koncertarrangørerne

Stoledans med konsekvenser

March 16, 2023 Dansk Live Season 1 Episode 10
Koncertarrangørerne
Stoledans med konsekvenser
Show Notes

Spillestedet Turbinen i Randers har inden for få år haft status som både regionalt spillested, netværks- og genrespillested og honorarstøttet spillested. Det kunne være et udtryk for udvikling og fleksibilitet, men desværre er billedet af virkeligheden på Turbinen noget anderledes. 

Turbinen har nemlig oplevet at rykke direkte fra at være regionalt spillested til at være honorarstøttet spillested. Det har betydet, at spillestedet har måttet afbryde en stor del af alle aktiviteter indenfor arbejdet med nye talenter og publikumsudvikling, og har måttet fyre næsten alle fastansatte medarbejdere på spillestedet. 

Sådan er virkeligheden for de spillesteder, der ikke bliver genudpeget som regionale spillesteder. Det er en del af gamet, sådan lidt groft sagt. Men der er måder omvæltningen for Turbinen kunne have været mindre omfattende. 

Kan man gentænke støttemodellerne til spillestederne? Er skiftene mellem ordningerne en stoledans, der spilder kræfter og ressourcer? Og hvordan er det at være spillested, der på kort tid har skiftet mellem alle tre spillestedsmodeller?

Vi har inviteret Mikael Qvist Rørsted, der er musik- og teaterchef på Værket i Randers, som spillestedet Turbinen, er en del af, til at hjælpe os med svar. Esben Marcher, direktør i Dansk Live, er også med i studiet.